UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD
Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering... 5 Hovedspørgsmål:... 5 Delspørgsmål:... 5 Arbejdsmetoder... 5 Research:... 5 Brainstrom:... 5 Analyse og problemløsning... 6 Research... 6 Kvalitativ research:... 6 Kvantitativ research:... 6 Virksomhed... 6 Kommunikation... 7 Visualisering... 7 Ideudvikling... 7 Logline... 7 Lynopsis... 8 Narrativ struktur... 8 Hvilken slags dokumentar?... 8 Konklusion... 9 Perspektivering... 9 Procesevaluering... 10 Referencer... 10 2
Opmærksom Denne rapport er udarbejdet sammen med min gruppe bestående af Rene Bigum, Praveenth Mahendran og Kormákur ingólfssen 3
Indledning I dette projekt har vi valgt at undersøge om alkohol, kan have en effekt på unges sociale liv. Emnet kom til tanke under ideudviklingsprocessen, da der findes mange debatter på forskellige aviser og sociale medier samt undersøgelser om unges drikkevaner. Disse undersøgelser handlede typisk om hvor meget unge drikker, hvor meget de sover om natten og hvordan alkohol kan påvirke deres skolegang og indlæringsevne. Vi har ikke selv stødt på konkrete undersøgelser om alkohol kan have en påvirkning på det sociale liv, og en mulighed for ekskludering der for nogle unge kan ende i ensomhed, depression eller følelsen af at det er forkert at sige nej til alkohol. Vi syntes derfor at det ville være spændende at tage dette emne op, for at give folk en ny måde at opfatte alkohol. Mange unge har fået det forhold til alkohol, at det bare er en nemmere måde for dem at lukke op på. De bruger det til at undgå akavede situationer, hvor de ikke ved hvad de skal sige til hinanden. Flere og flere drikker alkohol da de ser det som en god og nem måde at socialisere sig på, og ikke fordi det smager godt. Om det har en positiv eller negativ effekt på de unges sociale liv er, som sagt, ikke blive undersøgt konkret endnu. Og vores film giver ikke noget endeligt svar på dette spørgsmål, men den er med til at vise hvilke effekter det kan have hvis man vælger at sige nej til alkohol, i et land hvor det at drikke ligger i kulturen. Vores gruppe består både af folk der drikker såvel som nogle der ikke gør, dermed er begge parter repræsenteret. En fordel ved at gruppen er blandet på denne måde er, at vi kan foretage selvkontrol med at filmen forbliver upartisk eftersom vi forsøger at vise hvor indoktrineret alkoholkulturen i Danmark virkelig er. 4
Problemfelt Problemstillinger - Vi forventer at Filmcentralen vil finde dette projekt interessant at få lavet, da det er noget som hele tiden bliver diskuteret og stillet spørgsmål ved. - Vi forventer at de ser udfordringer i at få andre personer til at opfører sig normalt med et kamera i nærheden. Det kan være udfordring at få tilladelse fra de personer der ikke kender til projektet når de filmes, til at give samtykke til at bruge optagelser med dem. Problemformulering Hovedspørgsmål: Har alkohol en positiv eller negativ effekt på unges sociale liv? Delspørgsmål: - Hvilke styrker og svagheder har filmen? - Hvordan reagere folk på et nej tak til alkohol? - Er socialisering nemmere med alkohol? - Hvilke bivirkninger er der ved at bruge alkohol som socialiseringsmiddel? - Kan man sige nej tak til alkohol uden kommentarer? Arbejdsmetoder Research: Ved at bruge forskellige researchmetoder vil vi få en bedre ide om hvilke målgrupper vores film vil passe bedst til, og dette vil også give os et overblik over folks mening omkring dette emne. Brainstrom: Ved at bruge brainstorm metoden havde vi masser af ideer at tage af og kunne derfor udvælge de bedste. 5
Analyse og problemløsning Research Kvalitativ research: I selve filmen vil der blive foretaget kvalitativ research i form af interviews og voxpops, hvor folk vil blive spurgt om socialt samvær og deres mening om drikkevaner i Danmark. Kvantitativ research: For at finde ud af om der er nogen i Danmark der har sagt nej tak til alkohol, og for at høre hvordan dette blev modtaget af andre, har vi delt et spørgeskema ud på Facebook til venner og familie. Da dette er et emne der er blevet behandlet af forskellige medier flere gange, har vi gennemlæst forskellige artikler fra Politiken, Information osv. der kiggede på emnet fra forskellige vinkler. Dette var med til bl.a. at give os en bedre ide om hvilken slags spørgsmål vi skulle stille i interviews og hvilken vinkel vi skulle undersøge fra. Virksomhed Efter at have kigget på flere hjemmesider hos forskellige filmdistributører i Danmark, valgte vi at Filmcentralen ville være den distributør der ville passe bedst til os. Grunden til denne beslutning er at de distribuerer mange film til uddannelsesinstitutioner i Danmark, og da vores film er lavet af studerende til studerende, er de det bedste valg. For at kunne komme til en konklusion om at Filmcentralen ville være de bedste til at distribuere vores film, lavede vi en SWOT analyse af Filmcentralen. Denne analyse hjalp os med at få indblik i firmaets styrker og svagheder, igennem hvad de har skrevet på deres hjemmeside. Det var også med til at give os et bedre overblik over markedet for dokumentarer og film. 6
Kommunikation Ud fra vores research har vi fundet frem til at unge mellem 16-25 vil få mest ud af vores dokumentar. Da det er dem der bliver stillet over for disse normer til dagligt og skal tage beslutninger om hvad de vil, hvor en risiko for social udelukkelse kunne finde sted. En decideret segmentering har været problematisk da vores primære målgruppe er unge mennesker. Disse findes ofte i et gråt segment ifølge Minerva modellen, hvilket betyder at disse mennesker endnu ikke har udviklet deres personlighed i sådan en grad at de kan placeres under et mere specifikt segment. Vi har derfor måtte antage at vores målgruppe næsten kun har demografiske værdier til fælles da de stadig befinder sig i en personlig beslutningsproces. I betragtningen af at vores hovedperson er en ung mand kunne man godt argumentere at filmen henvender sig mest til drenge i gymnasiet og videregående uddannelser. Visualisering Ideudvikling Vi satte os sammen og brainstormede nogle ideer. Vi skrev alle idéer ned og ville i starten gerne lave noget nyt. Vi kom dog senere frem til at ville lave noget som var relevant for os selv. Dette mundede ud i at lave en film som tog udgangspunkt i det at være ny studerende. Herfra søgte vi vejledning hos undervisere om hvorvidt filmen kan gøres interessant og efter dette møde var vi fast besluttet på at kigge nærmere på alkoholkulturen hos unge studerende og endvidere at synliggøre forskellen på folk der drikker i sociale sammenhænge kontra folk som ikke gør. Logline Det som filmen er bygget op om, er unges drikkevaner i Danmark og om disse vaner kan have en positiv eller negativ virkning på deres sociale liv. Udgangspunktet i filmen er en studerende der er nyligt flyttet til byen, og har derfor ikke fået opbygget et socialt netværk endnu. Han skal så ud i denne fremmede by, og prøve at skabe sig et socialt netværk. Vores vision med filmen er at få vist om alkohol og danske drikkevaner vil have en effekt på den nye studerendes evne til at socialisere sig i en ny by, blandt fremmede mennesker. 7
Lynopsis I filmen får man at se forskellen på en ung studerendes socialisering, når han har drukket og ikke har. Opførslen hos de unge mennesker som hovedpersonen prøver at socialisere sig med, ændres også alt efter om han har en drik i hånden eller ej. Vi får et indblik i drikkevanerne hos de unge og at i nogle tilfælde så har det en betydning for de andre om man drikker eller ej. For at vise at det ikke er tilfældige reaktioner hos de unge mennesker i filmen, suppleres der med vox pops, hvor mennesker på gaden bliver spurgt om deres holdning omkring dette emne. Spørgeskema og fakta er også med til at give seerne andet syn på emnet, så man ikke kun ser det fra udvalgte fester, men udvider seernes syn på emnet ved at vise flere menneskers oplevelser. Narrativ struktur Hele filmen er lavet så man som seer ikke skal få følelsen af, at noget af det der er blevet filmet er aftalt. Filmen bliver fortalt fra hovedpersonens synspunkt, for at give seerne en bedre følelse af det som hovedpersonen oplever. Filmens historie er opbygget kronologisk, så at man som seer har nemmere ved at følge med i det der sker. Da vi ikke vil give seerne følelsen af at filmen er uægte, at det hele er aftalt, bruger vi naturlig belysning for at man får en bedre følelse af virkelighed når man ser den. Idet vi bruger naturlig belysning i vores scener, viser vi derfor de farver der vil være i disse omgivelser. En anden metode vi bruger til at give vores seer bedre indblik i hvad der sker, bruger vi voice-over til at forklare det der sker. Hvilken slags dokumentar? Da vi gerne vil vise forskellen på at drikke og ikke drikke i sociale sammenhænge, har vi brugt lidt fra hver type dokumentar. Fra den klassiske dokumentar form, har vi brugt det udforskende og akademiske element. Dette bliver vist i filmen i form af interviews med folk på gaden, og en voice-over der giver information om emnet. Dette er også med til at gør filmen mere troværdig, da det viser at den ikke fokusere kun på det der er blevet filmet, men også det andre har oplevet. Fra den observerende dokumentar form, har vi brugt fluen på væggen -metoden. Her får man lov til opleve begivenhederne der bliver filmet, uden at blive afbrudt af faktuelle spørgsmål til dem der 8
filmes. Denne metode gør at dem der filmes med hovedpersonen opfører sig naturligt, da de ikke har fokus på hvordan det kommer frem på kamera. Fra den personlige dokumentar form, har vi brugt det element hvor hovedpersonen taler til kameraet. Dette er med til at give seerne et bedre indblik i hvad hovedpersonen oplever i det der bliver filmet, men afslører ikke hvad det hele vil ende med. Idet det er unge mennesker denne film bliver lavet til, finder vi dette specielt vigtigt. Grunden bag er at de får nemmere ved at relatere til hovedpersonen, da det kan være de har oplevet det selv. Fra den performative dokumentar form, har vi brugt det element hvor hovedpersonen taler direkte til seerne gennem kameraet og bruger jeg-form. Det er med til at gør filmen mere personlig for seerne, da de får at vide hvad hovedpersonen går igennem. Konklusion Nu da vi har filmet alt der skal bruges til filmen, og den er blevet klippet sammen til et færdigt produkt, kan vi nu give en konklusion på filmen. Konklusionen på filmen er, at alkohol kan både have en positiv og negativ effekt på en ung studerendes sociale liv. Grunden bag denne konklusion er, at alle mennesker opfører sig på forskellige måder med og uden alkohol. En af de ting mange tænker på når de tager i byen er, om de kan tillade sig at sige nej tak til alkohol denne aften, og det er der nogle som føler de ikke kan når de er blandt andre der drikker. Det vi fandt ud af gennem vores vox pops og spørgeskema var, at de fleste ikke har noget imod om man drikker eller ej. Nogle af dem ville måske spørge en ekstra gang om personen ikke ville have en enkelt, men ellers var de meget positive omkring det. Man kan så se i filmen at vores hovedperson på et tidspunkt oplever gruppepres når han sidder blandt andre der drikker, mens han ikke gør. Perspektivering Denne dokumentarfilm kan være med til at bidrage nye synspunkter til debatten om unges alkoholvaner. Efter man har set filmen får man et indblik i forskellige menneskers holdning til det, at unge bruger alkohol som socialiseringsmiddel. Vi har også overvejet muligheden om hvorvidt filmen ville kunne bruges som undervisningsmateriale eller som en oplysningsfilm for unge studerende, der skal til at starte på uddannelse i en fremmed by. Da vi mener at vores film er med til at vise nye synspunkter til denne debat, er muligheden for at den inspirer til en konkret undersøgelse af dette emne, kunne være mulig hvis de rigtige folk ser det. 9
Procesevaluering Vores gruppe har været gode til at fordele arbejdet hvilket har gjort at vi har kunnet udnytte tiden bedre. Alle har taget godt imod alle idéer der blev præsenteret og dette har medvirket til en nemmere ideudvælgelsesproces. Planlægning af produktion har også fungere, da alle gruppemedlemmer har været gode til at byde ind hvad de kunne lave. Referencer/litteratur Hjortdal, M., 2014. Studerende er forargede over alkohol-forbud i hverdagen: Politiken. [Online] Available at: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ece2192115/studerende-er-forargedeover-alkohol-forbud-i-hverdagen/ [Senest hentet eller vist den 6 Oktober 2015]. Nielsen, M., 2014. Social studiekultur uden tømmermænd: Information. [Online] Available at: http://www.information.dk/499468 [Senest hentet eller vist den 6 Oktober 2015]. Rasmussen, L. I., 2014. Unges voldsomme druk skyldes voksnes alkoholvaner: Politiken. [Online] Available at: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ece2411761/ungesvoldsomme-druk-skyldes-voksnes-alkoholvaner/ [Senest hentet eller vist den 6 Oktober 2015]. 10