Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk



Relaterede dokumenter
Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent

Program for læringsledelse

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Program for læringsledelse

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Program for læringsledelse

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Dagens program : Kaffe og rundstykke : Velkommen og fælles start for teamkoordinatorer i dagtilbud

Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Barnets stemme. fra data til intervention. Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg

Læringscentreret ledelse og forandring/forankring

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Undervisning: Udøvelse af professionel

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Læringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Kompetenceudviklingsstrategi

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Viden i skolen (VIS)

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Stillings- og personprofil Skoleleder

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.

1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Resultater. Succesfaktorer

Pædagogisk ledelse i EUD

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

KOPRA informationsmøde for ledere

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Organisering af LP-modellen

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 DEBATMØDE 8. Brug tiden godt arbejdstilrettelæggelse på daginstitutionsområdet

KL's Børn & Unge Topmøde. Temamøde 9. Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Skoleudvikling og Pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Læringsrapport 2015 Fredericia Kommune

Kortlægningsundersøgelse i Brønderslev Kommune

Vuggestuen. TURN AROUND TIL ØGET CHANCELIGHED Handleplan. Leg- og læringsmiljøer

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Holdningsnotat - Folkeskolen

Statusrapport om inklusion

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

KOMPETENCESTRATEGI

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Storkereden Troldbjergvej 6, Vilsted 9670 Løgstør

Transkript:

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Partnerskab mellem praktikere og forskere Kommuneomfattende forsknings- og udviklingsprojekter med Capacity Building og evidensinformering, som vigtige elementer Tæt samarbejde og netværk med skandinaviske forskningsmiljøer inden for læringsmiljøudvikling (Thomas Nordahl, Bengt Persson m.fl.) Hvad er min baggrund for at være med? Leder i tyve år og ekstern lektor på Handelshøjskolen BI i Oslo www.lsp.aau.dk

Fem principper kommuneomfattende dagtilbuds- og skoleudvikling 1. Et fælles formål Alle skal løftes så meget som muligt Effekten af social baggrund skal reduceres Respekten for de pædagogiske medarbejdere i dagtilbud og skole skal styrkes 2. Klare, målbare mål Udviklings, lærings- og trivselsmål Alle børn skal have mulighed for at udvikling, læring og trivsel Respekt for de pædagogiske medarbejderes professionelle myndighed 3. Vidensbaserede indsatser Forskningsinformeret: Hvad virker bedst? Datainformeret: Hvor trykker skoen? 4. Whole System Approach Alle skal være med: Forvaltning, dagtilbud, skoler og medarbejdere forældre og ikke mindst børn 5. Capacity Building Det afgørende virkemiddel er dygtige medarbejdere Forudsætningen er stærke dagtilbud, skoler og forvaltninger

Capacity Building 1. Fælles, målbare målsætninger Målsætninger udvikles af parterne i fællesskab 2. Individuelle og institutionelle kompetencer Kapacitetsopbygning uden incitamenter 3. Evidens- baseret viden Evidensinformeret praksis

LSP kortlægning i dagtilbud Kortlægningen henvender sig til: Pædagogisk personale Kontaktpædagog Forældre Ledelse 4-5 årige børn Rina Dahlerup 2013

Eksempler på fokuspunkter - fra en kortlægning i 2013 Børn 4-5 år Trivsel, herunder oplevelse af inklusion, adfærd, relationer (voksen-barn, barn-barn), aktiviteter i dagtilbuddet, læring, innovations- og entrepreneurskabsevner. Kontaktpædagog Barnets sociale kompetencer, barnets motivation i forhold til aktiviteter som leg og pædagogiske tiltag, barnets læring og udvikling i forhold til sprog, motorik etc. Pædagoger og pædagogmedhjælpere Dagtilbudskultur, egen trivsel, samarbejde med kolleger og ledelse, relationer til børn, det fysiske miljø, egen pædagogiske praksis, barnets motivation og arbejdsindsats, forældresamarbejde- og inddragelse. Ledelse Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i børnehaven, samarbejdskultur Forældre Eget barns trivsel og læring i børnehaven, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen plevelse af samarbejdet mellem børnehave og hjem, samt samarbejdet forældre imellem

Kortlægning af 4-5 årige børn Børnene svarer på digitalt spørgeskema. Dette sker med støtte af billede og lyd Skemaet kan besvares på både PC og ipad Foto: Line Skov Hansen 2011

Mål for indsatsen På den ene side fokuserer vi på informa5on om børns udvikling og trivsel. På den anden side fokuserer vi på informa5on om den pædagogiske praksis, som børn møder og deltager i. Enhver pædagogisk indsats må re>e sig mod at 5lre>elægge den pædagogiske praksis på en sådan måde, at man s5mulerer det enkelte barn bedst muligt i forhold 5l dets evner og poten5aler, og at man i videst muligt omfang opnår de resultater angående læring, udvikling og trivsel, som man har iden5ficeret på forhånd og/eller har forpligtet sig på, fordi de stammer fra demokra5sk vedtagne na5onale eller lokale mål.

Samtlige 4-5 årige i kommune X

Samlet personale i kommune X

Dag5lbud A børnenes samlede vurdering

Kontaktpædagogerne i dag5lbud A

Dag5lbud A- Forældrenes vurdering

Dag5lbud B børnenes vurdering

Dag5lbud B kontaktpædagogernes vurdering

Dag5lbud B forældrenes vurdering

Dag5lbud B Pige og Dreng

Børns samlede trivsel

Spredning mellem dag5lbud im. børns trivsel

Forskningsviden som grundlag for pædagogisk refleksion og handling T1 Hvordan opleves dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (barn, pædagog, ledelse og forældre)? Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med? Hvor kan vi lære af andre? Hvad har vi brug for at vide mere om? T2 Hvilken udvikling eller ændring har der været? Hvilke områder bør der arbejdes videre med? Hvordan opleves dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (barn, pædagog, ledelse og forældre)? etc.

Principper for kompetenceudviklingen Kompetenceudvikling skal være forskningsbaseret, dvs. den skal baseres på den nyeste forskningsviden om hvilke pædagogiske indsatser der skaber det største udbytte for elevernes læring og trivsel, så den kan være baseret på effekter for læringsudbytte og ikke på forbigående pædagogiske metoder Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret, dvs. den skal baseres på sikker viden om læring og trivsel for de enkelte børn og for hver enkelt dagtilbud, så den kan skræddersyes og målrettes til de specifikke behov i den konkrete læringskontekst (dagtilbud eller kommune) Kompetenceudvikling skal være kollektiv og teambaseret, således at kompetenceudvikling ikke er en privatsag, men er et aspekt ved en fælles udvikling af læringsmiljøer og pædagogisk praksis Kompetenceudvikling skal være praksisnær, dvs. tæt knyttet til den daglige undervisning på den enkelte skole Kompetenceudvikling skal forankres i lærernes, pædagogernes og ledelsens organisatoriske kultur, så den bliver en del af udviklingen af skolen og den pædagogiske praksis, blandt andet fordi den er forankret i lærer-, pædagog- og ledelsesteam.

Et professionelt læringsfællesskab Et professionelt læringsfællesskab kan forstås som et meningsfuldt teamsamarbejde mellem skolens lærere og pædagoger: teamet arbejder data- og forskningsinformeret og målstyret i forhold til elevers læring og trivsel, teamet arbejder ligeledes med dette udgangspunkt med udvikling af egen og fælles professionelle praksis (DuFour and Marzano 2011; Bolam m.fl. 2005).

EVIDENS Evidens = Videnskabeligt bevis for effekt Evidens handler ikke om sikkerhed men om sandsynlighed Evidens- informering = kommunikation om, hvordan det videnskabelige bevis kommer til at indgå i praksis Evidens- informering handler om at understøtte den professionelles dømmekraft

Institutions- og professionsudvikling handler også om videnstyper Erfaringsbaseret viden Private erfaringer, holdninger og meninger Brugerbaseret viden Erfaringer knyttet til eks. elever/børn og forældre Forsknings- /evidensbaseret viden Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede udviklingsprojekter og evalueringer

Drøft to og to Hvilke former for viden bruges pt. primært I jeres praksis? Hvordan skaffer I jer viden? Hvad kan forskningsbaseret viden biddrage med i forhold til jeres praksis?

Kompetenceudviklingen i programmet har følgende målgrupper: Alt pædagogisk personale i dag5lbud (ledere, pædagoger og medhjælpere) Teamledere (1) Kommunale ressourcepersoner og konsulenter (2) (1) Dag5lbuddets pædagogiske personale skal i forbindelse med kompetenceforløbende arbejde i teams. Et team består af en ca. 6-8 personer (2) Fx PPR- vejledere og ressourcepersoner fra kommunens kompetencemiljøer. Disse folk må gerne være nogle af de samme, som er 5lkny>et skoledelen

Principper for kompetenceudviklingen Den kompetenceudvikling, der gennemføres igennem programmets fire år, er baseret på følgende principper: Kompetenceudvikling skal være forskningsbaseret, dvs. være baseret på eksisterende forskningsviden om forholdet mellem pædagogiske indsatser og børns læring og trivsel Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret, dvs. informeret af de data om børns læring og trivsel, som indsamles og analyseres som en del af programmet Kompetenceudvikling skal være kollek5v og teambaseret Kompetenceudvikling skal være praksisnær Kompetenceudvikling skal forankres i dag5lbuddets pædagogiske personale og ledelses organisatoriske kultur

Kompetenceforløb dag7lbuddets pædagogiske personale Kompetenceforløbene for dag5lbuddets pædagogiske personale er opdelt i tre- fire forløb, hvoraf det første er et grundlæggende forløb, der omhandler en praksisnær småbørnsdidak5k. At planlægge, gennemføre, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk 5lre>elagte ak5viteter baseret på læreplanstemaer (formål, værdier, mål, indhold/tema), med henblik på barnets trivsel, læring og udvikling. At opnå evne og vilje 5l at kvalificere de pædagogisk 5lre>elagte ak5viteter, og børnemiljøet som helhed, ved at etablere læringsbaserede forbindelser mellem hverdagen og læreplanen. Via dokumenta5on at kunne iden5ficere tegn på læring. Brug af data og forskningsviden om børns læring og trivsel At kunne indgå i et fast teamsamarbejde Grundforløbet består af 3 e- læringsmoduler, der løses af teamet i fællesskab. Teamet får respons og vejledning på deres skrimlige arbejde af de kommunale ressourcepersoner og konsulenter. Det skrimlige arbejde har karakter af et mødereferat.

Kompetenceforløb for ledelsen i dag7lbud Kompetenceforløbet for ledelse i dag5lbud vil være organiseret som e- læringsforløb og ca. tre ledelsesseminarer pr. år. Seminarene er for både klyngeledere og lokale pædagogiske ledere. Seminarerne vil være heldags og vil som omest foregå lokalt i den enkelte kommune. Nogle seminarer vil være for både dag5lbuds- og skoleledere og andre vil være for dag5lbudsledere alene. Seminarerne vil både kny>e sig 5l emner som: Pædagogisk ledelse (den privatprak5serende leder kontra den professionelle den kri5ske leder og didak5k som planlægningsværktøj) Strategisk ledelse (forskningsinformeret målstyret ledelse) Ledelse af teams (mo5va5on og samarbejde at styre læreprocesser hos børn i forskellige aldre)