1 Lokalplan 251- Forslag Næstvedvej, etablering af ubemandet tankanlæg XXXXXXXX 2010 INDLEDNING
Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning, - vej- og stiforhold, - placering og udformning af bebyggelse samt materialer, - bevaring af bygninger og landskabstræk, - sikring af friarealer, - fællesanlæg. Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes igang. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Herudover kan Byrådet altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag, og Byrådet skal tage stilling hertil, inden planen kan vedtages endeligt. Efter Byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen indberettet til Plansystemdk.dk, hvorefter den er bindende på de ejendomme, der ligger indenfor lokalplanområdet. Lokalplan 251 Forslag til lokalplan 251 er offentliggjort den xx. xxxxx 2010. Forslaget er i høring i perioden fra d.xx. xxxxxx 2010 til og med d. xx. xxxxx 2010. Forslaget kan ses på kommunens bibliotek og hjemmeside samt udleveres ved henvendelse i Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Indsigelser eller ændringsforslag kan sendes til: Byrådet, Ringsted Kommune, Rådhuset, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted Pr. e-post til tf@ringsted.dk eller via kommunens hjemmeside www.ringsted.dk senest d. xx. xxxxx 2010.
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 5 Baggrund for lokalplanen 5 Lokalplanens indhold 5 Kommuneplan 2009-2020 6 Trafi k 6 Vand 6 Spildevand 6 Varmeforsyning 6 Jord- og grundvandsforurening 6 Indretning og drift 7 Støj- og luftforurening 7 Miljøvurdering 7 Arkæologiske forhold 8 BESTEMMELSER 9 1 Lokalplanens formål 9 2 Område og zonestatus 9 3 Områdets anvendelse 9 4 Veje, stier og parkering 9 5 Ledningsanlæg og belysning 10 6 Bebyggelsens omfang og placering 10 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 10 8 Ubebyggede arealer 11 9 Forudsætning for ibrugtagning 12 10 Afl ysning af lokalplan 12 11 Servitutter 12 12 Midlertidige retsvirkninger 12 13 Retsvirkninger 12 14 Vedtagelser 12 Kortbilag Kortbilag 1 Kortbilag 2 Matrikelkort Teknisk kort
4 240 meter meter ca. 200 meter til Susåen 105 meter meter LOKALPLANOMRÅDE Lokalplanområde for xxxxxxxxxxx
5 REDEGØRELSE I henhold til planlovens 16 skal en lokalplan ledsages af en redegørelse, som beskriver lokalplanens forhold til anden planlægning og som angiver, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end Byrådet. De egentlige bestemmelser fi ndes i lokalplanens 2. del. For at lette forståelsen af lokalplanen indeholder redegørelsen desuden en beskrivelse af eksisterende forhold i og omkring lokalplanområdet, og der gives en kort beskrivelse af hovedindholdet og intentionerne med planen. Baggrund for lokalplanen Denne lokalplan er udarbejdet for at skabe grundlag for etablering af et ubemandet tankanlæg på parkeringspladsen til den eksisterende dagligvarebutik Lidl på hjørnet af Næstvedvej og Odinsvej. Lokalplanens indhold Områdets anvendelse fastlægges til detailhandel, administration, kulturelle funktioner, serviceerhverv og et ubemandet tankanlæg. Den eksisterende dagligvarebutik er opført i 2005 og fremstår som et markant bygningsanlæg i røde teglsten. Lokalplanen åbner mulighed for en yderligere udbygning som bydelscenter inden for byggefeltet mod øst. Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet er fastlagt til 50 svarende til ca. 5000 m2. Den eksisterende bygning er på ca 2200 m2. Lokalplanen fastlægger detaljerede beplantningsbestemmelser om randbeplantninger og beplantning af parkeringsarealet med en højstammet beplantning. Denne beplantning er udført i forbindelse med opførelse af dagligvarebutikken og skal løbende vedligeholdes. Det samlede grundareal udgør ca. 10.000 m2. xxxxxxxxxxxx REDEGØRELSE
6 Kommuneplan 2009-2012 Området er i kommuneplanen omfattet af bestemmelserne for område 3C1 Bydelscenter ved Næstvedvej med følgende rammebestemmelser: a) Området skal anvendes til centerformål b) Det samlede bruttoetageareal for butikker må ikke overstige 4000 m2 c( Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 2000 m2 og for den enkelte udvalgsvarebutik 250 m2. d) Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 50. e) Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 meter. f) Der skal fastlægges bestemmelser med henblik på at give området en selvstændig karakter af bydelscenter og samlingspunkt for bydelen på tværs af Næstvedvej. g) Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for beplantning og hegning. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Trafik Lokalplanområdet vejbetjenes fra Odinsvej. Den tilstødende grund syd for lokalplanområdet (matr. nr. 31 l) har en tinglyst overkørselsret over lokalplanområdet. Vand Området forsynes fra Ringsted Kommunes vandforsyning. Spildevand Området er ifølge Ringsted Kommunens spildevandsplan separatkloakeret. Spildevandet skal via spildevandsledning ledes til Ringsted Centralrenseanlæg. Overfl adevand fra bygninger skal ledes til offentlige regnvandsledning. REDEGØRELSE xxxx
7 Varmeforsyning Området skal varmeforsynes med naturgas i overensstemmelse med Ringsted Kommunes varmeplan. Jord- og grundvandsforurening Hele arealet inden for lokalplanen er områdeklassifi ceret. Derfor skal al jord der køres ud fra området anmeldes på kommunens skemaer for anmeldelse af jordfl ytning forud for jordfl ytningen. Indretning og drift Ved etablering af ubemandede tankanlæg skal anlægget drives i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 555 om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselanlæg. Støj- og luftforurening Lokalplanen grænser umiddelbart op til et etageboligområde, og virksomhedens aktiviteter skal både indenfor og udenfor lokalplanområdet overholde støjgrænserne for områdetype 4 Etageboligområder jf. miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Evt. luftforurening fra virksomheder reguleres efter Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2 /2001. Carl Bro har for benzinselskabet udført beregning af forventet ekstern støj fra et nyt automattankanlæg på parkeringspladsen foran Lidlbutikken. Grundlaget for beregningerne er 2 ugentlige leverancer af brændstof inden for tidsrummet fra klokken 7-22. Det højst mulige antal kunder er skønnet til 300 pr. døgn, heraf ca. 30 om natten. På grundlag af de udførte beregninger vurderes det sandsynliggjort, at tankanlægget og de hertil hørende aktiviteter ikke vil medføre overskridelser af de vejledende støjgrænser, som er gældende for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. xxxxx REDEGØRELSE
8 Miljøvurdering Ringsted Kommune vurderer at de anlæg lokalplanen åbner mulighed for, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Etablering af det ubemandede tankanlæg vil forudsætte en miljøgodkendelse. Arkæologiske forhold Området kan være omfattet af arkæologiske interesser, hvorfor der forud for påbegyndelse af jordarbejder bør gives meddelelse til Sydvestsjællands Museum, så en eventuel standsning af arbejdet i henhold til 27 i lov om museer kan undgås. REDEGØRELSE xxxxxxww
9 BESTEMMELSER Lokalplanens bestemmelser og kortbilag er umiddelbart bindende for borgerne og indberettes til Plansystemdk.dk. I henhold til Planloven fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er : At sikre at området kan anvendes til bydelscenter. At sikre en god arkitektur At sikre at der kan etableres et ubemandet tankanlæg. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på matrikkelkortet og omfatter matr. nr. 31 d Ringsted markjorder. 2.2 Området ligger i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til detailhandel, administration, kulturelle funktioner, og serviceerhverv f.eks solcenter, posthus, lægeklinik, bank, ejendomsmægler og et ubemandet tankanlæg. Det samlede bruttoetageareal til detailhandel må max. udgøre 2400 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvarebutik må max. udgøre 2000 m2. Bruttoetagearealet for en enkelte udvalgsvarebutik må max. udgøre 200 m2. 4 Vej, sti og parkering 4.1 Tilkørsel til området må kun ske fra Odinsvej som vist på kortbilag 2. 4.2 Der skal etableres en stiforbindelse til Næstvedvej som vist på kortbilag 2. 4.3 Der skal udlægges følgende parkeringspladser - 1 plads pr. 20 m2 bruttoetageareal til dagligvarebutik - 1 plads pr. 40 m2 bruttoetageareal til øvrige butikker. - 1 plads pr. 50 m2 bruttoetageareal til kontor og serviceerhverv. 4.4 Der skal anlægges overdækket cykelparkering svarende til 1 plads pr. 50 m2. 5 Ledningsanlæg og belysning 6.1 Elledninger må kun udføres som jordkabler. BESTEMMELSER
10 5.2 Udendørs belysning på den enkelte ejendom, herunder facadebelysning, må kun udføres efter en samlet plan, der er godkendt af Byrådet. Udendørs belysning må kun udføres som parkbelysning med en lyspunkthøjde på max. 4,5 m, pullertbelysning samt armaturer på ydervægge. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Ny bebyggelse i området skal placeres inden for byggefeltet som vist på kortbilag 2. Cykelskure og lignende småbygninger kan placeres uden for byggefeltet. 6.2 Inden for det på kortbilag 2 viste skraverede areal kan der etablers et ubemandet tankanlæg. 6.3 Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet må ikke overstige 50. 6.4 Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og med en max. højde på 8,5 meter. Byrådet kan dog tillade større bygningshøjder på mindre bygningsdele, når det er nødvendigt for virksomhedens drift. 6.5 Tage skal udføres som saddeltage med en taghældning på 20-45 grader. Garager, cykelskure, ubemandet tankanlæg og lignende kan udføres med en anden tagform og hældning 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Bebyggelse skal fremstå som muret byggeri i blank mur af røde teglsten. 7.2 Til facader og gavle på mindre bygninger som garager, cykelskure, ubemandet tankanlæg og lignende må anvendes tegl, træ, metal, glas og eternit i sorte eller mørkegrå nuancer. 7.3. Tage skal være ensfarvede røde og må kun dækkes med uglasserede, matte eller halvmatte tegl. Tage på mindre bygninger som cykelskure og lignende samt varegårde kan endvidere udføres med skiffer, glas eller plane matte tagplader f. eks af eternit, zink eller aluminium. 7.4 Tagrender og nedløb skal udføres i metal. 7.5 Vinduer, døre og porte må kun udføres i træ eller metal i dæmpede blå nuancer, brune, sorte eller grå nuancer. 7.6 Skiltning og reklamering må kun fi nde sted med Byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde og efter retningslinjerne i Skilte og butiksfacader i Ringsted Kommune. BESTEMMELSER 7.7 Mod Næstvedvej må der kun opsættes 1 fritstående skilt med en max. bredde på 1.5 meter og en max. højde på 4 meter.
11 7.8 Der må opsættes et henvisningsskilt ved Odinsvej ved adgangsvejen til området. Henvisningsskilte skal samordnes for områdets butikker. 7.9 Der må ikke opsættes antenner, herunder parabolantenner, som er synlige fra veje og stier. 8 Ubebyggede arealer 8.1 Ubebyggede arealer skal anlægges og beplantes efter en samlet plan som skal godkendes af Byrådet. Planen skal omfatte belægning, beplantning, hegning, belysning og terrænregulering. 8.2 Befæstelse af parkeringsområder skal udføres i belægningssten. Kørearealer skal fremstå i grå nuancer, og parkeringsarealer skal fremstå i grå eller i afdæmpede, teglstensrøde nuancer. Opdeling i parkeringsbåse markeres ved belægningsskift. 8.3 Der skal udlægges areal til beplantning i en bredde af mindst: Mod Næstvedvej 7 meter Mod Odinsvej 2 meter Mod øst 2 meter Mod syd 7 meter 8.4 Parkeringsområder skal underopdeles med rækker af højstammede træer. 8.5 På parkeringsområder samt i plantebælter mod Odinsvej og mod øst skal beplantningen bestå af højstammede træer, f.eks lind, platan eller spidsløn, i kombination med løvfældende underbeplantning af naturligt hjemmehørende arter, f. eks fjeldribs og roser. Udplantningen skal være mindst 1meter høj. 8.6 I plantebælter mod Næstvedvej og mod syd skal beplantningen bestå af buskads i mindst 1 meters højde af løvfældende, naturligt hjemmehørende arter, f.eks fjelsribs og roser, kombineret med højstammede træer. 8.7 Udendørs oplag i området skal afskærmes og må ikke have et omfang, der virker dominerende i forhold til øvrig bebyggelse på ejendommen. 8.8 Terrænregulering på mere end plus/minus 0,5 meter i forhold til naturligt terræn eller nærmere 1 meter fra skel må ikke fortages uden Byrådets tilladelse. 9 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 9.1 Før nogen del af bebyggelsen tages i brug, skal der være etableret vejadgang, stier og beplantning efter bestemmelserne i 5 og 9. Byrådet kan dog tillade, at sti mod øst først anlægges på et senere tidspunkt. BESTEMMELSER
12 9.2 Før nogen del af bebyggelsen tages i brug, skal der være anlagt parkeringspladser efter bestemmelserne i 5. 9.3 Før den enkelte bygning tages i brug, skal tilslutning til naturgasnettet have fundet sted. 10 Aflysning af lokalplan 12.1 Ved den endelige vedtagelse af lokalplanen ophæves Lokalplan 169. 11 Servitutter 11.1 Servitutter som er uforenelige med lokalplanen vil blive ophævet. 12 Midlertidige retsvirkninger 12.1 Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget må ejendomme der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter Lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse eller ændring af anvendelsen. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. 13 Retsvirkninger 13.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget må ejendomme der er omfattet af planen kun anvendes, udstykkes og bebygges i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. 15 Vedtagelser Byrådet vedtog på sit møde den xxx at sende forslag til lokalplan 251 i offentlig høring til xxx BESTEMMELSER
13
14 KORTBILAG
15
Ka A A-B a-b 16 Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.:57 62 62 62 ringsted@ringsted.dk www.ringsted.dk Bggelinie 5 m. fra kloak No dre 3 g V E b V mo C D hk i FV F L FV D D e f C I dd FV B FV V V D D Skansen A FV A BV AG H D V D a