At sige sin mening - Om danskernes holdning til engelskindflydelsen i dansk

At sige sin mening - Om danskernes holdning til engelskindflydelsen i dansk Jacob Thøgersen Indledning Dansk er under påvirkning fra engelsk for tiden. Dels optager dansk forholdsvis store mængder engelske ord, såkaldt korpuspåvirkning, dels bruges engelsk på flere og flere samfundsområder i stedet for dansk, såkaldt domænepåvirkning. Sprognævnet har i de senere år især lagt en del kræfter i at styrke dansk på domæneområdet (som fx udtrykt i regeringens forslag til en dansk sprogpolitik). En stor del af den kritik Sprognævnet modtager, gælder dog stadig den, som det opfattes, alt for tilbagelænede accept af sprogligt sjusk herunder ofte ukritisk brug af anglicismer. På Sprognævnets jubilæumskonference kunne man fx høre kritik af en sætning som venligst gå til kassen som følger den engelske ordstilling please go to og ikke den traditionelle danske gå venligst til. Et andet og lignende udbredt udfald mod engelskindflydelse finder man i den ofte fremsatte kritik af reklame- og managementsprog. Managementsproget beskyldes for at være kunstigt oppustet, gammel vin med nye etiketter ofte engelsksprogede. Sprognævnet anbefales at være mere proaktivt som et medlem af Sprognævnets repræsentantskab udtrykte det; det vil bl.a. sige at være mere opsøgende i sit arbejde for at styrke dansk i forhold til den engelske påvirkning, bl.a. ved at sætte skarpere grænser for hvad der kan accepteres som korrekt dansk, og hvad der ikke kan. I denne artikel præsenterer jeg nogle foreløbige resultater fra en stor holdningsundersøgelse i håb om at jeg med disse kan lodde befolkningens stemning over for en mere proaktiv sprogpolitik. En sådan stemningsrapport kan naturligvis ikke forudsige udfaldet af en kommende politik. At folk fx stiller sig negative over for forandringer når man spørger dem, er selvfølgelig ikke det samme som at de ikke kan overbevises med gode argumenter eller at de ikke vil føje sig. Ikke desto mindre giver en stemningsrapport en ide om hvilket klima en evt. ny sprogpolitisk linje fødes ind i. Baggrund Sprognævnet har siden 1999 været deltager i et stort, sammenlignende fællesnordisk projekt under titlen Moderne Importord i Norden (MIN). Ud over Danmark deltager Sverige, Norge, Færøerne, Island, Finland og Svensk-Finland i projektet, der har sit hovedsæde ved Bergens Universitet. Man finder en nærmere beskrivelse på projektets hjemmeside: http://www.hf.uib.no/moderne/. Begrebet 1

moderne importord dækker over ordstof som er kommet ind i de nordiske sprog i tiden efter 1945. Det vil i praksis sige at projektet i første omgang er interesseret i engelskpåvirkning af de nordiske sprog idet størsteparten af de moderne importord kommer fra engelsk og samtidigt at interessen især samler sig om korpuspåvirkningen. Projektet beskæftiger sig dog også med påvirkning fra andre sprog, ligesom domænepåvirkning nødvendigvis kommer på tale pga. den store interesse der har været for dette felt i de senere år. Importordsindflydelsen er et omfattende og mangesidigt område, og MIN indeholder derfor en række delprojekter som vist i figur 1. Figur 1: Delprojekter i Moderne Importord i Norden A: Omfang af importord (i skriftsprog) B: Tilpasning af importord - B1 Tilpasning i talesprog - B2 Tilpasning i skriftsprog C: Afløsningsord (i skriftsprog) D: Officiel normering(shistorie) E: Holdninger - E1 Meningsmåling - E2 Dybdeinterview - E3 Reaktionstest F: Samlerapport Andetsteds (Heidemann, denne udgivelse) kan man læse om delprojekt B, men i denne artikel er der fokus på delprojekt E. Som man kan se, er E yderligere underopdelt i tre projekter: dels en telefonmeningsmåling (E1) som i Danmark involverede 1000 tilfældigt udvalgte svarpersoner der blev stillet nogle få og overordnede spørgsmål om deres brug af og holdning til engelsk, dels dybdeinterviews (E2), dvs. interviews af ca. 1 times varighed med 49 danskere udvalgt som repræsentanter for specifikke såkaldte livsstile. I disse interviews blev informanterne dels stillet de samme spørgsmål som blev brugt i meningsmålingen, dels en bred vifte af andre spørgsmål om sprogbrug og sprogholdninger. Endelig indgår en reaktionstest (E3) som jeg ikke vil komme nærmere ind på (se Kristiansen, under udgivelse). 2

Spørgsmålene Spørgsmålene fra den landsdækkende meningsmåling, som altså også blev brugt i dybdeinterviewet, præsenteres i figur 2 (spørgsmål nr. 1 drejede sig om brug af bokmål over for nynorsk og blev kun stillet i Norge). Figur 2: Spørgsmål fra meningsmålingen 2. Hvor tit har du talt, læst eller skrevet engelsk i løbet af den sidste uge? 3. I hvilke sammenhænge har du talt, læst eller skrevet engelsk? Jeg vil nu læse nogle påstande op, og jeg vil gerne vide hvor enig eller uenig du er i disse: 4a. Der bruges alt for mange engelske ord i dag. 4b. Der bør laves nye ord som erstatter de engelske ord som vi får ind i sproget. 5a. Hvilket ord foretrækker du at bruge: mail/e-mail eller e-post? 5b. Hvilket ord foretrækker du at bruge: bodyguard eller livvagt? 5c. Hvilket ord foretrækker du at bruge: design eller formgivning? 6. Hvor enig er du i følgende påstand: Det havde været bedst hvis alle i verden havde engelsk som modersmål. 7. Ansatte i radio og fjernsyn følger ikke altid de samme normer for korrekt sprog. Hvad synes du om brug af almindeligt dagligsprog i stedet for rigsdansk i udsendelserne? 8. I en del danske virksomheder er engelsk blevet arbejdssprog. Hvad er din 1.4a og b holdning til det? Her vil jeg udelukkende beskæftige mig med to af spørgsmålene, henholdsvis 4a og 4b, der bruges alt for mange engelske ord i dag, og der bør laves nye ord som erstatter de engelske ord som vi får ind i sproget. Jeg koncentrerer mig om netop disse to spørgsmål fordi det er de helt centrale sprogpolitiske holdningsspørgsmål. Her kan den almindelige sprogbruger udtrykke sin holdning til den ofte udskældte engelskindflydelse, og her kan han eller hun give sin mening om en mere proaktiv sprogpolitik til kende. For en samlet behandling af alle spørgsmål og en sammenligning med de øvrige nordiske sprogsamfund, se Kristiansen & Vikør (under udgivelse), en behandling af de danske data findes i Kristiansen (2005). 3

Resultater fra meningsmålingen Resultaterne fra meningsmålingen, E1, er vist i tabel 1; det skal tilføjes at resultaterne er statistisk signifikante på -niveau, der er altså kun nogle 1000-deles sandsynlighed for at resultaterne er tilfældige, og at de ikke ville fremkomme hvis man gentog undersøgelsen. I spørgsmål 4a ser man at der sammenlagt er lige så mange enige som uenige i at der bruges for mange engelske ord. Afhængigt af perspektivet kan man påpege at knap halvdelen af svarpersonerne er kritiske over for den påtrængende engelskindflydelse, eller man kan påpege at knap halvdelen ikke finder grund til bekymring. Lidt mere sigende bliver det når man sammenligner resultatet af 4a med resultatet af 4b. Her finder vi nemlig at lidt mere end halvdelen af svarpersonerne ikke mener at der bør laves danske afløsningsord, mod knapt en tredjedel der mener at der bør laves afløsningsord. Tabel 1: Svar fra meningsmålingen på spm. 4a og 4b 4a. Der bruges alt for mange engelske ord i dag 4b. Der bør laves nye danske ord som erstatter de engelske ord som vi får ind i sproget N % N % helt enig 228 22,8 166 16,6 overvejende enig 183 18,3 155 15,5 hverken enig eller uenig 130 13,0 91 9,1 overvejende uenig 228 22,8 203 20,3 helt uenig 214 21,4 366 36,6 ved ikke 17 1,7 19 1,9 total 1000 100,0 1000 100,0 (Kilde: Kristiansen og Vikør, under udgivelse) Meningsmålingen giver altså et samlet billede af at danskerne er noget kritiske over for engelskindflydelsen, men samtidigt kun i begrænset omfang ønsker en sprogpolitik der begrænser engelskindflydelsen. Vi har hermed fået svar på hvad danskerne som helhed mener om korpuspåvirkning og proaktiv afløsningsordspolitik. Hvad mere kan vi ønske? Burde artiklen ikke slutte her? Jo, det kunne man mene. Jeg påstår dog at vi står tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål, nemlig hvorfor mener svarpersonerne som de gør?, hvad er deres argumenter for at mene som de gør? og på et dybere niveau: hvordan har de overhovedet forstået de spørgsmål som ligger til grund for deres svar?. Det er for at kaste lys over disse spørgsmål at dybdeinterviewet blev iværksat. Dybdeinterviewet Der deltog som sagt i alt 49 informanter i dybdeinterviewene (se tabel 2 for data om informanterne). 4

Tabel 2: Baggrundsdata om informanterne Alder Køn. Skolegang Livsstil Middel Ældste Yngste Mand Kvinde Grundskole Gymnasium Universitet A 38 45 32 10 2 1 1 10 B 38 54 30 5 8 3 10 C 39 51 22 5 7 6 6 D 41 57 20 12 11 Total 39 57 20 32 17 18 10 20 Informanterne blev udvalgt på baggrund af deres livsstil sådan at der var 12 repræsentanter for hver af fire ideallivsstile, A, B, C, og D, (+ en ekstra 49. informant, som havde meldt sig, og som derfor blev medtaget). Jeg vil ikke komme nærmere ind på livsstilsopdelingen her, men henviser til Thøgersen (under udgivelse); se desuden Dahl (1997: 55-82) for en indføring i livsstilsbegrebet og Douglas (1996) og Bourdieu (1986 [1979]) for teoretiske beskrivelser. For den foreliggende undersøgelse er det ikke væsentligt hvad der karakteriserer de forskellige livsstile, men kun at informanterne dækker et bredt spektrum af sociale baggrunde: fra mellemledere i medicinalfirmaer til lagerarbejdere i fødevarebutikker, fra designere til sygehjælpere. Forløb Dybdeinterviewene blev gennemført som en kombination af strukturerede og mindre strukturerede interviews. Dvs. at der på den ene side blev benyttet et ret omfattende spørgeskema, mens informanterne på den anden side blev opfordret og opmuntret til at sige hvad der faldt dem ind. Ved siden af spørgeskemaafkrydsningerne foreligger der derfor lydoptagelser af alle interviews; i gennemsnit varer disse ca. en time, det korteste omkring 40 minutter, det længste lidt over to timer. Optagelserne udgør en heterogen blanding af eftertænksomme og passionerede argumenter for eller imod dette eller hint hos de mest engagerede, blandet med halve eller hele minutters stilhed hos de mest fåmælte. Interviewene forløb sådan at informanterne først blev præsenteret for de 10 spørgsmål fra meningsmålingen (figur 2), derefter blev svarene på disse spørgsmål uddybet, forklaret og fortolket i en mindrestruktureret del. Derefter gik interviewer og informant i fællesskab et antal andre spørgeark igennem, hvert om sit emne, fx uddannelsessystemet og internationale sprog. I modsætning til meningsmålingsspørgsmålene hvor intervieweren læste højt og krydsede svar af (for at simulere telefonmeningsmåling) forløb resten af interviewet sådan at informanten selv afkrydsede 5

sine svar, mens intervieweren spurgte efter uddybninger, forklaringer, argumenter, egne erfaringer osv. For en behandling af interviewene i deres helhed se Thøgersen (under udgivelse). Her vil jeg kun beskæftige mig med de to spørgsmål der blev behandlet ovenfor, her omdøbt til 1.4a og 1.4b fordi meningsmålingen udgør emne nr. 1 i E2. Til gengæld vil de to spørgsmål blive behandlet både kvantitativt og kvalitativt, så vi forhåbentlig kan belyse spørgsmålet: Hvorfor svarer informanterne som de gør? og ikke bare, hvad svarer informanterne?. Kvantitative resultater fra dybdeinterviewene Først er det formentlig interessant at sammenligne svarene på de to spørgsmål fra E2 med svarene fra E1. Man kunne forestille sig at E 2-gruppens medlemmer var helt ekstraordinært engelskvenlige- eller fjendtlige, og at deres argumenter, som senere vil blive behandlet, derfor ikke svarede til resten af befolkningens. Der er dog intet der tyder på at gruppen som helhed er særlig afvigende. Figur 4 og 5 viser en sammenligning af middelværdien af svarene hos grupperne E1 og E2. Figur 4: Spm. 1.4a: Der bruges alt for mange engelske ord i dag 40 35 30 25 % 20 15 10 5 0 helt enig overvejende enig hverken enig eller uenig overvejende uenig helt uenig ved ikke Meningsmåling (E1) Dybdeinterview (E2) Svarene fra E2 ligner dem fra E1, dog med den undtagelse at svarene i E1 er noget mere ekstreme. E1-gruppen har således nogle flere helt enig - og helt uenig -svar, mens E2-gruppen har nogle flere overvejende enig og overvejende uenig. Jeg fortolker dette som et udslag af situationen: Det kræver mere at give en stærk udmelding når man sidder ansigt til ansigt med intervieweren end når interviewet foregår over telefonen. Ydermere skal man være mere overbevist for at give en stærk udmelding når man ved at man vil blive bedt om at argumentere for den. I E2 stiller intervieweren uddybende spørgsmål, og informanten skal derfor være parat til at forsvare sin udmelding, 6

i E1 haster intervieweren videre til næste emne. Endelig er tempoet i E2 noget langsommere, man kunne forestille sig at det giver informanterne mere tid til at vurdere både fordele og ulemper ved en sag, og dermed til at give mindre entydige svar. Figur 5: Spm 1.4b: Der bør laves nye ord som erstatter de engelske ord som vi får ind i sproget 40 35 30 25 % 20 15 10 5 0 helt enig overvejende enig hverken enig eller uenig overvejende uenig helt uenig ved ikke Meningsmåling (E1) Dybdeinterview (E2). Konklusionen bliver at der ikke er betydelige forskelle på informanternes holdninger i E1 og E2. De forskelle der fremkommer, tyder ikke på at den ene gruppe er mere engelskkritisk end den anden, men på at interviewsituationen stiller forskellige krav til informanterne. Da der således ikke er fundamentale forskelle på de to grupper, må man kunne bruge de uddybede svar givet i E2 som et fingerpeg om hvad E1 erne ville have svaret hvis de var blevet stillet samme uddybende spørgsmål, og dermed hvad befolkningen som helhed ville have svaret. Holdninger og gevinsten ved at inddrage kvalitative data Tilbage står vi med et ubesvaret spørgsmål om hvad der får informanterne til at svare som de gør, hvad deres argumenter er for at vælge hvad de vælger, hvilke faktorer der spiller ind på deres svar ja, i det hele taget et spørgsmål om hvad vi egentlig skal lægge i et svar som helt enig. Her følger et teoretisk intermezzo om holdninger og holdningernes natur: Holdninger defineres i en nyere socialpsykologisk håndbog som a psychological tendency that is expressed by evaluating a particular entity with some degree of favour or disfavour (Hewstone & Stroebe 2001: 241), en tendens til at reagere positivt eller negativt på et bestemt (holdnings)objekt. Der gives altså to variabler: dels reaktionen, dels det objekt som reaktionen knyt- 7

tes til, jeg kalder dette for tankeobjektet for at understrege at det er en kognitiv og ikke en fysisk håndgribelig størrelse. Typisk beskæftiger man sig ikke meget med forståelsen af tankeobjektet, men opfatter dette som en forholdsvis objektiv størrelse. Det mener jeg er en misforståelse. Hvis vi konstruerer et eksempel bygget over titlen på Panduros roman, kunne jeg spørge: Kan De lide østers?. Her er vi jo enige om hvad østers er, det kræver ikke nogen analyse, og det er derfor uproblematisk at notere hvor stor en del af en gruppe der kan lide østers, og hvor stor en del der ikke kan. Der skal imidlertid ikke meget til før problemerne begynder at melde sig. Vi kunne forstille os at én af dem vi spurgte, svarede: Jeg kan ikke lide rå østers, men gratinerede kan jeg godt lide. Dermed bliver det simple tankeobjekt, østers, til to forskellige tankeobjekter, rå østers og gratinerede østers, med to forskellige reaktioner tilknyttet, negativ til den ene, positiv til den anden. I dette tænkte tilfælde medfører det en komplicering, men ikke noget uoverskueligt problem; vi ved jo hvilken reaktion der knyttes til hvilket tankeobjekt, og kan derfor vælge den vi er interesseret i eller notere begge svar. Vi ser derimod at det første, ukomplicerede, svar rejser et problem der er sværere at håndtere: Hvis vi kun har ét uspecificeret objekt og et simpelt svar, kan vi ikke være sikre på om reaktionen er knyttet til det objekt vi tror det er måske tænker informanten på gratinerede østers hvor vi tænker på rå, for at blive i eksemplet. Vi har, med en matematisk metafor, at gøre med én ligning med to ubekendte. Det er en af grundene til at vi benytter kvalitative interviews. Vi får nemlig derved mulighed for at undersøge hvilket tankeobjekt informanterne knytter deres reaktioner til. Til gengæld giver det så to nye problemer. 1) Dels bliver det pinligt klart at tankeobjekterne sjældent er de samme for alle informanter. Altså problematiseres sammenligningen af flere forskellige informanter og flere forskellige grupper af informanter. Der kan dog ikke være tvivl om at samme fejlkilde ville være til stede hvis vi ikke havde gennemført kvalitative interviews; vi var ikke blevet gjort opmærksomme på fejlkilden, men den ville stadig være et grundvilkår for meningsmålingen, 2) dels afsløres det at holdninger i form af objekt og reaktion ofte konstrueres samtidigt så de passer til hinanden, og ofte med en retorisk virkning. Det er ikke sjældent at man ser holdningsobjektet beskrevet så ekstremt at beskrivelsen må siges at være en reaktion i sig selv; og dermed at de to variabler smelter sammen. For at holde fast i østerseksemplet ville en formulering som: hvis du mener sådan nogle ulækre snotklatter som smager af tang og saltvand, så kan jeg ikke lide dem ikke være uventet. Men ærlig talt, hvem ville også sige at de kunne lide den slags? Spørgsmålet der trænger sig på er om formuleringen ulækre snotklatter som smager af tang og saltvand er en beskrivelse af objektet, eller om det er en del af holdningen. Og næste trin i denne problematisering er når en anden informant kunne 8

have svaret: jeg ved godt at mange synes at det bare er nogle ulækre snotklatter som smager af tang og saltvand, men jeg synes de smager godt. Er ulækre snotklatter så en del af opfattelsen af objektet? Det virker ikke sandsynligt. Det er snarere et retorisk træk for at imødegå den eventuelle indvending jamen er det ikke bare ulækre snotklatter På samme måde mener jeg at beskrivelsen af østers når den bliver brugt negativt som ovenfor, tjener en retorisk funktion. Den imødegår nemlig på tilsvarende måde en eventuel indvending mod informanten. Inden for de rammer beskrivelsen af objektet stiller op, kan ingen med rimelighed mene noget andet end informanten gør, og han er derfor uangribelig. Michael Billig (1987: 118 ff.) skriver at for at forstå et argument eller en holdningsytring må man forstå og forudsige de evt. modargumenter, ja, i virkeligheden hele den argumentatoriske kontekst som ytringen skriver sig ind i. For at opsummere. Vi står i en situation hvor vi ikke kan regne med at informanterne forstår holdningsobjektet på samme måde alle sammen, eller at de forstår det som vi tror de gør, og hvor vi derfor forsøger at spørge dem hvordan de forstår holdningsobjektet. Imidlertid kan vi ikke være sikre på at det de siger, afslører hvordan de ser objektet for sig: Deres beskrivelse af objektet kan nemlig i sig selv være en del af holdningsudtrykket, et retorisk træk for at underbygge deres holdningstilkendegivelse. Hvad vi til gengæld ved med sikkerhed, er at østers i dette tænkte eksempel kan beskrives som ulækre snotklatter der smager af tang og saltvand, og at denne beskrivelse kan bruges retorisk for at underbygge en holdningstilkendegivelse. Det er sådan begrebet argumenter bliver brugt i denne artikel, og det er disse argumenter samt de diskussioner, debatter og dilemmaer som bringer dem frem, som jeg vil beskæftige mig med i resten af artiklen. Grunden til at jeg interesserer mig for argumenterne for og imod snarere end holdningerne for og imod, er at det ikke er usandsynligt at dem der udtrykker den mest negative holdning over for engelsk, kunne udtrykke sig mere engelskpositivt på en anden dag, til en anden interviewer osv. Derimod må de argumenter der fremdrages for eller imod engelskindflydelsen, anses for mere stabile som repertoirer der kan trækkes frem når situationen kræver det. Dette underbygges af at en stor del af argumenterne dukker op hos flertallet af informanterne, mens selvfølgelig nogle argumenter kun fremsættes af enkelte informanter. Det sidste er ikke nødvendigvis det samme som at kun disse informanter kender de argumenter, det kan simpelthen være et resultat af at interviewene er forholdsvis korte, at ikke alle informanter er lige snakkesaglige, og at intervieweren forsøger at lade informanten selv komme med sine argumenter i stedet for at lægge ham ordene i munden. Man skal altså ikke foranlediges til at tro at holdningsundersøgelser er umuliggjort af denne retoriske nyfortolkning af holdningsbegrebet. Snarere tværtimod, i stedet for at opfatte hold- 9

ningsundersøgelser som forholdsvis simple kvantitative målinger gør det dem til komplekse, mangedimensionelle (og uhyre arbejdskrævende) projekter. Kvalitative resultater fra dybdeinterviewene I det følgende præsenterer jeg interviewcitater som fremsætter nogle af de hyppige argumenter for uenighed eller enighed i de to stillede spørgsmål. Der er to formål med at bringe citaterne: Dels er det i sig selv af værdi at se hvilken kompleksitet af modsatrettede stemmer der danner fundament for meningsmålingens klare, kvantitative resultater hvilken forvirring der hersker under den forførende blanke overflade, dels afslører det hvilke argumenter der findes i samfundet, og hvordan disse bliver formuleret. Citaterne afdækker altså noget af den argumentatoriske kontekst som en sprogpolitik virker i, og som argumenter for en sprogpolitik skal imødegå. Forståelse Forståelsen af spørgsmålet og af holdningsobjektet er det første problem. Informanterne giver mange forskelligartede svar på hvorfor eller hvor der er for mange engelske ord. I deres svar afslører de indirekte hvordan spørgsmålene er blevet forstået, og hvilke elementer af holdningsobjektet argumenterne forholder sig til. I den typiske sekvens stiller intervieweren det uddybende spørgsmål: Hvor er der for mange engelske ord?. Et sådant topografisk opfølgningsspørgsmål kan besvares på mange måder, fx med betegnelsen for et sprogligt område/domæne (it, reklamebranchen, og managementsprog fremdrages), et samfundsområde (arbejdspladsen), en transmissionskanal (tv), en stil (slang/-bandeord), en genre (både talesprog og skriftsprog fremdrages), i en samfundsgruppe (de unge) og i et område (København). Alle disse steder angives når der spørges hvor der især bruges for meget engelsk. Det siger noget om bredden i det tilsyneladende simple holdningsobjekt at man kan lægge så mange fokusser. Det er interessant at en del nævner at engelsk især bruges i forbindelse med slang og bandeord, mens andre fremhæver fagterminologi på arbejdspladsen. Det ligner en selvmodsigelse. Det er svært at forestille sig at det er de samme ord, brugt på den samme måde, med den samme effekt der optræder i begge disse genrer, og man må spørge sig selv om det som under ét betegnes som brug af engelsk, måske i virkeligheden må opfattes som flere forskellige fænomener: dels en professionel, dels en privat brug (måske delvist sammenfaldende med Bent Preislers skelnen mellem engelsk ovenfra og engelske nedenfra, 1999a, 1999b: 18 ff.). 10

Argumenter Det mest gennemgående træk i svarene for eller imod engelsk er ønsket om at opretholde den sproglige status quo: Hvis der ikke er meget gode argumenter for noget andet, skal vi bevare det vi allerede har. Affødt af denne sprogpolitiske konservatisme, kommer diskussionen ikke så meget til at stå om det objektive valg mellem mere eller mindre engelskindflydelse, men snarere om hvad det egentlig er vi allerede har og om en given sprogpolitisk linje er en støtte for det vi har eller for en indførelse af noget nyt. Dette kommer tydeligst til udtryk ved at mange informanter skelner mellem at importere engelske ord for ord vi allerede har på dansk og det at lave nye danske ord for noget der hedder noget på engelsk. I begge tilfælde plæderes der for at man skal lade være med det nye altså lade være med at lave danske ord for noget der har et etableret engelsk navn, og lade være med at bruge engelske navne for noget der har et etableret dansk navn. Ingen argumenterer for at vi skal have engelske ord for noget som vi allerede har et dansk ord for. Hvis informanterne argumenterer for engelske ord, er det netop ved at sige at det engelske ord betyder noget andet end det tilsvarende danske ord. Det interessante for en holdningsundersøgelse er at informanterne ikke svarer med en umiddelbar og overordnet holdning til om der er for mange engelske ord, og om der skal laves danske afløsningsord. I stedet svarer de ved at opstille to kategorier, de nødvendige og de unødvendige lån, og udtrykke positive holdninger til den første gruppe og negative til den anden. Jeg mener man kan kalde dette en tautologisk kategorisering; de nødvendige og de unødvendige ord er jo netop ikke kendetegnet ved objektive kriterier, men ved de positive henholdsvis negative holdninger der er knyttet til dem. Informanternes holdning til engelske importord og til afløsningsord må derfor opfattes som både positive og negative, ikke som polære positive eller negative. Debatten forflyttes og kommer til at stå om hvilke ord der tilhører de to kategorier er sustainable, fx overflødigt når vi har det danske ord vedvarende? Eller har sustainable andre (bi)betydninger? Det tætteste man kommer på et objektivt kriterium der kan skille de nødvendige importord fra de unødvendige, er at de ofte er sammenfaldende med begreber for konkreter over for abstrakter. Nye opfindelser, konkrete objekter man kan tage og føle på (fx computere), kommer til verden uden et navn. Når vi importerer dem, importerer vi et terminologisk tomrum som det ikke er noget problem at fylde med et engelsk ord flere informanter argumenterer faktisk for at det ville være overflødigt og skadeligt at opfinde vores eget, nationale ord for det. Omvendt forholder det sig med ord for abstrakter som vi formodes altid at have kendt. Her er det engelske ord blot en slags ny fla- 11

ske til den gamle vin. Særligt reklame- og managementverdenen fremdrages for deres brug af engelske ord for abstrakter og altid med negativ holdning: [De skifter hele] vokabulariet ud hvert år - altså fordi - det skal lyde smart og de skal helst lige være et hestehoved foran kunderne. [ ] Så de har altid nogle nye ord for nogle ting og så sidder kunden neej - det vil han gere betale to tusind kroner for i timen ikke. [3;5:45-6:15] 1 Ud fra abstrakthedskriteriet kan vi således forkaste sustainable som overflødigt og forvente at der knyttes negative holdninger til det. Imidlertid er der adskillige eksempler på at det engelske ord foretrækkes for abstrakte begreber, netop fordi det udpeger særlige facetter: Der er et ord der hedder issue [ ] Jeg synes jeg mangler et øh dansk ord for det ord -- Altså et emne kan man kalde det men det er det ikke kun et issue det kan også det er også et problem nogle gange: There's an issue with this we have to address. Man siger jo ikke der er et emne som vi øh nødt til at adressere for eksempel. [ ] Et issue er sådan et nuanceret øh blanding af emne og problem og sådan noget så jeg synes jeg savner et ord for det på dansk. [32;1:50-2:20] Ét svar bringer på fornem vis flere af de underliggende diskussioner frem, og det bringes der derfor her et omfattende uddrag af. Det beskrives i svaret både hvordan de engelske ord ligger ligefor, og hvordan de kan være mere præcise end et tilsvarende dansk ord, det kræver en hel sætning at forklare det samme på dansk. Samtidigt beskrives det hvordan de engelske ord er bullshit-ord, managementord, og hvordan de kan gøre en præsentation uhåndgribelig : Informant: Interviewer: Informant: Interviewer: Informant: jeg tænker faktisk tit over det, fordi jeg somme tider også når jeg skriver en præsentation for min afdeling, så tænker jeg, nu vil jeg ikke stå der og snakke engelsk hele tiden fordi jeg vil gerne tale dansk ikke men alligevel så popper det jo ud de der ord vi kalder dem bullshit-ord fordi det er sådan nogle managementord tit som som er oppe i tiden eller trendy eller hvad vi vil sige. Og så -- ja så [ ] har de en ganske bestemt betydning og de er aldrig rigtig lige, den betydning er aldrig rigtig lige blevet fanget på dansk det ville i hvert fald blive et meget langt ord eller en sætning og så er det nemmere lige at bruge det der ord på engelsk som ingen formentlig helt præcis ved hvad betyder, men det har [alligevel], man har sådan en fornemmelse af at det er det det betyder. [ ] er det noget skidt? øh er det noget skidt øh somme tider synes jeg det er lidt irriterende. Øh det kommer meget an på hvordan man bruger det. Der er nogle kolleger som jeg synes taler for meget i den slags ord. mm. fordi det udvander lidt øh det bliver for mig bliver det meget overfladisk nogle gange så har man brug for at vide hvad er det så det her betyder hvad er det jeg kan tage med hjem. Hvis vi alle sammen bruger ord som vi har en fornemmelse af hvad betyder, men vi ikke rigtigt præcis ved hvad betyder -- så kan det godt blive noget overfladisk. 1 Tallene i skarp parentes giver information om citaterne. Fx [2;4:35-4:42] betyder at citatet kommer fra interviewet med informant nummer 2, og at det strækker sig fra ca. 4 minutter og 35 sekunder inde i samtalen til 4 minutter og 42 sekunder. Udskrifterne er tilpasset almindelig ortografi og til dels almindelig tegnsætning. En tankestreg ( ) angiver en kort pause. 12

Interviewer: Informant: Interviewer: Informant: mm. øh også når man skal kommunikere en en - en strategi eller en vision eller et eller andet til afdelingen. Hvis det er sådan fyldt af alle de her ord sustainable og alle de der ord som bruges meget i tiden ikke så bliver det meget øh uhåndgribeligt. mm. hvad betyder det egentlig. [ ] Interviewer er det det du mener når du siger at der bruges for mange ord - Informant: ja det det er det jeg mener og [ ] også fordi vi [ ] taler og skriver så meget engelsk så bruger vi jo også engelske ord som der sagtens findes på dansk -- det var derfor der var sådan øh jeg tøvede lidt da du [ ] bagefter spurgte om det der med om vi burde oversætte de engelske ord. Jeg synes det er fint at en computer hedder en computer jeg har ikke brug for at den skal nu hedde en øh Interviewer: Informant: Interviewer: Informant: datamat. ja datamat altså [ ] det har jeg intet problem med fordi det er ligesom et accepteret udtryk, en computer er en computer, det er fint. Jeg har heller ikke noget problem med at det hedder camping eller joggingtøj eller vi har jo mange af sådan nogle udtryk ikke. ja. men jeg synes at når der når vi har et ord som vi lige så vel kunne bruge på dansk, så synes jeg vi skulle bruge det danske fordi jeg tror [ ] at man er mere præcis eller mere klar i sin kommunikation hvis man bruger fælles[uforståeligt] som vi har. [ ] Informant: jeg har ikke brug for, er det ikke på Island de oversætter alle ord til islandsk. Interviewer: i øh meget mere end vi gør i hvert fald. Informant: stort set i hvert fald ikke. Interviewer: ja. Informant: der hedder en computer heller ikke en computer og sådan noget. Interviewer: nej Informant: det synes jeg ik altså sådan et behov har jeg ikke. Interviewer: nej. Informant: det er mere almindelige udtryk som vi har i forvejen. Interviewer: når vi har ordet i forvejen så er der ingen grund til at at tage et engelsk ind i stedet for der erstatter det Informant: nej det synes jeg ikke. Interviewer: men mere for Informant: ja holde fast i det danske sprog Interviewer: mm. Informant: det synes jeg ellers skulle vi vedtage at tale engelsk. [36;6:45-9:45] At uddrage en holdning Konklusionen er altså at informanterne er både positive over for engelsk og negative over for engelsk, deres positive eller negative holdning afgøres af hvordan holdningsobjektet engelskindflydelse konstrueres. Skal man trods alt forsøge at uddrage en eller anden form for entydig positiv eller negativ holdning, må den gå i retning af det engelskpositive. Man finder kun ganske få informanter der argumenterer for at der skal konstrueres danske afløsningsord for engelske lån, som den flg.: 13

Jeg [er] i virkeligheden fortaler for at man skal prøve at bibevare det danske ikke, og [ ] opfinde nye ord til det ikke. Men jeg vil slet ikke sige mig selv undtaget, for jeg bruger desværre alt for mange engelske udtryk. [2;4:35-4:42] Argumentet for at opfinde nye ord i det sidste eksempel er meget sigende at bibevare det danske altså et argument for status quo. Omvendt finder man mange argumenter imod at engelskindflydelsen er for stor og imod at lave afløsningsord. Et hyppigt argument er at det letter den internationale kommunikation at have en international (engelsk) fagterm; eller måske rettere at det ville være en ulempe for danske virksomheder at skulle bruge to forskellige fagtermer, én i national kommunikation, én i international: Det er også lidt ud fra filosofien at jeg ikke mener at vi behøver at lave nogle nogle ord opfinde nogle ord som virker fuldstændigt malplacerede når når andre bruger de her [engelske] ord. [25;5:54] Igen noget man kunne opfatte som et argument for status quo. Bemærk i øvrigt beskrivelsen af afløsningsordene som fuldstændigt malplacerede, igen kan man påstå at holdningen til tankeobjektet indgår som en del af beskrivelsen af det. På trods af sin hyppighed er ønsket om status quo dog ikke enerådende. Det nationale og sproget som rødder til fortiden bringes også på banen, bl.a. med kommentarer som: Det vil vel nødvendigvis give en følelse af fællesskab når man taler det samme sprog og [ ] ens modersmål er vel det sprog man bedst kan udtrykke følelser på. [29;8:35-8:40] Jeg tror det [dansk] får en renæssance igen, så bliver der en opinion mod alt det engelske, [og så] kommer det til at bevæge sig i en anden retning igen. Jeg tror det er ligesom med navne ens forældres navne det vil man ikke give sine børn, det synes man, de er umoderne. Bedsteforældres navne og den slags, det er mere trendy så det er mere de navne der bliver givet til ens børn, og tilsvarende vil det også være med vores sprog tror jeg. Der bliver en reaktion mod alt det Mtv ske. [27;1:12] Engelsk repræsenterer altså det moderne, men også det moderigtige. Og mens det moderne, det der tilhører den moderne verden, vel altid er relevant, bevæger moden sig i bølger. Afløsningsord Specielt med hensyn til afløsningsord udspiller der sig en interessant debat. Adskillige informanter nævner at afløsningsord ikke kan indføres fordi det engelske ord allerede har vundet hævd: Det er også et spørgsmål om vaner ikke altså du nævnte selv mail før ikke [ ] om man siger mail [eller] e-post [ ] og den der e-post kom bare for sent ikke så mail er ligesom blevet integreret [ ] som et dansk ord ikke. [ ] Jeg tror simpelthen det er fordi de er kommet for sent. Altså for eksempel e-posten, den kom bare for sent altså man havde haft mailsystemer og havde hørt om e-mail, [ ] i hvert fald i min verden havde jeg brugt det i flere år inden 14

at jeg ligesom fandt ud af at okay der er nogle der kalder det e-post, så syntes jeg det lød sådan helt vildt jævnt. [2;7:15-8:13] Jeg synes det er i orden man prøver at finde et dansk ækvivalent der passer til eller øh der matcher, altså for eksempel e-post [ ] det er fedt nok give it a try altså og kom af sted med den og få den lanceret hurtigt så øh så den har en chance for at vinde indpas i Danmark, og hvis den ikke går jamen så har jeg det helt fint med [engelsk]. [12;8:55-9:10] Andre nævner derimod at afløsningsord opstår spontant, og at vi ikke kan skabe ordentlige afløsningsord før vi er bekendt med tingen; og dermed at en succesfuld introduktion af afløsningsord ikke handler om at være tidligt ude, men om at se tiden an: Sådan som jeg oplever det er at der kommer et nyt ord og et nyt begreb som vi får ind som er engelsk [ ] så efterhånden som det udvikler sig vi tager det til [os] og vi forstår meningen med hvad det ord og det begreb betyder så bliver det fordansket på en eller anden måde. [14;8:13-8:20] Nogle gange opstår de ord jo alligevel af sig selv kan man sige. Nogle gange så bliver det jo så slang eller jargon eller hvad ved jeg [ ] så er der nogle unge der lige pludselig [ ] tager engelske ord og fordansker [dem]. [3;8:35-8:40] Konklusion I det forudgående har jeg præsenteret resultater fra to undersøgelser af danskernes holdninger til engelskindflydelsen på dansk. Resultaterne adskiller sig fra hinanden dels i deres grad af detaljerigdom, dels i deres grad af entydighed. I den entydige, men detaljefattige, undersøgelse fandt vi at der blandt danskerne som helhed betragtet er nogenlunde lige så mange der mener at der bliver for mange engelske ord som der er der mener det modsatte. Til gengæld er der nogen overvægt af dem der er modstandere af at indføre afløsningsord for de engelske lån et tilsyneladende dilemma. I den detaljerige, men flertydige, undersøgelse fandt vi at holdningen til engelskindflydelsen først og fremmest afhænger af hvordan engelskindflydelsen konstrueres retorisk. Hvis de engelske ord bliver betragtet som allerede eksisterende, ses der generelt positivt på dem, hvis de omvendt betragtes som nye tildragelser, overtagelser hvor vi allerede har et dansk ord, ses der negativt på dem. Der kunne dog fremdrages visse typiske argumenter ved siden af dette om sproglig status quo, først og fremmest et om national og historisk kontinuitet. Holdningen til danske afløsningsord er generelt negativ om end ikke totalt fordømmende. Der er delte meninger om hvordan man bedst får et afløsningsord til at slå igennem: Nogle mener at man skal være hurtigt ude (proaktiv) med at lancere danske afløsningsord inden den engelske indflydelse har bidt sig fast. Andre mener at af- 15

løsningsordene opstår spontant efterhånden som vi lærer tingen at kende evt. som en legende opposition til engelsk. Sammenfattende må man konkludere at hvis en sprogpolitisk linje skal have succes, skal den præsenteres som en fortsættelse af det allerede eksisterende. Og hvis den ikke kan præsenteres som sådan, må man i det mindste være forberedt på at imødegå et argument om sproglig status quo. Litteratur Bourdieu, Pierre (1986 [1979]): Distinction a Social Critique of the Judgement of Taste, London: Routledge. Dahl, Henrik (1997): Hvis Din Nabo Var en Bil, København: Akademisk Forlag. Douglas, Mary (1996): Thought Styles, London: Sage. Hewstone, Miles & Wolfgang Stroebe (2001): Introduction to Social Psychology, Oxford: Blackwell. Kristiansen, Tore (2005): Engelsk i dansk sprog og sprogsamfund: rapport fra en landsdækkende meningsmåling, Danske Talesprog bind 6: 139-169. Kristiansen, Tore (red.) (under udgivelse): Rapport over Moderne Importord i Sprogene i Norden, E3. Kristiansen, Tore & Lars Vikør (red.) (under udgivelse): Rapport over Moderne Importord i Sprogene i Norden, E1. Preisler, Bent (1999a): Engelsk Ovenfra og Nedenfra: Sprogforandring og Kulturel Identitet, i Niels Davidsen-Nielsen, Erik Hansen & Pia Jarvad (red.): Engelsk eller Ikke Engelsk? That is the Question, København: Gyldendal Preisler, Bent (1999b): Danskerne og det Engelske Sprog, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Thøgersen, Jacob (under udgivelse): Rapport over Moderne Importord i Sprogene i Norden, E2, Danmark. 16