Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie
Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt som person og som en del af plejefamilien, herunder tage hensyn til følgerne af anbringelsen og andre særlige behov. Kan understøtte stabilitet og sammenhæng i plejebarnets liv og drage omsorg for et barn i pleje.
Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling og fremlæggelser af gruppearbejdet. 11.15 12.15 Rosa 12.15 13.00 Frokost 13.00 14.00 Plejebørns tilknytningsmønstre 14.00 14.15 Pause 14.15 15.15 Gruppearbejde og opsamling. 15.15 16.00 Opsamling og afrunding på dagen
Spørgsmål Hvordan tror I det er at være pleje/aflastningsbarn?
Fra barn til barn i pleje Den første svære tid den velforberedte flytning den uventede flytning den ubesværede flytning
At flytte mennesker Fantasi-rejsen
Gruppearbejde Hvordan oplevede I at blive flyttet? - hvad var sværest? - hvad var lettest? Tag barneperspektivet og diskuter, hvordan I forestiller jer et barn kunne tænke sig at blive modtaget i en plejefamilie? Tag barneperspektivet og diskuter, hvordan I forstiller jer at egne børn kan forholde sig til at modtage et pleje/aflastningsbarn i familien.
Roller, regler, normer og dagliglivets selvfølgelige rytmer Forskning viser, at krav om total adfærdsforandring om tilpasning til en snæver norm for normalitet avler frustration og modstand, og i sidste ende kan være skadelig for individets, her plejebarnets selvværd, livsglæde og udviklingsmuligheder såvel som for dets integration. (Delanty 2003, Kelly & Gates 2013)
Gensidig tilpasning er ikke noget, man gør én gang for alle, men en kontinuerlig proces, som fordrer løbende inddragelse af og hensyntagen til barnets oplevelse af og ønsker til livet i plejefamilien.
Identiteten som barn i pleje ikke noget man har inde i sig de andres blik genstand for professionelt samarbejde og kampe andre som mig
Filmen om Rosa
Frokost
Plejebørns tilknytningsmønstre Hvad forstår I ved tilknytning?
Tilknytningsmønstre Tilknytningsteori er oprindeligt udviklet af psykoanalytikeren John Bowlby. Vi taler om 2 tilknytningsmønstre: Tryg tilknytning. Utryg tilknytning.
Tryg tilknytning Forældreomsorgen er omsorgsfuld, barnet anerkendes, spejles, trøstes og afstemmes følelsesmæssigt, barnet stimuleres og tilskyndes til at opdage og udforske verden, barnet beskyttes og dets basale behov dækkes. Barnet søger sine omsorgspersoners omsorg, beskyttelse og accept ift. at udforske verden. Barnet kalder på behovstilfredsstillelse. Barnet viser basal tillid til, at andre vil det noget godt. Barnet skelner imellem sine trygge omsorgspersoner og fremmede.
Utryg tilknytning Utryg afvisende undgående tilknytning Utryg ængstelig ambivalent tilknytning Utryg desorganiseret tilknytning
Afvisende/undgående tilknytning Forældreomsorgen er præget af distance, afvisning, fordømmelse og kritik. Forældrene har overladt barnet til sig selv i for høj grad. Forældrene er ikke følelsesmæssigt tilgængelige. Barnet kan opleve sig devalueret, ignoreret, ikke god nok. Slutteligt holder barnet op med, at søge kontakt og vil finde måder, at selvregulere, trøste og stimulere sig selv. Selv hvis barnet bliver bange, vil det undgå, at vise sit behov for beskyttelse og tryghed. Barnet vil over tid have en oplevelse af ikke, at have brug for andre og evt. isolere sig.
Ængstelig ambivalent tilknytning Forældreomsorgen er præget af uforudsigelighed. Forældrene er ofte mere optaget af egne indre tilstande. Forældrene fremstår ustabile som omsorgspersoner og det er uvist for barnet om det mødes med trøst og stimulering eller ej. Barnets mestringsstrategi bliver at skrue op for tilknytningsadfærden og være konstant årvågen og insisterende ift. at få forældrenes opmærksomhed. Barnet klamrer sig til omsorgspersonerne og evt. andre voksne og er meget appellerende ift. at få omsorgen, samtidig har barnet svært ved at modtage omsorgen, da den underliggende ængstelighed og manglende tillid til, at få dækket sine behov overtager. De forventer at blive afvist.
Desorganiseret tilknytning Forældreomsorgen er præget af kaos, uforudsigelighed, involverer evt. vold, overgreb, trusler, straf, skift mellem ekstreme mentale tilstande. Barnet har svært ved, at finde en brugbar mestringsstrategi, da forældrene, som barnet søger tryghed ved, samtidig er farlige for barnet. Barnets indre er kaos, barnet har ingen tillid til at andre vil det noget godt, barnet bliver hypersensibelt, manglende fornemmelse for fare, manglende evne til at mærke sig selv, kan have mange følge påvirkninger ift. mental og fysisk trivsel og sundhed.
Når vi taler om tilknytningsforstyrrelser, er der tale om svigt i omsorgen Fysisk Psykisk Aktivt Vold, seksuelle overgreb Ydmygende tiltale, fastlåst negativ rolle Passivt Mangel på mad/drikke. Mangel på hjælp med grundlæggende hygiejne som ren ble, rent tøj osv. Understimulering, fravær af udviklingsfremmende voksenrelation
Camilla og Sofie
I skal have Camilla i pleje. Gruppearbejde Hvilket tilknytningsmønster er mest dominerende hos Camilla, og hvad ser I af andre tilknytningsmønstre hos hende? Hvordan vil I møde et barn som Camilla? Hvilke ressourcer ser I hos Camilla? Hvor kan I blive udfordret?
Refleksionsspørgsmål til logbog Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hvad har jeg fået af ny viden i dag? Hvad har undret mig? Hvilke begreber var de vigtigste i dag?
Afrunding på dagen Hvad har dagen bragt?
Afslutning på dagen Hjemmearbejde til næste gang: - Beskriv hvordan du forstår mentalisering. Beskriv en episode, hvor du mentaliserede. Artikel: Anerkendelse eller ros, en lille men vigtig forskel, af Lanneia Meldgaard. Tak for i dag, kom godt hjem.