NOTAT OPLÆG TIL BESKÆFTIGELSESSTRATEGI

Transkript

1 23. september 2015 NOTAT OPLÆG TIL BESKÆFTIGELSESSTRATEGI På Temamøde 2. juni 2015 (sag nr. 354) blev ØU introduceret til indholdet af den kommende refusionsreform og hvilke økonomiske konsekvenser den får for Stevns Kommune. Det blev aftalt, at der efterfølgende skal fremlægges et forslag til beskæftigelsesindsats, der således tager højde for de ændrede refusionsregler for både ydelser og indsats og i forhold til indtægtssiden, hvor statsrefusionernes omlægning vil medføre en væsentlig netto mindreindtægt for Stevns Kommune. Siden jobcentrene blev etableret i 2007, har kommunen haft pligt til at udarbejde en årlig Beskæftigelsesplan. Den seneste plan er gældende for 2015 og fra 2016 har kommunen ikke længere pligt til at udarbejde en plan og formen besluttes af kommunen. Planen centrerer sig hvert år om de årlige beskæftigelsespolitiske mål, som udmeldes af -ministeren. Notatet indeholder følgende afsnit, som der lægges op til en drøftelse af. Hensigten er at der efterfølgende fastlægges en politisk vedtaget strategi for udviklingen af beskæftigelsesindsatsen de kommende år: 1. 5 reformer indhold og intentioner 2. Overordnede politiske mål 3. Politiske værdier 4. Målsætninger i Arbejdsmarked til understøttelse af de politiske mål og værdier 5. 4 ministermål for Strategiske indsatser op mod overordnede mål og værdier og reformers indhold og intentioner 5 REFORMER Siden 2013 har beskæftigelsesområdet skullet gennemføre 4 borgernære lovreformer og 1 reform med virkning fra 1. januar 2016, som indeholder ændringer i den kommunale finansiering af beskæftigelsesområdet. Nedenfor gives et kort resumé af reformernes hovedindhold og formål. Reform om førtidspension og fleksjob FØP-/Fleksreformen Sårbare og udsatte unge skal have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Der investeres massivt i ressourceforløb, så kommunerne får mulighed for at sætte de nødvendige og rigtige tiltag i gang. Der skal være plads til at give tid og ro i en periode til fx et behandlingsforløb i psykiatrien, hvis den enkelte har behov for det. Ressourceforløbene erstatter i fremtiden førtidspension for personer under 40 år. Kommunerne opretter rehabiliteringsteam, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer, så den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover reelt kan få glæde af ordningen. De største tilskud gives ikke længere til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod til de fleksjobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. 1

2 Reform om kontanthjælpssystemet kontanthjælpsreformen Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse Tillæg til udsatte unge Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder Krav om at arbejde for kontanthjælpen - Nyttejob Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer Særligt udsatte får ret til mentor Effektivt sanktionssystem Gensidig forsørgelsespligt Reform af sygedagpengesystemet sygedagpengereformen Økonomisk tryghed via jobafklaringsforløb ved 22. sygeuge Ny forlængelsesmulighed for personer med livstruende sygdom Tidligere indsats og opfølgning via ny visitationsmodel Ny opfølgningsmodel med fast-track-løsning Reform af beskæftigelsesindsatsen beskæftigelsesreformen Individuel og tidlig indsats 6 samtaler indenfor 6 måneder Styrket uddannelsesindsats Virksomhedsservice og jobformidling styrkes og bliver en kerneopgave Reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet refusionsreformen Et ensartet og gennemsigtigt refusionssystem, der understøtter, at kommunerne gennemfører den mest effektive indsats for ledige Kommunerne får et incitament til at investere for at få en effektiv og kortvarig indsats Økonomisk tilskyndelse til at vælge den indsats, som bedst hjælper ledige hurtigt i job Reglerne for den statslige refusion af kommunernes udgifter til offentlige forsørgelsesydelser forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af ydelsestypen Refusionssatsen nedtrappes over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge og 20 procent fra efter uge 52 På baggrund af formål og intentioner i de 5 reformer, anbefales det, at opstille overordnede økonomiske mål og værdier for det fremtidige arbejde på beskæftigelsesområdet, således at både det borgernære arbejde og virksomhedsinddragelse og samarbejde er i fokus. Nedenfor er beskrevet et sæt af værdier og overordnede politiske mål og disse er udformet med udgangspunkt i de beskrevne strategiske indsatser og karakteristika af borgere tæt på arbejdsmarkedet og borgere langt fra arbejdsmarkedet sidst i notatet. POLITISKE VÆRDIER Borgerne skal inddrages tidligt og mødes med en forventning om at være aktiv og bidragende, at de har ansvar for sit eget liv. 2

3 Beskæftigelsesfremmende indsatser skabes med udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og behov. Borgerne har indflydelse på beskæftigelsestilbud, indenfor en kendt og realistisk ramme. Vi sikrer, at beskæftigelsestilbud til ledige matcher virksomhedernes efterspørgsel. Samarbejdet med virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. er efterspørgselsfokuseret med afsæt i fælles forståelse af kompetencebehov og effektfulde indsatser. De kommunale ressourcer bruges hvor der er størst effekt, og der skal være gennemsigtighed i forhold til beskæftigelsesmæssige prioriteringer. Foreningsliv og frivillige mentorer er et aktiv, som inddrages overalt, hvor det giver mening. OVERORDNEDE POLITISKE MÅL FOR DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Indsatser og tilbud skal modvirke refusionsreformens økonomiske konsekvenser. Vækst og job skabes ved tværgående politiske indsatser f.eks. uddannelse, erhverv, beskæftigelse og sundhed. Flere ledige skal matche arbejdsmarkedets krav via øget uddannelsesgrad og øget kompetenceniveau både unge under 30 år og voksne. Flere ledige skal i ordinært job færre på permanente forsørgelsesydelser. Udvikling af nye partnerskaber og fælles initiativer med virksomhederne sammen med Erhvervsrådet. Herunder evt. socialøkonomisk virksomhed. Borgerne er aktører i egne liv og indgår i tilbud, der leder frem til beskæftigelse eller uddannelse. Det rummelige arbejdsmarked skal udbygges via udvikling af et bredere arbejdsbegreb, det vil sige afklaring erstatter kompetenceudvikling og gerne via revalideringstiltag. Der skal udvikles bedre muligheder for at gå fra offentlig forsørgelse til iværksætter. MÅLSÆTNINGER I ARBEJDSMARKED TIL UNDERSTØTTELSE AF POLI- TISKE MÅL OG VÆRDIER I Arbejdsmarked har vi en mission og vision som fremgår af de to nedenstående figurer. Op mod Mission og Vision har centeret vedtaget de nedenstående 4 mål til understøtning af de krav og det indhold, der fremgår af de 5 reformer, der gælder for det videre arbejde. 3

4 MISSION Vi skaber grundsten og bygger bro til borgernes og virksomhedernes vækst i Stevns Kommune VISION Derfor går vi foran også med beskæftigelsesindsatsen Vi vil sikre selvforsørgelse og uddannelse via effektfulde tilbud og indsatser Vi vil systematisk kompetenceudvikle vores ledige i takt med virksomhedernes behov Vi vil have en excellent virksomhedsservice i samarbejde med andre kommuner Vi vil med resultater bidrage positivt til Stevns Kommunes samlede økonomi 4 MINISTERMÅL FOR 2015 Her ud over har beskæftigelsesministeren udmeldt 4 nationale beskæftigelsespolitiske mål, som jobcentrene skal medvirke til at opfylde. De 4 ministermål er følgende: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. De 4 ministermål er i tråd med indhold og intentioner i reformerne og understøttes af såvel de overordnede politiske mål og værdier, der fremgår ovenfor samt de mål, der er vedtaget for det daglige arbejde i Arbejdsmarked. STRATEGISKE INDSATSER OP MOD MÅL, VÆRDIER OG INTENTIONER Fra og med 2016 vil det være Jobcenterets opgave, at igangsætte tilbud i samråd med borgeren og samtidig anvende tilbud, hvor der er evidens for effekt således, at varigheden på offentlig forsørgelse bliver så kort som mulig. For nogle borgere vil målrettede samtaler være tilstrækkeligt. For andre skal der et uddannelses- eller virksomhedsrettet tilbud til, for at skabe effekt for selvforsørgelse. For andre borgere igen skal der iværksættes et koordineret forløb, hvor både sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige tilbud bringes ind i en helhed for b orgeren, og hvor varigheden i sagens natur vil være langvarig på grund af sociale og helbredsmæssige forhold. I Jobcenteret forefindes der forskellige mål- og ydelsesgrupperinger: Kontanthjælpsmodtagere 4

5 Uddannelseshjælpmodtagere Forsikrede ledige Sygedagpengemodtagere Fleksjobbere Ledighedsydelsesmodtagere Ressourceforløbsmodtagere Jobafklaringsmodtagere Revalidender Førtidspensionister Borgere i skånejob Udenlandske borgere Ovenstående målgrupper modtager ydelse af varieret økonomisk størrelse og der er stor forskel på, om de er tæt på arbejdsmarkedet eller langt fra. Ydelsen kan delvis indikere dette, men indenfor nogle ydelsesgrupper er spændet lige fra tæt på arbejdsmarkedet til langt fra arbejdsmarkedet. Det synes derfor hensigtsmæssigt at arbejde med to grupperinger; nemlig gruppen af borgere, tæt på arbejdsmarkedet og gruppen af borgere langt fra arbejdsmarkedet. Det er forskellige tiltag, indsatser og strategier, der bør komme i anvendelse for at bringe disse to grupperinger i job eller uddannelse. Der er samtidig tilvejebragt nogen evidens for enkelte målgrupper i forhold til konkrete tilbud og kontrollerede forsøg og forskningspr o- jekter. BORGERE TÆT PÅ ARBEJDSMARKEDET Borgere tæt på arbejdsmarkedet, som modtager offentlig forsørgelse udgør følgende målgrupper: 1. Uddannelsesparate unge 2. Jobparate unge under 30 år med kompetencegivende uddannelse 3. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år 4. Forsikrede ledige 5. Sygedagpengemodtagere kategori 1 (sygeperiode forventes at være kortvarig) og kategori 2, der er sygemeldt fra et job. 6. Ledighedsydelsesmodtagere/Fleksjobbere 7. Revalidender 8. Udenlandske borgere, der kan tale og forstå dansk Der er evidens for, at borgere tæt på arbejdsmarkedet har nytte af tidlig indsats og hyppige samtaler. Disse forhold er også en del af både kontanthjælps-, sygedagpenge- og beskæftigelsesreformen. Der er også evidens for, at nyuddannede, der tidligt tilknyttes en virksomhed i praktik eller løntilskudsjob får kortere ledighed. Endelig er der evidens for, at praktik og/eller l øntilskudsjob i langt overvejende grad fører til selvforsørgelse, når det sker på en privat a r- bejdsplads. Undersøgelser peger på, at aktivering med det formål at holde borgeren i gang, virker forlængende i varighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet med mindre ydelsen svarer til SU niveau. Endelig viser forskning fra Aarhus Universitet, at jobrotationsordningen har effekt i forhold til at komme i selvforsørgelse. 5

6 Kendskab via praktik til brancher, hvor der efterspørges arbejdskraft, giver i højere grad motivation til uddannelse indenfor området. Det kalder vi brobygning og er vores egen e r- faring. Det fører frem til at, der for enhver borger på offentlig forsørgelse, som er tæt på arbejdsmarkedet, skal ske en overvejelse af og valg mellem følgende indsatser: Screening af hvorvidt der er risiko for langtidsledighed Job- og målrettede samtaler for borgere, der har uddannelse bag sig Realkompetenceafklaring for at tilegne sig rest kompetencer for at opnå faglært u d- dannelse Uddannelsesrettede samtaler og tilbud om brobygning til uddannelse og tilbud om virksomhedsefterspurgt uddannelse for unge og ledige uden uddannelse Jobklub, hvor ledige hjælper hinanden og/eller frivillige borgere, der har kompetencer til at hjælpe med jobsøgning, at skrive jobansøgning og CV og gå til jobsamtale. Tidlig kontakt til sygemeldtes arbejdsgiver for at vurdere om delvis raskmelding e l- ler anden støtte kan sættes i værk for hurtig tilbagevenden til jobbet. Virksomhedspraktik og løntilskudsansættelse på privat virksomhed Nyttejob Støtte til revalidering via mindsteindgrebsprincippet, det vil sige virksomhedsreval i- dering eller microlånsordning med henblik på at blive iværksætter før egentlig ko m- petencegivende uddannelse. Udlændinge med jobpotentiale tilbydes hurtigt efter ophold i Stevns Kommune, praktik indenfor rengøring/madservice og private virksomheder, genbrugsbutikker eller inddrages som frivillige i f.eks. sportsforeninger sideløbende med danskunde r- visning. BORGERE LANGT FRA ARBEJDSMARKEDET Borgere langt fra arbejdsmarkedet, som modtager offentlig forsørgelse udgør følgende målgrupper: A. Aktivitetsparate unge B. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år C. Sygedagpengemodtagere, alle kategorier sygemeldt fra a-kasse og kategori 3 D. Ressourceforløbsmodtagere E. Jobafklaringsmodtagere efter 6 måneder F. Førtidspensionister G. Udenlandske borgere, der ikke kan tale og forstå dansk og som ikke har været tilknyttet et arbejdsmarked tidligere. For borgere langt fra arbejdsmarkedet findes der ikke tydelig evidens for, hvad der virker. Imidlertid findes der mange eksempler på, at en god relation til en rollemodel/mentor giver borgeren motivation til at udvikle både personlige og faglige kompetencer. Stevns Komm u- ne blev fremhævet på JobCamp 2014 for det gode eksempel med mentor og mentee (den som modtager mentorstøtte). Dernæst peger flere eksempler på, at der skal være adgang til misbrugsbehandling og massiv støtte til livsmestring når der ventes på psykiatrisk behandling. Indsatser og tilbud kan være vidtrækkende og varierer meget, fordi det skal tage udgangspunkt i den enkelte borger, og tilbuddene kan derfor ikke sættes i hold eller rammer. 6

7 Vi har en gruppe af unge, der har fået bevilget skræddersyede ressourceforløb, og som har fået stor indflydelse på eget forløb og tilbud og indsatser. Disse forløb synes at være meget motiverende for at den unge genskaber troen på egen formåen og fremtidsmuligheder for at komme til at klare sig selv. For gruppen, der er langt fra arbejdsmarkedet, er der begrundet formodning om at følgende tilbud og indsatsområder har effekt. Realkompetenceafklaring Revalidering Samtaler og relationsdannelse med sagsbehandler og mentor Ordblindeundervisning Tilbud i forhold til psykisk sårbarhed og sygdom, herunder udredning hos psykiater Tilbud om livsmestring Tilbud om misbrugsbehandling Gældsrådgivning og budgetplanlægning Hjælp til at flytte hjemmefra og andre enkeltydelser Kostvejledning Tilbud om sundheds- og personprofilanalyse med henblik på selvindsigt af mulige udviklingspotentialer og forståelse af hvor og hvordan der bedst skabes et succesfuldt forløb. Tilbud i forbindelse med hjerneskade Praktik og løntilskud på virksomhed Uddannelsesvejledning på både ordinære vilkår og særlige vilkår Det skal understreges, at det erfaringsmæssigt er en forudsætning for at opnå den ønskede effekt af ovennævnte tilbud og indsatser, at der afsættes den nødvendige tid og tålmodighed i forløbene. Uanset at et udviklingsforløb kræver tid og tålmodighed, skal tilbud og indsats dog altid kun tilbydes såfremt der er begrundet formodning om, at det skaber progression hos borgeren, således at det sikres, at ressourcerne udnyttes optimalt. OPSAMLING Tilbud og indsatser til borgere på offentlig forsørgelse skal ske i forhold til en screening, der viser, om borgeren er tæt på eller langt fra arbejdsmarkedet. Tilbud og indsatser skal gives ud fra det, vi ved, der virker overfor de enkelte målgrupper. Der hvor der ikke er evidens for, hvad der virker i forhold til selvforsørgelse, skal der måles på progression og effekt af tilbuddet for at sikre at tilbud ikke gives unødigt. Tilbud og indsatser skal gives så tidligt som muligt, og skal vurderes i forhold til den enkelte borger og skal udover hjælp til personlige forhold også bringe borgeren ud i job og uddannelse i forhold til den efterspørgsel, der er på virksomhederne. Borgere, der kan selv, skal ikke have et beskæftigelsesrettet tilbud. Disse tilbud skal gives til borgere, der ikke af sig selv kommer i job eller uddannelse. Borgeren skal inddrages i beslutningen om indsats og mål for eget forløb, indenfor en ramme, der tager udgangspunkt i en professionel viden hos medarbejderne i Arbejdsmar- 7

8 ked. Borgeren skal så vidt muligt benytte digitale kanaler og selvbetjeningsværktøjer via Jobnet, Joblog og Planner. Aktivering for aktiveringens skyld og aktivt tilbud om at skrive jobansøgning og CV skal ikke tilbydes via Arbejdsmarked, men der skal som udgangspunkt henvises til digitale jobdatabaser, eget netværk og frivillige med kompetencer indenfor dette. Udarbejdet af Lotte Nielsen Centerchef Arbejdsmarked 8