Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det betyder, at eleverne dermed har sværere ved at opnå en flydende og automatiseret læsning. Derfor skal vi være meget opmærksomme på de tegn, der viser at en elev kan være i risiko for at udvikle ordblindhed. Vi har derfor valgt at udarbejde en vejledning om ordblindhed, så det bliver tydeligt, hvordan vi på skolen forstår ordblindhed, og hvordan vi arbejder med at inkludere og støtte ordblinde elever: På Hanssted Skole definerer vi ordblindhed således:.dysleksi er: Store vanskeligheder med ordafkodning og retskrivning på grund af et svigt i det fonologiske system (Høien,2015:17). Ordblindhed (dysleksi) er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip (Elbro, 2007:72). Charlotte Gundersen/Læsevejleder på Hanssted Skole Tegn på ordblindhed (forebyggende testning og undervisning) Screening: 0.klasse: Sprogvurdering 1.klasse: OS64 2.klasse: National test i læsning 3.klasse: Diagnostisk Staveprøve 4.-9.klasse: National test i læsning i 4.-6. og 8. Klasse. Individuelle test: 0.-2.klasse: Elbros lister 2. klasse Bogstavprøve 1-2 Ordlæseprøver 1-2 Sætningslæseprøver 1-2 Tekstlæseprøver 1-3 IL-prøver Ordblinderisikotesten (ved stærkt bekymrende læsevanskeligheder, efter andre test er taget) 3.-9. Klasse: Ordblindetesten (UVM) (ved stærkt bekymrende læsevanskeligheder, efter andre test er taget) Testbatteriet Elbros lister Diagnostisk Staveprøve
IL-prøver Sætningslæseprøve 2 (3.kl) Tekstlæseprøve 3-8 ST3-8 Læsekonference: Maj/Juni hvert år afholdes der læsekonferencer i 2.-4.-6. og 8. klasse med udgangspunkt i de nationale test i læsning. Tilstede vil være klassens dansklærer, en læsevejleder og en leder. Undervisning/forebyggende indsats: Generelt over hele året indlægger lærere og ressourcelærere niveaudelte hold, læsebånd, differentierede materialer, læsekursus mm. i årsplanlægningen i samarbejde med læsevejledere. Handleplan og Evaluering: Elevernes progression og udvikling følges. Ved bekymring om ordblindhed tager læsevejleder yderligere test, udarbejder handleplan med tiltag og deltager evt. på netværksmøde eller skolehjemsamtale med lærere og forældre. Det er ressourcelærere og faglærere, der planlægger og udarbejdet en særlig undervisning i samarbejde med den tilknyttede læsevejleder samt sørger for, at eleven anvender digitale hjælpemidler og bliver medlem af NOTA. Følgende test kan tages af læsevejleder i forbindelse med evaluering: Elbros ordlister, Diagnostisk staveprøve, Lixtekster. Undervisningsministeriets ordblindetest tages kun i marts måned. Lærere og ressourcelærere følger op på forældresamarbejdet og holder løbende møder med forældre til de børn, der er særligt fokus på, og ved overgang til næste klasse, videreformidles viden og resultater til ressourcecenter og kommende lærere. Forbyggende indsatser i undervisningen: 0.klasse: Der arbejdes intensivt med fonologi (bogstav/lyd) i 0. klasse. Det er mindstemålet, at eleverne kan alle bogstaver og lyde inden sommerferien. Hovedmålet er, at mange af eleverne er kommet i gang med den første læsning. August: Fokus på bogstavernes navn, form, lyd og håndbevægelse. September: BH-lederne afholder obligatorisk sprogtest. Alle elever gruppetestes. Hvis eleverne ligger i særlig eller fokuseret indsatsgruppe samt i generel indsatsgruppe under 20% bliver de testet individuelt. Oktober: Der afholdes møde mellem læsevejleder, leder, talepædagog og bh. klasseledere om de børn, der efter den individuelle test stadig ligger i særlig, fokuseret eller generel indsats gruppe under 20%. På mødet lægges strategier for det videre arbejde med eleverne. Møde mellem bh. klasseledere og forældre til de ovennævnte børn. Mødets fokus er formidling af resultatet af sprogtesten samt hvordan lærere og forældrene kan hjælpe barnet både i forhold til bogstavkendskab og sprogforståelse. Januar: En læsevejleder deltager på forældremøde i 0. klasse - og informerer om læsestimulering. Den systematiske gennemgang af alle bogstaver færdig. Der bliver brugt Stav 0. Alle børns aktuelle bogstavkendskab testes og børnene inddeles derefter i 3 hold efter deres kunnen. Resten af året arbejdes der holdinddelt med Alkalær systemet: Søde ord. Børnene arbejder individuelt både med papiropgaver, læsebøger og Ipads. BH-ledere og ressourcelærere følger op på forældresamarbejdet og holder løbende møder med forældre til de børn, der er særligt fokus på, og ved overgang til næste klasse, videreformidles viden og resultater til ressourcecenter og kommende lærere. 1.klasse: I 1. klasse arbejdes fortsat med fonologi. Alle bogstaver gennemgås igen, mens læsningen stille og roligt
går i gang. Her vil der være øget fokus på, at alle elever kommer med fra start. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der blive tilbudt læsekursus med ressourcelærere på klassetrinnet. Endvidere arbejdes med individuel læsning. Ved slutningen af 1. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 5-10. September: En læsevejleder deltager på første forældremøde i 1. klasse - og informerer om den første læsning. December: Dansklærer tager en OS64 test. Dansklærer retter og vurderer OS64. Februar: Der afholdes et møde med læsevejleder, evt. leder om resultater af OS64. Ved slutningen af 1. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 5-10. 2.klasse: I 2. klasse arbejdes med den fortsatte læsning, og mere litteraturarbejde og grammatik. Her vil også blive tilbudt differentieret læseundervisning, hvis elever ikke er på niveau. Der arbejdes ligeledes med individuel læsning, så alle elever kommer videre fra sit eget læseniveau. September: En læsevejleder deltager på første forældremøde i 2. klasse - og informerer om læsning. Februar/april: National test i læsning for 2. klasse afholdes af dansklærer. Maj/juni: Læsevejlederne vurderer resultater, laver dagsorden til og afholder læsekonference med dansklærer og leder. Referat fra konferencen skrives af læsevejleder. Ved slutningen af 2. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 10-15. 3. klasse: I 3. klasse forventes det, at læsningen automatiseres. Der arbejdes løbende med individuel læsning og grammatiske opgaver. Ligesom litteraturarbejde og egne tekstproduktioner prioriteres. September: Læsevejleder laver en screening for ordblindhed på trinnet. November: Læsevejleder vurderer screening og indkalder til møde med dansklærer og evt. leder om resultater. Referat fra mødet skrives af læsevejleder. Ved slutningen af 3. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 15-20. 4. klasse: Der arbejdes med differentieret egen læsning og grammatik - ligesom krav til emner, projekter og tekstproduktioner differentieres. Ved slutningen af 4. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 20-25. Februar/april: National test i læsning for 4. klasse afholdes af dansklærer. Maj/juni: Læsevejlederne vurderer resultater, laver dagsorden til og afholder læsekonference med dansklærer og leder. Referat fra konferencen skrives af læsevejleder. Ved slutningen af 4. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 20-25. 5. klasse: Der arbejdes med differentieret egen læsning og grammatik - ligesom krav til emner, projekter og tekstproduktioner differentieres. Ved slutningen af 5. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 25-30. 6. -9. klasse: Der arbejdes med differentieret egen læsning og grammatik - ligesom krav til emner, projekter og tekstproduktioner differentieres. Ved slutningen af 6. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 30-35. Februar/april: National test i læsning for 6. og 8. klasse afholdes af dansklærer. Maj/juni: Læsevejlederne vurderer resultater af nationale test i læsning for 6. og 8. klasse, laver dagsorden og indkalder til og afholder læsekonference med dansklærer og leder. Referat fra konferencen skrives af læsevejleder. Ved slutningen af 7. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 35-40. Ved slutningen af 8. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 40-50. Ved slutningen af 9. klasse forventes det, at eleverne kan læse lix 50-60. Hvordan er vores procedure for udredning af ordblinde elever?
Følgende elever testes med ordblindetesten fra ministeriet: Elever som igennem indskolingen har vist og fortsat viser store fonematiske vanskeligheder og Elever som har modtaget direkte og systematisk undervisning i bogstav/lyddelen. Der skal være en mistanke om, at elevens problematik er rettet mod store vanskeligheder med den fonematiske del. Procedure: Lærerteamet beslutter i samarbejde med læsevejleder og forældre om eleven skal testes med individuelle test og ordblindetesten fra UVM. Ønsker forældrene, at ordblindetesten skal gennemføres, skal de skrive under på en bemyndigelseserklæring. Det er læsevejlederen, der foretager ordblindetesten samt individuelle test, der kan give et uddybende billede af elevens læsevanskeligheder. Ordblindetesten må først tages fra slutningen af 3. klasse, og den kan kun tages i april/maj måned. Resultatet af testene lægges i klasseloggen og kan hentes frem af PLRC-koordinatorerne. Efter testen holdes der et møde med forældrene om udfaldet af testen. På mødet fremlægger lærerteam (evt. læsevejleder) forslag til en fremadrettet handleplan der også indbefatter andre digitale værktøjer (hvis eleven er ordblind). Endelig handleplan udarbejdes af lærere og ressourcelærer og Iægges i klasseloggen. I handleplanen skal det være tydeligt, hvordan rollefordelingen vedrørende arbejdsopgaver er fordelt. Eleven/lærerteam tilmeldes NOTA. Tilmeldingsseddel fås hos læsevejlederen. Eleven modtager et kursus i CD-ord og andre digitale værktøjer af en læsevejleder som en del af en ordpatrulje. Hvis lærerteamet har brug for et kvik-kursus i CD-ord/digitale værktøjer kan de lave en aftale med den tilknyttede læsevejleder. Efter endt elevkursus kan forældrene blive inviteret til et lille kursus i CD-ord og brug af indtalingsprogrammer til noter. Eleven underviser forældrene sammen med læreren og evt. læsevejlederen. Der fastsættes løbende evalueringsmøder med elev/forældre. Det er læreteamets ansvar at indkalde til møderne. Læsevejlederen følger op på arbejdet med den enkelte ordblinde elev, både ift. undervisning og ift. arbejdet med CD-ord. Hvis der opstår problemer med computeren henvender lærerteamet sig til den ansvarlige for IT på skolen. Hvad gør vi som skole for at inkludere og støtte elever med ordblindhed? Det er vigtigt - At eleverne opdages og støttes så tidligt som muligt At eleverne skal have den særlige opmærksomhed, hjælp og hjælpemidler, de har brug for for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet, og for at blive så dygtige, som de har potentiale til. I det daglige arbejde med elever med læse/stavevanskeligheder arbejdes der på 3 niveauer: Det selvstændige niveau: Eleven læser tekster på selvstændigt niveau for at automatisere sin læsning og opnå en flydende læsning med god forståelse af det læste. Eleven skal kunne læse over 90% af ordene, for at opnå en god forståelse af det læste. Dette niveau tilgodeses ved aftale med forældrene om udlevering af en hjemmemappe. Eleven arbejder i mappe 4 x ugentlig. Dansklæreren følger op på mappen hver 14. dag. Arbejdet på selvstændigt niveau kan
også foregå i understøttende undervisning. Undervisningsniveau: Eleven trænes i læsning af tekster der er lidt sværere end selvstændigt niveau, for at træne mere fleksible afkodningsstrategier. Fokus er rettet mod at give eleven støttestrategier som eleven profiterer af at bruge. Eleven skal kunne læse 80-90% af tekstens ord for at teksten er egnet til undervisningsbrug. Dette tilgodeses ved materialevalg, holddeling eller ved supplerende undervisning (små hold). I elevens handleplan beskrives mål, tiltag, materialer og evaluering af tiltag. Frustrationsniveau: Eleven kan læse mindre end 80 % af teksten og har derfor ikke mulighed for at opnå en sikker forståelse af det læste. Eleven tilbydes brug af CD-ord, for at læse tekster der er ud over undervisningsniveau dermed også tekster på alderssvarende niveau for at kunne deltage i litteratursamtaler samt få udvidet ordforråd og begreber svarende til elevens alder. I den daglige undervisning skelner vi mellem læsetræning og litteraturarbejde. Læsetræning kan dermed individualiseres (for alle). Ordblinde elever deltager i litteraturarbejde ved brug af CD-ord/ indtaling af noter. Som noget særligt for ordblinde elever oprettes en ordpatrulje: Når en elev diagnosticeres ordblind, bliver der aftalt at mødes med en eller to af eleverne fra Ordpatruljen, med læsevejlederen på sidelinjen. Her kan eleven tale med andre elever i samme situation om, hvad der er svært eller få konkret hjælp til CD-ORD. Læsevejlederen er tovholder for Ordpatruljen og mødes med dem i løbet af skoleåret. Møderne handler om CD-ORD og emner, som rører sig eller skal arbejdes videre med i Ordpatrulje-sammenhæng. Ordpatruljen introducerer CD-ORD for elever på en given årgang på et kursus. Alle elever lærer på den måde programmet at kende på et tidspunkt i deres skoleliv, hvor de kan være udfordret af overgangen fra indskoling til mellemtrin. Det, de lærer, kan senere bruges i sprogfag. Brug af digitale værktøjer Vi bruger følgende digitale værktøjer: CD-ord, Intoword, Dragon dictation, Nota Ordblinde elever får et kursus i brugen af digitale hjælpemidler. Forældre til ordblinde elever kan få et kort kursus. Kursus for ordblinde elever og deres forældre i brug af digitale hjælpemidler Ordblinde elever får hjælp til CD-ord og bliver indmeldt i NOTA, efter at de er diagnosticeret. Eleven er med som CD-ord-kursuslærer ved et eventuelt forældrekursus. Hvordan kan forældrene støtte op om deres ordblinde barn hjemme? Ved at skabe gode rammer for hjemmearbejdet for deres barn Ved at samarbejde med lærerteamet og barnet og udtrykke klare forventninger til barnets skoleforløb Ved at følge op på de aftaler, der i fællesskab er lavet med skolen Ved at lade barnet vise, hvad det kan og har lært Ved at være rollemodel, der også læser Ved at støtte og opmuntre barnet, så det føler sig værdsat og inkluderet på trods af sine vanskeligheder Hvad kan eleven selv gøre for at leve med sin ordblindhed?
Arbejde for at blive bedre til at læse og stave ord Samarbejde med lærerne og bede om at få feedback Læse selvstændigt med bøger der passer til alderen, som kan hentes på Nota Ved at lære strategier til bedre læseforståelse og bede lærerne om hjælp Ved at bruge kompenserende IT. Ved at samarbejde med lærerne, når der skal tages nye og bedre hensyn til det du har svært ved Ved at acceptere at du er ordblind og vide noget om hvad ordblindhed er Samlet oversigt over testning og fastlagte indsatser Tidspunkt Testning eksempler Indsatser 0.klasse Sprogvurdering Holddeling/værksteder 1.klasse OS64 Individuelle test, herunder Ordblinde-risikotest tidligst i april (UVM) Hjemmemapper Holddeling /understøttende ressourcelærere 2.klasse 3.klasse National test i læsning Individuelle test, herunder Ordblinde-risikotest tidligst i april (UVM) Screening af alle elever på 3. årgang: Diagnostisk Staveprøve og evt. Elbos lister Individuelle test, herunder Ordblindetest tidligst i april (UVM) 4.-9. klasse National test i læsning for 4.-6. og 8. klasse Ordblindescreening af nye elever: Diagnostisk Staveprøve og evt. Elbos lister Individuelle test, herunder Ordblindetest tidligst i april (UVM) Hjemmemapper Holddeling /understøttende ressourcelærere Hjemmemappe Holddeling/understøttende ressourcelærere Indmelding i Nota/materialebasen. CD-ord/digitale værktøjer. Hjemmemappe Holddeling /understøttende ressourcelærere. Indmelding i Nota/materialebasen. CD-ord/digitale værktøjer. Individuelt tilrettelagte forløb primær læse -og stavetræning. Ordpatrulje.