Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Modulet retter sig ligeledes mod patientologi, patientsituationer og fortællinger Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte At søge og udvælge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende sygeplejesituationer og patienters oplevelser, reaktioner og handlinger At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion At redegøre for menneskets fysiologiske behov At identificere centrale opfattelser af sygeplejens genstands- og virksomhedsområde, herunder hvad sygepleje retter sig mod begrebsmæssigt, teoretisk, praktisk og holdningsmæssigt At forstå, hvad det vil sige at være patient At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje At tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder herunder indgå i forpligtende samarbejde med andre Modulets struktur og opbygning Modulet er et overvejende teoretisk modul med øvelser i Nursing Skills Lab. Der er fagopdelt undervisning og undervisning på tværs af fag. Der er en uges klinisk undervisning på somatisk sygehus eller primær sundhedstjeneste. Fag i modulet: Sygepleje 8 teoretiske og 1 klinisk ECTS-point Biokemi 2 teoretiske ECTS-point Anatomi og fysiologi 3 teoretiske og 1 klinisk ECTS-point Fagenes afvikling og pensum fremgår af læseplanen. Fælles professionsfaglige perspektiver for sygepleje, biokemi, anatomi, fysiologi og klinisk undervisning Grundlæggende fysiologiske behov. Patienter/borgere i kirurgisk forløb. Patientologi. Sygeplejens virksomhedsområde med særligt fokus behandlende og forbyggende aspekter Alders- og kønsperspektiv. Videnskabelige tilgange og metoder. Informations- og studiekompetence. Side 1 af 5
Modulets indhold Sygepleje Sygeplejeprofessionens grundlag med afsæt i patienter/borgere med hoftebrud Hvilken viden/kundskaber har sygeplejersken brug for, for at varetage sygeplejen til patienter/borgere? Sygeplejerskens virksomhed i relation til /borgere Patienternes/borgernes forløb i sundhedsvæsenet Patienters/borgeres oplevelser af sygdom, pleje og behandling Patientologi Krop og velvære Sygepleje til patienter/borgere At overkomme forlegenhed og blufærdighed Professionel fremtræden Håndhygiejne Afdelingens indretning Sygepleje i eget hjem Kropspleje Model for praktisk færdighedsudøvelse Klinisk beslutningstagen i sygeplejen Sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk arbejdsmetode Dataindsamling hos patienter/borgere, der er opereret Tidlig opsporing af kritisk sygdom (T.O.K.S.) Vurdering af patienters/borgeres behov for sygepleje Egenomsorg Egenomsorgssvigt Sygeplejesystemer Etik og jura i udøvelse af sygepleje Sygeplejeprofessionens lovgrundlag: Sundhedsloven, tavshedspligt, autorisation og patientrettigheder Etik og etikette Sygepleje til patienter/borgere i det præ- per- og postoperative forløb Sygepleje i den præoperative fase Sygepleje i den peroperative fase Sygepleje i den postoperative fase Sygeplejefaglige problemstillinger Trykskader Smerter Søvn og hvile Anatomi og fysiologi Fagsprog og topografisk anatomi Kroppens grundelementer Vævstyper Hud og slimhinder Kirurgiske sår og sårheling Trykskader og tryksår Side 2 af 5
Styresystemer Neuronet som regnemaskine Nervesystemets anatomi herunder sanseapparatet Centralnervesystemets centre Smertefysiologi Bedøvelse i forbindelse med operation Det autonome nervesystem herunder homeostase og den autonome refleksbue Søvn og hvile Biokemi Cellen Cellens opbygning Celledeling med fokus på mitose Proteinsyntese Styresystemer Hormonel kommunikation herunder hormoner, hypofyse, hypothalamus og feedbacksystemer med fokus på thyreoideahormoner (endokrinologi) Nervøs kommunikation herunder membranpotentiale, aktionspotentiale, impulsledning og synapser Fysiologisk stress herunder kirurgisk stress Energiomsætning Glykolyse Citronsyrecyklus Oxidativ fosforylering ATP dannelse fra kulhydrat, protein og fedt Energibalance Styring af metabolisme herunder anabole og katabole hormoner Klinisk undervisning Introduktion til det kliniske undervisningssted inden for sundhedsområdet og det sociale område, herunder det specifikke virksomheds- og genstandsområde Håndhygiejne ud fra gældende retningslinier for håndhygiejne Kropspleje herunder personlig hygiejne, hudpleje og påklædning samt observationer knyttet hertil Måling af fysiologiske parametre knyttet til muligheder på det kliniske undervisningssted Samtale relateret til patient/borgers oplevelse af sydom, behandling og pleje Viden og studiekompetence Litteratursøgning: Introduktion til det fysiske og digitale studiebiblioteket herunder DEFF-net og Bibliotek.dk Læse- og studieteknik: Læseteknik og studiegrupper Sygeplejeprofessionens metoder kliniske metoder, refleksionsmetoder, forskningsog udviklingsmetoder Fælles metoder for fagene i modulet Sygeplejeprocessen Dataindsamling herunder observationer, målinger og samtale Analyse af data og formulering af sygeplejediagnose Mål med sygepleje og begrundede sygeplejehandlinger Side 3 af 5
Evaluering Plejeplaner herunder forskellen mellem kliniske og pædagogiske plejeplaner Metoder i sygepleje Patientfortællinger Patient/borgers oplevelse af kroppen, ændringer ved sygdom, oplevelse af behandling og pleje Patient/borgers oplevelse af hvordan sygdom, behandling og pleje influerer på hverdagslivet Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration, omsorgsfuld væremåde Studiemetoder Læseteknik Informationssøgning Undervisnings- og arbejdsformer forelæsning, dialog- og diskussionsbaseret undervisning, vejledning, øvelser m.m. Fagundervisning i sygepleje, anatomi, fysiologi og biokemi Forelæsninger Klasseundervisning Journal club Opgaver med vejledning Øvelser i Nursing Skills Lab med og uden vejledning Klinisk undervisning på hospitaler eller plejecentre Undervisning på tværs af fag og klinisk undervisning Casearbejde og udarbejdelse af plejeplaner knyttet til den kirurgiske patient/borger i forhold til smerter, søvn og hvile og risiko for tryksår Øvelser i Nursing Skills Lab med vejledning knyttet til dataindsamling, dataanalyse og handlinger knyttet til den kirurgiske patient/borger Klinisk undervisning Deltagelse i sygepleje på kliniske undervisningssteder med før-, under- og eftervejledning Samarbejdsrelationer mellem studerende teoretiske og klinisk undervisere Der vil være fagundervisere tilknyttet de enkelte klasser, som står for deres monofaglige undervisning i fagene. Underviserne samarbejde med klasserne i forhold til de tværfaglige undervisningsforløb fx knyttet til arbejde med plejeplaner og ved øvelser i Nursing Skills Lab. Der er tilknyttet studievejleder til hvert hold. I klinisk undervisning er studerende tilknyttet en klinisk vejleder. Side 4 af 5
Litteratur/Pensum Teoretisk undervisning: 70-100 sider pr ECTS-point betragtet som et gennemsnit for fagene i den teoretiske undervisning i modulet. For Modul 1 svarer det til 910-1300 sider. Klinisk undervisning: 25-50 sider pr. ECTS-point. For Modul 1 svarer det til 50-100 sider. Selvvalgt pensum: Krav fremgår af kriterier for obligatoriske studieaktiviteter og intern prøve. Pensum knyttet til den teoretiske undervisning fremgår af læseplan. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumliste, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrev. Bedømmelser Sygepleje, anatomi, fysiologi, biokemi og klinisk undervisning Caseopgave i biokemi Skriftlig samarbejdsaftale for studiegruppe Analyseopgave: Sygeplejeprocessen og faglig argumentation Godkendt studieaktivitet er forudsætning for deltagelse i intern prøve på Modul 1. Intern prøve Individuel skriftlig prøve med udgangspunkt i fagene sygepleje og anatomi/fysiologi: Sygepleje, fag og profession. Undervisere/vejledere: Navne, telefonnumre og e-mail adresser Fremgår af skema og Studienet. Klinisk vejleder fremgår af den generelle kliniske studieplan eller tilsendt velkomstbrev. Skema Skema foreligger på Studienet ca. 14 dage før modulstart. Ændringer af skema kan forekomme og vil blive meddelt på Studienet. Side 5 af 5