Præsentation. Chefområdet Produktion & Brugerservice

Transkript

1 Præsentation Chefområdet Produktion & Brugerservice Produktion & Brugerservice omfatter grundforløbet Produktion og udvikling og hovedforløb til smed, industritekniker, skibstekniker, industrioperatør, teknisk designer (TD) samt grundforløbet Bygnings- og brugerservice med hovedforløb til serviceassistent (hovedforløb hos Amu-Fyn) og ejendomsservicetekniker. Vi udbyder efteruddannelse inden for industriteknik, smedeteknik, svejseteknik, TD-området samt ejendomsservice. Produktion & Brugerservice er hjemmehørende i Odense (Risingsvej 60, Billedskærervej 13), Vejle (Boulevarden 19 og 36) samt Grindsted (Tårnvej 135). I Odense udbydes alle uddannelserne. I Vejle udbydes smede- og industriteknikuddannelserne og teknisk designeruddannelsen. I Grindsted udbydes kun grundforløbet Produktion og udvikling. Fakta om chefområdet Produktion & Brugerservice har for året 2013 budgetteret med i alt 553 årselever. Vi forventer øget indtag for grundforløbene pga. stigende aktivitetsniveau i virksomhederne. Specielt inden for industriteknik, ejendomsservice og teknisk design vokser antallet af praktikaftaler. På hovedforløbene vil vi dog endnu i nogle år mærke eftervirkningerne af den lave tilgang til uddannelserne i 2010 og På efteruddannelsesområdet forudser vi et drastisk fald i 2013 pga. ophøret af globaliseringspuljen til tidligere Lindø-medarbejdere. De kommende års væsentligste opgaver består i at øge antallet af elever og kursister, herunder at øge indtaget til eux at fastholde elever og kursister i uddannelsesforløbene at forstærke udviklingsindsatsen, dvs. tilpasning til arbejdsmarkedets behov, i samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer og ministeriet og herunder at at revidere smedeuddannelserne og skibsteknikeruddannelsen og omlægge dele af dem til amu-uddannelse at revidere industriteknikuddannelsen at højne undervisningsniveauet på denne uddannelse, pædagogisk såvel som udstyrsmæssigt. Vi mærker tydeligt den ændrede efterspørgsel og de høje krav, der stilles fra industrivirksomhederne på Fyn. Kravene går i stigende grad mod kurser og uddannelser med fokus på teknik og certificering. Der er ingen tvivl om, at de håndværks- og industrivirksomheder, som ønsker at overleve og producere i Danmark, vil stille store krav til os om anskaffelse af moderne og tidssvarende maskiner, værktøj og udstyr. Det vil samtidig stille afdelingen over for nogle massive udfordringer med hensyn til fleksibilitet og kompetenceudvikling. at skabe et dynamisk, fagligt, socialt og adfærdsmæssigt velfungerende miljø, der gør det attraktivt at søge uddannelser inden for produktions- og brugerserviceområderne at arbejde med samarbejdsformer, der kan give de enkelte team større råderum og ansvarlighed med henblik på at blive en endnu mere fleksibel samarbejdspartner for det danske arbejdsmarked. Kompetenceudvikling af medarbejderne skal fremtidssikre afdelingen og sætte os i stand til at matche industriens krav til grund- og efteruddannelse at videreudvikle Bygnings- og brugerserviceindgangen, ikke mindst med et euxspor, som efterspørges af branchen. De kommende år Produktion & Brugerservice på Syddansk Erhvervsskole 1

2 Pædagogiske udfordringer Nye svendeprøveformer Højniveaufag i uddannelserne og tilbud til de særlige talenter Fortsat udbud Forstærke synergien i undervisningen Fastholdelse af de stærke elever Sundere skole - sundere elever Styrke skole/virksomhedssamarbejdet I 2013 omlægges svendeprøven for smedene fra gruppebaseret til en enkeltmandsbaseret prøve. Hos industriteknikerne udvides den individuelle opgave til at vare tre dage, og vægtningen af bedømmelsesgrundlaget ændres til 75 % for den individuelle præstation og 25 % for den gruppebaserede projektopgave. Der indføres valgfrie højniveaufag for både smedene og industriteknikerne. Disse fag skal indarbejdes i den lokale undervisningsplan, således at eleverne har mulighed for at få dem som tilvalg. Der er i 2012 startet et samarbejde med Tech College Aalborg om beskrivelse af fag inden for industriteknik, som kan matche Talentsporet, der udbydes af de fire skoler, som er en del af Excellent -programmet. Sigtet er at få flere dygtige elever til uddannelsen hos os, idet branchen i høj grad efterspørger dygtige elever, som det i øjeblikket er noget vanskeligt at tiltrække. Industrioperatøruddannelsen, der specielt retter sig mod den voksne ufaglærte medarbejder, skal fastholdes som uddannelsestilbud. Det er en vigtig nicheuddannelse, som er truet af et lavere aktivitetsniveau, end ministeriet umiddelbart finder acceptabelt. I forbindelse med sammenlægningen af Produktion & Udvikling og Bygnings- & Brugerservice fra januar 2012 er der opnået en del synergi i gennemførelsen af undervisningen, både på eud og i efteruddannelsen. Denne synergi ønsker vi at udbygge og forstærke i 2013 til gavn for såvel elever som medarbejdere. For at forstærke fastholdelsesindsatsen rettet imod svage elever har vi etableret forskellige grundforløbspakker, der tilgodeser elevernes manglende kompetencer især inden for de almene fag. Afdelingens uddannelses- og erhvervsvejleder har et meget tæt samarbejde med den enkelte klasselærer, og der følges løbende op på elevernes faglige udvikling samt fravær m.m. I 2013 vil vi som nævnt have særligt fokus på de stærke elever og deres udviklingsmuligheder. Bygnings- og brugerservice har lavet en ny grundforløbspakke med temaet sundhed som omdrejningspunkt. Den er for de elever, der har valgt vagt- eller serviceassistentuddannelsen. Forløbet er sat i gang i oktoberindtaget Vi ser i disse to uddannelser en stor del overvægtige elever, og mange har store psykiske problemer. Samtidigt har vi et for stort frafald, som ofte skyldes personlige problemer. Derfor har vi besluttet at lave dette nye tiltag, hvor vi inddrager motion, sund levevis og meget mere i en positiv tilgang til eleverne. Der er ansat en idrætslærer som tager sig af bevægelse og motion. Projektet bliver også udbudt i Skole og virksomheder samarbejder i dag om elevernes uddannelsesforløb. Dette samarbejde skal gøres mere interaktivt, så evt. problemer i et uddannelsesforløb synliggøres så tidligt som muligt, og der dermed gives mulighed for, at der kan etableres forebyggende aktiviteter, som kan modvirke frafald. Et middel til at forbedre sammenhængen mellem skole og praktikforløb er at skabe en tættere forbindelse imellem elevens arbejdsopgaver i virksomheden, virksomhedens udviklingsopgaver og de opgaver, eleven arbejder med på skoleperioderne, f.eks. i deres projekter. Vi har derfor 2 Pædagogiske udfordringer

3 fremstillet en mappe til virksomhederne med beskrivelser af de aktiviteter, eleven gennemfører på de enkelte skoleperioder. Disse beskrivelser kan hentes fra Elevplan. Mappen indeholder bekendtgørelser og uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser. Elevplanens muligheder for virksomhederne kan også indgå. Der er udarbejdet en mappe for hver enkelt uddannelse. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvordan skolepraktikken vil/skal udvikle sig i Der foregår forhandlinger hos regeringen om en ændring af dette. Vi afventer udfaldet af disse forhandlinger, før end vi kan komme med noget mere konkret om skolepraktikken i Skolepraktik Den måde, skolepraktikken gennemføres på nu, fungerer rigtigt godt. Praktikanterne stilles over for mange forskellige spændende opgaver, der stilles af både eksterne og interne interessenter. Planen er, at vi igen i 2013 søger mulighed for at deltage i projekter som Blomsterfestivalen, dyrskue samt forskellige markeder, hvor Dansk Metal, DI, Metalindustriens Lærlingeudvalg og andre interessenter også deltager, hvor vi gennem flere år nu har haft succes. Den styrkede indsats i 2012 fortsættes i 2013 for at få skabt en øget interesse hos virksomhederne for at tage eleverne i virksomhedsforlagt undervisning, da det har vist sig, at det er en god indgangsvinkel til en ordinær praktikplads. Et konkret nyt tiltag er igangsætningen af eux-uddannelsen, det skete sommeren Tilmeldingen 2012 var på otte elever, og med den interesse vi har mødt, forventer vi et øget indtag sommeren En væsentlig faktor for at øge indtaget er virksomhedernes vilje til at ansætte elever. Der er uddannelsesgaranti, dvs. at eleverne kan gøre uddannelsen færdig som skolepraktikant. Den teoretiske del af uddannelsen gennemføres sammen med uddannelserne i indgangen Strøm, styring og it, og den praktiske del sammen med vores eget grundforløb. ML startede en markedsføring af uddannelsen på landsplan efteråret 2012, der skulle øge antallet af nye elevpladser. Eux-forløbet på Boulevarden gennemføres i et tæt samarbejde med Auto og IT & Data, hvor alle grundfagene samlæses, og hvor eleverne to dage om ugen følger det ordinære grundforløb. Dette forudsætter en beskrivelse af forløbet i de faglige områder, som også skal fremgå af den lokale undervisningsplan. Denne beskrivelse er en løbende proces, der vil fortsætte ind i 2013 og ende med en endelig beskrivelse i foråret 2013 på baggrund af indhøstede erfaringer. Smede- & Industriteknikafdelingen indgår med afdelingens eux-elever i et internationalt samarbejde/projekt sammen med IT & Data samt skoler fra Tyrkiet, Tyskland og Sverige. Projektet er tværfagligt og vil få rigtigt meget fokus, da det indeholder både sprog, miljø og faglige udfordringer. Eux International udveksling Afdelingen deltager også internationalt med erfaringsudveksling, p.t. kun på faglærerniveau, sammen med en erhvervsskole fra Hamborg. Bygnings- og brugerserviceindgangen har igennem 2012 oplevet en fortsat stigning i antallet af grundforløbselever. Derudover har indgangen en meget fin stigning på hovedforløbet til ejendomsservicetekniker. Bygnings- og brugerservice Pædagogiske udfordringer 3

4 Pædagogiske udfordringer (fortsat) Jobrotation Billedskærervej Eux for ejendomsserviceteknikere Jobrotation er i 2012 blevet en væsentlig aktivitet i afdelingen, og i 2013 vil denne aktivitet blive øget væsentligt. Afdelingen efterlever således også regeringens tiltag om mere jobration for at skabe flere job. Bygnings- og brugerserviceindgangen skal fortsat konsolidere sig som spydspids på området for bygnings- og brugerservice både på Risingsvej og Boulevarden. På Billedskærervej er der i 2012 sket en udflytning af grundforløbet til ejendomsservice. Vi ser Billedskærervej med de gode fysiske rammer som det mulige område, hvor hele ejendomsområdet kan udfolde sig i den vækst, der forventes i branchen fremadrettet. Fællesudvalget for Serviceerhvervenes Uddannelser har fået interessetilkendegivelser fra flere sider om eux i forhold til målgruppen af ejendomsserviceteknikere. Inden for området er karriereveje blevet efterspurgt. Afdelingen for Bygnings- & Brugerservice ønsker at deltage i udviklingen af en eux ejendom i Pædagogiske udfordringer

5 Markedet Markedet er kendetegnet ved få større virksomheder og mange mellemstore og små virksomheder. Der har i 2012 været tegn på fremgang med en øget ordretilgang omend i et mere afdæmpet tempo end tidligere, hvilket har øget behovet for medarbejdere. Dette har også medført en større efterspørgsel efter elever og dermed flere praktikpladsaftaler, og vi håber, at denne tendens fortsætter i Vi vil gennem en professionalisering af virksomhedskonsulenten og vejlederen udvise større synlighed, både ved besøg i virksomhederne og ved arrangementer på skolen og en øget PR-aktivitet i form af informationsmateriale og annoncering. Ud over virksomhedskonsulenten vil det være en fast procedure i skemaplanlægningen, at lærerne besøger praktikvirksomhederne mindst en gang pr. semester. Aktiviteten skal i efteråret 2013 udvides til også at besøge tidligere praktikvirksomheder. Opsøgende virksomhed og samarbejde med virksomhederne Lukningen af Odense Staalskibsværft Lindø har efterladt et stort hul i afsætningen af smede- og skibsteknikerelever. I 2013 skal vi være meget opmærksomme på de udviklingsaktiviteterne i Industripark Lindø, så de nye virksomheder på sigt kan overtage rollen som den suverænt største aftager af elever og etablering af praktikpladser inden for områdets uddannelser. På samme måde skal Industripark Lindøs underleverandører gøres opmærksom på Produktion & Brugerservices mange uddannelser og dermed give plads til et antal lærlinge og voksne på efteruddannelse. I 2013 vil initiativerne til et tættere samarbejde med kommunernes jobcentre og de faglige organisationer blive fortsat for at synliggøre skolens udbud af både grunduddannelser, efteruddannelser og ikke mindst gøre opmærksom på den rummelighed, der er indbygget i uddannelserne for både stærke og svage elever. For teknisk designerområdet er tilgangen til uddannelsen positiv, og det er lykkedes at få etableret nye praktikpladser. Vi har oplevet, at en del virksomheder nu, hvor der opleves fremgang mange steder, igen er parate til at etablere praktikpladser. Vi regner med, at det høje aktivitetsniveau i efteruddannelsen fra 2012 fortsætter indtil sommeren 2013, hvor Globaliseringspuljen ophører. Der er stadig en stor interesse for uddannelser inden for såvel det industritekniske som det smedetekniske område. Uddannelsesforløbene vil til dels blive gennemført på skolen, men også som kurser gennemført i virksomhederne. I 2012 har der været begrænset efterspørgsel på industrioperatørområdet, men vi forventer, at behovet og interessen vil fortsætte i 2013, bl.a. på grund af den markedsmæssige ændring inden for industri- og fremstillingsområdet. Industrioperatør er en lærlingeuddannelse, men den bruges især som opkvalificering og omskoling af voksne, ofte i form af hold fra en eller få virksomheder. Uddannelsen har på det seneste vist sig at have stor interesse hos de virksomheder, som normalt har beskæftiget ufaglært arbejdskraft. Virksomhederne ser et potentiale i at få uddannet eget personale samt bruge uddannelsen som en form for tiltrækning/rekrutteringsparameter ved behov for nyansættelse. Introduktionsforløb for folkeskoleelever har gennem flere år udvist en vigende tilgang i relation til områdets uddannelser. En ændret organisering af disse forløb i folkeskoleregi og en ændret struktur i gennemførelsen på skolen, med anvendelse af den nyeste teknologi og en øget vejlederindsats, forventes at kunne vende denne udvikling. Forstærket fokus på efteruddannelsen Forventning om fortsat interesse for industrioperatøren Uddannelsesintroduktion Markedsmæssige udfordringer 5

6 Drift og organisation Teamstruktur Chefområdet er organiseret med en chef, en afdelingsleder og to uddannelsesledere. De faglige områder er organiseret i team med en teamkoordinator for hvert team, der varetager den daglige koordinering af de funktioner og opgaver, der er etableret i de enkelte team, f.eks. forslag til skemaplanlægning, kompetenceudvikling af medarbejderne, forbrug af omkostninger til materialer og undervisningsudstyr osv. Der kan være forskel på størrelsen af de enkelte team, helt afhængig af området det skal virke indenfor. Der er etableret team for teknisk designer-uddannelsen, og teamet på Boulevarden dækker områderne for smede- og industriteknik. Koordinering af teamarbejdet sker ved afholdelse af jævnlige teamkoordinatormøder/afdelingsmøder afholdt af uddannelseslederen, samt afdelingsmøder for alle medarbejdere i chefområdet. Et naturligt generationsskifte finder i disse år sted i afdelingen i Odense, et skifte som vi er meget opmærksomme på, men som uundgåeligt vil koste afdelingen mange ressourcer og energi. Øge kvaliteten i uddannelserne Vi skal fortsætte indsatsen med at forbedre vores lokale- og udstyrsforhold, så vi kan opnå større fleksibilitet og øge kapaciteten. Vi skal i samarbejde med andre afdelinger på adressen forbedre elevernes, kursisternes og medarbejdernes læringsmiljø. Skole og virksomhedssamarbejdet og elevernes evalueringer er en meget væsentlig del af kvalitetsudviklingen af uddannelserne. Elevrådsarbejdet og de gensidige besøg på skolen og i virksomhederne er grundlaget for de udviklingsaktiviteter, der skal gennemføres. Aktiviteterne skal bl.a. omfatte øget information om uddannelsesforløbene på skolen og i virksomhederne. Helt konkret arrangeres mesterbesøg inden for alle vores uddannelser. Samarbejdet i og med de lokale uddannelsesudvalg skal styrkes, ikke mindst på området med udvikling af eksisterende og nye uddannelser. Der skal oprettes kvalitetsudvalg i de pædagogiske afdelinger, som kan fastlægge afdelingens procedurer for fastholdelsesindsatsen og en kvalitets- og aktivitetskalender, så det er klart, hvad der skal foregå hen over året, herunder sociale arrangementer. Kvalificering af afdelingernes viden om frafaldet bliver en del af opgaven med at kvalitetssikre fastholdelsen Kompetenceudvikling aluminium Etablering af åbent smedeværksted Det svejsetekniske område har i efteråret 2012 fået tildelt certificeringsretten inden for svejsning i aluminium, det betyder et øget behov for kompetenceudvikling af medarbejderne i denne del af afdelingen. Et åbent værksted inden for smedeuddannelserne i stil med det, vi har etableret i industriteknik og på det svejsetekniske område, er under udarbejdelse og er en udfordring, der kræver både kompetenceudvikling og udstyr (værktøj og maskiner). 6 Driftsmæssige og organisatoriske udfordringer

7 Sammenfatning Regnskab 2011 Estimat 2012 Budget Årselever 2,4 4,0 3,6 Færdiggørelser (mio. kr.) 46,9 47,3 44,4 1,1 4,2 3,7 2,4 8,9 8, Omsætning (mio. kr.) Resultat (mio. kr.) Overskudsgrad (%) Resultat pr. årselev (kr.) Sammenfatning 7