KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT
|
|
- Anna Merete Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT 2014
2 INDHOLD INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår 2012/13 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk Engelsk Klar til uddannelse Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisationsudvikling Forberedelse af skolereformen Medarbejdernes fremmøde ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG 2 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
3 INDLEDNING OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Der har de seneste år været fokus på at styrke kvalitetsrapportens funktion som dialogværktøj. Derfor var rapporten i skoleåret 2012/13 struktureret på en anden måde end de foregående år. Rapporten var bygget op over de tre overordnede mål i visionen: Alle mestrer fornyelse, alle skaber fællesskaber og skolen mestrer fornyelse. Under hvert mål var fulgt op på en række fokusområder fx dansk, matematik, elevernes fremmøde og organisering. Valg af fokusområder Fokusområderne er igen i år inddelt under de tre hovedmål i visionen for skoleområdet Skole med Vilje: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Begrundelse for valg af fokusområder findes under de enkelte afsnit. Der har været gode tilbagemeldinger på den nye opbygning fra skolerne, som mener, at rapportens anvendelsesmuligheder som dialogværktøj er blevet styrket. Dette års rapport er derfor opbygget på samme måde. I kvalitetsrapporten indgår en række fokusområder, som indgår i såvel skolerapporter som fællesrapporten. Fokusområderne er godkendt af Børne- og Skoleudvalget. Udover disse fokusområder vil der blive fulgt op på de anbefalinger til skolen, som fremgår af kvalitetsrapporten fra sidste år. Nogle af anbefalingerne kræver flerårige indsatser, men der vil blive lavet en status. Alle børn lærer optimalt i skolen > Matematik > Dansk > Engelsk > Klar til uddannelse Alle børn skaber fællesskaber i skolen > Eleverne trivsel > Elevernes fremmøde Skolen mestrer fornyelse > Organisationsudvikling: - Udvikling af teamsamarbejde - Kompetenceudvikling af skolelederne > Forberedelse af folkeskolereformen > Medarbejdernes fremmøde KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
4 Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i den fælles kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk, matematik og engelsk. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen Godt du kom ). daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om folkeskolereformen: et fagligt løft af folkeskolen. Reformen trådte i kraft 1. august 2014 og har tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis I løbet af dette skoleår er der arbejdet med at gøre klar til den nye virkelighed. Nationalt er der løbende blevet vedtaget ny lovgivning, som skal understøtte implementering af reformen. Kommunalt blev der allerede i september 2013 fastsat de økonomiske rammer for reformen i Ballerup Kommune. Det var bl.a. nødvendigt at tage stilling til hvem der skal varetage den understøttende undervisning samt åbningstiderne i BFO og klub som følge af den længere skoledag. Skolerne har også været i gang med at forberede reformen. Der vil senere i rapporten blive lavet en status for arbejdet. Skoleåret 2013/14: Lige inden sommerferien i 2013 startede indgik den En anden væsentlig ændring der trådte i kraft 1. august 2014 er ændring af lærernes arbejdstid. 4 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Præsentation af skolen Som en videreudvikling af specialskoletilbuddene i Ballerup Kommune blev Kasperskolen og Lautrupgårdskolen lagt sammen pr. 1. august 2012 til Kasperskolerne. Skolen er etableret med én bestyrelse, én ledelse, ét personale, én administration og delvist fælles budget. Pr. 1. august 2014 flyttede Lautrupgårdskolen til Baltoppen, hvor der i villaerne blev oprettet et dagbehandlingstilbud for mellemtrin og udskoling. På selve Kasperskolen oprettedes en indskolingsgruppe for børn, der har brug for et dagbehandlingstilbud. Kasperskolerne er folkeskoler med en særlig målgruppeprofil, der er organiseret som helhedstilbud med et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolerne er normeret til sammenlagt 100 elever. Skolerne rummer lige i øjeblikket tilsammen 104 elever og har en venteliste på omkring 10 elever børn hovedsagligt fra andre kommuner, som vi ikke har haft plads til at modtage. Kasperskolerne består af 3 afdelinger på hovedskolen A (indskoling)-b (mellemtrin)-c (udskoling), som er et helhedstilbud for normaltbegavede børn med diagnoser indenfor autisme og ADHD. Afdeling D i Villaerne, som er et tværfagligt behandlings- og helhedstilbud for børn med sociale og emotionelle problemstillinger. Skolerne arbejder med at udvikle og fastholde et struktureret og tydeligt pædagogisk grundlag. Skolerne ønsker at være aktive medspillere i inklusionsbestræbelserne både indenfor og ud fra egne tilbud og i samarbejde med almenskolerne. På den baggrund kan skolerne udvikle kompetencer til brug for det kompetencecenter, som udvikles i disse år fælles for alle skoler i Ballerup Kommune. Skoleåret 2013/14 har været præget af den foranderlighed og uforudsigelighed som specialskolerne er underlagt i disse år, hvor inklusionsdagsordenen fylder mere og mere i de enkelte kommuner. Herudover har vi arbejdet målrettet med at bringe Lautrup til Baltoppen, hvor omdrejningspunktet har været et projekt på mellemtrinnet kaldet Home away from home. KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
6 Særlige forhold i 2013/14 Sammenlægningen har naturligvis været et særligt forhold og udfordring for skolen i skoleåret 2013/14. En tilsynsrapport om Lautrup, udarbejdet i december 2013, viste at det mest fornuftige var at flytte fra lokaliteterne på Lautrup til Baltoppen. For at skabe en fælles kultur for et personale, som i stigende grad fik fornøjelse af hinanden på de to skoler og en administration og skoleledelse, som blev mere og mere samarbejdet besluttede ledelsen, at sammenlægge skolerne fysisk. Ikke mindst for, en gang for alle, at komme de mange gamle rygter og fordomme til livs, som florerede mellem personale og forældre i kommunen. En svær beslutning fordi vi i den grad er blevet presset på pladsen på Baltoppen. Det har desuden haft den betydning, at vi desværre ikke har kunnet optage alle de elever, som vil kunne profitere af et tilbud på Kasperskolerne. På den anden side er vi glade for, at vi med det bedste fra Lautrup forhåbentlig kan få opbygget det dagbehandlingstilbud, som Ballerup i mange år har haft brug for i stedet for at købe pladser i andre kommuner. 6 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
7 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR 2012/13 Kasperskolerne blev i resultatsamtalen i efteråret 2013 anerkendt for: > At være godt på vej med en sammenlægning af skolerne hen imod at være én samlet enhed. > En meget flot linjefagsdækning. > Fine indsatser ift bevægelse og inklusion. > At have et etableret og indarbejdet teamsamarbejde, hvor lærere og pædagoger deltager på lige fod. Kasperskolerne fik nedenstående anbefalinger: > Alle elever skal være så dygtige som muligt derfor skal andelen af elever, der får 2 eller derunder blive mindre. På baggrund af ovenstående gik ledelsen, sammen med lærerne, i gang med at analysere hver enkelt elev med karakteren 2 eller derunder i forhold til, hvordan vi optimerer læringen hos den enkelte elev. I denne undersøgelse fandt vi flere interessante faktorer, som vi kan arbejde videre med: > Andelen af sikre læsere skal øges mærkbart. 1. Øget ressource til læsevejledere. 2. Øget uddannelse til særligt indskolingslærerne. 3. Øget testning med opfølgning i forhold til indsatser. 4. Læsetiltag på hele skolen f.eks læseuger med visualiseret konkurrence mellem klasserne. 5. Flere tiltag fra skolebibliotikarerne for at øge læselysten hos eleverne. > Fortsæt det gode arbejde med at få skolen til at blive til én enhed. 1. For at skabe en fælles kultur mellem personalet var stort ser alle vores personalemøder sidste skoleår fælles. 2. Fællesuddannelse i forhold til det udfordrende forældresamarbejde. 3. Fælles ledermøder. 4. Overflyttelse af personaler som ønskede det til Kasperskolen. 5. Fælles administration 6. Fælles julefrokost og sommerfrokost. > Forsat fokus på elevernes fravær især i udskolingen. 1. For stort set alle eleverne var dårlig trivsel i folkeskolen og manglende skolegang i alt for stort omfang i op til 2 år årsag til mangler og huller i læringen. 2. Det var tydeligt, at elever, som har gået flere år på Kasperskolerne klarede sig bedre end elever, som først kommer i klasse. 3. Langt flere elever går til afgangsprøverne i dag. Skolen arbejder med et projekt, hvor der allerede ved visitationen af barnet tales om de evt. fraværsproblemer der er. Herefter planlægger skolen en indsats, som starter i hjemmet og hjælper eleven med det overhovedet at stå op og gå i skole. Hvis et barn ikke møder i skole, har vi stort set fra første dag kontakt til hjemmet, og arbejder tæt sammen med forældrene i at få barnet i skole, hvis det ikke er lovligt fravær. KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
8 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Matematik er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Matematik var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i matematik Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Antal almen klasser på årgangen Antal klasser undervist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse (Kilde: Skolens optælling) 8 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
9 Ledelsens kommentar til dækningsgraden I vores ansættelsespolitik prioriterer vi, at hver gruppe har en matematik- og dansklærer. Kompetenceudvikling for lærerne Lærerne modtager løbende småkurser som understøtter deres udvikling i faget. Tid til fagudvalg, hvor faget udvikles i forhold til kollega sparring. Matematikkarakterer afgangsprøven Kasperskolerne Ballerup Bundne prøvefag Matematik Færdighedsregning 7 5,2 5,7 6,7 Problemløsning 2,1 2,3 3,4 6,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Matematikkaraktererne -3,0 og 2 fordelt på drenge og piger 2014 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve 0 0 I alt til prøve 8 8 Elever i alt 9 9 Da der var færre end 5 piger på årgangen er antallet af piger ikke opgjort. (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 67% 10% KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
10 Nationale test En samlet vurdering af resultatet for 3. klasse i matematik er, at halvdelen af eleverne ligger over middel i det samlede resultat og den anden halvdel ligger samlet på klart over middel. Det samlede resultat for 6. klasse i matematik er at eleverne ligger over middel i forhold til landsgennemsnittet. Udviklingsproces på skolen Kasperskolerne arbejder målrettet med udvikling af elevernes matematikkompetencer ved hele tiden at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs udviklingspotentialer. Der skiftes mellem individuelt tilpasset undervisning samt undervisning ved fællesbordet. Desuden skrives der hvert år individuelle udviklingsplaner, hvor lærerne skal tage stilling til hvert enkelt fag i forhold til elevens udviklingstrin. Der bliver holdt ugentlige teammøder hvor der evalueres på hver enkelt elevs faglige udvikling. Skolens vurdering Kasperskolerne ligger meget flot i forhold til landsgennemsnittet i matematik. Vi arbejder dog hele tiden på at udvikle vores metoder, og derfor har vi for nylig ansat en lærer som er i gang med matematikvejlederuddannelsen, og som på sigt skal fungere som matematikvejleder på lige fod med vores læsevejledere. Desuden har vi udvidet vores fagudvalg i matematik, således at der er en repræsentant for hver klasse i udvalget. Udvalget har desuden fået væsentlig meget mere tid til arbejdet, således at der bliver mulighed for at udvikle nye metoder, arbejds- og evalueringsformer og i det hele taget styrke arbejdet med elevernes matematikkompetencer. 10 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
11 DANSK Dansk er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever dansk skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Dansk var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 2 i dansk Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Antal almen klasser på årgangen Antal klasser undervist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse (Kilde: Skolens optælling) Ledelsens kommentar til dækningsgraden I vores ansættelsespolitik prioritere vi at hver gruppe har en matematik og dansk lærer. Kompetenceudvikling for lærerne Lærerne modtager løbende småkurser som understøtter deres udvikling i faget. Tid til fagudvalg, hvor faget udvikles i forhold til kollega sparring. KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
12 Karaktergennemsnit 9. kl. Kasperskolerne Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 5 6,2 5,4 6,3 Retskrivning 3,8 4,6 4,4 5,4 Skriftlig 2,3 4 3,8 6,1 Mundtlig 7 5,4 7,2 7,7 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Danskkarakterer fordelt på drenge og piger Dansk, læsning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve 7 7 Elever i alt Eleverne er udeblevet Da der var færre end 5 piger på årgangen er antallet af piger ikke opgjort. (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 18% 13 % 12 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
13 Nationale test 2. klasse: Samlet set ligger Kasperskolernes resultatprofil i dansk/læsning på middel i forhold til landsgennemsnittet. 4. klasse: Samlet set ligger Kasperskolernes resultatprofil i dansk/læsning på middel-over middel. 6. klasse: Samlet set ligger Kasperskolernes resultatprofil i dansk/læsning på over middel. 8. klasse: Samlet set ligger Kasperskolernes resultatprofil i dansk/læsning på middel- over middel. Det kunne dog være gavnligt at have et ekstra fokus på udskolingselevernes sprogforståelse. Udviklingsproces på skolen Kasperskolerne arbejder målrettet med udvikling af elevernes danskkompetencer ved hele tiden at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs udviklingspotentialer. Der skiftes mellem individuelt tilpasset undervisning samt undervisning ved fællesbordet. Desuden skrives der hvert år individuelle udviklingsplaner, hvor lærerne skal tage stilling til hvert enkelt fag i forhold til elevens udviklingstrin. Der bliver holdt ugentlige teammøder hvor der evalueres på hver enkelt elevs faglige udvikling. For vores læsesvage elever tilbydes intensiv læsetræning enten i klassen eller ved skolens to læsevejledere. Skolens vurdering Kasperskolerne ligger i gennemsnit på middel/over middel i forhold til landsgennemsnittet i dansk/ læsning. Vi arbejder dog hele tiden på at udvikle vores metoder. Derfor har vi tre læsevejledere, hvoraf den ene arbejder med læsevejledning fuld tid. Denne læsevejleder vejleder i samarbejde med det faste personale i de enkelte teams i forhold til den enkelte elevs problemstillinger, men har også elever til intensiv læsetræning. Desuden har vi udvidet vores fagudvalg i dansk, således at der er en repræsentant for hver klasse i udvalget. Udvalget har desuden fået væsentlig meget mere tid til arbejdet, således at der bliver mulighed for at udvikle nye metoder, arbejds- og evalueringsformer og i det hele taget styrke arbejdet med elevernes dansk- og læsekompetencer. KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
14 ENGELSK Med folkeskolereformen sker en styrkelse af sprogfagene og der indføres engelsk fra 1. klasse. Der laves i år en statusmåling på faget engelsk. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i engelsk Årgang /14 13/14 13/14 Antal almen klasser på årgangen Antal klasser undervist af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk % 100% 100% 100% 100% 100% 100% (Kilde: Skolens optælling) Kompetenceudvikling for lærerne Lærerne modtager løbende små kurser som understøtter deres udvikling i faget. Tid til fagudvalg, hvor faget udvikles i forhold til kollega sparring. Engelskkarakterer afgangsprøven Kasperskolerne Ballerup Bundne prøvefag Engelsk Mundtlig 5,4 8,1 7,8 8 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) 14 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
15 Engelskkarakterer fordelt på drenge og piger Engelsk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Ikke til prøve 0 I alt til prøve 8 Elever i alt 9 Da der var færre end 5 piger på årgangen er antallet af piger ikke opgjort. (Kilde: Skolens egen optælling) Nationale test Samlet set klarer eleverne sig middel i national test i engelsk. Udviklingsproces på skolen Kasperskolerne arbejder målrettet med udvikling af elevernes engelskkompetencer ved hele tiden at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs udviklingspotentialer. Der skiftes mellem individuelt tilpasset undervisning samt undervisning ved fællesbordet. Desuden skrives der hvert år individuelle udviklingsplaner, hvor lærerne skal tage stilling til hvert enkelt fag i forhold til elevens udviklingstrin. Der bliver holdt ugentlige teammøder hvor der evalueres på hver enkelt elevs faglige udvikling. Skolens vurdering Samlet set ligger Kasperskolerne på over middel i forhold til landsgennemsnittet. Vi har dog stadig enkelte elever som har brug for et løft både i læsning, ordforråd og sprogbrug. Dette løft arbejder vi på at kunne måle, når vi begynder at have engelsk allerede fra 1. klasse. KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
16 KLAR TIL UDDANNELSE Klar til uddannelse var tema i rapporten fra 2012/13 og er et tema, der går igen. Ballerup Kommune har en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af de indsatsområder, som udsprang af sidste års kvalitetsrapport var et fokus på at alle elever går op til afgangsprøve. Dette vil der blive fulgt op på under dette tema. Overgangsfrekvens 2012 (31 elever) Kasperskolerne 2013 (35 elever) Ballerup 2014 (28 elever) klasse Erhvervsuddannelse Gymasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde 0 1 Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens (Kilde: UU Vestegnen) Karaktergennemsnit 9. kl. Kasperskolerne Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 5 6,2 5,4 6,3 Retskrivning 3,8 4,6 4,4 5,4 Skriftlig 2,3 4 3,8 6,1 Mundtlig 7 5,4 7,2 7,7 Engelsk Mundtlig 5,4 8,1 8,1 8 Matematik Færdighedsregning 7 5,2 5,7 6,7 Problemløsning 2,1 2,3 3,4 6,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,7 5,6 8,3 6,5 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) 16 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
17 Andelen af elever, der går op til afgangsprøve Fag Antal elever fritaget Andel elever til prøve Dansk Læsning 8 12 Retskrivning 8 12 Skriftlig 9 11 Mundtlig 9 11 Engelsk Mundtlig 11 9 Matematik Færdigheds regning 9 11 Problemløsning 9 11 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 12 8 (Kilde: Skolens optælling) Skolens vurdering Det er misvisende at måle antallet af elever, som afslutter med afgangsprøve efter 9. klasse i forhold til vores elevgruppe. Idet en langt højere procentdel afslutter folkeskolens afgangsprøve efter 10. klasse, for at kompensere dels for manglende skolegang og dels for den senmodning som er et kendetegn for mange af vores elever. aktivt & positivt fremtidens skole voksne og børn deltager i fællesskaber KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
18 18 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
19 Hovedafsnit 2: ALLE BØRN SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Elevernes trivsel er et fokus i folkeskolereformen. Målet er, at elevernes trivsel skal øges. Som en konsekvens af fokusområdet i sidste års kvalitetsrapport skal alle skoler i løbet af skoleåret 2013/14 gennemføre en måling af elevernes trivsel. Elementer fra denne måling vil indgå i kvalitetsrapporten. I Ballerup Kommune har vi valgt, at alle skoler skal anvende Termometeret til måling af undervisningsmiljøet. Termometeret er redskab, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet, der kan kortlægge undervisningsmiljøet set med elevernes øjne. Termometeret er et elektronisk spørgeskema, som kan målrettes elever på forskellige klassetrin, med spørgsmål inden for trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed, fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. I skemaet nedenfor er en beskrivelse af, hvordan elevernes besvarelser samlet fordeler sig inden for temaet trivsel. Trivselstemaet består af en række undertemaer, som eleverne har vurderet ved at besvare et varierende antal spørgsmål for hvert undertema. Figuren opsummerer alle elevernes besvarelser af de spørgsmål, der indgår i temaet trivsel. Øverst er den gennemsnitlige score (forkortet Gns) for det samlede tema. Herunder vises den gennemsnitlige score for undertemaerne. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 5 er det mest positive og 1 det mindst positive gennemsnit. Den farvede graf viser elevernes besvarelser opgjort i procent på totalen for temaet trivsel og undertemaerne. I kvalitetsrapporten har vi valgt at anvende opsamlingen på elevernes trivsel, for at få et sammenligningsgrundlag på tværs. Resten af undervisningsmiljøvurderingen samt skolens handleplan skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
20 Elevernes trivsel Antal elever i undersøgelsen: 72 (Kasperskolen), 21 (Lautrup) Antal besvarelser: 53 (Kasperskolen), 11 (Lautrup) Delvist gennemførte: 0 Svarprocent: 73,6% (Kasperskolen), 52,3% (Lautrup) Er du glad for at gå i skole Klassen og venskaber Tryghed Mobning og alvorligt drilleri Lærer-elev relation % 25% 50% 75% 100% n Meget positiv n Positiv n Neutral n Mindre positiv n Negativ Opfølgning på målingen Skolen har gennemført en undervisningsmiljøvurdering(umv) for både Lautrup og Kasperskolen, samt fulgt op med en temaundersøgelse på det faglige undervisningsmiljø, da det så ud som om der var en problemstilling på Kasperskolen i vores mellemtrinsog udskolingsafdeling i forhold til mobning og generel mistrivsel ift. kammeratskaber. Dette har vi dog med temaundersøgelsen fået modbevist. På baggrund af UMV afholdt vi en trivselsdag den 13/6 for hele skolen. Vi havde et oplæg fra Børns Vilkår omkring mobning som blev kombineret med arbejde ude i de enkelte klasser. Fremover vil vi deltage i den nationale trivselsdag den første fredag i marts. Desuden har vi planlagt en undervisningsmiljødag den første fredag i oktober. Skolens vurdering Der er arbejdet meget intensivt med resultaterne af vores UMV, og det er noget som vi vil have fokus på fremadrettet. Vores elever er særlig sårbare netop fordi, de har vanskeligheder med det sociale samt forståelsen af det sociale samspil. Dette kan ofte give gnidninger blandt eleverne, og derfor har vi også tilsyn med eleverne i frikvartererne. Vi har dog oplevet især hos vores udskolingselever, at den øgede tilgang af piger på vores skole skaber et mere dynamisk ungdomsmiljø. Det skaber dog også nogle nye problematikker bl.a. omkring kæresteforhold, som vi skal have øget fokus på. Undervisningsmiljøvurderingen viser dog, at der generelt er rigtig god trivsel blandt vores elever. 20 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
21 ELEVERNES FREMMØDE At eleverne kommer i skole er afgørende for, at de udvikler sig fagligt og manglende fremmøde kan være tegn på mistrivsel. Det er derfor vigtigt at skolerne følger op på fremmødet. Fraværsstatistik Kasperskolerne Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper i % I dage svarer det til 2011/2012 3,6 3,1 0,6 7,3 14,7 2012/2013 5,4 5,5 1,5 12,4 25,2 2013/2014 6,5 5,6 1,2 13,4 26,8 Ballerup 2013/2014 3,2 1,7 1,2 6,1 12,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
22 22 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
23 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISATIONSUDVIKLING Udvikling af teamsamarbejde En stor del af visionspuljen for skoleåret 2013/14 blev brugt til udvikling af det professionelle årgangsteamsamarbejde på skolerne. Alle almenskolerne har derfor været i gang med en indsats i forhold team. Kasperskolerne har ikke deltaget i dette udviklingsprojekt, idet vi i mange år helt tilbage fra vi blev et helhedstilbud, har arbejdet med at udvikle teamsamarbejdet og samarbejdet mellem pædagoger og lærere. En proces vi kontinuerligt holder øje med og udvikler på. Sidste år arbejdede vi målrettet med forventningsafstemningssamtaler i de enkelte team. Derudover søsatte vi et pilotprojekt med at arbejde med søsterklasser at to team udviklede en samarbejdsform, hvor de kan dække alle faglige fag og udvikle projekter faglige som sociale for en lidt større gruppe af elever. Evalueringen af pilotprojektet var så positiv, at vi i år har udvidet ordningen til hele skolen. Kompetenceudvikling af skolelederne En del af visionspuljen for skoleåret 2013/14 blev En del af visionspuljen for skoleåret 2013/14 blev anvendt til et kompetenceudviklingsforløb for skolelederne. Forløbet bestod af to diplommoduler: Ledelse, af forandringsog udviklingsprocesser i offentlige organisationer og Innovationsledelse i offentlige organisationer. Formålet var, at udvikle skoleledelsernes kompetencer til at kunne handle ledelsesprofessionelt på skolens udfordringer. Når vi skal gennemføre folkeskolereformen er det vigtigt, at de forskellige lederniveauer lykkes med hhv. den strategiske ledelse og den faglige pædagogiske ledelse tæt på kerneopgaven. Kompetenceudviklingsforløbet har derfor også været en del af forberedelse af implementering af reformen. Ud over de to diplommoduler har skolelederne deltaget i et fælleskommunalt forløb arrangeret af KL specifikt i forhold til implementering af folkeskolereformen. Skolen var i den situation, at vi fra første til andet modul fik to medlemmer af vores ledelsesteam udskiftet. Derfor var udbyttet størst på første modul, da vores to nye folk ikke nåede med på andet modul. Effekten af det første modul var helt klart, at vi fik styrket ledersamarbejdet i en sådan grad, at vi kunne planlægge den fælles fremtid på Baltoppen. Vi fik også udarbejdet en tydelig opgave- og ansvarsfordeling, og kortlagt hvad der er den enkeltes opgave indenfor egen pipeline. KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
24 FORBEREDELSE AF FOLKESKOLEREFORMEN Hovedelementerne i reformen er: > En længere og mere varieret skoledag. > Motion og bevægelse på alle klassetrin min. 45 minutter hver dag. > Mere faglig undervisning. > Indførelse af understøttende undervisning. Da Kasperskolerne i forvejen er et helhedstilbud har vi ikke forandret skoledagens længde, men har tilpasset skoletilbuddet i forhold til den nye timefordelingsplan. Motion og bevægelse har længe spillet en stor rolle i heldagstilbuddet. I forhold til skolereformen er det nu mere skemalagt, således at de 45 min. er planlagte aktiviteter i elevernes skemaer. Den faglige undervisning arbejder vi målrettet med at udvikle gennem vores nye Pædagogiske Læringscenter og i en styrkelse af planlagte mødeaktiviteter i skolens fagudvalg. Understøttende undervisning har været en grundsten i helhedstilbuddet, da vi hele tiden arbejder med at understøtte eleven både socialt og fagligt, så deres muligheder for at klare sig i livet fremover øges. MEDARBEJDERNES FREMMØDE På samme måde som at elevernes fremmøde er afgørende i forhold til elevernes læring er det også afgørende at medarbejderne er til stede, så undervisningen kan gennemføres som planlagt. Derfor inddrages måling af lærernes fravær i kvalitetsrapporten. Skolens vurdering Kasperskolerne har et sygefravær, der ligger over skolens eget mål på 3 % dette skyldes langtidssygemeldinger. Der er taget hånd om det. Statistikken er ikke korrekt, men vi har godt hold om sygefraværet, følger Ballerups procedurer om fraværssamtaler og afskediger, når vi ikke kan finde en fælles vej. Sygefravær Kasperskolerne Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Kortvarigt sygefravær * 1,8% 4,0% 3,2% 2,9% 1,8% 5,3% 0,6% 5,1% 6,3% 6,3% 0,4% Langvarigt sygefravær * 2,5% 3,1% 2,9% 3,6% 2,1% 0,0% 2,8% 0,0% 1,8% 2,1% 6,5% Sygefraværspct. i alt 4,3% 7,1% 6,1% 6,5% 3,9% 5,3% 3,4% 5,1% 8,0% 8,5% 6,9% Sygfravær, dagsværk Alle skoler i Ballerup Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Kortvarigt sygefravær * 2,3% 5,0% 3,9% 3,9% 4,1% 3,1% 2,5% 3,2% 3,0% 3,3% 1,7% Langvarigt sygefravær * 1,4% 2,2% 2,1% 5,0% 3,1% 4,6% 3,6% 3,4% 3,4% 2,2% 2,7% Sygefraværspct. i alt 3,7% 7,2% 6,0% 8,9% 7,2% 7,7% 6,0% 6,6% 6,4% 5,5% 4,4% * Omfatter kun afsluttede sygeperioder Langvarigt sygefravær: Sygeperiode på 10 dage og derover (Kilde: Ballerup Kommunes LIS) 24 KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2014
25 ANBEFALINGER OG AFSÆT Kasperskolerne har fået anerkendelse for > At ledelsen er blevet et nyt og velfungerende ledelsesteam. > At fusionen mellem Lautrupafdelingen og Kasperskoleafdelingen er lykkedes så godt. Det er et imponerende arbejde. > Tilblivelsen og implementeringen af Det Pædagogiske Læringscenter (PLC) som et fundament for folkeskolereformen. Skolen har fået følgende anbefalinger > At have fokus på hvordan matematik kan blive et fagområde, der gør eleverne så dygtige som muligt. > Fortsat at gøre læringsmål og høje faglige forventninger til en del af det daglige arbejde. > En opmærksomhed omkring en tilnærmelse og et mere formaliseret samarbejde med almenmiljøet. Formålet skal være at sikre en mere smidig og fleksibel udslusning. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse KASPERSKOLERNE KVALITETSRAPPORT
26 BILAG Karaktergennemsnit 9. kl. Kasperskolerne Ballerup Kommune Bundne prøvefag Dansk Læsning 5 6,22 5,4 6,3 Retskrivning 3,8 4,56 4,4 5,4 Skriftlig 2,29 4 3,8 6,1 Mundtlig: 7 5,44 7,2 7,7 Matematik Færdighedsregning 7 5,22 5,7 6,7 Problemløsning 2,14 2,3 3,4 6,2 Engelsk Mundtlig 5,43 8,14 7,8 8 Fysik/Kemi: Praktisk/mundtlig 7,67 5,57 8,3 6,5 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig 7 6,6 Kristendoms- Skriftlig 7,4 undervisning Mundtlig 10,5 7 Samfundsfag Mundtlig 6 Geografi: Skriftlig: 4,5 6,4 Biologi Skriftlig 6,17 8,38 8,6 7,3 Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 8,5 7,63 4,1 7,3 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) Antal elever Elever Kl. Kvo. Elever Kl. Kvo. Kasperskolerne , I alt KASPERSKOLERNE BILAG 2014
27 KASPERSKOLERNE BILAG
28 Ballerup Kommune Hold-an Vej Ballerup ballerup.dk Grafisk design: Bjerre, Koch & Falk
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 7 8 8 11 16 19 21 21 23 24 24 25 25 26 26 27 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14
Læs mereMÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 22 23 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning
Læs mereRUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14
Læs mereEGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 20 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning
Læs mereROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 27 28 29 29 30 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14
Læs mereØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 21 21 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning
Læs mereFÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 23 25 25 27 29 29 30 30 32 33 33 35 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR 2012/13
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetsrapport 2011/2012
Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereHEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 19 21 22 22 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14
Læs mereHØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 8 8 13 18 21 23 24 24 26 27 27 28 30 31 31 32 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Boblerne Næstved Fri Skole Næstved Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet: Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereLUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015
LUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 8 8 12 17 20 22 23 23 24 26 26 27 28 29 29 30 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Th. Langs Skole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Th. Langs Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. 7A Stenoskolen Lolland Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT 7A Stenoskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Skoleundersøgelse UVM efterår 2013. Vinderup Realskole Holstebro Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Skoleundersøgelse UVM efterår 2013 Vinderup Realskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Jakobskolen Frederiksberg Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Jakobskolen Frederiksberg Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer,
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Hestlund Efterskole Ikast-Brande Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Hestlund Efterskole Ikast-Brande Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Varde Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Hovedstadens Privatskole, Filipskolen Københavns Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Hovedstadens Privatskole, Filipskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. N. Kochs Skole Aarhus Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT N. Kochs Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet:
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereGRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN
GRAN TOFTE SKOLEN KVALITETSRAPPORT 2013 INDHOLD 3 3 3 5 5 6 6 9 13 16 17 17 17 18 19 19 20 21 21 21 22 23 24 24 25 INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Aarhus Efterskole Aarhus Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Aarhus Efterskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. 009 Efterskolen Flyvesandet Nordfyns Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen. Spindelvævet: Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereKvalitetsrapport 2011/2012
Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Vordingborgskolen Vordingborg Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Vordingborgskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Efterskoleliv. Bork Havn Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Efterskoleliv Bork Havn Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. U Team 2- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT U Team 2- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Silkeborg Efterskole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Silkeborg Efterskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Vittenbergskolen Esbjerg Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Vittenbergskolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Nilen Privat Skole Aarhus Kommune (Privatskoler) Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Nilen Privat Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Hans Rømer Skolen Bornholms Regionskommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Hans Rømer Skolen Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereOVERBLIKSRAPPORT. Vester Hassing Skole Aalborg Kommune. Termometeret
OVERBLIKSRAPPORT Vester Hassing Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereINDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5
Læs mere