ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk ELU-konf 01.04.2008 /1
Kompetencer er andet end faglig viden: Det kan godt være, at man ved og har lært noget. Men det er ikke det samme som, at man kan bruge det i praksis! ELU-konf 01.04.2008 /2
Kompetence-i-kontekst know how (kunnen) kompetence erfaring know what (viden) know why (mening/identitet)
Kompetence, tak! Akademikere forventer, at der kommer kompetence ud af efteruddannelse. Ikke kun viden. Er det en udfordring, som forskningsbaseret efteruddannelse skal eller med fordel kan tage op? Buch og Gringer (2001): Kompetence, tak! ELU-konf 01.04.2008 /4
Nogle udfordringer - derudover... Virksomheder/institutioners behov eller de ansatte/den lærendes behov? Ingeniørens største motivation for at bruge tid på kompetenceudvikling er ønsket om at blive bedre til sit job Fink (2006): Kompetenceudvikling integreret i jobfunktionen Udækkede behov er ikke lig med hverken efterspørgsel eller marked. Forskel på videnstransfer og efteruddannelse Kan tænkes sammen med forskning i forskellige former for vidensproduktion ELU-konf 01.04.2008 /5
Udækkede behov er ikke lig med hverken efterspørgsel eller marked - forskningsbaseret efteruddannelse konkurrerer med mange andre aktiviteter og ikke kun efteruddannelse: Job, karriere, familie, udstationering/forløb i udlandet OG det private kursusog uddannelsesudbud - virksomhederne skal betale, men virksomhederne er ikke slutbrugerne for efteruddannelse: Det er enkeltpersonerne. Såvel ledere som medarbejdere - der er ikke tradition for at arbejde direkte med slutbrugernes behov: Deres organisationer, deres virksomheder og deres virksomheders organisationer udtaler sig for dem og ofte gør de regning uden vært. ELU-konf 01.04.2008 /6
Der forestår et meget stort fagligt udviklingsarbejde - indholdet i efteruddannelsen skal nogle gange ofte rette sig mod praksis i et felt i stedet for transfer af et bestemt vidensmæssigt domæne. En del af den forskningsbaserede efteruddannelse skal være opdatering og ajourføring indenfor et vidensdomæne, en anden del skal være transdisciplinær og problem/anvendelsesorienteret - universiteterne er ikke udpræget gearede til transdisciplinære og tværinstitutionelle aktiviteter og samarbejder, selvom de findes... - der forestår et form-mæssigt udviklingsarbejde når teori møder praksis, er der behov for at tage praksis meget alvorligt: Der er behov for at udvikle nye samspil... ELU-konf 01.04.2008 /7
Modus 1 vidensproduktion problemer defineres og løses indenfor veletablerede discipliner/fag viden er a-kontekstuel, der er fri transfer den centrale institution er universiteterne vidensproducenterne forfølger alle akademiske karrierer i et hierarkisk system høj grad af homogenitet kvalitetskontrollen er intern-videnskabelig direkte linje fra teoretisk udvikling til anvendelsen længere nede ad floden Gibbons et al (1994): The New Production of Knowledge ELU-konf 01.04.2008 /8
Modus 2 vidensproduktion Modus 2- viden skabes i høj grad i den kontekst, hvor den anvendes. Modus-2 viden er typisk trandisciplinær vidensproducenterne er en broget skare, hvad angår kompetencer og erfaringer finder sted mange steder: I multinationale selskaber, netværks-organiseringer, små hi-tech virksomheder, offentlige institutioner, forsknings- og udviklingslaboratorier viden står til regnskab i de sociale kontekster, hvor den produceres og anvendes: Fungerer det? Kan det betale sig? Er det socialt og etisk forsvarligt? ELU-konf 01.04.2008 /9
Efteruddannelse som en anden slags vidensproduktion? selvfølgelig er der en masse viden i praksis, som ikke fanges op af traditionel universitær forskning. den kan måske fanges op af en anden slags forskning (modus-2) uddannelsen kan være et refleksionsrum over mødet mellem teori og praksis efteruddannelse kan være et mødested mellem modus-1 og modus-2 det kræver forskning i og metode til at opsamle praksiserfaringer det kræver andre samspil bygget op omkring praksis det kræver netværksopbygning sådanne aktiviteter kan samtidig generere hurtigt videns-transfer til og styrke kompetence- basen i virksomhederne sådanne aktiviteter kan give et uvurderligt input til universitær forskning og deri ligger et væsentligt incitament for forskerne! ELU-konf 01.04.2008 /10
Memo er i ELU-Efteruddannelsesprojektet på Statskundskab/KU - kortere analyserende og diskuterende oplæg (1-2 sider), som indeholder en begrebsmæssig diskussion og en analytisk anvendelse på et konkret område indenfor praktikerens felt - giver en individuel refleksion over forskningen, men giver nok så meget en mulighed for at udvikle egne lovende ideer på baggrund af det læste og bruge disse til at reflektere over deres egen praksis - der afleveres memo før hver kursusgang, og memo er tilbageleveres kommenterede af underviseren - (niveauet i memo er kan vurderes efter Biggs SOLO taxonomi) Biggs (2003): Teaching for Quality Learning at University. What the student does - memo er identificerer emner til fokus-grupper ELU-konf 01.04.2008 /11
Fokusgrupper i ELU-Efteruddannelsesprojektet på Statskundskab/KU - deltagerne interviewes, men der er ikke tale om et klassisk forskningsmæssigt en-vejs fokusgruppe-interview, men om et møde og en to-vejs relation - formålet er pdes at højne deltagernes refleksion og skabe netværk mellem dem fokusgruppen skaber et rum for forhandling og meningskabelse = produktion af ny viden - og pdas øge forskernes indsigt i ongoing practices (i reformarbejde i den offentlige sektor) og den nye viden og mening herom Pedersen og Jensen (2007): Knowledge Production on Public Sector Reform in the Interface between Practice and Research ELU-konf 01.04.2008 /12
En anden tilgang: Horisontale og vertikale praksisfællesskaber ønsket om bedre match, transfer eller anvendelse af forskningsmæssig viden i erhvervsliv/offentlig sektor (modus 1 og modus 2 vidensproduktion når modus 1 risikerer at blive afkoblet) skellet mellem forskning og uddannelse nedbrydes - begge dele er vidensproduktion afstanden mellem universitær og praksisrelateret vidensproduktion gøres mindre ny forsker/lærer rolle - adgang til "nye empiriske fronter (nye krav til de studerende!! - et problem vi lader ligge i denne sammenhæng!) ny og mere netværksorienteret virksomhedsmodel og muligheder for "transfer" og udvikling af ny viden for virksomhederne ELU-konf 01.04.2008 /13
professorer lektorer adjunkter ph.d.-studerende speciale studerende 2. dels studerende 1. dels studerende Læring gennem deltagelse i vertikale praksisfællesskaber Bent Gringer (2002): DJØFernes kompetencer og kompetenceudvikling
Læring gennem deltagelse i horisontale praksis-fællesskaber forskere ph.d.-studerende speciale studerende studerende konsulenter praktikvejledere praktikanter studenter medhjælpere politikere strategilæggere chefer praktikere direktører kolleger fuldmægtige Bent Gringer (2002): DJØFernes kompetencer og kompetenceudvikling
adjunkter professorer lektorer ph.d.-studerende speciale studerende forskere studerende 1. delsstuderende praktikvejledere Understøtte læring gennem deltagelse på tværs af kontekster konsulenter praktikanter studenter medhjælpere politikere strategilæggere chefer praktikere direktører kolleger fuldmægtige Bent Gringer (2002): DJØFernes kompetencer og kompetenceudvikling