Mangelsituation for medarbejdere med lang videregående uddannelse inden for IT Disruptionrådets sekretariat Juni 218 J.nr. 218-44 Indledning Det undersøges med brug af deskriptiv analyse, om der kan findes indikationer på en mangel af højtuddannet arbejdskraft indenfor informationsteknologi (IT). Ved simple deskriptive sammenligninger med grupper fra andre uddannelsesretninger undersøges det, om der er indikationer på et gab mellem udbud og efterspørgsel af højtuddannede IT-medarbejdere i Danmark i forhold til andre højtuddannede personer. Indikationer på en arbejdskraftmangel kan afspejles i hurtigere lønstigninger, hyppigere jobskifte, hurtigere forfremmelser eller stigende arbejdstid relativt til personer indenfor andre fag/uddannelser 1. Denne deskriptive analyse vil undersøge lønudvikling samt jobskiftefrekvenser. Outsourcing er ligeledes relevant i denne sammenhæng, da mangel på arbejdskraft i en lille åben økonomi, som den danske, også kan give sig udslag i, at virksomhederne i højere grad outsourcer aktiviteter. Dette vil på kort sigt, alt andet lige, lette presset på lønningerne. Outsourcing behandles særskilt i afsnit 4. Rekrutteringsudfordringer hos virksomhederne kan også indikere mangel på arbejdskraft, hvilket er undersøgt i tidligere analyser. I en kortlægning fra 216 for Erhvervsstyrelsen 2, svarer 27 pct. af de adspurgte virksomheder, at de forgæves har forsøgt at rekruttere en IKT-specialist, mens 22 pct. af rekrutteringsforsøgene efter en kandidatuddannet IKT-specialist var forgæves. Lignende billede findes i andre analyser, bl.a. Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsbalance 3. Analysen retter fokus på dimittender fra årene 2-212, der har opnået en kandidatgrad indenfor IT fra en naturvidenskabelig linje eller teknisk videnskabelig linje. Analysen ser derfor på en meget begrænset population, hvorfor der ikke på baggrund af analysen kan konkluderes generelt om der er mangel på arbejdskraft blandt personer med IT-uddannelser. Det skal også bemærkes, at sammenligningsgrupperne (dimittender med en lang videregående uddannelse og samfundsvidenskabelige kandidater), ligele- 1 Labour Market shortages in the European Union, European Parliament, 215 2 Virksomheders behov for digitale kompetencer, Højbjerre Brauer Shultz, Kubix oa Alexandre Instituttet 216, 3 Arbejdsmarkedsbalancen 214-218
des kan forventes, at være en eftertragtet gruppe på arbejdsmarkedet. Resultaterne kan ligeledes være afhængige af den pågældende konjunktursituation i analyseperioden. Analysen finder ikke umiddelbart indikationer på, at der er en udpræget mangel på personer med en kandidatgrad indenfor IT sammenlignet med andre personer med en lang videregående uddannelse målt ud fra lønudvikling og jobskiftefrekvens for dimittender fra årene 2-212. 1. Uddannelsesbaggrund for personer beskæftiget med IT Mange af IT-uddannelserne er relativt nye, og blandt andet derfor er der forholdsvis mange, som arbejder med IT uden at have en formel uddannelse. Uddannelsesbaggrunden blandt personer, der er beskæftiget med IT, spænder bredt både på tværs af uddannelsesniveau og uddannelsesretning. For nærmere at belyse uddannelsesbaggrunden for personer, der arbejder med IT tages der udgangspunkt i personer, som har et job, hvor jobfunktionen tilsiger, at de har specialerede IKT-kompetencer. Disse jobfunktioner er kortlagt i rapporten Virksomheders behov for digitale kompetencer (216) 4 og er defineret som specialiserede IKT-kompetencer 5. I figur 1 er der konkret taget udgangspunkt i personer, der tre år i træk (214, 215 og 216) arbejder i en af de arbejdsfunktioner, der i ovenstående rapport er defineret som specialiserede IKT-kompetencer. Godt 2 pct. af de beskæftigede med en arbejdsfunktion inden for specialiseret IKT har en lang videregående uddannelse, mens knap 3 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Betragtes kun personer under 4 år gælder det, at knap 26 pct. har en lang videregående uddannelse, og godt 21 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Ligeledes er der en betydelig del af de beskæftigede med en arbejdsfunktion inden for specialiseret IKT, som udelukkende har grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Andelen af personer med en lang videregående uddannelse indenfor IT udgør ca. 27 pct. af de lange videregående uddannelser for personer under 4 Virksomheders behov for digitale kompetencer, Højbjerre Brauer Shultz, Kubix oa Alexandre Instituttet 216 5 Rapporten har kortlagt hvilke arbejdsfunktioner der kan betagnes som IT job. Kategoriseringen af specialister tager udgangspunkt i den kategorisering, der anvendes i European ecompetence framework (e-cf) 3.2 fra 214 i hvilket 4 identificerede IKT-specialist kompetencer er grupperet i 5 kompetence områder, der samlet set beskriver The ICT Business Process: A. PLAN (Planlægning & Design), B. BUILD (Konstruktion), C. RUN (Drift og support) D. ENABLE (Organisatorisk Implementering) og E. MANAGE (Ledelse). Der tages dog ikke højde for, hvilken type opgaver personer i IT jobfunktioner varetager, hvorfor det både kan være rutineprægede opgaver, specialiserede IT opgaver eller et mix. 2
4 år, mens det for alle personer, uanset alder, udgør ca. 19 pct. Det svarer til hhv. ca. 4 pct. og 7 pct. af personerne, der er beskæftigede med en arbejdsfunktion inden for specialiseret IKT, jf. figur 1. Forskellene mellem personerne under 4 år og personerne uanset alder kan bl.a. tilskrives, at der uddannes væsentlig flere med en IT-uddannelse nu end tidligere. Gruppen af IT-uddannede består i høj grad af datalogoer, cand.it samt civilingeniører indenfor elektronik og IT samt IT-informatik. Figur 1. Uddannelsesfordeling for personer som har et job, hvor jobfunktionen tilsiger, at de har specialerede IKT-kompetencer, alle og personer under 4 år 3 3 25 2 15 5 25 2 15 5 Alle personer uanset alder IT-NAT/TEK Personer under 4 år Anm.: IT-NAT/TEK dækker kandidatgrader fra IT-uddannelser fra en naturvidenskabelig uddannelse eller fra en teknisk uddannelse. Kilde: Beskæftigelsesministeriet pba. RAS. 2. Analysepopulationer Den resterende del af analysen tager udgangspunkt i personer med en lang videregående uddannelse indenfor IT, hvor udviklingen i deres lønninger og jobskifte sammenholdes med personer, der har en lang videregående uddannelse fra en anden uddannelsesretning. Det bemærkes, at der kun ses på en delmængde af dem, som rent faktisk arbejder med IT, ligesom at det ikke er givet, at personer med en IT-uddannelse er beskæftiget i et IT-job. Til brug for analysen er defineret målgruppen IT-NAT/TEK (naturvidenskab og teknik), som er udvalgt med udgangspunkt i personer, der har opnået en kandidatgrad indenfor IT fra en naturvidenskabelig linje (herunder 3
datalogi og cand.it.) eller fra en teknisk videnskabelig linje (herunder datateknik (civilingeniør) og IT-informatik (civilingeniør)). Der er udvalgt to sammenligningsgrupper, hvor den første omfatter personer, der har opnået en kandidatgrad fra en samfundsvidenskabelig linje indenfor erhvervsøkonomi, forvaltning og jura. Psykologi og antropologi er også en delmængde af samfundsvidenskabelige uddannelser, men er udeladt i denne analyse, idet de vurderes at være meget forskellige fra de resterende uddannelsesretninger. Den anden sammenligningsgruppe omfatter personer, der har opnået en kandidatgrad fra en lang videregående uddannelse (LVU i alt), dvs. alle kandidatuddannelser (inkl. IT-NAT/TEK og samfundsvidenskab). Til udvælgelse af analysens målgruppe og sammenligningsgrupper tages der udgangspunkt i personer, der er dimitteret i årene 2, 211 og 212. Der betinges endvidere på, at dimittenderne ikke påbegynder en ny uddannelse de efterfølgende fem år. De i alt tre populationer i analysen er dermed IT-NAT/TEK (naturvidenskab og teknik), samfundsvidenskab (erhvervsøkonomi, forvaltning og jura) samt LVU i alt (alle lange videregående uddannelser), der dækker over hhv. 1.45, 9.65, og 28.97 personer, som ligeledes er i beskæftigelse det første år efter endt uddannelse. Betragtes kun personer i privat beskæftigelse det første år efter endt uddannelse udgør populationen hhv. ca. 1.22, 6.54 og 15.7 personer, jf. tabel 1. Personer der ikke er i beskæftigelse året efter endt uddannelse kan f.eks. være selvstændige, ledige, arbejde i udlandet eller være selvforsørgende. Tabel 1. Målgrupper og sammenligningsgrupper, kandidatuddannede Målgrupper IT-NAT/TEK (naturvidenskab og teknik) Sammenligningsgrupper Antal dimittender Påbegynder ikke en ny uddannelse indenfor de næste 5 år I beskæftigelse det første år efter endt uddannelse I privat beskæftigelse det første år efter endt uddannelse 1.927 1.697 1.448 1.217 Samfundsvidenskab (Erhvervsøkonomi, forvaltning og jura) 11.644 11.89 9.648 6.535 Lang videregående uddannelse (LVU i alt) 39.826 35.134 28.967 15.695 Anm.: Udarbejdet med udgangspunkt i personer, der har skiftet højest fuldførte uddannelse mellem 2-211, 211-212 og 212-213. Omfatter kun kandidatuddannelser. Uddannelsesfordelingen viser, at IT-NAT/TEK-gruppen i høj grad består af cand.it, datalogi samt civilingeniører indenfor elektronik og IT, som samlet udgør knap 6 pct. af gruppen. Sammenligningsgruppen indenfor sam- 4
fundsvidenskab består i høj grad af erhvervsøkonomi (cand.merc) samt jura (cand.jur), som samlet udgør godt 65 pct., jf. Appendiks 1. Da det ikke kun er personer med IT-uddannelser, som arbejder indenfor IT (jf. afsnit 1), er det for analysegrupperne undersøgt, hvilken arbejdsfunktion de har året efter endt uddannelse. Ca. 4 pct. af gruppen af IT-NAT/TEK har en arbejdsfunktion indenfor informations- og kommunikationsteknologi, mens det samme gør sig gældende for godt 3 pct. af gruppen indenfor samfundsvidenskabelige kandidater og knap 5 pct. af LVU i alt. Som forventet er den samfundsvidenskabelige gruppe i højere grad beskæftiget indenfor jura, samfundsvidenskab og kultur, samt økonomi, administration og salg, jf. figur 2. Betragtes kun arbejdsfunktioner for personer med et job i den private sektor har ca. 46 pct. af gruppen af IT-NAT/TEK en arbejdsfunktion indenfor informations- og kommunikationsteknologi, mens det samme gør sig gældende for godt 4 pct. af gruppen indenfor samfundsvidenskab og ca. knap 8 pct. af LVU-gruppen, jf. figur 3. Figur 2. Arbejdsfunktion året efter endt uddannelse Andre discokoder af gruppen Undervisning og pædagogisk arbejde Arbejde inden for økonomi, administration og salg Arbejde inden for sundhedsområdet Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur Arbejde inden for informationsog kommunikationsteknologi 2 3 4 5 6 LVU Samfundsvidenskab (erhvervsøkonomi, forvaltning og jura) IT-NAT/TEK Anm.: Dimittender i 2, 211, 212. Udarbejdet på baggrund af disco-koder i RAS året efter endt uddannelse. Dækker offentlig og privat beskæftigelse. Ca. 5 pct. af IT-NAT/TEK, ca. 3 pct. af samfundsvidenskab og ca. 3 pct. af LVU er uoplyst og indgår ikke. 5
Figur 3. Arbejdsfunktion året efter endt uddannelse, privatansatte Andre discokoder af gruppen Undervisning og pædagogisk arbejde Arbejde inden for økonomi, administration og salg Arbejde inden for sundhedsområdet Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur Arbejde inden for informationsog kommunikationsteknologi 2 3 4 5 6 LVU Samfundsvidenskab (erhvervsøkonomi, forvaltning og jura) IT-NAT/TEK Anm.: Dimittender i 2, 211, 212. Udarbejdet på baggrund af disco-koder i RAS året efter endt uddannelse. Dækker privat beskæftigelse. Ca. 6 pct. af IT-NAT/TEK, ca. 3 pct. af samfundsvidenskab og ca. 4 pct. af LVU er uoplyst og indgår ikke. 3. Indikatorer på arbejdskraftsmangel Indikationer på en arbejdskraftmangel kan bl.a. være hurtigere lønstigninger, hyppigere jobskifte, hurtigere forfremmelser eller stigende arbejdstid sammenlignet med personer indenfor andre fag/uddannelser. Nedenfor undersøges lønudviklingen samt jobskifte for den definerede målgruppe samt sammenligningsgrupperne. Da analysen bygger på sammenligninger af simple gennemsnit, kan det ikke afvises, at der er andre faktorer end arbejdskraftsmangel, som kan påvirke lønudvikling og jobfrekvens. 3.1 Lønudvikling Hvis der er større efterspørgsel efter personer med en IT-uddannelse relativt til personer med andre uddannelsesbaggrunde, vil dette isoleret set trække i retning af en relativ højere lønstigningstakt. En højere lønstigningstakst vil således være et udtryk for, at den relative efterspørgsel er vokset hurtigere end det relative udbud af IT-kandidater. Udbuddet vil både kunne stige gennem flere kandidater fra danske uddannelser, men også ved at flere kandidater fra udlandet søger mod Danmark. Lønudviklingen skal dog ses i lyset af, at Danmark i en international sammenhæng generelt har en relativt lille lønspredning. 6
Lønnen for personer der dimitterende fra IT-NAT/TEK i årene 2-212 har ikke udviklet sig væsentlig anderledes end for sammenligningsgrupperne. Sammenligningsgruppen indenfor samfundsvidenskabelige kandidater har en højere lønudvikling end de øvrige grupper i årene efter endt uddannelse, hvilket særligt kommer til udtryk i den private lønudvikling, jf. figur 4 og figur 5. Figur 4. Gennemsnitlig timeløn år efter endt uddannelse Timeløn, kroner 34 Timeløn, kroner 34 Figur 5. Gennemsnitlig timeløn år efter endt uddannelse, privatansatte Timeløn, kroner 34 Timeløn, kroner 34 3 3 3 3 26 26 26 26 22 22 22 22 18 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år* IT-NAT/TEK Samfundsvidenskab 18 LVU LVU Anm.: Dimittender i 2, 211, 212. Timelønnen er PL-18. *Pga. datacensurering indgår kun dimittender fra 2 og 211 i det 5 år efter endt uddannelse. Det brede lønbegreb er anvendt, hvilket inkluderer A-indkomst, frynsegoder samt ATP-bidrag. Der er fjernet observationer med en timeløn under 8 kr. i timen samt timeløn over 4. kr. i timen. Personer indgår de år, hvor de er i beskæftigelse (RAS, november opgørelse). 18 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år* IT-NAT/TEK Samfundsvidenskab 18 Niveauet for den gennemsnitlige timeløn ligger i udgangspunktet nogenlunde på niveau i de tre grupper. Lønudviklingen for gruppen med en lang videregående uddannelse udvikler sig mere moderat relativt til IT- NAT/TEK samt til gruppen af samfundsvidenskabelige kandidater jf. figur 6 og figur 7. 7
Figur 6. Procentvis årlig udvikling i timelønnen år efter endt uddannelse Figur 7. Procentvis årlig udvikling i timelønnen år efter endt uddannelse, privatansatte 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 2 år 3 år 4 år 5 år* 2 år 3 år 4 år 5 år* IT Samfundsvidenskab LVU IT Samfundsvidenskab LVU Anm.: Dimittender i 2, 211, 212. Timelønnen er PL-18. *Pga. datacensurering indgår kun dimittender fra 2 og 211 i det 5 år efter endt uddannelse. Der er fjernet observationer med en timeløn under 8 kr. i timen samt timeløn over 3. kr. i timen. Personer indgår de år, hvor de er i beskæftigelse (RAS, november opgørelse). De betragtede lønudviklinger indikerer umiddelbart ikke, at personer med IT-NAT/TEK-uddannelser er mere efterspurgte end personer med samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller en lang videregående uddannelse. 3.2 Jobmobilitet Hvis der er større efterspørgsel efter personer med IT-uddannelser i forhold til andre uddannelsesbaggrunde, kan det afspejles i en højere jobskiftefrekvens, som i givet fald overvejende vil dække over såkaldte frivillige jobskifte. Jobskiftefrekvensen for personer, der dimitterende fra en IT-NAT/TEK uddannelse i årene 2-212, er generelt lavere end for sammenligningsgrupperne af samfundsvidenskabelige kandidater og LVU i alt. Set over en femårig periode efter endt uddannelse skiftede ca. 63 pct. af IT-NAT/TEKgruppen job minimum én gang. For sammenligningsgrupperne af samfundsvidenskabelige kandidater og LVU i alt gør det samme sig gældende for hhv. ca. 67 pct. og 64 pct., jf. figur 8. Sammenligningsgrupperne skifter i aftagende grad job i årene efter afsluttet uddannelse, mens IT-NAT/TEK-gruppen i højere grad skifter job i år 2 og år 3 efter endt uddannelse, jf. figur 9. 8
Figur 8. Fordelingen af antal jobskift de efterfølgende fem år efter endt uddannelse, som andel af gruppen 4 35 3 25 2 15 5 1 2 3 4 5+ IT-NAT/TEK Samfundsvidenskab 4 35 3 25 2 15 5 Figur 9. Antal jobskifte år efter endt uddannelse, som andel af gruppen LVU Anm.: Antal jobskifte for dimittender fra 2, 211, 212 som ikke starter på en ny uddannelse indenfor 5 år. Personer der arbejder mindre end, hvad der svarer til 18,5 timer om ugen er udeladt. Et jobskifte er defineret som et skift mellem to arbejdsstedsnumre inden for 9 dage, hvor personen fastholder det nye job i minimum én måned. "5+" angiver 6 eller flere jobskift. *Pga. datacensurering indgår kun dimittender fra 2 og 211 i det 5 år efter endt uddannelse. Der er dermed ikke udtalt forskel på jobskifte hyppigheden mellem grupperne, og jobskifte hyppigheden indikerer ikke, at personer med en ITuddannelse er mere efterspurgte end andre personer med en længerevarende uddannelse. Betragtes lønfremgang i forbindelse med jobskifte oplever IT-NAT/TEKgruppen i gennemsnit en lønfremgang på ca. 8 pct., mens lønfremgangen for de to sammenligningsgrupper er på ca. 6 pct. 6. Dermed opnår IT- NAT/TEK-gruppen en lønstigning, der i gennemsnit er godt 2 pct. point højere. Resultatet kan muligvis være drevet af, at IT-NAT/TEK-gruppen i højere grad end de andre grupper skifter job senere efter endt uddannelse. Ligeledes er der ikke taget højde for sammensætningseffekter, der ligeledes kan drive resultatet. 35 3 25 2 15 5 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år* IT-NAT/TEK Samfundsvidenskab LVU 35 3 25 2 15 5 6 Et jobskifte er defineret som et skift mellem to arbejdsstedsnumre inden for 9 dage, hvor personen fastholder det nye job i minimum én måned. Det brede lønbegreb er anvendt, hvilket inkluderer A- indkomst, frynsegoder samt ATP-bidrag. Gennemsnittet af 2. og 3. lønudbetaling fra det forudgående job benyttes (8 pct. af tilfældene). I tilfælde af en ansættelse kortere end tre måneder anvendes 2. sidste lønudbetaling. I tilfælde af en ansættelse kortere end to måneder anvendes sidste lønudbetaling. Der sammenlignes med gennemsnittet af 1. og 2. lønudbetaling fra det nye job. Der er ikke foretaget pris- og lønregulering af lønningerne. 9
4. Outsourcing af virksomhedernes aktiviteter Høj efterspørgsel efter arbejdskraft i en lille åben økonomi, som den danske, kan også give sig udslag i, at virksomhederne i højere grad outsourcer aktiviteter til udlandet. Dette vil på kort sigt, alt andet lige, lette presset på lønningerne, da det vil reducere virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Mangel på specialiseret arbejdskraft kan også gøre det vanskeligere for nye virksomheder at innovere og udvikle. I starten af 2 erne blev gennemsnitligt 6.3 job outsourcet, mens dette faldt til lidt under 3. job i årligt i perioden 214-216 7. Dette skal dog ses i lyset af, at der årligt er ca. 8. jobåbninger 8 i Danmark. Dette dækker over både private og offentlige jobs. Inden for brancherne Information og Kommunikation og Finansiering og forsikring, der i særlig grad beskæftiger IT-specialister 9, var der i 217 godt 23. jobåbninger. Inden for disse brancher blev gennemsnitligt godt 8 jobs outsourcet årligt i perioden 214-216, svarende til knap 4 pct. af alle jobåbninger i disse brancher. Motiverne bag outsourcing er ofte flere, men generelt har lavere lønomkostninger samt mangel på kvalificeret arbejdskraft været de væsentligste motivationsfaktor. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er også en væsentlig faktor for virksomhederne, og i 214-16 angiver 46 pct. af virksomhederne dette som vigtig motivationsfaktor for outsourcing. Godt 1 ud af 4 outsourcede jobs i 214-16 er et såkaldt Højt kvalificeret 11 job, og det er særligt brancherne Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, samt Erhvervsservice der har outsourcet højt kvalificerede jobs 12. Det er forskellige typer af funktioner, som virksomhederne outsourcer, alt efter branche og behov. Når der ses på, hvor stor en andel af alle virksomheder i private byerhverv, der har outsourcet It-drift og telekommunikation viser tallene, at omkring 5 pct. af alle virksomheder har outsourcet disse hjælpefunktioner i 29-11 og 214-16 13. 7 Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 28, DST Analyse 218, Danmarks Statistik 8 Rekruttering på det danske arbejdsmarked, forår 217, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 9 Virksomheders behov for digitale kompetencer, Højbjerre Brauer Shultz, Kubix oa Alexandre Instituttet 216, Ledige stillinger efter enhed, størrelse, branche og tid, Danmarks Statistik 11 Højt kvalificeret job angives som et job, der kræver personale, der kan udføre specialistfunktioner, fx akademiske job, chefstillinger og tekniske job. Disse job kræver normalt videregående uddannelse. 12 Danmarks Statistik 13 Danmarks Statistik
Når der udelukkende ses på outsourcende virksomheder, er det knap hver tredje, der har outsourcet It-drift og telekommunikation. Det er særligt brancherne Information og kommunikation og Finansiering og forsikring, der outsourcer, jf. figur. Det er også disse brancher, der beskæftiger mange IT-specialister. Figur. Andel af alle virksomheder med outsourcing, der har outsourcet It-drift og telekommunikation, udvalgte brancher 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 Erhverv i alt - Industri Information og kommunikation Finansiering og forsikring Erhvervsservice 29:211 214:216 Anm.: Andel af alle virksomheder, der har angivet at outsource hjælpefunktionen IT-drift og telesikkerhed. Data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt firmaer i de private byerhverv, og omfatter virksomheder med mindst 5 ansatte. Kilde: Danmarks Statistik Det kan ikke på baggrund af ovenstående konkluderes, hvorvidt outsourcing bidrager til at afhjælpe et evt. lønpres. Tallene viser, at kun en meget lille del af de danske virksomheder outsourcer aktiviteter, men af disse angiver omkring 9 ud af virksomheder, at lavere lønomkostninger er en stor motivationsfaktor for outsourcing. Samtidig har mangel på kvalificeret arbejdskraft også været en væsentlig faktor, og 46 pct. af virksomhederne med outsourcing angiver i 214-16, at dette er en væsentlig motivationsfaktor. 11
Appendiks 1 Tabel A1. Uddannelsesfordeling for IT-TEK (naturvidenskab og teknik) I beskæftigelse det første år efter endt uddannelse I privat beskæftigelse det første år efter endt uddannelse Antal Andel Antal Andel Computerteknologi, cand.polyt. Medialogi, cand.scient. IT una, cand.it. IT til organisationer, cand.it. Digital design og kommunikation, cand.it. Digital innovation og management, cand.it. Softwareudvikling, cand.it. Spil, cand.it. E-science, c.scient. Datalogi, c.scient. Datateknik, civilingeniør Elektronik og IT, civilingeniør IT-informatik, civilingeniør I alt* 48 3,3 46 3,8 48 3,3 38 3,1 23 1,6 14 1,2 13,9,8 284 19,6 195 16, 143 9,9 114 9,4 91 6,3 82 6,7 5 3,5 42 3,5 6,4 6,5 29 2, 266 21,9 13,9 11,9 285 19,7 245 2,1 152,5 146 12, 1.448 1.217 Anm.: Højest fuldførte uddannelse, dimitteret 2, 211, 212, og påbegynder ikke en ny uddannelse de efterfølgende fem år. *Afviger fra summen af de enkelte kategorier pga. diskretionshensyn. Tabel A2. Uddannelsesfordeling for Samfundsvidenskabelige kandidater (erhvervsøkonomi, forvaltning og jura) I beskæftigelse det første år efter endt uddannelse I privat beskæftigelse det første år efter endt uddannelse Samfundsvidenskab, ivu (lvu) Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.) Antal Andel Antal Andel 12,1 7,1 364 3,8 2 3,1 Erhvervsøkonomi og politik, cand.merc.(pol.) 22,2 14,2 Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, cand.merc.(it) 137 1,4 119 1,8 Erhvervsøkonomi og matematik, cand.merc.(mat.) Erhvervsøkonomi, cand.merc. Revisorkandidat, cand.merc.aud. Erhvervsøkonomi og psykologi, cand.merc.(psyk) 76,8 62 1, 2.943 3,5 2.599 39,8 979,2 914 14, 38,4 33,5 12
Service management, cand.soc. Human resource management, cand.soc. 19,2 16,2 69,7 5,8 Erhvervsøkonomi-filosofi, cand.merc.(fil.) 43,5 31,5 Kommunikationsledelse og erhvervsøkonomi, cand.merc. 13 1,4 4 1,6 Management creative business processes, cand.soc. 76,8 69 1,1 Organisatorisk innovation og entrepreneurship, cand.soc. 8,1 6,1 Erhvervsøk.-erhv.spr., internat. turismefritidsman., cand.negot.,1,2 Sundhedsfremme og sundhedsstrategier, cand.mag. Samfundsvidnenskab kombination, cand.mag. Miljø og ressource management, cand.techn.soc. Tek-Sam - miljøplanlægning, cand.techn.soc. Socialvidenskab, overbygning (RUC) Internationale studier, c.mag. Oplevelsesøkonomi, c.mag. Politik og Administration, cand.mag. EU studier (RUC), kand. Virksomhedsledelse, cand.soc. International udvikling (RUC), cand.mag. Samfundsvindenskab una, kand. Socialvidenskab, kand. Plan, by og proces, cand.soc. Økonomi, c.oecon. International ret, økonomi og ledelse, cand.soc. Jura, c.jur. Statskundskab, cand.scient.pol. Forvaltning, cand.scient.adm. Samfundsfag, c.mag. Samfundsfag og forvaltning kombineret, cand.mag. Sociologi, c.scient.soc. Socialt arbejde, c.soc. It, kommunikation og organisation, cand.it. IT-ledelse, c.it. I alt* 29,3,2 58,6 25,4 6,1 3,1 63,7 29,4 3, 3,1 18,2 13,2 68,7 47,7 34,4 16,2 3, - - 39,4 28,4 5 1,1 56,9 4, - - 88,9 24,4 4, - - 78 8,1 451 6,9 4, 4,1 1.92 19,9 1.5 16,9 775 8, 228 3,5 242 2,5 63 1, 27,3 - - 2,2 5,1 182 1,9 61,9 135 1,4 21,3 92 1, 82 1,3 15,2 15,2 9.648 6.535 Anm.: Højest fuldførte uddannelse, dimitteret 2, 211, 212, og påbegynder ikke en ny uddannelse de efterfølgende fem år. *Afviger fra summen af de enkelte kategorier pga. diskretionshensyn. 13
Tabel A3. Uddannelsesfordeling for LVU i alt I beskæftigelse det første år efter endt uddannelse I privat beskæftigelse det første år efter endt uddannelse Antal Andel Antal Andel Pædagogisk, LVU Humanistisk og teologisk, LVU Samfundsvidenskab, LVU Naturvidenskab, LVU Teknisk videnskab, LVU Jordbrug, natur og miljø, LVU Sundhedsvidenskab, LVU Kunstnerisk, LVU Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, LVU Politi og forsvar mv., LVU LVU uden nærmere angivelse I alt* 1.844 6,4 336 2,1 5.498 19, 2.86 17,9 11.92 41,2 7.363 46,9 2.99 7,3 1.178 7,5 2.998,4 2.473 15,8 44 1,5 288 1,8 3.35,5 682 4,4 78 2,4 467 3, 143,5 93,6 275 1, 6, 7, 3, 28.967 15.695 Anm.: Højest fuldførte uddannelse, dimitteret 2, 211, 212, og påbegynder ikke en ny uddannelse de efterfølgende fem år. *Afviger fra summen af de enkelte kategorier pga. diskretionshensyn. 14