Velkommen til undervisning.
Hvad er demens?
Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens Depression Delir Alkohol Medicinpåvirkning Demens Alzheimers demens Frontallaps demens Lewy Body demens Blodpropsdemens Andre demens typer.
Fordeling af demenstyper. Alzheimer 62 % Blodpropsdemens 17% Blandet alz og blpr.d 10% Lewy Body 4% Frontotemporal 2% Parkinson med demens 2% Andre 3%
De fleste befolkningsundersøgelser viser, at lidt flere kvinder end mænd udvikler demens - også når der tages højde for, at kvinder har en højere middellevealder. Demenssygeplejerske,Tinna Klingberg, Aalborg kommune.
Kan demens forebygges? Nej, risikoen kan nedsættes. Udfordre hjernen Motion Kost Depression Rygning.
Når man bliver ældre ser man at reaktionstiden Hvad er og derved ikke indlæringen demens. går langsommere Længere tid om at skifte fra en intellektuel opgave til en anden. Øget trætbarhed, Behov for hyppigere pauser Langsommere informations bearbejdning, vanskeliggøres ved: Dårligere betingelser for sansning (hørelse og syn) Informationer gives med for stor hastighed /Skift mellem mange forskellige indtryk Man bliver lettere distraheret (flere taler på samme tid, mange visuelle signaler)
Sprog Praktiske færdigheder Genkende og tyde Hukommelse Planlægning og dømmekraft. Styrker og svagheder.
Demens. Adfærd Frontale funktioner: Impulsstyring Dømmekraft/ situationsfornemmelse Koncentrationsevne og overblik Planlægning
Demens. Amnesi, hukommelse: Arbejdshukommelse /kortidshukommelse Langtidshukommelse mv.
Demens. Genkende og tyde : Finde vej Brug af genstande Betydning af genstande.
Demens. Praktiske færdigheder: Sammensatte handlinger Rækkefølger. Praktiske handlinger.
Demens. Sprog: at finde ord at danne sætninger at læse at stave at forstå andres tale
Demens. Derudover.for at stille diagnosen: Skal have stået på i 6 mdr. Ingen konfusion.
De pårørendes sygdom ja men Hvordan føles det for personen med demens? At være spærret inde Frygt for at blive forladt For at blive kontrolleret For ydmygelse Følelse af at blive forfulgt At være truet på sin identitet At være mærkelig At være ekskluderet Føler vrede over demensen Vrede over andres reaktioner Føler sig nytteløs, værdiløs Følelse af dyb forvirring. Vil ikke lægge familien til byrde.
Der er sådan en forfærdelig tristhed i mig. Jeg er blevet usikker på min familie og mine venner, bange for at være til besvær, bange for, at de er irriterede på mig over mine bestandige mangler, mine pengeløshed, min faren omkring og besøgen dem Der er angst i mig. Jeg er bange for alt hvad der ligger forude. Om aftenen er jeg bange for, om jeg kan finde ud af at stå op næste morgen og gå i bad og finde tøj og ordne hår og ansigt. Bange for om jeg får gjort hvad jeg skal (Kirstens Dagbog)
Hvordan stilles diagnosen? Kan kun stilles ved at tale med patienten og de pårørende Objektiv undersøgelse CTscanning -Blodprøver
Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig diagnose: Mentale funktionssvigt opfattes som et nederlag forbundet med skam og skyld hos både personen med symptomerne og hos pårørende. Tidlige symptomer er ofte uspecifikke Manglende viden hos sundhedspersonale. Manglende sygdoms indsigt, enten som symptom eller som forsvarsmekanisme. Personen omskriver sine problemer til somatiske klager. Personen har ofte en velbevaret social facade. Symptomerne kan ligne psykiatri (ved frontallaps demens.)
Depression:
Demenssygeplejerske,Tinna Klingberg, Aalborg kommune.
Demenssygeplejerske,Tinna Klingberg, Aalborg kommune.
Demenssygeplejerske,Tinna Klingberg, Aalborg kommune.
Demens medicin. Acetylcholinesterasehæmmere. Aricept Donepresil Reminyl Exelon Mermantin. Ebixa Mermantine
Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens Depression Delir Alkohol Medicinpåvirkning Demens Alzheimers demens Frontallaps demens Lewy Body demens Blodpropsdemens Andre demens typer.
Demens. Når ældre bliver pludseligt rundt på gulvet, skyldes det ofte at man er fysisk syg snarer end psykisk syg.
Ved delir ses: Demens. Opfatter omgivelserne på en forvrænget måde, Synshallucinationer og vrangforestillinger Forstyrrelse i døgnrytmen Forandringer i opmærksomhedsniveau / koncentrationsevne. Hukommelsesproblemer( kortids), desorienteret i tid og sted. Motorisk uro eller apatisk.(stille delir) Følelsesmæssigt forstyrrede. Tilstanden ændres hurtigt. Tilstanden er hurtigt indsættende.
Demens. Årsager til delir: Infektioner, Feber. Medicin, forkert eller for meget. Dehydrering og skæv salt balance (forhøjet natrium bla.) Blodmangel Forværring af KOL/ rygerlunger. Hård mave. Hjerte kredsløbs-lidelser (for lavt BT, hjerterytmeforstyrrelser.) Cerebrale påvirkninger / påvirkninger af hjernen. (blødninger og infarkter)
Depression: Tristhed, nedsat appetit, nedsat initiativ, dårligere hukommelse, dårligere koncentrations evne. Ændret søvnmønster.