ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

Transkript

1 ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015

2 INDHOLD INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår 2012/13 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk Engelsk Klar til uddannelse Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Visionsprojekt: Entreprenørskab Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisationsudvikling Forberedelse af skolereformen Medarbejdernes fremmøde ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG 2 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

3 INDLEDNING OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Der har de seneste år været fokus på at styrke kvalitetsrapportens funktion som dialogværktøj. Derfor var rapporten i skoleåret 2012/13 struktureret på en anden måde end de foregående år. Rapporten var bygget op over de tre overordnede mål i visionen: Skole med Vilje: Alle mestrer fornyelse, Alle skaber fællesskaber og Skolen mestrer fornyelse. Under hvert mål var fulgt op på en række fokusområder fx dansk, matematik, elevernes fremmøde og organisering. Valg af fokusområder Fokusområderne er igen i år inddelt under de tre hovedmål i visionen for skoleområdet Skole med Vilje: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Begrundelse for valg af fokusområder findes under de enkelte afsnit. Der har været gode tilbagemeldinger på den nye opbygning fra skolerne, som mener, at rapportens anvendelsesmuligheder som dialogværktøj er blevet styrket. Dette års rapport er derfor opbygget på samme måde. I kvalitetsrapporten indgår en række fokusområder, som indgår i såvel skolerapporter som fællesrapporten. Fokusområderne er godkendt af Børne- og Skoleudvalget. Udover disse fokusområder vil der blive fulgt op på de anbefalinger til skolen, som fremgår af kvalitetsrapporten fra sidste år. Nogle af anbefalingerne kræver flerårige indsatser, men der vil blive lavet en status. Alle børn lærer optimalt i skolen > Matematik > Dansk > Engelsk > Klar til uddannelse Alle børn skaber fællesskaber i skolen > Eleverne trivsel > Elevernes fremmøde Skolen mestrer fornyelse > Organisationsudvikling: - Udvikling af teamsamarbejde - Kompetenceudvikling af skolelederne > Forberedelse af folkeskolereformen > Medarbejdernes fremmøde ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

4 Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i den fælles kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk, matematik og engelsk. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen Godt du kom ). Skoleåret 2013/14 Lige inden sommerferien i 2013 startede indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om folkeskolereformen: et fagligt løft af folkeskolen. Reformen trådte i kraft 1. august 2014 og har tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I løbet af dette skoleår er der arbejdet med at gøre klar til den nye virkelighed. Nationalt er der løbende blevet vedtaget ny lovgivning, som skal understøtte implementering af reformen. Kommunalt blev der allerede i september 2013 fastsat de økonomiske rammer for reformen i Ballerup Kommune. Det var bl.a. nødvendigt at tage stilling til hvem der skal varetage den understøttende undervisning samt åbningstiderne i BFO og klub som følge af den længere skoledag. Skolerne har også været i gang med at forberede reformen. Der vil senere i rapporten blive lavet en status for arbejdet. En anden væsentlig ændring der trådte i kraft 1. august 2014 er ændring af lærernes arbejdstid. 4 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Præsentation af skolen Østerhøjskolen har 640 elever fordelt på 30 klasser - heraf tre gruppeordningsklasser. Gruppeordningsklasserne er for normaltbegavede elever med kontaktforstyrrelser inden for autismefeltet. Skolen er delt i tre afdelinger, der hver er centreret omkring et fællesareal, og hver afdeling har egne udearealer. BFO en har to afdelinger. Den ene ligger i samme bygning som indskolingen. Denne afdeling har plads til ca. 180 børn. Den anden er en mindre BFO-afdeling til 60 børn udenfor skolens område. Samlet er der en belægning i BFO på ca. 95 % af indskolingsbørnene. er løbende blevet udviklet, men særligt i forhold til samarbejdet om skolereformen har vi lavet forskellige strukturer for at styrke relationerne fx makkerskaber, besøgsordninger mellem medarbejder på skolen og i klub samt udvidet ledersamarbejde mellem skole og klub. I skoleåret 2012/13 fik vi visionsmidler til to projekter Entreprenørskab og Det internationale samarbejde. I skoleåret 2013/14 fik vi visionsmidler til Entreprenørskab. I skoleåret 2013/14 har der været fokus på disse projekter og implementering af projekterne, og dette fortsætter i kommende skoleår. Særlige forhold i 2013/14 Implementering af afdelingsopdelt skole og årgangsteam har haft fokus i ledelsen. Det har krævet tæt samarbejde og dialog med medarbejderrepræsentanter. Vi har igen i år arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø som grundlag for en robust organisation, der kan agere i forandringer. Vi har lavet endnu en trivselsundersøgelse for at kunne få en føling med vores medarbejderes oplevelse af trivsel sammenlignet med sidste år. Ledelsen har deltaget i diverse temadage om folkeskolereformen. Ledelsen og medarbejdere har talt og forberedt sig på folkeskolereformen. I distriktet i Østerhøj har vi et tæt samarbejde med skole/bfo, børnehuse og klub. Vi har et årelangt samarbejde med børnehusene. Samarbejdet med klubdelen Entreprenørskab i 2013/14 På 8. klassetrin har de arbejdet med Entreprenørskab for første gang, dette vil fortsætte de kommende skoleår for 8. klassetrin. Her arbejdede de projektorienterede, hvor de hver tirsdag havde en særlig dag/projekt, hvor de arbejdede på tværs af klasserne på 8. årgang. Det internationale samarbejde i 2013/14 8. klasse har været i Tyskland på lejrskolen, hvor de havde kontakt med en skole i Tyskland (venskabsklasse) og lavede arrangementer med dem. Dette vil forsøges at blive en tradition for lejrskole i 8. klasse de kommende år. 6. klasserne har haft et projekt der hedder Bro over Øresund, hvor de har besøgt nogle klasser i Sverige og de svenske elever har besøgt Østerhøjskolen. Projektet skulle skabe fortrolighed for skoleelever på 6. klassetrin med nabolandets sprog, kultur og fælles historie ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

6 gennem et forpligtende og tæt samarbejdet i et skoleår, hvor også regionens museer og museumspædagogiske kompetencer blev inddraget. Eleverne arbejdede med historien fagligt i klasserummet og gennem besøg på museer og historiske steder i regionen. Der var tilrettelagt koncentreret nabosprogsundervisning. Det har været et særligt projekt i dette skoleår, hvor der har været mulighed for at søge projektmidler eksternt. Østerhøjskolen har haft en Comenius assistent, der har indgået i undervisningen i tysk og engelsk. OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR 2012/13 Østerhøjskolen blev i resultatsamtalen i efteråret 2013 anerkendt for: > Flot trivselsmåling blandt personalet. > Meget flotte afgangsprøveresultater. > Arbejdet med årgangsteam. Østerhøjskolen fik nedenstående anbefalinger: > Videreudvikle kommunikationsstrategien at fortælle de gode historier Skolens kommunikationsplan er blevet behandlet og besluttet i skolebestyrelsen. Den ligger på skolens hjemmeside og intra. > Fokus på det gode forældresamarbejde og inddragelse Ledelsen er opmærksom på, hvordan vi kommunikerer og inddrager forældre og skolebestyrelse. Fx har vi lavet undersøgelser om skolestart og idræt og bevægelse i BFO. Der er forsøgt at være proaktive i forhold til skolereformen ved at skrive nyhedsbreve om skolereformen. Vi har inviteret repræsentanter fra skole og samfund til at stå for et forældrearrangement, hvor der blev informeret om valg til skolebestyrelsen og folkeskolereformen. Herefter kom udvalgsformand Peter Als og redegjorde for det politiske arbejde med forslag til ny skolestruktur, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Der er aftalt en ny samarbejdsform med skolebestyrelsen. > Flere elever skal opnå de højeste karakterer, og andelen af elever, der får karakteren 02 og derunder skal mindskes Østerhøjskolen har nogle faglige kompetente og professionelle medarbejdere, der dedikeret har arbejdet med folkeskolens mål og indhold, hvilket har resulteret i skolens gode resultater. 6 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Matematik er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Matematik var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i matematik Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Antal almen klasser på årgangen Antal klasser undervist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik % 100% 67% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 33,3% 33,3% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse (Kilde: Skolens optælling) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

8 Ledelsens kommentar til dækningsgraden Stort set alle klasser har en uddannet matematiklærer. Kompetenceudvikling for lærerne Skolen har ikke nogen matematikvejleder, men en nyansat lærer i skoleår 2014/15 med linjefag i matematik er meget interesseret i at uddanne sig som matematikvejleder. Matematikkarakterer afgangsprøven Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Matematik Færdighedsregning 7,0 7,5 8 6,7 Problemløsning 6,4 6,7 7,1 6,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Matematikkaraktererne -3,0 og 2 fordelt på drenge og piger 2014 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 13% 11% (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) 8 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

9 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Matematik Problemløsning Færdigheder n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Socioøkonomisk reference: Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer, hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karakterniveauet varierer fra år til år. Derfor vil også den socioøkonomiske reference være forskellig fra år til år. ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

10 Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning 6,8 7-0,2 6,9 7,4-0,5 7,6 7,7-0,1 7,1 7,5-0,4 5,6 6,3-0,7 6,6 6,9-0,3 6,7 6,9-0,2 6,2 6,7-0,5 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Nationale test Alle tre 3. klasser ligger over landsgennemsnittet på stort set alle områder. En klasse har ingen elever i gruppe 1, og de to andre klasser har færre end landsgennemsnittet. Udviklingsproces på skolen > Der er nedsat fagteams i matematik på alle afdelinger, indskoling, mellemtrin og udskoling(naturfag). > Uddanne en matematikvejleder. > Matematikindsats i Pædagogisk Læringscenter regi. Alle tre 6. klasser ligger over landsgennemsnittet på alle områder. En klasse har ingen elever i gruppe 1, og de to andre klasser har færre end landsgennemsnittet. Skolens vurdering Vi har i flere år arbejdet med faglig læsning i alle fag især på naturfagene, da teksterne ofte er meget vanskelige. Så der er stort fokus på at kunne læse og forstå naturfagstekster. børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 10 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

11 DANSK Dansk er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Dansk var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 2 i dansk Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med linefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 67% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% (Kilde: Skolens optælling) 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse Ledelsens kommentar til dækningsgraden Kun en enkelt lærer på 7. årgang havde ikke linjefagsuddannelse i dansk, men han har arbejdet som dansklærer i flere år, og dansklærerne på den årgang arbejder meget tæt sammen. Kompetenceudvikling for lærerne Der har ikke været nogen kompetenceudvikling for lærerne i dansk udover videndeling. ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

12 Danskkarakterer afgangsprøven Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 6,8 7,8 6,7 6,3 Retskrivning 5,4 7,2 5,9 5,4 Skriftlig 7,3 6,4 6,6 6,1 Mundtlig 7,9 9,1 8,4 7,7 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Danskkarakterer fordelt på drenge og piger Dansk, læsning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 7% 9 % (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) 12 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

13 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Dansk Læsning Mundtlig Retskrivning Skriftlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

14 Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser i årene 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Læsning 6,2 6,4-0,2 6,4 6,9-0,5 7,9 7,5 0,4 6,8 7-0,2 Retskrivning 6,9 6,7 0,2 5,3 6,7-1,4* 7,4 7,2 0,2 6,7 7,2-0,5 Skriftlig 6,3 6,7-0,4 7,2 7 0,2 6,5 7-0,5 6,6 7-0,4 Mundtlig 8,3 8,1 0,2 7,7 7,9-0,2 9,1 8,4 0,7 8,4 8,2 0,2 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Lokale test I skoleåret 2013/14 er der i Ballerup Kommune indført et nyt kommunalt læsetestsystem, hvor målsætningen har været: > At undersøge elevernes tekst- læseforståelse, for at få viden om elevernes forståelsesudbytte ved læsning af meningsfyldte tekster af alderssvarende sværhedsgrad. > At undersøge og følge elevernes læsekompetencer på alle årgange. > At finde elever med læseforståelsesproblemer tidligt. > At indføre et testsystem, som er it-baseret og dermed mindre ressourcekrævende ved opgørelsesarbejdet. > At sikre, at der ligger målrettede handleplaner for elever i læsevanskeligheder. > At bidrage til en højere grad af evalueringskultur. Eleverne testes kommunalt på ulige årgange 1., 3., 5. klassetrin med test fra Skriftsproglig udvikling og på 7. klassetrin med Tekstlæseprøve 2. En samlet vurdering for Østerhøjskolen er: 1. årgang: Resultatet er over landsnormen med flere Meget dygtige læsere. 3. årgang: Resultatet er over landsnormen, men der er færre Meget dygtige læsere. 5. årgang: Resultatet er lidt over landsnormen, men der er markant færre Meget dygtige elever end ved landsnormen. 7. årgang: Resultatet adskiller sig fra landsnormen ved at der ikke er elever, som klarer testen under middel. Dog er der markant færre rigtig dygtige elever og en meget stor gruppe af middellæsere. Udviklingsproces på skolen Vi har etableret læsebånd og kompetenceudvikling omkring læsning og faglig læsning. Vi taler om læseudvikling på alle årgangssamtaler. Årgangsteamene arbejder med faglig læsning i forhold til deres planlægning. Vores læsevejleder har sat en god udvikling i gang i samarbejde med Pædagogisk Læringscenter. Det arbejder vi videre på i skoleåret 2014/15. Skolens vurdering Vi har rigtig mange dygtige og engagerede dansklærere. Der er tæt sparring lærerne imellem på årgangene. På næste side vises testresultaterne som grafer. Her er andelen af elever i læsevanskeligheder markeret med gråtoner. 14 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

15 Resultat af læsetest 1. årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 0 29,8 42,6 21,3 6,4 3,3 23, ,6 5,7 10,6 42,3 40,2 6,1 0,7 3. årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 0 9,4 20,3 60,9 9,4 3 12,9 35,6 38,8 9, årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 1,4 9,9 25,4 50,7 12,7 2 9,5 24,9 50,7 12, årgang Østerhøj skolen Ballerup Landsnorm 0 82,5 0 17,5 9,2 1,3 70,9 0,2 18, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% årgang: n Før-fasen n Erkendelsen n Stabilisering n Beherskelse n Automatisering 7. årgang: n Svingende læsetempo, usikre læseresultater, klart under middel n Langsomt læsetempo, svingende læseresultater n Godt læsetempo, svingende læseresultater n Langsomt læsetempo, sikre resultater n Godt læsetempo, sikre resultater, klart over middel ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

16 ENGELSK Med folkeskolereformen sker en styrkelse af sprogfagene og der indføres engelsk fra 1. klasse. Der laves i år en statusmåling på faget engelsk. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i engelsk Årgang /14 13/14 13/14 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med lijefagsuddannelse i engelsk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk % 100% 100% 67% 100% 100% 100% (Kilde: Skolens optælling) 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i engelsk i klasse Kompetenceudvikling for lærerne Alle indskolingslærere og pædagoger har været på kursus i begynderengelsk. Engelskkarakterer afgangsprøven Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Engelsk Mundtlig 8,0 8,3 8,4 8,0 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) 16 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

17 Engelskkarakterer fordelt på drenge og piger Engelsk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Ikke til prøve 1 1 I alt til prøve Elever i alt 71 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 6 % (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Engelsk Mundtlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring og Center for Skoler og Institutioner) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

18 Nationale test Alle tre 7. klasser ligger over landsgennemsnittet på alle fire områder. En klasse har ikke nogen elever i gruppe 1, mens der er få i de andre klasser. Udviklingsproces på skolen I skoleåret 2013/14 havde vi en Comeniuslærer fra Østrig tilknyttet skolen, som er engelsklærer. Hun fulgte en af skolens lærere, men samtidig underviste hun 0. klasserne i engelsk. Hun kom ligeledes i en af de nærliggende børnehaver, hvor hun også trænede engelsk med børnene. I august 2014 var alle 1. klasselærere på indskolingskursus i engelsk, for at motivere alle klassernes lærer til at inddrage engelsk i undervisningen. Skolens vurdering Vi har rigtig mange dygtige og engagerede engelsklærere. De arbejder med faget på mange måder - traditionelle som utraditionelle. KLAR TIL UDDANNELSE Klar til uddannelse var tema i rapporten fra 2012/13 og er et tema, der går igen. Ballerup Kommune har en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af de indsatsområder, som udsprang af sidste års kvalitetsrapport var et fokus på at alle elever går op til afgangsprøve. Dette vil der blive fulgt op på under dette tema. Overgangsfrekvens Østerhøjskolen Ballerup 2013 (66 elever) 2014 (68 elever) klasse Erhvervsuddannelse Gymasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde Ej udfyldt Total * Overgangsfrekvens * At tallet ikke er 100 skyldes afrundinger. (Kilde: UU Vestegnen) 18 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

19 Karaktergennemsnit 9. kl. Østerhøjskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 6,8 7,8 6,7 6,3 Retskrivning 5,4 7,2 5,9 5,4 Skriftlig 7,3 6,4 6,6 6,1 Mundtlig 7,9 9,1 8,4 7,7 Engelsk Mundtlig 8,0 8,3 8,4 8 Matematik Færdighedsregning 7,0 7,5 8 6,7 Problemløsning 6,4 6,7 7,1 6,2 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 6,2 7,1 7,2 6,5 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 i gennemsnit Afgangsprøve 6,7 6,7 7,5 7 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 6,9 7,1 7,4 7,3-0,2-0,4 0,1-0,3 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og Læring) Andelen af elever, der går op til afgangsprøve Fag Antal elever fritaget Andel elever til prøve Dansk Læsning 1 98 Retskrivning 1 98 Skriftlig Mundtlig 1 98 Engelsk Mundtlig 1 98 Matematik Færdighedsregning 1 98 Problemløsning 1 98 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 1 98 (Kilde: Skolens optælling) ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

20 Skolens vurdering Gruppeordningseleverne er ikke talt med, idet der redegøres specifik for dem i en årlig tilsynsrapport. Der var 6 elever der forlod Østerhøjskolen efter et afsluttet grundskoleforløb. De er alle fortsat i et ungdomsuddannelsesforløb. De har alle afsluttet med en fuld afgangsprøve (bortset fra 1 elev der mangler 1 fag). 20 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

21 Hovedafsnit 2: ALLE BØRN SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Elevernes trivsel er et fokus i folkeskolereformen. Målet er, at elevernes trivsel skal øges. Som en konsekvens af fokusområdet i sidste års kvalitetsrapport skal alle skoler i løbet af skoleåret 2013/14 gennemføre en måling af elevernes trivsel. Elementer fra denne måling vil indgå i kvalitetsrapporten. I Ballerup Kommune har vi valgt, at alle skoler skal anvende Termometeret til måling af undervisningsmiljøet. Termometeret er redskab, som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udviklet, der kan kortlægge undervisningsmiljøet set med elevernes øjne. Termometeret er et elektronisk spørgeskema, som kan målrettes elever på forskellige klassetrin, med spørgsmål inden for trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed, fysiske og æstetiske rammer samt indeklima. I kvalitetsrapporten har vi valgt at anvende opsamlingen på elevernes trivsel, for at få et sammenligningsgrundlag på tværs. Resten af undervisningsmiljøvurderingen samt skolens handleplan skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. I skemaet nedenfor er en beskrivelse af, hvordan elevernes besvarelser samlet fordeler sig inden for temaet trivsel. Trivselstemaet består af en række undertemaer, som eleverne har vurderet ved at besvare et varierende antal spørgsmål for hvert undertema. Opfølgning på målingen Antal elever i undersøgelsen: 636 Antal besvarelser: 568 Delvist gennemførte: 48 Svarprocent: 83,2 % Ja altid Ja for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Trivsel total : Er du glad for at gå i skole Klassen og venskaber: Er du glad for den klasse du går i? Tryghed: Føler du dig tryg i klassen? Mobning og alvorligt drilleri: Synes du der er mobning i din klasse? 25,8 & 67,2 % 6,4% 0,6 % 60,3 % 36,9 % 2,5 % 0,3% 55,3 % 38,9% 5,6% 0,3% 1,7 % 1,4 % 19,8% 71,9% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte af dem Nej, ingen af dem Lærer-elev relation: 37,2 % 46,4 % 16,1% 0,3 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT

22 Alle klasser/forældre har fået tilsendt materialet samlet for hhv klasse og for klasse. Lærere og pædagoger på de forskellige klassetrin har fået adgang til undersøgelsen digitalt og specifikt for egen klasse. Undersøgelsen er blevet drøftet på forældremøder i foråret efter undersøgelsen og teamene har drøftet målingen i forhold til indsatser i klassen. Skolen har en Trivselspolitik, og hvert år i september har vi en Trivselsdag. Det er en skoledag, hvor trivslen på forskellig vis sættes på dagsordenen i de forskellige klasser, årgange og afdelinger. For indskolingen er dagen en Østerhøjdag, som foregår sammen med områdets børnehuse. Her er fokus på samvær, nærhed og kendskab. Dagen består af forskellige aktiviteter som børnegrupperne deltager i på skole og BFO og tidspunktet ligger fra Det er en gammel tradition, som styres og planlægges i Brobygningsgruppen. Det store træk i forhold til trivsel for den enkelte og fællesskabet foregår i hverdagen, hvor de voksne arbejder ud fra den tænkning, at trivsel er forudsætning for god læring. Så arbejdet er en kontinuerlig del af klasseledelsen. Skolens vurdering Undersøgelsen er snart tre år gammel og vi skal have gennemført en ny i dette efterår. Vi arbejder med den generelle trivsel og følelsen af at være en del af et forpligtigende fællesskab. Vi ser, at den overvejende del af vores elever er glade for at gå i skole og har det godt med deres lærere og klassekammerater og oplever at have det godt i deres hverdag og oplever at være en del af et fællesskab, der er trygt og givende. Vi er særligt opmærksomme på elevernes udsagn om mobning og alvorligt drilleri. Herunder om de oplever, at de voksne griber ind og gør noget for at skabe trivsel. Her spiller vores samarbejde mellem lærere og pædagoger positivt ind. Men det er på klasseniveau, at arbejdet og opmærksomheden særligt skal fokuseres og det er her, de voksne skal være velorienterede om deres elevers opfattelser/ oplevelser. Det er vi meget trygge ved, da vores personale er dygtige relationsarbejdere. En forudsætning for at nå de tre visionsmål i både Skolereform og Skole med Vilje. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse 22 ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

23 ELEVERNES FREMMØDE At eleverne kommer i skole er afgørende for, at de udvikler sig fagligt og manglende fremmøde kan være tegn på mistrivsel. Det er derfor vigtigt at skolerne følger op på fremmødet. Fraværsstatistik Østerhøjskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper i % I dage svarer det til 2011/2012 1,5 1,4 0,4 3,2 6,5 2012/2013 2,9 1,7 0,7 5,3 10,6 2013/14 2,3 1,9 1,2 5,4 10,7 Ballerup 2013/14 3,2 1,7 1,2 6,1 12,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Skolens vurdering Vi vurderer, at fraværsstatistikken er et udtryk for en stærk pædagogisk indsats hos skolens pædagogiske personale. Deres fokus er trivsel som forudsætning for et stærkt fagligt miljø. Den anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde er en forudsætning i henhold til vores pædagogiske mål. ØSTERHØJSKOLEN KVALITETSRAPPORT