Notat 1 Opstart af pilotprojektet

Transkript

1 April 2013 Virksomhedscentre og ressourceforløb - pilotprojekt i 8 kommuner Notat 1 Opstart af pilotprojektet - 1 -

2 Notat 1 Opstart af pilotprojektet INDHOLD Intro 3 1. Opsamling på tværs af kommuner og virksomheder 4 2. Om hver kommune og 1-2 samarbejdsvirksomheder 11 Vesthimmerland Kommune...12 Outline Plejecenter Højgården Vejle Kommune...15 Føtex Horsens Kommune...17 Ceres centret Vestre, Nordre og Østre Kirkegårde Kalundborg Kommune...20 Kvickly Kalundborg Integreret pleje område Syd Holstebro Kommune...23 Udbetaling Danmark Plejecenter Thorshøj Middelfart Kommune...26 Børnehaven Solsikken Kvickly Middelfart Brøndby Kommune...29 Lesjöfors Lyngby-Taarbæk Kommune...31 Falck i Lyngby Compass Group kantine på DTU Bilag 1: Eksempler på planer/skemaer virksomhedspraktik indgår To REHAB planer for borgere i ressourceforløb med virksomhedspraktik To planer for borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb med virksomhedspraktik To forberedende skemaer til REHAB teamet med virksomhedspraktik Bilag 2: De 8 kommuners handlingsplaner for pilotprojektet - 2 -

3 Notat 1 Opstart af pilotprojektet Intro Dette notat omhandler opstarten af pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb i de 8 medvirkende kommuner, herunder præsentationer af 14 samarbejdsvirksomheder med virksomhedscentre, der har sagt ja til at modtage borgere i ressourceforløb og borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb. Formålet med opstartsnotatet er at opsamle de allerførste erfaringer og eksempler fra de 8 kommuner og de første reaktioner fra virksomhederne. Notatet består af to dele: 1. En opsamling af foreløbige overvejelser og erfaringer på tværs af de 8 kommuner 2. En kort beskrivelse af overvejelser og erfaringer i hver af de 8 kommuner - sammen med præsentationer af 1-2 samarbejdsvirksomheder i hver kommune Samt to bilag: Bilag 1: Eksempler på to REHAB planer for borgere i ressourceforløb, to indsatsplaner for borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb samt to udfyldte forberedelsesskemaer til REHAB teamet. I alle seks eksempler indgår virksomhedspraktik. Bilag 2: De 8 kommuners handlingsplaner for deres deltagelse i pilotprojektet. 8 kommuner deltager i pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb, som er igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i december 2012 med DISCUS som projektledelse. Kommunerne skal det første 1 ½ år efter FØP-Fleks reformens ikrafttræden medvirke til hurtigst muligt at opnå viden og best practice om: oprettelse af nye og/eller udvikling af eksisterende virksomhedscentre specifikt til borgere i ressourceforløb og/eller borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb udvikling og kvalificering af en sammenhængende indsats for målgruppen forud for og parallelt med et virksomhedscenterforløb hvordan virksomhedscentre kan bidrage til at fastholde og udvikle arbejdsevnen i forhold til det individuelle beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er opsat for borgere i målgruppen. I hele perioden skal de 8 kommuner løbende bidrage med gode eksempler på brug af virksomhedscentre til målgruppen samt bidrage til udvikling af nye redskaber og metoder. De 8 kommuner er: Brøndby, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Vejle og Vesthimmerland. Udvælgelsen af kommunerne er sket på baggrund af en status på alle kommuners brug af virksomhedscentre, via en rundringning i december De 8 kommuner i pilotprojektet er blandt de kommuner, som er længst fremme i brugen af virksomhedscentre i den beskæftigelsesrettede indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Kriterier for udvælgelse af kommunerne har desuden været et ønske fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om variation i kommunestørrelser og geografisk spredning på alle 4 beskæftigelsesregioner. et Virksomhedscentre og ressourceforløb blev påbegyndt december Status efter 1. kvartal 2013 er, at alle 8 kommuner: har afholdt opstartsmøder i december 2012 har etableret lokale indsatsgrupper med ledere/medarbejdere fra REHAB team, virksomhedskonsulentgruppe o.a. og afholdt det første indsatsgruppemøde i februar-marts 2013 har udviklet 1. version af en handlingsplan for pilotprojektet

4 Notat 1 Opstart af pilotprojektet 1. Opsamling på tværs af kommuner og virksomheder De 8 kommuner - Brøndby, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Vejle og Vesthimmerland - har alle lang erfaring med at udvikle den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere, som udover ledighed har komplekse sundhedsmæssige og sociale problemer. Et vigtigt element i denne indsats er virksomhedscentrene, hvor de 8 kommuner har systematiseret deres virksomhedssamarbejde om primært den tungere del af kontanthjælpsgruppen, match 2. Kommunerne har også udviklet mentorkurser og -netværk, hvor udvalgte virksomhedsmedarbejdere og ledere sammen med samarbejdspartnere fra jobcentret bliver inspireret og kvalificeret til at indgå i samarbejdet om målgruppen. Opsamlingen af overvejelser og erfaringer på tværs af de 8 kommuner tager fat i de temaer, som indtil nu har stået øverst på dagsordenen: Kommunernes handlingsplaner i pilotprojektet Kobling mellem REHAB team og virksomhedscenterindsatsen Forberedelse og valg af virksomhedscentre Dialog med de udvalgte virksomheder Opkvalificering af virksomhedsmentorer til den nye målgruppe Udvikling af nye metoder og redskaber Eksempler på REHAB planer og forberedende skemaer. Kommunernes handlingsplaner i pilotprojektet De 8 kommuner er valgt til at deltage i pilotprojektet, fordi de er blandt de fremmeste kommuner i landet, hvad angår brugen af virksomhedscentre til udsatte borgere. Kommunerne er fordelt på de 4 beskæftigelsesregioner. De har et varierende borgergrundlag, og derfor forskelligt afsæt for at deltage i projektet. Alle 8 har, bl.a. på baggrund af erfaringer fra Brug for alle initiativet, estimeret, at omkring 50 borgere vil komme i et ressourceforløb med en virksomhedsrettet indsats i et virksomhedscenter i løbet af de 1 ½ år, som projektet løber. De 8 kommuner har hver især udformet en handlingsplan. I handlingsplanen indgår de hidtidige erfaringer med virksomhedscentre samt med virksomhedsmentorkurser og mentornetværk et estimat vedr. borgere i ressourceforløb, herunder antal og ydelsesgrupper i hvilket omgang og hvordan kommunen vil oprette nye og/eller udvikle de eksisterende virksomhedscentre til den nye målgruppe overvejelser og planer om opkvalificering af virksomhedsmentorer overvejelser og planer om udvikling af nye redskaber og metoder til at styrke virksomhedsperspektivet og sikre progression hos målgruppen overvejelser omkring organisering af det tværfaglige samarbejde på de interne linjer

5 Notat 1 Opstart af pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb er ikke et afgrænset projekt, men et initiativ, som udvikles og skal fungere i kommunernes daglige drift under en helt ny lovgivning. Projektet peger både ind i kommunernes virksomhedsrettede indsats for de allertungeste borgere og ind i udmøntning af den nye FØP-Flex reform med rehabiliteringsteam og ressourceforløb og har som ambition at sikre en løbende udveksling mellem virksomhedsindsatsen og REHAB teamets arbejde. Det er derfor en krævende opgave, som kommunerne har taget på sig. Handlingsplanerne illustrerer, at de 8 kommuner efter 1. kvartal 2013 ikke alle er nået lige langt i processen, men de viser samtidig, at kommunerne i løbet af de første 3 måneder efter reformens indtog har arbejdet ihærdigt med at fastlægge rehabiliteringsstrategier/planer, sammensætte de lovpligtige REHAB teams og udvælge de koordinerende sagsbehandlere til ressourceforløbene. Ligesom kommunerne er i fuld gang med at udvikle og etablere relevante virksomhedscentre og med at klæde de involverede virksomhedsmentorer på til den nye opgave. Samt med at udvikle bl.a. nye progressionsredskaber og organiseringer af parallelindsatser. Kobling mellem REHAB team og virksomhedsindsats Alle de 8 kommuner har sikret sig, at virksomhedsindsatsen og REHAB teamets arbejde er i løbende udveksling. Dette sker på forskellig vis. I nogle kommuner har man sikret personsammenfald, som i Vesthimmerland, hvor en virksomhedscenteransvarlig konsulent deltager i REHAB møderne. Både Vesthimmerland og Holstebro arrangerer, at REHAB teamet skal besøge virksomhedscentre, så teamet kan blive målrettet i forhold til den virksomhedsrettede del af indsatsen. I Holstebro skal de sagsbehandlere, der forbereder fremlæggelse for teamet, også deltage i besøgene. I Horsens er det en tidligere virksomhedscenteransvarlig og nuværende projektudvikler, som er brobygger til REHAB teamet og til de gennemgående sagsbehandlere på ressourceforløbene. Udover besøg i virksomhedscentre for REHAB teamet, er der eksempler på informationstiltag som i Middelfart, hvor man planlægger at informere REHAB teamet om jobcentrets forskellige typer af mentorer - hhv. virksomhedsmentorer og frivillige mentorer - så teamet kan tænke differentieret i brugen af mentorer i ressourceforløbene. Ligesom virksomhedskonsulenterne i Kalundborg løbende vil blive opdateret om REHAB teamets arbejde. Forberedelse og valg af virksomhedscentre Alle 8 kommuner er i gang med at forberede det kommende samarbejde med lokale virksomheder om målgruppen af borgere i ressourceforløb og borgere med risiko for at skulle i ressourceforløb. Ikke alle kommuner er, som tidligere nævnt, nået lige langt. Men de har gjort sig overvejelser om, dels hvilke af de nuværende virksomhedscentre de ønsker at udvide samarbejdet med, og dels behovet for nye virksomhedscentre til borgere i ressourceforløb. Alle kommuner har taget de første kontakter til de udvalgte virksomheder. Kommunerne forventer typisk at skulle samarbejde med 4-10 virksomheder om virksomhedscentre til borgere i ressourceforløb og borgere i risiko for ressourceforløb. Notatet omfatter 14 af de første virksomheder, som kommunerne har haft kontakt til i 1. kvartal Det er oftest virksomheder, som har samarbejdet med de respektive kommuner om et virk

6 Notat 1 Opstart af pilotprojektet somhedscenter igennem flere år. Dette skyldes, at kommunerne kontakter de kendte samarbejdspartnere først. Der er hidtil kun oprettet ét helt nyt virksomhedscenter - i Holstebro i en nyetableret virksomhed. De øvrige kommuner er dog i fuld gang med at tage kontakt til nye virksomhedssamarbejdspartnere. Kriterier, som går igen i kommunernes valg af både eksisterende og nye virksomhedscentre, er virksomhedernes rummelighed og fleksibilitet, en bred opgaveportefølje og forventningen om, at virksomhedsmentorer og arbejdsgivere vil kunne løfte opgaven ikke mindst hvad angår borgere med psykiske problemer. Enkelte kommuner fremhæver desuden virksomhedscentrenes muligheder for via egne netværk at hjælpe kandidater videre mod job, som i Vesthimmerland. Eller at virksomhedscentrene skal fungere som de første træningsbaner med efterfølgende praktik i andre virksomhedscentre og siden ordinært job i en af kommunens aftagervirksomheder som i Horsens. Det er typisk de ansvarlige job/virksomhedskonsulenter, som i forbindelse med opfølgning på andre borgere eller på et særligt møde i virksomhedscentret, informerer om målgruppen for ressourceforløb og REHAB teamet. I Lyngby-Taarbæk planlægger den ansvarlige virksomhedskonsulent desuden at besøge virksomheder med virksomhedscentre og informere bredt på tværs af medarbejderstab og ledelse om den nye målgruppe og intentionerne med reformen. Middelfart er i gang med at udarbejde informationsmateriale, også til arbejdspladsernes øvrige ansatte, da deres støtte og opbakning er vigtig for resultaterne. Horsens har i forbindelse med kontakten til et af kommunens plejecentre oplevet, at man her har udtrykt ønske om at mødes med de øvrige virksomheder for sammen med dem at bidrage til udvikling af virksomhedscenterkonceptet specifikt for den nye målgruppe. Dialog med de udvalgte virksomheder De 14 virksomheder, som dette notat omfatter, er 3 detailbutikker (Føtex, Kvickly), 4 plejecentre, 2 produktionsvirksomheder, en kirkegård, en børnehave, Falck, et servicefirma, der har kantinedriften hos DTU, og Udbetaling Danmark. Reaktionerne fra virksomhederne har generelt været meget positive. Et plejecenter giver fx udtryk for, at personalet efter mange år som virksomhedscenter er parat til nye udfordringer og ser frem til at blive godt klædt på til opgaven på kommende virksomhedsmentorkurser og fyraftensmøder. En undtagelse er i Brøndby, hvor flere virksomheder med virksomhedscentre har sagt nej tak til udelukkende at have den nye målgruppe. Derfor har man nu valgt at have virksomhedscentre både med kandidater fra den nye målgruppe og med kandidater fra den for virksomhederne kendte målgruppe (match 2). Derefter har 4 virksomheder sagt ja. De øvrige kommuner overvejer også, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan bruge de udvalgte virksomhedscentre, fx Holstebro, som arbejder på at specialisere nogle af virksomhedscentrene til fx borgere fra psykiatrien. Generelt ser de 14 virksomheder gode perspektiver i ressourceforløbene, da der bliver længere tid til at oplære og udvikle arbejdsevne og arbejdsidentitet hos kandidaterne. Fx i børnehaven, hvor længerevarende forløb også vil give en større stabilitet i kandidaternes omgang med børnene

7 Notat 1 Opstart af pilotprojektet Hovedparten af de 14 virksomheder vurderer, at de har en bred vifte af forskellige arbejdsopgaver, som vil kunne matche målgruppen på forskellige arbejdsudviklingstrin. Fx i Føtex fortæller man, at der er nicher med uopdyrkede arbejdsopgaver, som vil kunne tages i brug. Opgaveplanlægningen ses dog som en konstant udfordring, fordi mødestabiliteten oftest vil være begrænset og nok endnu mere udtalt i den nye målgruppe, vurderer fx en større produktionsvirksomhed. Virksomhederne er meget positive over for en arbejdstid for kandidaterne på ganske få ugentlige timer, og virksomheder, som fx Falck og kirkegården har gode erfaringer fra tidligere kandidater. De planlægger således altid, at kandidaten på trods af det lave timetal får mulighed for at gå med de samme faste kolleger og mulighed for at holde pauser i arbejdstiden sammen med disse kolleger. Virksomhederne er indstillet på, at der med den nye målgruppe vil være flere sociale og sundhedsindsatser parallelt med den virksomhedsrettede del. Særligt de interviewede plejecentre føler sig her godt rustet, fordi de har mulighed for at afvikle fx parallelle sundhedsindsatser på arbejdspladsen. De interviewede virksomhedscentre giver altid udtryk for, at den faste kontaktperson i jobcentret er en væsentlig årsag til, at de har mod på at tage udfordringerne op med den nye målgruppe. Bl.a. kirkegårdslederen vurderer dog, at det kan være helt relevant, at den faste kontaktperson medbringer andre professionelle omkring praktikanten, så det sikres, at alle trækker i samme retning. Kommuner, som konsekvent lever op til princippet om én indgang, og som har udlagt myndighedsansvaret til job-/virksomhedskonsulenter, er dog som Vejle udfordret af lovgivningens krav om gennemgående sagsbehandlere med myndighedsansvar i ressourceforløb. Opkvalificering af virksomhedsmentorer Virksomhedsmentorkurser og -netværk har alle kommuner erfaring med gennem flere år. Kommunerne understreger det relationsopbyggende som et helt centralt formål med at afholde mentorkurser og netværk også fremadrettet. Arbejdsmarkedskonsulenterne fra Jobcenter Holstebro har hidtil deltaget i al mentoraktivitet. Kurser for de mentorer, der skal arbejde med borgere i ressourceforløb og/eller i risiko for at skulle i ressourceforløb, er under planlægning. Her planlægger man et fælleskursus for virksomhedscentermentorer og for kommunens interne mentorkorps, der består af medarbejdere med en specialiseret viden fra indsatsområderne handicap & psykiatri, stof & alkohol, STU og socialt udsatte, da man ønsker et tæt samarbejde mellem virksomhedsmentor og den enkelte borgers såkaldte ressourceperson. Kurset starter til september. I mentorkurser i Horsens deltager også virksomhedsmentorer og arbejdsgivere fra de aftagervirksomheder, som virksomhedscentrene har et tæt samarbejde med. Hermed sikrer kommunen, at der også er efterværn i det sidste led af virksomhedskæden. Kommunerne planlægger alle, at temaer for mentorkurser og fyraftensmøder fremadrettet skal omfatte oplysninger om reformen, målgruppen og REHAB teamets arbejde. Desuden vil der være fokus på rolle- og ansvarsfordeling i virksomhedscentrenes samarbejde med kom

8 Notat 1 Opstart af pilotprojektet munen - nu med et klart tværfagligt fokus - og der vil være oplæg om særlige udfordringer fx ifht. borgere med misbrug eller med psykiske lidelser. Ofte vil der på forskellig vis ske en specialisering af mentoropgaven ifht. den nye målgruppe. For en kommune som fx Holstebro har det været metoden igennem flere år, hvor man specialiserer erfarne virksomhedscentermentorer til hhv. borgere fra psykiatrien, til ungeindsats eller til sprogmentorer. Flere kommuner gør sig pt. overvejelser om, hvordan virksomhedsmentorerne kan klædes på til at indgå i opfølgningen på de mål og delmål, som indsatsplanen rummer for borgere i ressourceforløb. I fx Vesthimmerland overvejer man, om REHAB teamet kan indgå i denne opkvalificering af mentorerne. Ligeledes er progressionsmålinger i de nu længerevarende ressourceforløb et vigtigt tema i kommunerne. Fx har Vejle i længere tid benyttet - mens Middelfart først lige er begyndt at anvende - resultatbaseret styring, hvori indgår progressionsmålinger. Her overvejer man nu, hvordan virksomhedsmentorerne fremover vil kunne bidrage til måling af progression i ressourceforløbene. I Lyngby-Taarbæk vil man klæde virksomhedsmentorerne på, så de kan understøtte og måle borgernes oplevelse af progression, som nedskrives i borgerens logbog. Udvikling af nye metoder og redskaber Udviklingen af nye metoder og redskaber til at styrke arbejdsmarkedsperspektivet hos borgere i ressourceforløb er også på kommunernes agenda. Som nævnt i ovenstående, påtænker flere kommuner at anvende de nye virksomhedscentre som første træningsbaner i praktikforløb, evt. efterfulgt af praktikforløb i andre af kommunens virksomhedscentre, efterhånden som borgeren er parat til det. Ligeledes udvikles progressionsredskaber, hvor virksomhedsmentorerne tiltænkes en vigtig rolle i dialogen med borgeren omkring dennes selvforsørgelsesmål og processuelle delmål. En kommune som Lyngby-Taarbæk arbejder med metoder til indslusning i virksomhedspraktik. Bl.a. i form af en lempeligere overgang fra et beskyttet kommunalt projekt til virksomhedscentrene og ved at anvende erfarne praktikanter i virksomhedscentrene som tutorer, så en ny praktikant/borger langsomt kan udvide sin nærmeste tryghedszone. Udvikling af en tværfaglighed indsats på arbejdspladsen er et issue i både Horsens og Brøndby, hvor nogle af de valgte virksomhedscentre enten allerede har eller fremover vil kunne rumme en kombination af virksomhedspraktik og parallelle indsatser. Er der tale om fx sundhedsaktiviteter, vil træningsfaciliteter og kostvejledere på arbejdspladsen ofte indgå. Endelig er der flere kommuner, der overvejer eller er blevet opfordret af deres virksomhedscentre til at etablere et kommunalt beredskab med fx en psykiatrisk fagperson, som kan deltage i personalemøder på arbejdspladsen og informere om specifikke psykiatriske problemstillinger eller kan hidkaldes, hvis tingene er ved at gå i hårdknude. I Vejle vurderer servicechefen i Føtex, at et tværfagligt beredskab vil være et rigtigt godt supplement til virksomhedsmentorerne

9 Notat 1 Opstart af pilotprojektet Brøndby Kommune har allerede et beredskab, hvori indgår fysioterapeuter og ergoterapeuter, som virksomhedernes øvrige personale også kan trække på. Initiativet får positive tilbagemeldinger, bl.a. fra den interviewede produktionsvirksomhed i Brøndby. REHAB planer og forberedende skemaer med virksomhedspraktik Der er i 1. kvartal 2013 nedsat REHAB teams i alle 8 kommuner, og de gennemgående sagsbehandlere, som skal varetage ressourceforløbene, er udpeget. Kommunernes REHAB teams har hidtil kun været samlet om et begrænset antal borgere. Det har typisk været kontanthjælpsmodtagere med så alvorlige helbredsproblemer, at en virksomhedsrettet indsats ligger langt ude i fremtiden, eller hvor en førtidspension oplagt har været næste skridt. Eller det har været sygedagpengemodtagere, hvor sygedagpengeperioden snart udløber, uden at det betyder, at der skal igangsættes et ressourceforløb. REHAB planer Det har derfor kun været muligt at få to eksempler på rehabiliteringsplaner, hvori der som led i et ressourceforløb indgår praktik i et virksomhedscenter. De to planer er lavet af koordinerende sagsbehandlere på baggrund af REHAB teamets indstillinger. Se bilag 1, a og b. I de 2 REHAB planer er arbejdsmarkedsperspektivet beskrevet og tydeligt vægtet som hovedsporet i den samlede indsats. Der er opstillet langsigtede beskæftigelsesmål - her i form af fleksjob inden for hhv. køkken/kantine og pædagogfaget. Samt processuelle delmål for praktikforløb i virksomhedscentre - fx at træne sociale kompetencer eller afprøve uddannelsesmæssige ressourcer. Af planerne fremgår det, at borgeren inddrages aktivt i forberedelse af praktikken og valg af praktiksted. Planerne rummer desuden delmål, hvad angår de to borgeres familiemæssige og helbredsmæssige barrierer for beskæftigelse. Ligesom der redegøres for, hvornår og af hvem de forskellige aktiviteter igangsættes samt aktiviteternes indbyrdes afhængighed. Brug for alle Bilag 1 rummer også to eksempler fra Brug for alle, hvor borgere vurderes at være i risiko for at skulle i ressourceforløb. I planerne indgår praktik eller overvejelser herom, måske, men ikke nødvendigvis, i et virksomhedscenter. De to sager har været behandlet i det tværfaglige team, og teamets vurdering har været, at det meget vel kan ende med et ressourceforløb, når sagerne engang kommer for REHAB teamet. De to eksempler er forsøgt indskrevet i temaerne fra skabelonen til REHAB planen for at skærpe pointerne. Se bilag 1, c og d. I begge disse planer er arbejdsmarkedsperspektivet igen tydeligt. Det langsigtede beskæftigelsesmål er hhv. klejnsmed og job med handicappede børn eller i drivhusgartneri. Delmålene omfatter både virksomhedspraktik og sociale og sundhedsmæssige barrierer hos de to borgere. I begge eksempler er der nu igangsat virksomhedspraktik - hhv. i en lille virksomhed og i et bofællesskab. I begge tilfælde tænkes sundhedsindsatser integreret i praktikken. Forberedende skema Endelig omfattebilag 1 to eksempler på anvendelsen af det forberedende skema, som udfyldes af myndighedssagsbehandler i dialog med borger og siden anvendes af REHAB teamet i mødet med borgeren, hvor et ressourceforløb evt. kan blive resultatet. Se bilag 1, e og f

10 Notat 1 Opstart af pilotprojektet Eksemplerne anskueliggør på hver sin måde, at der kan være rigtigt lang vej til selvforsørgelse for borgere, som måske tilkendes et ressourceforløb, og hvor der vil være et spinkelt håb om en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx når en højt uddannet kvinde med kronisk leddegigt selv vurderer, at en førtidspension vil være den bedste løsning, men alligevel åbner op for at få timers social omgang med ældre på et plejecenter i nærheden af egen bopæl måske kunne være næste skridt. Eller når en kvinde med et lavt kognitivt funktionsniveau og psykologiske vanskeligheder giver udtryk for ønsket om at arbejde med dyr eller ældre, hvis arbejdsopgaverne kan skrives ned og overdrages til hende én ad gangen med tæt opfølgning fra en kollega, som løbende kan gentage og forklare

11 Notat 1 Opstart af pilotprojektet 2. Om hver kommune og 1-2 samarbejdsvirksomheder I dette afsnit gives en kort beskrivelse at de hidtidige overvejelser og de allerførste erfaringer med virksomhedscentre og ressourceforløb i hver af de 8 kommuner. De 8 kommunebeskrivelser er vinklet ud fra temaerne i afsnit 1, som er de mest påtrængende emner i arbejdet indtil nu. Efter hver kommune følger en præsentation af 1-2 af de virksomheder, der har sagt ja til at modtage kandidater fra den nye målgruppe i praktik i deres virksomhedscenter. Kandidater, der enten er i et ressourceforløb - eller er i risiko for at skulle i ressourceforløb. Rækkefølgen er: Vesthimmerland tæt relation mellem virksomhedsindsats og REHAB team, side 11 Outline. Virksomhedscenter virksomhed i virksomheden Plejecenter Højgården. Virksomhedscenter erfaring med parallelle indsatser Vejle - virksomhedsservice og tæt borgerkontakt, side 14 Føtex. Virksomhedscenter - langsom normalisering af arbejdsforholdet Horsens - virksomhedscentre som de første træningsbaner, side 16 Ceres centret. Virksomhedscenter - har taget hul på de nye udfordringer Vestre, Nordre og Østre kirkegårde. Virksomhedscenter - plads både fysisk og mentalt Kalundborg - virksomhedernes rummelighed og meget individuelle forløb, side 19 Kvickly Kalundborg. Virksomhedscenter - erfaring med samarbejde med sociale tilbud Integreret pleje område Syd. Virksomhedscenter - mulighed for mange forskellige arbejdsopgaver Holstebro - specialisering af mentorfunktionen, side 22 Udbetaling Danmark. Virksomhedscenter i nyetableret virksomhed Plejecenter Thorshøj. Virksomhedscenter - unge fra den specialiserede ungeindsats Middelfart - fælles opkvalificering af flere slags mentorer, side 25 Børnehaven Solsikken. Virksomhedscenter - på en lille arbejdsplads Kvickly Middelfart. Virksomhedscenter - mange års erfaring med alle typer kandidater Brøndby - udvikling af tværfaglig indsats på arbejdspladsen, side 28 Lesjöfors. Virksomhedscenter - plads til flere målgrupper Lyngby-Taarbæk - progression i ressourceforløb, side 30 Falck i Lyngby. Virksomhedscenter - meget individuelle løsninger Compass Group kantine på DTU i Lyngby. Virksomhedscenter - langsom opbygning af arbejdsidentitet

12 Vesthimmerland Kommune Virksomhedscentre Vesthimmerland har 30 virksomhedscentre overvejende for kontanthjælpsmodtagere match 2. I alt er der pladser og en udnyttelsesgrad på %. Virksomhedscentrene fungerer primært som træningsbaner - og bidrager aktivt til udslusning af praktikanter til uddannelse og job. Der afholdes kurser for virksomhedsmentorerne samt temadage 3-4 gange om året. Fokus på tæt relation ml. virksomhedsindsats og REHAB team Ledelsen i Vesthimmerlands beskæftigelsesafsnit er ved at opbygge en tæt relation mellem virksomhedsindsatsen og REHAB teamet: Den tværfaglige bevidsthed skal forankres i virksomhedscentrene ligesom perspektiverne i brug af virksomhedscentre i ressourceforløb skal bæres helt ind i REHAB teamet. Målet er, at REHAB teamet får klare billeder af, hvilke konkrete virksomhedstilbud vi har til målgruppen, når de laver deres indstillinger. Og at virksomhedscentrene forstår sig som en integreret del af det tværfaglige samarbejde i de længerevarende ressourceforløb. leder af Center for Kompetence og Afklaring, Tom Sørensen Konsulent Lars Kildedal er kontaktperson for kommunens største virksomhedscentre og står for oplæring af virksomhedsmentorerne. Han har fået plads i kommunens REHAB team. Lars Kildedal er i fuld gang med at udmønte ledelsens vision og er i disse dage på rundtur til de virksomhedscentre, som jobcentret i første omgang har valgt til borgere i ressourceforløb. Han er også i gang med at udvikle et kursus for virksomhedsmentorer og ledelse på de involverede virksomhedscentre. På kurset vil han gennemgå REHAB indsatsplanen og formidle virksomhedsmentorernes nye rolle med tæt opfølgning på de delmål, der indgår i planen. Kurset skal også omhandle den nye målgruppe og baggrunden for reformen at mindske antallet af førtidspensionister: Måske skal REHAB teamet også deltage i kurserne; det har vi ikke besluttet endnu. Derimod har vi fastlagt, at REHAB teamet skal besøge 3-4 af de virksomhedscentre, som skal anvendes i ressourceforløbene. Under besøget vil teamet få en rundvisning og mulighed for at snakke med ledelse og virksomhedsmentorer. Desuden vil teamet, som jo er sammensat på tværs af kommunen, få lejlighed til at informere om andre tilbud end de beskæftigelsesrettede. Fx akuthjælp i form af hotline i familieafdelingen. Lars Kildedal forventer, at omkring 6 af de nuværende 30 virksomhedscentre skal anvendes til borgere i ressourceforløb, hvoraf hovedparten vil være kontanthjælpsmodtagere - ofte psykisk sårbare og/eller socialt udsatte. To af disse virksomhedscentre er allerede valgt. På baggrund af flere års samarbejde, vurderer Lars Kildedal, at virksomhederne vil kunne løfte opgaven. Både fordi de har en stor variation af arbejdsopgaver, som vil kunne løses af borgere i ressourceforløb, og fordi de har kompetente virksomhedsmentorer bl.a. med stor viden om lokale uddannelsesinstitutioner (adgangskrav, uddannelsesstart m.v.) - og fordi de også selv forsøger via egne virksomhedskontakter at udsluse kandidater til job

13 Virksomhedscenter virksomhed i virksomheden Outline er en ordreproducerende virksomhed i koncernen INWIDO. Virksomheden ligger i Farsø og har 180 ansatte. Produktet er udendørs vinduer og døre. Virksomheden har et virksomhedscenter, Outline Plus, der fungerer som virksomhed i virksomheden. Outline Plus, kaldet Plus, har eksisteret 2 år og har 22 pladser. Ca. 150 kandidater har været i praktik, heraf 2/3 kontanthjælpsmodtagere match 2. Plus har 2 virksomhedsmentorer og en medarbejder, som varetager samarbejdet med jobcentret, og som deltager i mentorkurser og fyraftensmøder. Opgaver Plus fremstiller mindre produkter og serviceydelser. Fx støtteklodser, tætningslister og beskyttelseshjørner, pakning af beslag/greb og reparationsmaling. Produkterne indgår i et buffer-lager, så fravær og sygdom ikke giver logistiske problemer. Plus har også opgaver med arkivering, rengøring, bygningsvedligehold og grønne områder samt korte vikariater i andre afdelinger. Alle i Plus får udleveret arbejdstøj og spiser frokost med de øvrige ansatte. Vilkår Praktik tilrettelægges individuelt, men følger i hovedtræk samme vej. I Plus er der introduktion og oplæring i opgaveløsning samt 6 fastlagte forudsætninger for vurdering af jobparathed: mødestabilitet, kvalitetsforståelse, engagement, selvstændighed/samarbejde, fleksibilitet og arbejdseffektivitet/ evne. Når en kandidat er vurderet som jobparat, kommer han/hun i selvvalgt praktik i en anden afdeling, og når kandidaten er klar til job eller uddannelse påbegyndes job og uddannelsessøgning. Kan kandidaten ikke klare udfordringerne i den nye afdeling, kan han/hun vende tilbage til Plus. Hidtil har virksomheden ansat kandidater, hvoraf en er virksomhedsmentor i Plus. En anden mentor, Morten Skindhøj, er rekrutteret internt og er samtidig fortsat leder af en mindre medarbejdergruppe i produktionen: Det er ikke vigtigt, hvor de ledige kommer fra, men hvad formålet er med, at de er her - det er det kompas, jeg navigerer efter. Når jeg skal matche en fra Plus med en ny arbejdsgruppe og følge ham eller hende derud, er det godt, at jeg har min daglige gang i produktionen og kender kolleger og arbejdsopgaver. For at undgå at en kandidat falder imellem 2 stole ved skiftet, vil vi fremover udpege 2-3 mentorer i produktionsafdelingen. Samarbejde Plus fremlægger løbende tal til jobcentrets kontaktperson om belægning, gennemsnitshastighed og udslusning, og begge parter tager udfordringer op, fx med at få de 22 pladser fyldt op. Det blev løst ved, at de visiterende sagsbehandlere kom på virksomhedsbesøg med rundvisning. For produktionschef Michael Hejlesen er det også en helt naturlig ting, at REHAB teamet skal besøge virksomheden. Han er på alle måder tryg ved, at virksomheden fremover også skal samarbejde med jobcentret om en tungere målgruppe: Vi har fået præsenteret det nye og tankerne bag, så jeg har en god fornemmelse af, hvad der skal ske. Det er fortsat winwin situation for alle. Jobcentret får ledige ud i en virksomhed, hvor de får job eller bliver løftet på vej mod job eller uddannelse. Og vi får mulighed for at rekruttere folk, som vi selv gør jobparate. Vi oplevede i begyndelsen skepsis hos de ansatte, som bl.a. var nervøse for at miste deres job. Men det er vi kommet over og er klar til også at indsluse mere udsatte borgere. Jeg forventer, at længere praktik i ressourceforløbene åbner op for, at Plus fremover kan løse lidt mere komplekse opgaver. Selv om de arbejder fx 5 timer om ugen, bliver der længere tid til at oplære dem

14 Virksomhedscenter erfaring med parallelle indsatser Plejecenter Højgaarden har 87 ældre beboere i 84 lejligheder. Centret ligger i Farsø og har godt 100 ansatte: SOSU hjælpere og assistenter, servicemedarbejdere, pedel, kostfaglige vejledere, aktivitetsmedarbejdere og centersygeplejerske. Plejecentret har siden 2008 haft et virksomhedscenter med 4-5 faste pladser og frem til nu ca. 30 kandidater, flest kontanthjælpsmodtagere match 2. Der er 25 mentorer fordelt på plejecentrets kerneområder, bl.a. for at sikre fleksibilitet i matchning mellem praktikanter og opgaver. Alle mentorer deltager i mentorkurser og fyraftensmøder. Leder og gruppeledere i det omfang de har tid. Opgaver Praktikanterne løser opgaver i alle kerneområder: køkken, aktivitetsområde/terapien, plejeafdelinger, service/rengøring og pedelområdet. Fra starten af praktikken er det typisk mindre og ukomplekse opgaver, efterhånden med flere opgaver og større ansvar efter individuel formåen. De mange opgavetyper giver fleksibilitet og mulighed for at lave forløb med parallelle indsatser. Centerleder Susanne Glerup Persson uddyber: Vi finder altid en opgave. Det er ideelt med mange typer af opgaver og plads til at arbejde i forskellige tempi, og vi har allerede erfaring med at etablere parallelle indsatser. Fx praktik i terapien kombineret med udvalgte plejeopgaver mhp. at motivere til uddannelse samt en sundhedsindsats i form af fx kostvejledning fra en af de 3 kostvejledere. Vilkår Det overordnede formål er at motivere kandidaterne til uddannelse, hvad enten der er tale om brancheskift eller mangel på uddannelse. Kommunens uddannelseskoordinator vejleder og vurderer, om kandidaten er fagligt rustet til at påbegynde uddannelse. Plejecentret har udsluset ca. 10 kandidater til 2 SOSU skoler, som ligger i overkommelig transportafstand, og altid med skriftlig anbefaling. To kandidater er i dag ansat på plejecentret. De faste mentorer er kernen i virksomhedscentret. Mentorerne afspejler medarbejdersammensætningen med både yngre og ældre og repræsentanter for alle faggrupper. Susanne Glerup Persson siger: Vi vil håndplukke 5-10 mentorer, som får specialistfunktion ifht. borgere i ressourceforløb. På sigt håber jeg, at vi kan løfte hele korpset og udvide det, for der er flere, som gerne vil være mentorer. De øvrige ansatte er også en vigtig del af virksomhedscentret. Det kan godt være, at de ikke tager den svære samtale, men de er vigtige brikker i det sociale spil. Virksomhedscentret er en træningsbane med mange forskellige trænere. Da vi sidste år fik prisen som årets virksomhedscenter, var det et resultat af den fælles indsats. Samarbejde Plejecenterleder og jobcentret har besluttet, at 2-3 af praktikpladserne fremover er for borgere i ressourceforløb, og at der i endnu højere grad skal fokus på de små skridt ifht. opstillede mål og delmål. Susanne Glerup Persson slutter: Det bliver spændende med længere forløb, hvor vi i større grad kan komme hele vejen rundt. Det er jo sådan, vi arbejder med vores egne beboere, og jeg tror, vi kan få en vigtig rolle. Vores mentorer bliver kompetenceudviklet, så de fremover kan følge op på mål og delmål. Vi er indforstået med, at der vil være flere samarbejdspartnere i forløbene, såsom distriktssygeplejersker, støttekontaktpersoner, sociale mentorer o.l. Jeg tror, det er en god ide at holde nogle opstartsmøder, så vi alle kan trække i samme retning

15 Vejle Kommune Virksomhedscentre Vejle har indtil for nylig haft 26 virksomhedscentre omfattende transport, pakkeri, postomdeling, butiksarbejde, hotel, plejehjem, lagerarbejde, restaurant, museum og håndværk. Senest har Kompetencecentret (udførerafd.) været i gang med at gennemgå aftalerne og har besluttet at reducere antallet af virksomhedscentre til 18, som der indgås nye samarbejdsaftaler med. Desuden undersøges mulighederne for at oprette nye virksomhedscentre. Kompetencecentret er så småt begyndt at kontakte de eksisterende virksomhedscentre, som man ønsker at anvende til ressourceforløbene. Fokus på virksomhedsservice og tæt borgerkontakt I Vejle Kommune har man de senere år omlagt sagsbehandlingen, så jobkonsulentfunktion og myndighedsansvar samles hos én og samme person. Det gælder såvel i borgerkontakten som i virksomhedssamarbejdet. Leder af Kompetencecentret Karen Vestergaard uddyber: Vi skal være virksomhedernes bedste valg. Det er afgørende, at vi kan yde god service til vores virksomheder, for det er med deres hjælp, vi får borgerne ud af det kommunale system. God virksomhedsservice handler bl.a. om få, faste kontaktpersoner i det kommunale system, så vi arbejder med en all inclusive løsning, hvor alle opgaver samles hos én kontaktperson. Det er også godt i borgerkontakten at arbejde med gennemgående tovholdere. Kommunens all inclusive strategi med en gennemgående kontaktperson på alle sagsforløb udfordres af de nye reformer, hvor de lovpligtige gennemgående sagsbehandlere er en ekstra aktør i ressourceforløbene. Konsulent Lone Dræby beskriver snitflader i dette samarbejde: Sammen med borgeren forbereder og deltager kontaktpersonen i mødet i REHAB teamet REHAB teamet laver en indstilling og beslutter, om der skal iværksættes et ressourceforløb Ressourceforløbet, herunder også udformning af borgerens indsatsplan, varetages af en af vores 6 gennemgående sagsbehandlere med myndighedsansvar Den gennemgående sagsbehandler kan som en del af indsatsen bestille en virksomhedspraktik hos kontaktpersonen for et specifikt virksomhedscenter Snitfladerne er herefter, at kontaktpersonen alene varetager virksomhedskontakten, mens den gennemgående sagsbehandler har myndighedsansvar for borgeren Sandsynligvis vil der ofte blive tale om en fælles opfølgning i virksomhedspraktikken og større inddragelse af virksomhedsmentoren, men det må tiden vise. Vejle planlægger at indbyde udvalgte virksomhedscentre til informationsmøde. Her skal de bl.a. informeres om REHAB indsatsplanen og det RBS system (resultatbaseret styring), som kommunen anvender som et samtaleredskab i borgerkontakten, og som naturligt vil indgå i opfølgningen på ressourceforløb. Det kan komme på tale i et vist omfang at inddrage virksomhedsmentorerne i de progressionsmålinger, som løbende skal laves. Men det er ifølge Lone Dræby, vigtigt at holde sig for øje, at virksomhedscentre ikke bliver til socialkontorer. Det er servicechefen for Føtex helt enig i. Hun er blevet kontaktet af virksomhedscentrets faste kommunale kontaktperson og har sagt ja til, at virksomhedscenteraftalen fremover udvides til også at omfatte borgere i ressourceforløb

16 Virksomhedscenter langsom normalisering af arbejdsforholdet Føtex ligger på strøget i Vejle og er en mellemstor detailhandelsbutik inden for Dansk Supermarked. Der er ca. 140 medarbejdere, hvoraf mange - og særligt unge under uddannelse - arbejder på deltid. Føtex har været virksomhedscenter siden starten af 2010 med 10 faste pladser, som anvendes hvor match med arbejdsopgaver og -ansvar er optimalt for kandidaten. Virksomheden rummer både produktion, butik, lager og kasselinje. Opgaver Føtex har opgaver af varierende sværhedsgrad. I bagerafdelingen er der små opgaver fx at sætte frosne kager på plader eller stikke boller ud, før de skal i ovnen. Hos slagter, delikatesse og bistro er uddannelse ofte et krav, men her skal fyldes op og køres skrald væk. Butikken er lidt mere kompliceret. Fx skal alle varerne løbende scannes for at tjekke om den synlige pris er korrekt, og der skal være fyldt op på alle hylder. Kasselinjen er det vanskeligste område og benyttes kun sjældent til praktikforløb. Servicechef Heidi Boe Simonsen uddyber: For os er det vigtigt, at den enkeltes udvikling går mod stadigt større ansvar og tættere kontakt til vores kunder, så her er vi helt med ifht. intentionerne i de nye ressourceforløb. Hvis jeg får oplevelsen af, at vi kan tænde en gnist hos kandidaten, og at han eller hun på sigt vil kunne omgås vores mange kunder, så begynder vi der, hvor personen er. Også hvis det betyder, at vi selv skal opfinde nye opgaver. Fx at pakke bagerbrød i poser i en afdeling kun med fast personale, som en af vores ret skrøbelige kandidater først gjorde. Vilkår I virksomhedscentret kommer kandidaten, fulgt af kommunens faste kontaktperson, til en slags jobsamtale med servicechefen. Samtalen bruges til at afdække ønsker til arbejdsopgaver, skånehensyn og motivation og er afsæt for at kunne placere personen i den rigtige afdeling med den rigtige leder. Afdelingslederne er ikke mentorer, men har ansvaret for kandidaten og deltager i opfølgningssamtaler med kommunen. Det vil de også være for kandidater i ressourceforløb, for praktikken skal helst ligne et arbejdsforhold så meget som muligt ifølge Heidi Boe Simonsen, så det kan bidrage til en normalisering af den enkeltes tilværelse. Samarbejde Hun hørte om målgruppe og ressourceforløb på det seneste opfølgningsmøde, men har også via medierne hørt, at regeringen ønsker at begrænse antallet af førtidspensionister. Det kan hun fuldt ud tilslutte sig og forsøger også selv at holdningspåvirke i samme retning. Vi får af og til de dårlige undskyldninger a'la Chris og chokoladefabrikken. Her er det min holdning, at vi har alle noget i bagagen, men det er ikke det samme som, at vi ikke kan gå på arbejde. Vores praktikanter har en del at slås med, og derfor skal vi selvfølgelig tage de nødvendige skånehensyn. Men de bliver ikke opfattet som sociale klienter, og den ubekymrethed er vigtig for mig. Det giver samtidig noget til vores virksomhedskultur, at vi møder et menneske, som vi måske ellers aldrig ville være stødt ind i. Servicechefen understreger, at på disse præmisser vil hun meget gerne samarbejde med kommunen - også fremover. Hun er ikke tilhænger af faste virksomhedsmentorer, men kan godt se ideen i, at nogle af hendes ansatte deltager i fyraftensmøder med fokus på fx psykiske lidelser eller misbrug, og at de så kan formidle den viden til de øvrige medarbejdere. Allerhelst ser hun, at kommunen opretter et tværfagligt beredskab - i kommunalt regi - som kan rykke ud og forebygge, hvis noget er ved at gå i hårdknude

17 Horsens Kommune Virksomhedscentre Horsens har 32 virksomhedscentre udelukkende for kontanthjælpsmodtagere match 2. I alt er der 198 faste pladser med en udnyttelsesgrad på 80 %. Virksomhedscentrene er fordelt på 11 brancher og indgår som træningsbaner i et større virksomhedssamarbejde med 130 aftagervirksomheder. Hidtil har jobcentret uddannet 200 mentorer fra såvel virksomhedscentre som aftagervirksomheder, og der afholdes løbende fyraftensmøder med eksterne oplægsholdere. Fokus på virksomhedscentre som de første træningsbaner Annette Duedal fra jobcentrets udviklingsafdeling har haft en central rolle i opstarten af kommunens virksomhedscentre. Virksomhedscentrene er nu en driftsopgave, hvilket også gælder udmøntning af FØP/FLEKS-reformen, men her er hun en central aktør som brobygger mellem kommunens virksomhedscentre og rehabiliteringstiltag. Hun har deltaget i kommunens reformmøder og er ansvarlig for et forandringsteoretisk forløb med det endelige REHAB team og andre nøgleaktører mhp. at sikre fælles forståelse og forventningsafstemning. Hun er desuden i dialog med de 2 koordinerende sagsbehandlere på ressourceforløb, som skal med på besøg og deltage i fælles møder med de virksomhedscentre, der skal rumme den nye målgruppe. Annette Duedal har i første omgang sammen med de faste jobkonsulenter på virksomhedscentrene udvalgt 3 virksomheder - et plejecenter, kommunens kirkegårde og ungdomsskolen. Desuden er der taget kontakt til Røde Kors, hvor man planlægger at oprette et nyt virksomhedscenter med faste pladser i genbrugsbutikker. Alle har sagt ja. Disse virksomheder er de første, vi har valgt, fordi de er rummelige og på forskellig vis gearet til at modtage målgruppen. Fx er plejecentret skræddersyet til ressourceforløbenes tværfaglige tilgang med en kombination af virksomhedspraktik og parallelle sundhedsaktiviteter, hvor plejecentrets egne træningsfaciliteter kan blive benyttet. Vi er faktisk i gang med at oprette yderligere 2 virksomhedscentre med sundhedsspor inden for ældreområdet, for det har vi brug for. Desuden har vi haft succes med, at jobcentrets sociale mentor rykker ud i virksomhedscentrene og giver økonomisk rådgivning til kandidaterne. I Horsens har man aldrig lagt skjul på, at det er et benhårdt arbejde at være træningsbane for udsatte borgere. Belønningen er bl.a. et 2 dages kursus for virksomhedsmentorer fra såvel virksomhedscentre som aftagervirksomheder samt de fast tilknyttede jobkonsulenter. Desuden er der oprettet et mentornetværk, hvor også lederne fra begge jobcentrets virksomhedsgrupper deltager. Med midler fra LBR hyrer jobcentret kendte oplægsholdere, som fortæller om egne erfaringer med fx druk eller psykisk sygdom, og det har trukket fulde huse. Det handler i bund og grund om relationer. Derfor har vi opsøgt nogle udvalgte virksomhedscentrene og fortalt om den nye målgruppe, om ressourceforløbene og om vores rehabiliteringsplan. De har sagt, at de gerne er aktive medspillere i udvikling af det nye område. Det er da positivt! De hører til blandt de ekstra rummelige, og det er her, ressourceforløbene langsomt skal startes op. Næste skridt for kandidaten kan så være et eller flere praktikforløb i vores andre virksomhedscentre. Og jeg er overbevist om, at borgere i ressourceforløb på længere sigt kan blive så jobparate, at de kan komme i ordinære job i vores aftagervirksomheder, for også her er der jo en form for efterværn. Virksomhedsmentorer på aftagervirksomhederne deltager jo også i vores mentorkurser og fyraftensmøder

18 Virksomhedscenter - har taget hul på de nye udfordringer Ceres centret er et af Horsens Kommunes tre ældrecentre med hjemmepleje, beskyttede boliger, køkken, vaskeri, trænings- og aktivitetscenter. Centret har ca. 200 ansatte. Virksomhedscentret Den sunde vej til arbejde har 10 pladser. Her kombineres praktikforløb med forskellige sundhedstiltag, og den ledende virksomhedsmentor koordinerer den samlede indsats. Desuden er der i alt 10 virksomhedsmentorer fordelt på centrets forskellige afdelinger. 60 borgere har været i et praktikforløb med supplerende sundhedsaktiviteter i de 1 ½ år, virksomhedscentret har eksisteret. Opgaver 80 % af kandidaterne i vores virksomhedscenter har stress, angst eller depression og har som udgangspunkt svært ved en tættere omgang med de ældre brugere, selv om de gerne vil. Så derfor det primært sociale skånehensyn, der skal tages hos os. Opgaverne ligger inden for køkken, rengøring, vaskeri, kontor, pleje og i aktivitetsenheden. Forskelligheden muliggør langsom tilvænning fra små opgaver i køkken og rengøring, hvor man kan gå alene, til mere ansvarsfulde opgaver i plejen eller aktivitetsenheden med tæt kontakt til de ældre. I sundhedssporet arbejdes med træning og kost samt personlig fremtræden, samarbejdsevne, mødestabilitet og produktivitet. Progressionen måles i et skema, udleveret på mentorkurset, hvor kandidaterne selv vurderer deres helbred og arbejdsliv. Det giver indblik, men ledende mentor Line Laursen håber, at hun og jobcentret får udviklet en metode, der giver mere valid viden. Det bliver vigtigt fremover i de længerevarende ressourceforløb. Vilkår Et praktikforløb indledes med en samtale med deltagelse af borger, ledende mentor og den faste jobkonsulent, hvor kombinationen af praktik og sundhedstilbud aftales. Herefter er der opfølgning hver 14. dag, hvor øvrige nøgleaktører deltager, efterhånden som de tilknyttes, fx en af jobcentrets sociale mentorer og virksomhedsmentoren fra den specifikke afdeling i centret. Vægtning af de parallelle indsatser justeres løbende hen imod praktik på fuld tid. Line Laursen bliver som kommunens fremskudte sundhedsmedarbejder koblet af, når praktikanterne er parate til udelukkende at være i praktik. Samarbejde Ceres har i 1 ½ år været med i et udviklingsprojekt, kaldet KVIK, hvor jobcentret har tilbudt udsatte kontanthjælpsmodtagere en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats med massiv mentorstøtte. Desuden har Line Laursen plads i det tværfaglige team i Brug for Alle. Det har været en god træningsbane for de kommende ressourceforløb. Jeg ved, at vi ikke skal gøre tingene så meget anderledes, end vi gør i dag. Jeg kan se, den tværfaglige indsats giver rigtig god mening for de psykisk skrøbelige, og at de rykker. Det er ideelt, når så meget som muligt sker på arbejdspladen, hvor de har deres dagligdag. Så jeg ser frem til ressourceforløbene, hvor vi får endnu bedre tid og mulighed for at skabe tryghed og starte langsomt op, for vores borgere kommer jo ikke fluks i job eller uddannelse. Line Laursen tilføjer, at et praktikforløb kan være afsæt for et nyt praktikforløb i et de andre virksomhedscentre. Fx for mænd, der ikke kan se sig selv som de varme hænder. Der er også eksempler på kandidater, som i udslusningen fra virksomhedscentret fortsætter med 2 dage i praktik og 3 dage på SOSU skolen som overgang til at påbegynde uddannelse her på fuld tid

19 Virksomhedscenter - plads både fysisk og mentalt Vestre, Nordre og Østre kirkegårde ligger i Horsens og beskæftiger 23 gartnere og 2 arbejdsledere. Siden 2008 har de 3 kirkegårde haft et fælles virksomhedscenter med 5 faste pladser til kontanthjælpsmodtagere, match 2. De 2 arbejdsledere er overordnede mentorer med løbende kontakt til jobcentret, mens de 3 øvrige mentorer er fordelt på kirkegårdene og de forskellige opgaver. Alle virksomhedsmentorer har deltaget i jobcentrets mentorkurser og fyraftensmøder. Opgaver Kirkegårdsarbejdet består i planlægning og vedligehold af gravpladser, plæner, hække og træer - i fagsproget kaldet det grønne område. Men der er også i mindre omfang opgaver inden for det grå område, fx anlægning og vedligehold af brosten, trapper og grusgange. Opgaverne tiltrækker fortrins mænd - men også nogle kvinder, som kan lide at arbejde udendørs med plads til at gå lidt for sig selv og alligevel være en del af et kollegialt team. Vilkår På kirkegårdene er det alle medarbejderes opgave at understøtte forløb med praktikanterne, hvis arbejdstid tilrettelægges, så de kan deltage i pauserne - for det sociale fællesskab er vigtigt. I starten bliver kandidaterne fulgt tæt af en mentor, men efterhånden opsøger de selv opgaver og kolleger og får så lov at arbejde i det team, de ønsker. Tony Jensen, arbejdsleder for 2 af de 3 kirkegårde, har i sine 2 ½ år som overordnet mentor haft praktikanter - ofte med psykiske problemer eller misbrug. Det er der plads til, også hvis personen har drukket spiritus i 43 år. Men som personale på en kirkegård er man nødt til at se nogenlunde ud, så de ældre og sørgende, som kommer her, kan føle sig trygge: På vores i alt 34 hektar jord har vi plads til mange skæve eksistenser, men der er grænser. Som da vi fik en punker i kampstøvler og med tatoveringer og ringe overalt på kroppen. Han var meget stolt af sin uniform og ville ikke trække i vores arbejdstøj. Vi forsøgte med en kedeldragt, som dækkede noget af pynten og fik ham til at arbejde i yderkanten af kirkegården. Allerede næste dag ringede hans mor, for det var alligevel for hård kost for ham. Samarbejde Tony Jensen har hørt om den nye målgruppe og ressourceforløb på det seneste opfølgningsmøde med den faste jobkonsulent. Han vurderer, at de nok ikke er så forskellige fra nogle af de tidligere praktikanter, for det er altid meget forskellige forløb. Bl.a. fordi praktikanternes indstilling til at arbejde, til påklædning og mødestabilitet som udgangspunkt er meget forskellig. Men når de går herude, er de jo ikke sammen med kammerater, som kan have en dårlig indflydelse på dem, og de får efterhånden mere styr på deres liv. Vi har selv ansat en, og en anden er påbegyndt gartneruddannelsen. Det er en rar fornemmelse. Længere praktikforløb, tror jeg nu nok, kan være gavnligt for flere, for der bliver mere tid til, at de kan komme op i arbejdstid og vænne sig til at være her. Og vi vil gerne, hvis vi kan gøre en forskel. Tony Jensen er ikke nervøs for den nye målgruppe. Han vil fortsat kun ringe til jobkonsulenten, hvis kandidatens motivation eller fravær bliver for problematisk, for han er ikke konfliktsky. Han tøver ikke med at fortælle praktikanterne, at han har brug for, at de kommer, og at han bliver bekymret, hvis de udebliver uden at ringe eller sende en SMS. Han har hørt fra jobkonsulenten, at der fremover nok vil deltage flere - fx en social mentor - i opfølgningsmøderne, og det synes han er helt fint, for så kan man jo sikre, at alle trækker i samme retning

20 Kalundborg Kommune Virksomhedscentre Kalundborg har 24 virksomhedscentre med 80 pladser og med en belægningsgrad på %. Det drejer sig primært om ufaglært arbejde i detailhandel, lager, transport, rengøring, ejendomsservice og kontor. Virksomhedscentrene bruges mest til kontanthjælpsmodtagere match 2. Fokus på virksomhedernes rummelighed og meget individuelle forløb Ledelsen i Kalundborg har besluttet at gå de eksisterende virksomhedscentre efter i sømmene for at udvælge egnede centre til den nye målgruppe i ressourceforløb. Når et egnet virksomhedscenter er fundet, holdes et møde, hvor jobcentret fortæller om den nye målgruppe og vilkårene for også at være virksomhedscenter for personer i ressourceforløb. To af virksomhedscentrene er allerede valgt. Virksomhedskonsulent Nino Nasser Roosta uddyber: På baggrund af flere års samarbejde, vurderer vi, at netop disse virksomheder vil kunne løfte opgaven. Både fordi de har en stor variation af arbejdsopgaver, som er egnede til borgere i ressourceforløb, og fordi de har vist sig at være særdeles rummelige og fleksible i forhold til kandidater med store og komplekse udfordringer. Derudover skal der suppleres med nye virksomhedscentre. Pt. er man i gang med at gennemgå en liste med alle virksomheder i området og planlægge besøg på virksomheder inden for forskellige brancher, som måske, vil kunne blive et nyt virksomhedscenter. Teamleder for virksomhedsindsatsen Susanne Ravn tilføjer: Målgruppen er mere blandet, og det stiller andre krav til virksomhedscentrene. Borgere i ressourceforløb på kontanthjælp vil typisk have været i arbejdsprøvning og mislykkede praktikker før, mange har ingen arbejdsidentitet og har måske aldrig været på arbejdsmarkedet. Borgerne på ledighedsydelse har i stor udstrækning de samme problematikker, når det gælder sociale udfordringer og livsstil som match 2 på kontanthjælp. Men borgere på sygedagpenge er lidt anderledes, fordi de er forholdsvis nye i systemet. De er tættere på arbejdsmarkedet og har en arbejdsidentitet. Jobcentret har en virksomhedsrettet taskforce, som finder virksomhedspraktikker til alle borgere - og fremadrettet også til borgere i ressourceforløb. Nino Roosta slutter: For de borgere i ressourceforløb, der har eller indtil for nylig har haft - en arbejdsidentitet, skal virksomhedscentrene jo matche det. Borgerne er måske veluddannede og har mange års erfaring på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at vi skal ud og finde en anden type virksomhedscentre til dem, inden for fx kontor og IT. Det er vigtigt også at kunne matche deres behov og kompetencer, for at de kan komme videre. De virksomhedskonsulenter, som er kontaktpersoner til virksomhedscentrene, vil vi sørge for løbende at opdatere i forhold til REHAB arbejdet

21 Virksomhedscenter erfaring med samarbejde med sociale tilbud Kvickly Kalundborg ligger i Kalundborgs centrum og har både varehus og bistro. Der er 120 ansatte. Virksomhedscentret har eksisteret siden 2010 og har ca. 50 kandidater igennem om året. Målgruppen er alle, der har brug for at få en ny chance uanset fysisk eller psykisk formåen. Kvickly har 4 virksomhedsmentorer og en medarbejder, som tager sig af samarbejdet med jobcentret. Alle har deltaget i mentorkurser. Opgaver Kandidaterne indgår typisk i opgaver inden for lager, vareopfyldning og kassearbejde. Den enkelte kandidat har stor indflydelse på, hvor meget han/hun kan være med til. Alle i Kvickly får udleveret arbejdstøj, og kandidaterne er en del af hverdagen sammen med de øvrige ansatte. Vilkår Praktik tilrettelægges individuelt. Driftschefen er den faste kontaktperson til jobcentret. Ved den første samtale deltager kontaktpersonen fra jobcentret, driftschefen og kandidaten. Derefter er det virksomhedsmentoren, der har den primære kontakt. Virksomhedscentrets primære rolle er at være træningsbane, og den løbende dialog med kandidaten er meget afgørende. Her bliver ikke holdt mange formelle møder, men der tales løbende sammen om progression, fx hvornår det er tid til at gå op i timetal. Erfaringen er, at det er bedst at gå langsomt frem for ikke at løbe ind i nederlag. Kandidaterne har en arbejdstid på fra få timer om dagen til fuld tid. Kvickly er vant til at samarbejde bredt, fx med bosteder og sociale mentorer, ifølge driftschef Gitte Nielsen: Så ringer bostedet fx for at høre, om kandidaten nu har ringet og meldt afbud i dag. Det er helt fint. Vi har højt til loftet, og der skal meget til, før vi siger stop. Når kandidaterne er i gang, har vi en stor rummelighed. Vi er ikke blege for at tage dem ind igen, hvis de er droppet ud. Det er vigtigt, at vi tager et socialt ansvar. Lokalt bliver der lagt mærke til Kvickly. Samarbejde Jobcentret og Kvickly har samarbejdet i 5 år, og virksomheden har haft et virksomhedscenter siden med en fast kontakt i jobcentret. Kvickly er blevet orienteret om de nye ressourceforløb og har sagt ja til også at tage imod disse nye kandidater. Gitte Nielsen uddyber: Jeg tror ikke, det vil gøre den store forskel for os, vi har erfaringer med lidt af hvert. Det er så indgroet her at have kandidater og samarbejde med jobcentret. For at det kan fungere, kræver det, at vi er åbne, og at medarbejderne også er med. Vi plejer at sige: Sådan er det her! Sådan er det i vores hus. Vi tager praktikanter her. Vores tætte samarbejde med virksomhedskonsulenten fortsætter jo også om de nye forløb. Nogle gange er der opfølgning 2 gange om ugen, og det kan nok blive nødvendigt at arbejde endnu tættere sammen om kandidaterne i ressourceforløb

22 Virksomhedscenter mulighed for mange forskellige arbejdsopgaver Integreret pleje område Syd ligger i Høng og har godt 220 ansatte - SOSU hjælpere og assistenter, servicemedarbejdere, aktivitetsmedarbejdere og sygeplejerske. Plejecentret har siden 2010 haft et virksomhedscenter med kandidater om året. Der er 7 mentorer fordelt på Integreret plejes kerneområder, bl.a. for at sikre fleksibilitet i matchning mellem kandidater og opgaver. Opgaver Kandidaterne kan indgå i alle opgaver i kerneområderne: køkken, aktivitetsområde/terapien, plejeafdelinger, service/rengøring og pedelområdet. Der er pladser både i den udkørende pleje og i de mindre enheder. Gruppeleder Mona Finnemann er kontaktpersonen til jobcentret, og hun finder altid en plads, når jobcentret henvender sig: Vi er et lille samfund, og vi er alle en del af Kalundborg Kommune. Vi er rummelige og skaber plads til, at alle får mulighed for at yde det, de kan. Vi har ikke råd til, at der ikke bliver gjort en indsats. Vi vil gerne være med til at højne kvaliteten i vores eget lokalområde og være dem, der har de fleste succeshistorier, når året er omme. Vilkår Adskillige kandidater er kommet videre i job med løntilskud, er påbegyndt uddannelse og har undertiden fået hjælp til at søge merit på uddannelsen på baggrund af deres erhvervede kompetencer i praktikforløbet. Nogle af de tidligere kandidater har gennemført deres uddannelse, og så henvender de sig igen til plejecentret for at søge job. Mona Finnemann er glad for, at plejen er blevet så stor, fordi det gør det lettere at finde rette plads til rette kandidat og til at hjælpe den enkelte kandidat videre. Der er kandidater i praktik helt ned til 2 timer om ugen. Der kan altid findes en opgave, der skal løses, siger Mona Finnemann: En opgave med at hjælpe en beboer med at spise et måltid mad er både en meget tidskrævende og en meningsfyldt opgave. Det er super godt. Vi har gavn af det, alle sammen. Hvis kandidaten udebliver, bliver der omgående fulgt op med telefonopkald for at sikre, at der ikke er sket noget og for at signalere, at kandidaten er en vigtig del af medarbejdergruppen. Kandidaten bliver også skrevet på tjenestetidsplanen, så snart praktikaftalen er på plads, så alle kan se, hvornår vedkommende møder ind og er på arbejdspladsen. Samarbejde Der er en fast kontaktperson på jobcentret, hvilket tillægges meget stor betydning for samarbejdet. Ved den første samtale deltager kontaktpersonen fra jobcentret, gruppelederen, virksomhedsmentoren og kandidaten. Derefter er det virksomhedsmentoren, der har den primære kontakt. Der bliver som minimum fulgt op en gang om måneden. Plejecentret har netop sagt ja til også at tage imod kandidater i ressourceforløb. Mona Finnemann slutter: Vi er vant til at gå langsomt frem for at undgå, at kandidaten løber ind i nederlag, så det kan være fint med lidt længere forløb. Jeg tror også, at der ret let vil kunne etableres parallelle indsatser her hos os - fx i vores motionsrum, som vi allerede bruger til nogle af kandidaterne

23 Holstebro Kommune Virksomhedscentre Holstebro har 75 virksomhedscentre med 150 pladser. Der er ca. 70 % belægning. Brancher: Butikker, handelsvirksomheder, industri, landbrug, offentlige virksomheder og servicevirksomheder. 4 centre løser specialopgaver for specifikke målgrupper inden for sygedagpenge, integration, funktionsafklaring og genoptræning. Fokus på specialisering af mentorfunktionen Jobcenter Holstebro har meget systematisk afholdt mentorkurser siden Grunduddannelsen for virksomhedsmentorer foregår over 10 dage i løbet af 1 år. Derefter er der efteruddannelse 5-10 eftermiddage om året med særlige temaer og besøg på virksomhedscentre. Der er pt. 80 uddannede virksomhedsmentorer. Beskæftigelseschef Orla Bech Larsen uddyber: Formålet med uddannelsen er at klæde medarbejderne i virksomhederne på til at hjælpe kandidater ind på arbejdsmarkedet. I takt med at vi har ønsket at bruge virksomhedspraktik til en bredere målgruppe, har vi lavet specialuddannelse af mentorerne inden for den psykosociale indsats, den specialiserede ungeindsats og flygtninge/ indvandrerområdet, hvor vi har uddannet sprogmentorer. Alle vores arbejdsmarkedskonsulenter deltager i al mentoraktivitet, for her opbygges relationer og fælles referencer. Det styrker samarbejdet. I 2012 har man også gennemført uddannelse for 20 mentorer i små virksomheder med undervisning i weekender eller efter arbejdstid. Orla Bech forklarer: Vi har brug for de små virksomheder til de borgere, der har mange problematikker og behov for tryghed, nærhed og overskuelighed. Derfor har vi lavet samarbejdsaftaler om virksomhedscentre med 20 små virksomheder. Vi har valgt at kalde dem virksomhedscentre, selvom der kun er 1-2 pladser, da der er nøjagtig den samme forpligtelse for virksomheden til at tage en kandidat, når vi henvender os. Og den samme faste kontaktperson i jobcentret, samme tilbud om mentoruddannelse og samme systematik i samarbejdet som i de større virksomhedscentre. Som et led i implementering af reformen er man er i gang med at opbygge et såkaldt internt mentorkorps af ressourcepersoner fra de forskellige indsatsområder i kommunen - handicap & psykiatri, stof & alkohol, STU og socialt udsatte. Hensigten er, at de skal arbejde tæt sammen med virksomhedscentermentorerne om borgere med mange problematikker, herunder også borgere i ressourceforløb. Derfor skal de i gang med mentoruddannelse sammen med virksomhedsmentorerne, fra september Den specialiserede unge-indsats har de unge, som er i risiko for permanent offentlig forsørgelse, herunder også førtidspension. Leder af unge-indsatsen, Solveig Hovmøller, siger: Vi ved, at de unge har bedst af kontinuitet, så er der størst mulighed for udvikling. Derfor har vi valgt, at deres ressourceperson skal følge dem også ud i virksomhedscentrene. Vi har udvalgt nogle virksomheder, som, vi mener, er tilstrækkeligt rummelige og fleksible til at være virksomhedscentre for de mest udsatte. Der skal vi have et tæt samarbejde op at stå mellem virksomhedsmentor, ressourceperson og borger - og derfor skal virksomhedsmentorer og det interne mentorkorps sammen igennem en uddannelse

24 Virksomhedscenter virksomhedscenter i nyetableret virksomhed Udbetaling Danmark, Holstebro er et center under ATP-koncernen. Der er 200 medarbejdere, primært HK ansatte, men også en stabsfunktion med 7 medarbejdere, der løser opgaver indenfor administration, IT, service og kantinedrift. Opgaverne er udbetaling af en række offentlige ydelser: familieydelse, barselsdagpenge, folkepension, førtidspension og boligstøtte. Opgaver Udbetaling DK blev etableret i Holstebro 1.oktober 2012 med fuld drift fra 1. marts Ledelsen har selv henvendt sig til kommunen for at blive virksomhedscenter, og HR-konsulenten har deltaget i mentoruddannelsen i Centerdirektør Lene Hougaard-Enevoldsen siger: I ATP-koncernens værdigrundlag indgår ønsket om at tage et socialt ansvar og være en mangfoldig arbejdsplads. Det ønsker vi også her. I vores rekruttering har vi ansat flere ledige, der var ved at falde ud af dagpengesystemet, og nu ønsker vi fremadrettet at indgå i samarbejdet om mere udsatte borgere. De nye kandidater kan indgå i alle typer opgaver i huset - i kantinen, hos pedellen, piccolinefunktioner og ikke mindst i de mange tasteopgaver. HR-konsulent Susanne Reinert: Vi har spurgt rundt i hele huset, om der var egnede opgaver. Chefgruppen og medarbejdere har så meldt ind med forslag, så vi har nu en bred vifte af opgaver at vælge fra, når vi skal skræddersy praktik til den enkelte, der kommer her. Mange af vores kontoropgaver kan deles op i små bidder, som det kan give mening for en kandidat at løse. Vi er et meget fleksibelt hus, så vi skal nok finde nogle gode løsninger. Vilkår Jobcentret har ledt efter et virksomhedscenter specifikt med kontorfunktioner, da der er mange borgere, der har brug for rutineopgaver, som ikke er fysisk og socialt krævende. Udbetaling DK er blevet orienteret om reformen og intentioner i den og om forventningerne til rummelighed og fleksibilitet. Man har sagt ja til at tage 3-4 kandidater ad gangen, og på lidt længere sigt ønsker man at specialisere sig i en bestemt målgruppe, som fx unge med komplekse problemer eller måske døve eller blinde. Lene Hougaard-Enevoldsen siger: Vi glæder os rigtig meget til at få de første kandidater. Vi ved ikke endnu, om der er nogle grupper, der vil passe ekstra godt ind her, så vi venter med at lægge os fast på noget. Vi forventer, at vi uanset målgruppen først og fremmest skal bidrage til at skabe en arbejdsidentitet og så få kandidaterne ind i fællesskabet på arbejdspladsen. Vi har en kantine med præstationsfremmende kost, en ergoterapeut, der vejleder om arbejdsstillinger, og et motionsrum, som også kan indgå i praktikforløbet, hvis det passer ind. Samarbejde Samarbejdet er ikke begyndt rigtigt endnu, men HR-konsulenten har allerede deltaget i mentorkurset. Susanne Reinert slutter: Jeg bliver den faste kontaktperson til jobcentret og sparring for vores egne mentorer i de enkelte teams. Det er vigtigt, jeg selv har taget mentoruddannelsen, før jeg foreslår medarbejderne at tage af sted. Den kan kun anbefales

25 Virksomhedscenter til unge fra den specialiserede ungeindsats Plejecenter Thorshøj er en del af Danske Diakonhjem, en selvejende institution med driftsaftale med Holstebro Kommune. Der er 50 beboere og 55 medarbejdere: SOSU-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker, ergoterapeut, ernæringsassistenter og pedeller. Derudover har man elever.plejecentret har haft praktikanter fra jobcentret i en del år. Det vurderes fortløbende, hvor mange kandidater, der er plads til ad gangen alt efter aftalerne om arbejdsopgaver, timetal o.a. i det enkelte praktikforløb. Opgaver Plejecentret er indstillet på meget individuelt tilrettelagte forløb. Forstander Linda Lystlund Halvkjær har været forstander siden 2009, hun siger: Vi afgør fra gang til gang, ud fra den enkelte kandidat, hvordan forløbet skal skrues sammen. Kandidaterne indgår ikke i de specifikke faglige opgaver, men der er mange opgaver i et stort hus som vores, der skal løses, for at det hele fungerer og her er rart at være. Køkkenet med tre faste ernæringsassistenter fungerer rigtig godt for de mest udsatte unge. Vores køkken er stort, og der en lille afdeling - et grovkøkken, hvor man godt kan stå lidt for sig selv, hvis man har brug for det. Det er også overskueligt med tre stabile medarbejdere, så der kan vi skabe trygge rammer. Og så er der mange egnede opgaver, som kandidaten selv kan høste roserne for, fx at rense grønsager og at bage. Vilkår Plejecentret har netop indgået en samarbejdsaftale med den specialiserede unge-indsats i Holstebro om at tage imod udsatte unge - også i ressourceforløb. Den første unge mand er begyndt i køkkenet, han har en alvorlig autisme-diagnose og er svagt begavet. Han har netop afsluttet STU. Før reformen vil han sandsynligvis have fået førtidspension. De unge har jo mange andre udfordringer i deres liv end lige det, der sker hos os. Det er vi nødt til at forstå. Vi har brug for at vide, hvilken støtte der er omkring den unge. Om der er opbakning til det, der sker hos os. Hvis der er modstand et sted, må vi jo tage fat på det. Engang inviterede vi fx nærmeste pårørende ind til en snak. Og det hjalp. Samarbejde Jobcentret bruger pladserne i plejecentret meget målrettet til borgere med mange problematikker. Og medarbejderne på plejecentret bakker op om kandidaterne. Forstanderen tilføjer: Det, vi gør her, er i god tråd med vores værdigrundlag, hvor forskellighed er en værdi. Alle nye medarbejdere, beboere og pårørende får at vide, at vi gerne vil gøre en forskel og gerne måles på vores værdigrundlag - på dét vi gør. Vi ved godt, at for de unge kan det være en lang proces, men vi forsøger hele tiden at understøtte udvikling og cementering af det, de allerede kan. Vores opgave er at give de unge noget med i rygsækken. Når det gælder støtte fx til fremmøde bruger den specialiserede unge-indsats begrebet det 5- stjernede hotel. 5-stjerner er afhentning på hjemadresse og fremmøde på virksomheden sammen med en støtteperson, 4-stjernet er måske en opringning og vækning, 3- stjernet en SMS osv. Dette princip gælder også i samarbejdet med plejecentret, hvor man sammen forsøger at docere den individuelle støtte og give den unge mere og mere ansvar

26 Middelfart Kommune Virksomhedscentre Middelfart har 18 virksomhedscentre og ca. 74 pladser med en bred variation af arbejdsfunktioner, primært for kontanthjælpsmodtagere match 2, men der er en del borgere på integrationsydelser, og man har åbnet for at få sygedagpengemodtagere ind. Middelfart afholder selv virksomhedsmentorkurser. Det er 1½ dags uddannelse og senere 1 opfølgningsdag med sparring omkring virksomhedsmentorernes praktiske erfaring. Virksomhedskonsulenterne deltager på opfølgningsdagen. Fokus på fælles opkvalificering af flere slags mentorer Jobcenter Middelfart har gennem de seneste 5 år opbygget et stort netværk af virksomhedsmentorer, som har fået uddannelse og indgår i netværk. Den systematiske brug af virksomhedsmentorer er de seneste år suppleret med et frivilligt mentorkorps med 72 mentorer, som er rekrutteret via annoncering efter mennesker, der vil gøre en forskel for de unge. Uddannelsen for de frivillige mentorer foregår over 3 aftener. Derefter er der supervision /sparring / erfa-møder hver 6. uge i mindre grupper. Indtil nu har de frivillige mentorer været forbeholdt borgere under 30 år, men i forbindelse med reformen og ressourceforløbene udvides målgruppen til borgere op til 40 år. I det frivillige mentorkorps er også en del virksomhedsmentorer, der har meldt sig som frivillige mentorer i deres fritid. Det vil være oplagt at tænke dele af uddannelserne sammen for virksomhedsmentorer og de frivillige mentorer og afholde et samlet kursus for dem om de nye ressourceforløb, men det er ikke endeligt besluttet. De frivillige mentorer skal have nye kompetencer, så det er vigtigt at finde en god måde at opkvalificere dem på. Dette kan fx ske via møder på virksomheder med virksomhedscentre og ved at invitere virksomhedsmentorer og frivillige mentorer sammen. Jobcenterchef Per Rasmussen. Jobcentret er i fuld gang med at udarbejde informationsmateriale til virksomhedsmentorer og de øvrige medarbejdere om den nye målgruppe og om, hvad mentoruddannelsen indeholder. De næste mentoruddannelser afholdes i april og maj, og her vil der blive introduceret til den nye målgruppe, som skal i praktik som et led i et ressourceforløb. For at styrke fokus i REHAB teamet på brug af mentorer, skal teamet informeres om brug af virksomhedsmentorer i virksomhedscentre og brug af de frivillige mentorer, så mentorerne kan tænkes differentieret ind i REHAB planerne. Et ressourceforløb kan strække sig over flere år, så det bliver vigtigt at arbejde målrettet med progression og udvikling. Helle Olesen er bl.a. er gennemgående sagsbehandler i ressourceforløb, hun siger: Vi er i gang med at implementere resultatbaseret styring i jobcentret, og det tror vi kan være et godt værktøj til at skabe retning i ressourceforløbene. Det vil kræve, at mentorerne bliver klædt bedre på, da de ikke er vant til at arbejde så systematisk med mål og delmål for kandidaten. Her vil et samarbejde mellem de forskellige typer af mentorer også blive ekstra vigtigt for at holde en rød tråd for borgeren både på virksomheden og i livet uden for praktikken

27 Virksomhedscenter på en lille arbejdsplads Børnehaven Solsikken ligger i udkanten af Middelfart, har 30 børn og 6 ansatte. Virksomhedscentret har eksisteret siden 2012 og har haft 7 kandidater igennem. Der er pladser inden for både praktisk arbejde, udearbejde og aktiviteter med børnene. Børnehaven har erfaret, at de er bedst til de unge kandidater og til sproglig opkvalificering. Der er pt. en mentor, men planen er, at de andre pædagoger også skal uddannes. Opgaver Kandidaterne kan både indgå i praktiske opgaver sammen med pedellen, hvor børnene også kan blive inddraget, og aktivitetsopgaver sammen med børnene. Fx tog en kandidat sig af en dreng, der havde svært ved at skabe kontakter til andre børn. Souschef Helle Bøgh Kristensen, Solsikken, tilføjer: At så mange mennesker er uden for arbejdsmarkedet er et samfundsproblem, som vi alle må tage del i og gøre noget ved. Børnene skal også lære, at voksne såvel som børn er forskellige, og vi skal lære at tage vare på hinanden. Personligt vil jeg gerne gøre bare en lille bitte forskel. Vilkår Praktik tilrettelægges meget individuelt. Souschefen, som også er mentor, er den faste kontaktperson til jobcentret. Ved den første samtale deltager virksomhedskonsulenten fra jobcentret, souschefen og kandidaten. Her fastlægges timetal, slutmål og delmål om fx sproglig progression. Efterfølgende evalueres der løbende, om kandidaten fx skal gå op i tid, have flere opgaver o.a. Virksomhedscentrets primære rolle er at være træningsbane og at motivere til uddannelse bl.a. ved at tale med kandidaten om pædagogik og anden teori i hverdagssituationer i børnehaven, samt at motivere dem til at turde sætte et mål og gå efter målet. Kandidaterne starter typisk med at møde 2 gange 2 timer om ugen og arbejder sig så op i tid, når de er faldet ind i hverdagen og ikke har for meget fravær. Ændringerne aftales med virksomhedskonsulenten, der typisk kommer på besøg hver uge. Samarbejde Jobcentret og Solsikken har samarbejdet i år, og virksomhedscentret har været rammen siden Børnehaven har sagt ja til at tage kandidater i ressourceforløb. Souschefen uddyber: Der er faktisk positivt for os, at forløbene kan blive længere med den nye målgruppe. Sommetider føler vi, at vi slipper kandidaterne for tidligt. Det er også godt for børnene, at der bliver en større stabilitet. De knytter sig jo til kandidaterne. Det vil være godt, hvis vi bliver klædt lidt bedre på fx omkring psykiske lidelser. Det er også vigtigt, at personalegruppen lærer at sætte andre forventninger op til de nye. Kandidaterne kan det, de kan, og personalet skal så støtte og anerkende derfra, og indstille sig på, at de ikke kan stille de samme krav til de nye som til de øvrige kandidater. Og så er det afgørende for os, at vi fastholder det tætte samarbejde med vores virksomhedskonsulent i jobcentret, så vi ikke skal starte op med en ny kontakt

28 Virksomhedscenter mange års erfaring med alle typer kandidater Kvickly Middelfart ligger i centrum og har omkring 115 medarbejdere, heraf 50 fastansatte. Der er blandt andet cafeteria, slagter, bager, tekstil, isenkram og grøntafdeling. Kvickly har siden 2009 været virksomhedscenter med kandidater om året. Der er 5-6 pladser afhængigt af, hvor selvkørende kandidaterne er. Samarbejdet med jobcentret går 8-10 år tilbage. Der er 5 mentorer, hvoraf nogle har været på uddannelse. Opgaver Kandidaterne indgår i forskellige typer opgaver afhængig af deres formåen. Nogle, der er startet i opvasken, sidder nu i kassen. Kandidater med social angst starter i kælderen med at mærke tøj med alarmer, og andre fylder varer op i frugt og grønt. Alle kandidater får udleveret arbejdstøj og har del i de samme personalegoder som det øvrige personale, fx frugt, kaffe og julegaver. Vilkår Kandidaten får tildelt en fast kontaktperson fra den afdeling, som han/hun skal starte i. Ved den første samtale deltager kontaktpersonen, souschef Morten Sundahl, kandidaten og virksomhedskonsulenten fra jobcentret. Der tales om gensidige forventninger, specielle forhold hos kandidaten, som det er vigtigt, at Kvickly kender til, der aftales timetal og laves en arbejdsplan. Timetallet kan starte så lavt som 2 timer om dagen 2-3 dage om ugen. Kvickly har haft kandidater fra alle målgrupper. Souschefen kan ikke huske, at han har sagt nej til nogen. Kvickly er meget rummelig. Der er plads til at prøve tingene af og tage den derfra. Fx er man parat til at tage en risiko for, at der forsvinder et par hundrede kroner, hvis en kandidat skal lære at sidde i kassen. Det er en læreproces og en opkvalificering, understreger Morten Sundahl og tilføjer: Det er vigtigt at give mennesker en chance for at komme i gang og have noget at stå op til om morgenen. Vi har som stor virksomhed i byen et socialt ansvar. Det er dejligt at se og mærke, når en kandidat får mere selvtillid og begynder at søge jobs og spise mindre medicin. Kvickly fungerer mest som træningsbane, men det kommer også an på personen. Det er meget vigtigt, at alle kandidater får en succes ved at være i praktik i Kvickly. Vi har ansat et par stykker, og nogle kommer videre direkte i fleksjobs. Samarbejde Der er en fast kontaktperson på jobcentret, hvilket tillægges meget stor betydning for samarbejdet. Der bliver typisk fulgt op en gang om ugen, når virksomhedskonsulenten kommer forbi og henter arbejdssedler. Kvickly har sagt ja til også at tage imod kandidater i ressourceforløb. Morten Sundahl fortæller: Vi har talt om blandt personalet, at vi ikke kan stille de samme krav til de kommende kandidater i ressourceforløb, som til de øvrige kandidater. Forventninger til den enkelte skal afklares sammen med jobcentret. Jeg ser det ikke som noget problem, at forløbene kan vare længere, og at kandidaterne skal deltage i andre aktiviteter sammen med praktikken. Vi har i forvejen nogen, der skal til motion eller skrive ansøgninger, så det er ikke noget problem for os, at de skal noget ekstra. Vi har ikke prøvet at samarbejde med de frivillige mentorer eller støtte-kontaktpersoner, men det finder vi da ud af!

29 Brøndby Kommune Virksomhedscentre Brøndby har 8 virksomhedscentre med 44 pladser. Brancherne er ældrecentre, hospital, børneinstitution, detailhandel, boligforening, Post Danmark og produktionsvirksomhed. Virksomhedscentrene anvendes primært til match 2 borgere som træningsbane forud for enkeltpraktik - for borgere uden eller med ringe arbejdserfaring. Godt 1/3 er flygtninge, indvandrere eller 2. generations indvandrere. Virksomhedscentrene har typisk 2-6 pladser. Et enkelt center har pladser, her har man en kommunalt ansat mentor/ jobkonsulent udstationeret i stedet for en virksomhedsmentor. Der afholdes løbende mentorkurser og møder i mentornetværket. Fokus på udvikling af tværfaglig indsats på arbejdspladsen I jobcenter Brøndby arbejder man med at skabe større sammenhæng mellem indsatsen i jobcentret og indsatsen i virksomhedscentrene. Man har hidtil haft et 4 ugers såkaldt Jobmodul for udsatte borgere forud for virksomhedspraktik. Her har man brugt ledere og mentorer fra virksomhedscentrene som oplægsholdere og sparringspartnere for kursisterne, og deltagerne har været på besøg på virksomhedscentrene. Afdelingsleder for kontanthjælpsområdet, match 2, Dragana Radic uddyber: Nu ønsker vi imidlertid at gå et skridt videre, så mere af indsatsen lægges ud i virksomhedscentrene frem for at samle en gruppe borgere på jobcentret. Vi flytter ud frem for at flytte borgerne ind. Udflytningen gælder både selve Jobmodulet og parallelindsatsen samtidig med virksomhedspraktikken. Tanken er her, at virksomhedskonsulenten og kandidaterne mødes én dag om ugen i et virksomhedscenter, hvor der er undervisning i fx smertemestring og forandringsparathed. I undervisningen deltager fysioterapeut, ergoterapeut og /eller sundhedscoach. Kvickly, som har et virksomhedscenter, har sagt ja til at leje deres mødelokaler ud til jobcentret. For at klæde medarbejderne i virksomhederne på til at tage imod kandidaterne, tager en virksomhedskonsulent på besøg og fortæller medarbejderne, hvad det vil sige at have disse kandidater som kolleger. Virksomhedskonsulent Rushan Okutan fortæller: Hvis virksomhedscentrene skal fungere, er det ikke nok, at ledelse og virksomhedsmentoren bakker op. Det er også vigtigt at inddrage medarbejderne på gulvet, da det er dem, der skal give en hjælpende hånd, acceptere kandidaterne og arbejde sammen med dem. Som noget nyt vil virksomhedernes medarbejdere også kunne bruge det sundhedsfaglige tilbud. Jobcentret tilbyder at sende fysioterapeut og ergoterapeut ud på virksomhedscentrene ved behov. Her kan både kandidater og medarbejdere få råd og vejledning om fx arbejdsstillinger, skærmarbejde o.a., hvilket kan forebygge fravær hos alle parter i virksomheden. Rushan Okutan fortæller, at de har fået afslag fra en del virksomheder, om at være virksomhedscenter for borgere i ressourceforløb. Derfor har jobcentret besluttet at blande grupperne af borgere, så virksomhedscentrene fremover både modtager kandidater fra den gamle kendte målgruppe og kandidater i ressourceforløb

30 Virksomhedscenter - plads til flere målgrupper Lesjöfors ligger i et industrikvarter i Brøndby og producerer fjedre. Virksomheden har afdelinger i store dele af Europa. Medarbejderne er ufaglærte, maskinarbejdere og funktionærer. Virksomheden har haft et virksomhedscenter i godt 1 år og har plads til 3 kandidater ad gangen. Der er to mentorer - en på lageret og en i trådproduktionen. Opgaver Kandidaterne løser arbejdsopgaver indenfor lager, pakning og slibning i produktionen. Arbejdsopgaverne bliver gjort klar til kandidaterne af andre medarbejdere. Man prøver at skabe rotation til andre arbejdsopgaver, så det ikke bliver for ensformigt for kandidaterne, men dette er ikke så let, da der er meget, som kandidaterne ikke kan. Det kræver meget planlægning finde opgaver til kandidaterne, da opgaverne også skal løses, når kandidaterne ikke er der. Lesjöfors har tidligere fået løst nogle af opgaverne i Vridsløselille Statsfængsel, og man er stadig undertiden nødt til at sende opgaver til fængslet, når kandidaterne har for meget fravær. Vilkår Virksomhedspraktikken tilrettelægges individuelt, og timetallet har hidtil svinget på mellem 6 og 30 timer om ugen. Produktionschefen er fast kontaktperson til jobcentret. Når jobcenteret har en kandidat, ringer virksomhedskonsulenten og præsenterer borgeren, forventet timetal, barrierer etc. Produktionschefen inddrager en mentor, og der holdes et møde med virksomhedskonsulent, kandidat, mentor og produktionschef, hvor den endelige praktikaftale indgås. Samarbejde Fravær er det største irritationsmoment. Derfor er der lavet en stram procedure for sygemelding. Når kandidaterne er syge, melder de direkte til produktionschefen, og ved længere sygdom kontakter produktionschefen jobcentret. Produktionschef René Rasmussen fortæller: Vores direktør vil gerne gøre noget for samfundet og være med til at tage ansvar, og medarbejderne er gode til at tage imod kandidaterne. Det er dejligt at se, at de fleste bliver gladere med tiden ved at være her. Vi ser mest os selv som en træningsbane, hvor målet er at hjælpe den enkelte videre. Jeg er meget tilfreds med samarbejdet med jobcentret. De står klar, når der er behov for det. Og det er meget vigtigt for os, når vi siger ja til at tage disse mennesker ind på vores virksomhed. I starten af 2013 blev direktøren og produktionschefen inviteret til møde i jobcentret. Her hørte de om den nye gruppe af kandidater i ressourceforløb. På mødet blev man enige om at etablere 2 pladser til kandidater i ressourceforløb og bevare 2 af de almindelige pladser. Produktionschefen er tilfreds med aftalen: Vi har sagt ja til at tage imod de nye kandidater i ressourceforløb, og jeg tror, det er en god ide at have kandidater fra begge målgrupper. Så kan de svagere måske lære noget af de lidt stærkere. Men der bliver lidt mere planlægning fra vores side med den nye gruppe, da de nok skal være her færre timer. Og så vil vi gerne klædes lidt mere på - især til dem med psykiske diagnoser, men det kommer jo også med på mentorkurserne. Jeg vil rose jobcentret for deres tilbud om at sende en fysioterapeut eller ergoterapeut ud ved behov, fx for at hjælpe med arbejdsstillinger. Tilbuddet gælder jo både kandidater og de faste medarbejdere, så det er bestemt en ekstra gulerod både for medarbejderne og for virksomheden

31 Lyngby-Taarbæk Kommune Virksomhedscentre Lyngby-Taarbæk Kommune har 10 virksomhedscentre med i alt 38 pladser. Centrene er primært for de mest komplekse match 2 kontanthjælpsmodtagere, men de anvendes også i mindre omfang til match 3 i forbindelse med afklaring til førtidspension og fleksjob. I det nyeste virksomhedscenter (BRF Kredit) er borgere på sygedagpenge og ledighedsydelse også indskrevet i aftalen. Det er almindelig praksis, at næsten ligegyldigt, hvor komplekse problemstillinger en borger måtte have, så starter vedkommende med praktik i et virksomhedscenter. Kommunen anvender virksomhedsmentorer i stort omfang - både i enkeltpraktikker og i virksomhedscentre, og der afholdes løbende mentorkurser. Fokus på progression i ressourceforløb I ressourceforløb er progression - og at synliggøre progressionen - meget afgørende. Derfor er jobcentret i gang med at videreudvikle på en model for tilbagemeldinger og progression, som kandidaterne udfylder sammen med deres mentorer i virksomhedscentrene. Kandidaterne skal hver dag skrive et par ord om deres refleksioner over at være i praktik. Hver 14. dag udfylder de en evaluering, hvor de bl.a. svarer på spørgsmål om, hvad der har været svært, løsningsforslag og 3 ting, som har gjort dem glade. Virksomhedskonsulent Jane Bindebøll uddyber: Det er vigtigt også at fokusere på det positive og på det, som faktisk fungerer for kandidaten. Vores logbogs-model er en måde at hjælpe kandidaten til at se de fremskridt, der faktisk sker undervejs. Virksomhedsmentoren skal også lave en skriftlig evaluering hver 14. dag. Planen er så, at kandidat og mentor efterfølgende sætter sig sammen og taler om deres vurderinger. Dette betyder, at der fremover bliver stillet større forventninger til mentorerne, og at de også vil få større indsigt i de mål og delmål, der er opstillet for den enkelte. For mange af de nuværende kandidater i virksomhedscentrene er delmålene typisk at være stabile og gå op i timetal. For kandidater i ressourceforløb kan delmålene blive mere detaljerede og mere forskellige. Jobcentret planlægger nye tiltag til opkvalificering af virksomhedsmentorerne til den nye målgruppe. Bl.a. at invitere forskellige aktører fx fra distriktspsykiatrien til at holde oplæg om skizofreni, fra et bofællesskab eller et behandlingshjem til at fortælle om alkoholisme. Der er blandt virksomhedsmentorerne generelt interesse for at diskutere mentorrollen og de helt konkrete hverdagsbegivenheder. Man overvejer, om der skal laves et lukket forum på nettet, hvor mentorerne kan udveksle erfaringer. Lyngby-Taarbæk arbejder med forskellige modeller for langsom indslusning på arbejdsmarkedet. En model er at anvende det eneste kommunale aktiveringssted, Bredepark, som en slags base, hvor kandidaterne kan føle sig trygge. De kan så starte med at komme i et virksomhedscenter fx en dag om ugen i et par timer og så langsomt optrappe tiden. De kan også afprøve praktik i forskellige virksomhedscentre og så undervejs have Bredepark som base. Jane Bindebøll slutter: Vi arbejder med flere modeller for indslusning. Fx at de nye kandidater i ressourceforløb følges med en af de gamle kandidater i virksomhedscentret, en slags tutorordning. Forventningen er, at begge kandidater kan få glæde af ordningen. Den erfarne kandidat får mulighed for at lære fra sig, og den nye kandidat får set hvilke udviklingsmuligheder, der kan ligge i at være i praktik

32 Virksomhedscenter meget individuelle løsninger Falck i Lyngby har 18 brandmænd fastansat og et tilsvarende antal ambulancefolk. Derudover ca. 22 medarbejdere til sygetransport og omkring 25 deltids brandfolk. I alt omkring 100 ansatte. Falck Lyngby udfører opgaver inden for brand og sygetransport. Virksomhedscentret har eksisteret siden 2009, og Falck har samarbejdet med jobcentret i 10 år. Der er 4 pladser i virksomhedscentret inden for køkken, kontor, makulering og praktiske arbejdsopgaver både ude og inde. Falck er god til personer uden arbejdsidentitet og til de lidt nedslidte, som ikke tror, kan klare ret meget. Det er vigtigt, at kandidaten respekterer Falcks værdier. Det går ikke at have et aktivt misbrug, men en plettet straffeattest kan der tales om. Opgaver Mange vil gerne i praktik i Falck. Der er oftest ingen krav til god fysik, og der kan tages store individuelle hensyn. En kandidat kunne fx kun stå og male i øjenhøjde, og en kvinde med ADHD fungerede rigtig godt med fysisk krævende opgaver i mandemiljøet. En kandidat med hjerneskade fik fast hjælp til meget små arbejdsopgaver, som at dele håndklæder rundt, men har nu udviklet sig så meget, at han selvstændig kan gå rundt og klare opgaverne. Der er arbejdsopgaver inden for: køkken, som fortrinsvis bliver brugt til indvandrerkvinder uden arbejdsidentitet, og som har brug for en sprogpraktik kontoropgaver, som skal udføres af kandidater, der tidligere har været på kontor. De udleverer fx brystpumper og plastre, bestiller varer og kopierer makuleringsopgaver, som kræver kandidater med kørekort, ren straffeattest og uden misbrug. De kører rundt og makulerer patientjournaler praktiske opgaver inde og ude for kandidater uden store fysiske problemer, fx at male, rydde op, rengøre brandbiler, beskæring af grønne områder og rydde sne. Vilkår Praktikken tilrettelægges meget individuelt, og der findes ingen faste løsninger. Kandidaten skal overholde den aftale, der indgås. Jobcentret laver et skema fra starten, hvor der fx står, hvad der plejer at gå galt: Plejer kandidaten at blive væk, når noget bliver svært, og må han/hun kontaktes af virksomheden? Virksomhedsmentor Johnny Johannesen fortæller om en kandidat, der ikke altid kunne møde: Så var der en dag, hvor vi ikke kunne komme i kontakt med ham, og så kørte vores tillidsrepræsentant med ud med stigevognen, kiggede ind ad vinduet og bankede på og sagde - nu kan du godt komme. Han sad bag en reol og gemte sig. Han havde været uden job i 20 år, og nu er han i fleksjob. Samarbejde Falck har sagt ja til at tage kandidater i ressourceforløb, så der fremover er 8 pladser heraf 4 til kandidater i ressourceforløb. Der er udarbejdet kontrakt for den nye målgruppe, hvor det ugentlige timetal kan starte på 4 timer (den nuværende aftale er min. 10 timer om ugen). Tanken er, at der skal laves en slags kravlegård for den nye målgruppe, så en kandidat i ressourceforløb fx kører rundt med en af de almindelige kandidater. Planen er at lægge deres mødetider i et tidsrum, hvor det er de samme medarbejdere, de møder. Johnny Johannesen slutter: Vi har aftalt med vores virksomhedskonsulent, at hun kommer på vores morgenmøder og fortæller om de nye ressourceforløb. Så ved alle medarbejdere, hvad der skal ske

33 Virksomhedscenter - langsom opbygning af arbejdsidentitet Compass Group kantine på DTU i Lyngby Der er 3 kantiner på DTU, der hver dag producerer mad til studerende, personale og gæster. Der er 34 ansatte - kokke, køkkenassistenter, opvaskere og køkkenmedhjælpere. Compass Group har været virksomhedscenter i 2½ år. Før da havde jobcentret også kontakt med kantinen, da den var ejet af Eurest. Der er 4 pladser, sommetider er der flere kandidater, afhængigt af hvem der er i praktik, hvor selvkørende de er samt deres timetal. Ikke alle passer i et køkken, da der er knive og der skal være en god hygiejne. Kandidaterne skal have en rimelig fysik og må ikke være voldelige. Der er 2 mentorer, men det øvrige personale fungerer også som mentorer for kandidaterne. Opgaver Kantineleder Jan Dahl påpeger, at det er vigtigt at sætte kandidaterne på opgaver, der også kan klares, når det faste personale ikke er der, i det omfang det kan lade sig gøre: Kan man ikke andet, kan man altid starte med at tømme termokander. Opgaverne skal jo gøres. Eller man kan tømme vandflasker. De skal alle sammen tømmes, og låget skrues på igen, ellers får vi ingen pant. Det kan være lidt svært at finde de små opgaver, og det er fysisk krævende at være i en stor kantine. Fx når vi smører boller, er det stk. Andre opgaver er at tørre borde af, fylde op i salatbar, tjekke bestillingssedler og gå med kaffe. Vilkår Målet er for mange primært at få en arbejdsidentitet, og de fleste bliver glade for at være der. Jan Dahl har fastansat nogle stykker, og giver gerne folk en chance, hvis de er gode og stabile: Vi er så mange her, vi har plads til det. Det nytter ikke, jeg går og siger, at folk ikke gider arbejde, hvis jeg ikke selv gider prøve dem. Det har jeg sagt til hele mit personale. Det er derfor kandidaterne kommer her, så vi kan hjælpe dem videre. Når de starter, taler vi om, hvad de gerne vil, og jeg sætter dem sammen med et personale. Vi prøver at finde ud af, hvor de er gode til at være og give dem et ansvar for det, de laver. Det kan være svært, hvis kandidaterne ikke giver besked om, hvorfor de ikke kommer. Personalet bliver nervøst. Sommetider bliver der ringet hjem til kandidaterne, men det er ikke alle, der er interesserede i det. Men man samler også på de gode historier, siger Jan Dahl: Vi har en ansat, som slet ikke kunne arbejde i starten, da hun var i praktik. Hun kunne kun være her 10 timer om ugen. Nu kommer hun klokken 6 om morgenen og er ikke til at smide hjem. Hun har nu været fastansat i et par år på fuld tid. Samarbejde Jan Dahl er tilfreds med samarbejdet med jobcentret og har sagt ja til ressourceforløb: Vi kan ikke være fuldstændig fleksible med, hvornår de nye i ressourceforløb kan møde ind. Så jeg tror, vi vil prøve med fx tirsdag kl som en start. Jeg synes, det er vanskeligt at finde ud af, hvad virksomhedsmentorernes rolle skal være, og hvad der nu forventes af dem, selv om de alle har været på mentorkurser. Derfor har vi aftalt, vores virksomhedskonsulent kommer ud i kantinen en morgen og fortæller om målgruppen. Så må vi tage den derfra