Årsplan for dansk 9. klasse



Relaterede dokumenter
Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for dansk 2012/2013

Årsplan 2018/19 International

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Uge Skema Overskrift Indhold Mål. Søndag: Skolestart Introuge hele uge 33 Lørdag + søndag = Bliveweekend

Årsplan dansk C Øse Efterskole 19/20

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Vesthimmerlands Naturfriskole

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Årsplan for dansk 7.x SJ

Studieplan for 3. b 2010/2011

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Undervisningsbeskrivelse

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole Dansk Tonni Jensen

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18

Dansk årsplan 16/17 KK

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Stil: Katastrofen, afl fredag. Stil: afl. til eleverne fredag. 34 Skriftlig fremstilling Novelleanalyse

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

Årsplan Dansk 9. kl. 2018/19

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Årsplan for dansk niveau A Uge Skema Overskrift Indhold Mål. Familien Fælles emne for ABC

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Dansk 8. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse

Fag Dansk. Tema: Fortællende journalistik Uge Tema: Romantikken og Det Moderne gennembrud, herunder billedanalyse Uge 37-39

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Dansk årsplan 7. klasse

Årsplan for 10.klasse HE

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan dansk. A-niveau 2019/2020. Lærer: Jane Agerbo. Samtaler om niveaudeling. novelle/ ser en kortfilm med udgangspunkt i første emne..

Årsplan for dansk i 4.klasse

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)

Årsplan 9.kl. 2018/2019

Dansk 9. klasse årsplan 2018/2019

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes?

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

aktiviteter Litteraturlæsning Tværfagligt projektsamarbejde med kultur/samfund Gruppearbejde Gruppefremlæggelser Skrivning af moderne ællingetekst.

Årsplan for Dansk, niveau B, 2016/2017

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

ÅRSPLAN DANSK 9. klasse 2010/11

Mål for danskundervisningen i 10. kl ved Lisette Reitz Larsen

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Dansk FS10 - Årsplan 2012 / 2013 på Gørlev Idrætsefterskole Hold: Sune Hilden

Dansk 9. klasse årsplan 2019/2020

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA

Undervisningsbeskrivelse

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan kl Dansk

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for dansk i 8. klasse på Herborg Friskole

Dansk 2019/ kl.

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan i dansk 8.klasse 2014/2015

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Dansk 2017/ kl.

aktiviteter Oplæg om scenkunstkanon og idrætskanon. Litteraturlæsning. Gruppe/projektarbejde. Kreative øvelser (bl.a. Poetry Slam).

Årsplan for 8. A klasse i Dansk 2018/2019

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

Mål for danskundervisningen i 10. kl ved Lisette Reitz Larsen

Dansk 10. klasse årsplan 2019/2020

Dansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16

Vesthimmerlands Naturfriskole

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Dansk TEAM 1 Årsplan

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Dansk kl.

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan 2018/19 (planen er vejledende)

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes? Læsehastighedstest: Undervis.

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for 9.y HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39

Undervisningsbeskrivelse

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

3. Læringsmål og elevmål

Årsplan 7.x. dansk TG

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Årsplan 9.x. dansk TG. Skolerejse

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Uge Emne Tekster Afl/diktat/ etc. Udvalgte færdigheds- og vidensmål 33 Noveller Analysemodel til roman og novelle Tennis Jomfruen

Uge Område/aktivitet Kompetenceområde/Læringsmål Færdighed- og vidensmål Tegn på læring

Transkript:

Årsplan for dansk 9. klasse Fag/niveau Dansk FP9 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Mai Skar Årgang 2015/16 Overordnet emne/tema Materialer Retoriske virkemidler, livsfilosofi og formidling Skolen er serious business, Politiken.dk d. 22/8-2005, ns. 8,2 Talens magt indføring i mundtlig retorik, af Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen. Den høje hat af Jostein Gaarder (uddrag af romanen Sofies verden, 1991), ns. 10,3 Syvmilestøvler digt af Søren Kierkegaard (uddrag af Enten Eller, 1843), ns. 2,3 Filosofiens megastjerner, ns. 1,3 Filosofiske betragtninger om livet. Aforismer af diverse filosoffer, ns. 0,9 Didaktiske overvejelser/ Undervisningsformer Varierende undervisningsformer med veksel mellem introduktion i klassen, gruppearbejde med forskellige gruppedeltagere, fremlæggelser og formidling i klassen. Tilbagemeldinger omkring: - indhold - formidling - modtagergruppe Fokus: - retorik - mimik - artikulation - stemmeføring - appelformerne: ethos, pathos og logos Alt tilbagemelding foregår med fokus på det der virker. Desuden udveksles refleksioner over indhold og udvikling. Fordybelse i den antikke Grækenlands filosoffer, hvor magt og talekunst var to sider af samme sag. Årsværk Kunsten at græde i kor, af Erling Jepsen, Borgen 2002 Der læses fra undervisningsgang til gang et antal kapitler, hvorefter eleverne udveksler oplevelser og refleksioner over følgende: - personer - miljø - fortællingens udvikling - temaer - budskaber Fagets mål styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Side 1 af 5

- fortælleteknik Arbejdet afsluttes med en skriftlig sammenfatning af analysearbejdet. Årsværk Intet, af Janne Teller, Dansklærerforeningens Forlag 2011 Der arbejdes både ud fra det induktive og det deduktive princip med fokus på følgende: - identitet - rationalisme og empiri - eksistentialisme - nihilisme - livsytringer Arbejdet opdeles i 5 faser: - introduktion - udvalgte filosoffer, der er relevante i forhold til romanen - romanens tematikker - fortællingens iscenesættelse - symbolske referencer Årsværk Spillefilm: Adams Æbler, af Anders Thomas Jensen, 2005 Klassisk gennemgang og analyse af genren. Musikvideo Steen Steensen Blichers liv og forfatterskab Magtens korridor Imperiet Falder Selvvalgte musikvideoer Kompendium om forfatteren og perioden. Hosekræmmeren, novelle fra 1829, ns. 16,3 Det er hvidt herude, digt fra 1838, ns. 1,0 Søren Kanne, digt fra1847, ns. 3,0 Tværfagligt arbejde med faget kristendom med fokus på temaerne: - Jobs bog - det gode og det onde - fra manuskript til film Undervisningen indledes med fælles introduktion og klassisk gennemgang af genren. Derefter vil der være fokus på gruppearbejde med efterfølgende fremlæggelser i klassen. Eleverne skal træne deres analytiske og fortolkningsmæssige evner i at se sammenhænge mellem lyd, tekst og billeder i forhold til at være samfundskritisk samt i forhold til kønsroller. Undervisningen indledes med fælles introduktion. Derefter vil der være fokus på gruppearbejde med efterfølgende debat i klassen. Eleverne skal anvende og udvikle deres analytiske, refleksive og perspektive- Side 2 af 5

Periodelæsning: Guldalderen Periodelæsning: Det Moderne Gennembrud Skygger fra fortiden Kompendium om perioden. Wilhelm Marstrand: Det Waage Petersenske familiebillede, 1836 Jørgen Sonne: Landlig Scene, 1848 J. Th. Lundbye: Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup, 1847 Flugten til Amerika, digt af Christian Winther, 1835, ns. 3,2 Gud ske tak og lov, digt af B. S. Ingemann, 1837, ns. 1,0 Kompendium om perioden P. S. Krøyer: Det Hirschsprungske familiebillede, 1881 Erik Henningsen: Sat ud, 1892 Ejnar Nielsen: Og i hans øjne så jeg døden, 1897 En Stor Dag, novelle af Henrik Pontoppidan, 1887, ns. 3,8 Grundskud, novelle af Henrik Pontoppidan, 1886, ns. 9,1 Maikaland, novelle af Amalie Skram, 1898, ns. 4,6 De mørke fugle, digt af Otto Gelsted, 1945, ns. 0,5 En aprilmorgen, af Knud Sønderby, (uddrag af romanen Den usynlige hær, 1945), ns. 2,7 Bare en regnvejrsaften, digt af Halfdan Rasmussen, 1944, ns. 2,5 Film: Hvidsten Gruppen af Anne-Grethe Bjarup Riis rende kompetencer, samt evnen til indlevelse i andres holdninger og erfaringer. Der vil desuden være fokus på Blichers forfatterskab i forhold til samtidens øvrige litteratur og samfundsstruktur. Dette vil foregår tværfagligt med fagene historie og samfundsfag. Fælles gennemgang i klassen. Her gås i dybden med både genrer, periode og kunstnere/forfattere. Derefter grupper. Afrunding med diskussion og udveksling af arbejdet i klassen. Besøg og omvisning om perioden på Statens Museum for Kunst. Tværfagligt arbejde: dansk, Fælles gennemgang i klassen. Her gås i dybden med både genrer, periode og kunstnere/forfattere. Derefter grupper. Afrunding med diskussion og udveksling af arbejdet i klassen. Besøg og omvisning om perioden på Statens Museum for Kunst. Tværfagligt arbejde dansk, Der arbejdes ud fra generelle genremetoder. Desuden arbejdes der med, hvordan forfatterne gennem lyriske og fortælletekniske greb fremfører mere eller mindre tydelige tema og budskaber. Tværfagligt arbejde dansk, Side 3 af 5

Sanselighed Pølsen, novelle af Jesper Wung-Sung, 1999, ns. 6,4 Mc Donald dansk reklamekampagne samt net-artikel, ns. 1,7 Hvordan får ordet en magt, der vækker andre sanser? http://www.bureaubiz.dk/nyheder/artikler/2014/uge-4/herer-mcdonalds-nye-formaals-film Kim Fupz forfatterskab og noveller Den trykte reklame Det onde Sagprosa Grammatik, syntaks og semantik Drengen, der ikke vidste, hvad han ville, ns. 3,8 Noveller af Kim Fupz Aakeson: Tennis, ns. 5,5 Jomfruen, ns. 7,3 CULT Redbull Tuborgmanden Den tørstige mand Cocio - Smagen af ren nydelse Uddrag af Politiken 12. januar, 2014, sektion PS: Nadjas historie: Så hjælp mig dog Er læst i papirudgave, men findes på: http://politiken.dk/magasinet/interview/ece2179785/nadjashistorie-saa-hjaelp-mig-dog/ ns. 10,0 TV-interview med pigen fra Tønder-sagen:»Jeg ved ikke, om jeg tør tro på et godt liv«http://politiken.dk/magasinet/interview/ece2229339/tvinterview-med-pigen-fra-toender-sagen-jeg-ved-ikke-omjeg-toer-tro-paa-et-godt-liv/ Spillefilm: Hævnen, af Susanne Bier Relevante artikler, dokumentarprogrammer etc. for tidsrummet, hvor vi har emnet. Der vil ofte være øvelser i grammatik, syntaks og/eller semantik. Dette kan være lektie eller foregå i klassen. Fælles gennemgang. Der anvendes grammatip.com, dansk.gyldendal.dk samt Fupz baggrund, fortælleteknik, at gøre de små detaljer tilgængelige og sanselige. Analyse og fortolkning. Refleksioner over detaljer i eget liv, som kan gøres væsentlige for andre. Klassisk gennemgang af klassen. Her vil der både være fokus på billedets form, indhold, opbygning, og der vil desuden diskuteres formidlig. Derefter gruppearbejde med selvvalgte reklamer og efterfølgende fremlæggelser og debat i klassen. Analyse og fortolkning i grupper og derefter diskussion og udveksling i klassen. Sagprosa. Analyse af virkemidler. Debat om formidlingen. Det væsentlige omkring problemstillinger, argumentation og holdninger. Kendskab til mediet som den fjerde magt (tværfagligt ml. dansk og samfundsfag). Gennemgang af forskellige medieformidlinger. Formelle former. Kildebrug. Argumentationsformer. Formålet er at vedligeholde samt udvikle elevernes skriftlige korrekthed. Forholde sig til korrekt Side 4 af 5

Skriftlige afleveringer andre grammatik- og sproglige opgaver. I løbet af skoleåret er der fire skriftlige aflevering samt terminsprøve og FP9 skriftlig fremstilling. stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster. Derudover vil der i de skriftlige opgaver blive lagt vægt på formelle krav samt opgavens indhold. Årsplanen er vejledende i den forstand, at der ikke er opgivet tidsrum for fordybelse inden for de forskellige områder. Kultur, interesse, modenhed og refleksionsniveau er forskelligt individuelt samt i klassesammenhænge. Derfor fordybes der i den grad, hvor jeg vurderer, at eleverne opnår størst mulig dannelsesmæssig og danskfaglig udvikling. Det betyder også, at der kan tilføjes eller fjernes tekster og andre udtryksformer fra de forskellige temaer. Side 5 af 5