17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner de 25-29 årige med de 20-24 årige. Notatet viser, at hvor de maksimale dagpenge udgør en relativt høj indkomst for unge under 25 år, så er dette ikke tilfældet for personer mellem 25 og 29 år. Derudover viser notatet, at der er store forskelle i forsørgerbyrde og bolig forpligtigelser, når gruppen af 25-29 årige sammenlignes med de 20-24 årige. Forsørgerbyrden målt ved andelen af unge med børn er over fire gange større for de 25-29 årige i forhold til de 20-24 årige. Derudover er hver fjerde mellem 20 og 24 år hjemmeboende, mens det kun er en ud af tyve blandt de 25-29 årige, der bor hjemme. Over halvdelen af de unge mellem 25 og 29 år bor i ejerbolig. Udgiftsbyrden for unge mellem 25 og 29 år er således markant forskellig fra de 20-24 åriges udgiftsbyrde. Til sidst viser notatet, at der er stor forskel i forsørgerforpligtigelsen mellem medlemmerne af de forskellige arbejdsløshedskasser, der er i risikogruppen for at få halve dagpenge. F.eks. er andelen af langvarigt ledige medlemmer af KAD A-kasse, der har børn, ca. 74 pct. større end den gennemsnitlige andel af langvarigt ledige med børn. Der er således langt færre af de langvarigt ledige medlemmer af KAD A-kasse, der har mulighed for at tage en uddannelse på halve dagpenge, og samtidig få økonomien til at løbe rundt, end gennemsnittet for alle langvarigt ledige. For at få flere ufaglærte mellem 25 og 29 år til at tage en uddannelse kunne man f.eks. styrke mulighederne for at tage en uddannelse, hvor der er voksen elevløn. Notatet er udarbejdet som led i AE's samarbejdsaftale med SID. Særkørslen fra Danmarks Statistik er finansieret af SID. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\velf-8a-06-02-ja.doc
2 Forsørgerbyrde for de 25-29 årige Den grundlæggende holdning i fastsættelsen af niveauet for dagpenge er, at man skal kunne opretholde en levestandard på et rimeligt niveau ved midlertidigt indkomstbortfald som følge af ledighed. Niveauet for dagpenge skal ikke være sådan, at levestandarden ryger ned på et eksistensminimum. Men hvad er et rimeligt niveau for de 16-24 årige i forhold til 25-29 årige? Der er stor forskel mellem den gennemsnitlige levestandard for de 16 til 24 årige i forhold til de 25 til 29 årige. Der er en større andel af de unge under 25, der er uddannelsessøgende, end det er tilfældet for de 25 til 29 årige. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan andelen af uddannelsessøgende varierer på aldersgrupper. Tabel 1. Andel af ungdomsårgange, der er uddannelsessøgende i 2000. 15-19 årige 20-24 årige 25-29 årige Andel af årgange i gang med uddannelse 79,8% 39,6% 20,0% Heraf videregående uddannelse 0,7% 22,7% 16,3% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For de 15 til 19 årige må man sige, at den gennemsnitlige levestandard for ca. 80 pct. de unge er bestemt af niveauet for SU eller elevløn samt af indkomsten ved studiejob. Denne levestandard gælder for ca. 40 pct. af de unge mellem 20 og 24 år, mens kun ca. 20 pct. af de 25 til 29 årige har denne levestandard. For de 16 til 19 årige kan man derfor argumentere for, at fulde dagpenge giver anledning til en levestandard over gennemsnittet for de 16 til 19 årige. Forskellen er dog faldende, jo ældre man bliver, og for de 25 til 29 årige vil ca. 80 pct. af årgangene have en levestandard, der er bestemt af indkomsten fra beskæftigelse. For denne aldersgruppe vil fulde dagpenge derfor give en kompensation/levestandard, der er mindre end gennemsnittet for aldersgruppen. Figur 1 nedenfor viser den gennemsnitlige bruttoindkomst for personer mellem 15 og 29 år i 2000.
3 Figur 1: Gennemsnitlig bruttoindkomst for personer mellem 15 og 29 år i 2000. 200,000 180,000 160,000 140,000 120,000 kr. 100,000 80,000 60,000 40,000 20,000 0 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 alder Gennemsnitlig bruttoindkomst Maksimale dagpenge Anm.: I figuren er der vist satsen for maksimale dagpenge på 148.200 kr. i 2000. Bruttoindkomsten er inklusive indkomstoverførsler f.eks. SU, dagpenge m.v. Kilde: 0,3% stikprøve fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 1 viser, at den gennemsnitlige bruttoindkomst stiger med alderen, når man betragter der 15-29 årige. I figur 1 er der vist den gennemsnitlige bruttoindkomst samt niveauet for de maksimale dagpenge. Mens de maksimale dagpenge i gennemsnit er 36 pct. større end den gennemsnitlige bruttoindkomst for de 20-24 årige, udgør dagpengene kun ca. 87 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for de 25-29 årige. Dette skyldes bl.a., at der er langt flere studerende med en forholdsvis lav indkomst blandt de 20-24 årige i forhold til de 25-29 årige. Figur 1 illustrerer, at hvor de maksimale dagpenge udgør en relativt høj indkomst for unge under 25, så udgør dagpengene en relativt lav indkomst for de 25 til 29 årige. Et evt. incitamentsproblem forårsaget af et højt dagpengeniveau i forhold til gennemsnitsindkomsten er derfor lavere for de 25-29 årige i forhold til de 20-24 årige. Hvor det er rimeligt at sige, at fulde dagpenge er en relativt høj indkomst for unge under 25 år, så er dette ikke tilfældet for de 25-29 årige. Men for at kunne vurdere rimeligheden i dagpengeniveauet må man også se på udgiftssituationen for dem, der vil blive berørt af en nedskæring i dag-
4 pengene. Udgiftssituationen for unge under 25 år er forskellig fra situationen for unge mellem 25 og 29 år. Der er en langt større andel af unge mellem 25 og 29 år, der har udgifter til bolig og til børn. Figur 2 nedenfor viser, hvordan andelen af personer med børn varierer mellem aldersgrupperne. Andelen for de 20-24 årige er sat lig 100, og andelen for de øvrige aldersgrupper er sat i forhold til de 20-24 åriges andel. Figur 2 Indeks for andelen af unge med børn i år 2000. Andelen for unge mellem 20 og 24 år er sat lig 100. Indeks for andel med børn (20-24 årige = 100) 450.0 400.0 350.0 300.0 250.0 200.0 150.0 100.0 50.0 0.0 15-17 18-19 20-24 25-29 Aldersgruppe Kilde: 0,3% stikprøve fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 2 viser, at andelen af unge mellem 25 og 29 år, der har børn, er over fire gange større end andelen for de 20-24 årige. Den relative forsørgerbyrde er således over fire gange større. Desuden ses det i figur 2, at forsørgerbyrden er stærkt stigende med alderen for unge mellem 15 og 29 år. Figur 3 nedenfor viser, hvordan de unge mellem 15 og 29 år er fordelt på boligtyper.
5 Figur 3 Unge mellem 15 og 29 år fordelt på boligtyper i 2000. 100.0% 90.0% 80.0% 70.0% Andel i pct. 60.0% 50.0% 40.0% 30.0% 20.0% 10.0% 0.0% 15-17 18-19 20-24 25-29 Aldersgruppe Ejere Lejere Hj. boende Kilde: 0,3% stikprøve fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 3 viser, at der markante forskelle i de unges boligforhold. Mens en ud af fire mellem 20 og 24 år boede hjemme, er det kun en ud af tyve af de 25-29 årige, der bor hjemme. Blandt personer på 18 eller 19 år er det over syv ud af ti, der bor hjemme, mens det er over ni ud af ti af de 15-17 årige, der bor hjemme. Figur 3 viser desuden, at over halvdelen af de 25-29 årige har bolig forpligtigelser i form af ejerbolig. Figur 2 og 3 viser således, at der er markante forskelle i forpligtigelserne med hensyn til børn og bolig blandt de unge mellem 15 og 29 år. Specielt er forpligtigelserne for de 25-29 årige markant større end for de unge under 25 år. Indkomstkravet for at sikre en rimelig levestandard er derfor højere for personer mellem 25 og 29 år, end den er for personer under 25 år. Forsørgerforpligtigelsen i risikogruppen I dette afsnit bliver forsørgerforpligtigelsen vist for de personer mellem 25 og 29 år, der er i risikogruppen for at få halveret deres dagpenge. Tabel 2 viser andelen af personer med børn for forskellige aldersgrupper i år 2000.
6 Tabel 2 Andel af personer med børn blandt 20-24 årige og 25-29 årige i år 2000. 20-24 år 25-29 år Andel af alle i aldersgruppe, der har børn 7,8% 31,4% Andel af ledige med over et halvt års ledighed, der har børn. 21,2% 41,6% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Tabel 2 viser, at der er over tre gange så mange med børn i aldersgruppen 25 til 29 år i forhold til de unge mellem 20 og 24 år. Derudover viser tabellen, at der er relativt mange med lange ledighedsperioder, der har børn. Forskellen er mest markant for de unge mellem 20 og 24 år. Desuden viser tabel 2, at der er dobbelt så mange i gruppen af 25-29 årige i risikogruppen for halve dagpenge, der har børn, i forhold til risikogruppen blandt de 20-24 årige. Tabel 3 viser fordelingen på A-kasser af andelen af 25-29 årige ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn. Tabel 3: Andel i år 2000 af 25-29 årige ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn. A-kasse Andel af ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn Andel af 25-29 årige personer i A-kasse med børn Selvstændige 16,9% 43,3% Akademikere 16,2% 19,2% Funktionærer og tjenestemænd 32,1% 33,9% HK's A-kasse 44,5% 35,8% Tekniske funktionærer 13,5% 27,5% Byggefag 25,7% 31,1% Metalarbejdernes A-kasse 16,3% 27,0% Specialarbejdernes A-kasse 38,0% 36,9% Kvindelige arbejderes A-kasse 72,3% 66,7% Fremstillingsfag 27,8% 37,9% Øvrige A-kasser 52,7% 46,1% Ikke forsikrede 44,2% 22,8% Alle 41,6% 31,4% Anm.: De ikke forsikrede inkluderer personer uden for arbejdsstyrken dvs. på orlov m.v. eller under uddannelse, som også er registreret med over et halvt års ledighed Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Tabel 3 viser, hvor stor en andel af personerne med lange ledighedsperioder, der har børn, og dermed har ekstra forsørgerforpligtigelser. I tabel 3 ses det, at der er stor forskel i de lediges forsørgerforpligtigelser. Således er andelen af langvarigt ledige medlemmer af KAD A-kasse med
7 forsørgerforpligtigelser ca. 74 pct. større end gennemsnittet for de langvarigt ledige i alle A-kasserne. Derimod er andelen af langvarigt ledige akademikere med forsørgerforpligtigelser ca. 60 pct. mindre end gennemsnittet for alle A-kasserne. Der er altså langt færre af medlemmerne af KAD A-kasse, der har mulighed for at tage en uddannelse på halve dagpenge, og samtidig få økonomien til at løbe rundt, end gennemsnittet for alle langvarigt ledige. Samtidigt er der en dobbelt så stor andel af de langvarigt ledige mellem 25 og 29 år, der får problemer med at få sammenhæng i økonomien ved halve dagpenge, end det er tilfældet for de langvarigt ledige mellem 20 og 24 år. Der er således vægtige argumenter for, at forslaget om at halvere dagpengene for de 25 til 29 årige ikke er i overensstemmelse med holdningen om, at sikre en rimelig levestandard ved midlertidigt indkomstbortfald. Derudover vil halve dagpenge være en uforholdsmæssig stor byrde for en væsentlig del af målgruppen, nemlig de ufaglærte mænd og kvinder. Og hvad der måske er endnu værre: Børnene kommer til at betale.