AfgrødeNyt NR. 13-8. juni 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Hvad kan min planteavlskonsulent hjælpe mig med? Svampesprøjtning i korn Efterafgrøder - pligtige og MFO i 2016 Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Det er fortsat meget tørt og varmt. Det betyder, at der absolut ikke bør vækstreguleres i nogen afgrøder. Ukrudtsmidlerne kan også virke meget hårdere på afgrøden. Generelt bør der ikke sprøjtes midt på dagen i stærk varme og sol, men tidligt morgen eller aften. Det varme og tørre vejr giver gode betingelser for bladlus. Vi finder flere og flere bladlus flest i vinterhvede og færre i vårbyg men endnu er skadetærsklen ikke overskredet de fleste steder. Vi finder også kun ganske få kornbladbille larver. Også i spinat findes der nu enkelte planter med bladlus, så hold øje med det fra nu af. Det ses ved at undersøge blade, der ovenfra set, krøller rundt om sig selv. Indenunder sidder der så en hel lusekoloni. Bekæmpelse foretages med 0,2 kg Pirimor eller 0,2 kg Karate pr. ha. Der kan også anvendes halv dosis af hvert af disse midler sammen med den første svampesprøjtning ved begyndende stokløbning med 0,5 l Opera pr. ha. Hvis du ikke har svampesprøjtet din vårbyg, så bør du være opmærksom på meldug, hvis du har sorten Propino. Du bør også være opmærksom på bygrust i de fleste sorter, men specielt hvis du har sorterne KWS Irina og Quench. Der er begyndende angreb af bladplet og skoldplet enkelte steder. Vær specielt opmærksom på marker med reduceret jordbearbejdning og forfrugt byg. Desuden ser vi i bl.a. Quench vi mørkebrune pletter, der ikke går gennem bladet. Det er fysiologiske pletter, der ikke kræver bekæmpelse. I vinterrugen ser vi nu i mange marker brunrust. Brunrust kræver meget varme, og der er derfor gode betingelser for den i øjeblikket. Den bør bekæmpes ved over 10 % angrebne planter frem til st. 69, hvor blomstringen er helt afsluttet. Der skal derfor tages en beslutning om en eventuel bekæmpelse indenfor den næste uge.
Det har været så tørt, at septoria ikke er så udbredt som i et normal år. Derfor bør doseringen i sidste akssprøjtning i hveden sættes lidt ned til 25 % af en normaldosering. Denne sidste svampesprøjtning bør ligge senest 2-2½ uge efter fuld gennemskridning. På dette tidspunkt er kerneindholdet vandagtigt, og de første kerner når halv størrelse (st. 71). Når hveden når dette stadie, skal svampesprøjtningerne være afsluttet, for der er ikke længere merudbytte at hente. På pletter med lettere jord er vi begyndt at se lidt goldfodsyge i flerårs hvedemarker. Jo tidligere hveden er sået, jo større risiko er der for goldfodsyge. Ved mistanke om goldfodsyge, kan du vaske planterødderne grundigt og sætte dem i klorvand et par timer. Hvis det er goldfodsyge vil rødderne være sorte. En eventuel bekæmpelse af galmyg er kun aktuel frem til begyndende blomstring. Det vil sige at så snart støvknapperne hænger ud af akset, så kan hvedegalmyggen ikke længere gør skade. Sorten KWS Cleveland er resistent, så har du denne sort, vil bekæmpelse aldrig blive aktuel. I hvedegalmyg fælderne på Tåsinge fanges der nu relativt mange hvedegalmyg. Det betyder, at en bekæmpelse evt. kan være aktuel i de marker, der er senest udviklet. Fokusbesøg bestemmelse af græsukrudt Udfordringen med græsukrudt er stor på mange bedrifter. Der er stor forskel på strategien for bekæmpelse af ukrudtsgræsser afhængig af hvilken eller hvilke arter, der er tale om. Når græsserne er skredet igennem, er de nemme at se i afgrøden, og det er tid til at registrere, hvilke arter, der er tale om. Hvis du er i tvivl, så vil vi i slutningen af juni begyndelsen af juli komme rundt og bestemme græsukrudt de steder, der er behov for det. Det bliver korte besøg for at bestemme konkrete græsser eller andet, der er sluppet gennem ukrudtsbekæmpelsen. Vi kan ikke love, at det bliver din egen planteavlskonsulent, der kommer. Til gengæld skal du kun betale for forbrugt tid og intet kørselsgebyr. Tilmelding til din planteavlskonsulent eller planteavlsassistent Lene Bjørnsbo på telefon 63 40 71 37. 2
Hvad kan min planteavlskonsulent hjælpe mig med? Når årets sprøjtninger stilner af, så er det en god idé at bruge lidt tid på bl.a. det kommende års markplan incl. sortsvalg, pligtige efterafgrøder og MFO, strategi for efterårets u- krudtsbekæmpelse mm. Svampesprøjtning i korn Svampesprøjtninger i hvede Nedbøren er de seneste uger faldet meget forskelligt, og smittetrykket af Septoria er derfor også meget forskelligt. Septoria findes dog nu mange steder på det 3. eller 4. øverste blad. De seneste uges tørvejr har dog ikke været fremmende for angrebene. Gulrust har bredt sig i den forløbne uge. Vi kan i ubehandlede marker finde gulrust i sort set alle de mest dyrkede vinterhvedesorter. Undtagelsen er Mariboss og Pistoria, hvor vi endnu ikke har observeret gulrust. Angrebene af meldug er overvejende svage og mest er fundet i Mariboss og Torp. Meldug anbefales kun bekæmpet indtil begyndende skridning, så det er slut langt de fleste steder. Hvedebladplet er pt. kun mindre udbredt i de pløjede og ikke-pløjede marker. De seneste dage er meldt om enkelte tilfælde af begyndende angreb i pløjede marker, så følg udviklingen i det nuværende varme vejr, som fremmer svampen. Sidste del af aksprøjtningen I de fleste marker er den første behandling, af den delte aksbeskyttelse mod septoria, nu udført og den sidste aksbehandling mangler. Typisk udføres den sidste del af akssprøjtningen 2-3 uger efter den første del af akssprøjtningen. For manges vedkommende vil det være i løbet af næste uge. Den sidste svampesprøjtning mod septoria skal være udført senest i Hvis du afsætter husdyrgødning og har brug for det pga. harmonikravet, så husk at B1-skemaerne skal være underskrevet senest d. 31. juli. Måske skal de planlagte mængder korrigeres, og der skal udskrives nye skemaer? st. 71. På det tidspunkt er kernerne vandagtige og de første kerner har halv størrelse. Kun kraftige angreb af DTR eller rust kan udløse en senere sprøjtning end st. 71. Dosis ved den sidste del af aksbehandlingen fastlægges efter nedbørsforholdene. I flere sorter skal der udover septoria også være tilstrækkelig effekt mod gulrust, men gulrust bekæmpes typisk lettere end Septoria, men husk at Proline har mindre god effekt mod gulrust. Vi anbefaler nu en dosering, der svarer til ca. 25 % af normaldoseringen. I de rustmodtagelige sorter (dvs. alle sorter minus Pistoria og Marieboss) anbefaler vi f.eks.: 0,25 l Bell + 0,1 l Proline eller 0,35 l Bell eller 0,35 l Viverda + 0,35 l Ultimate pr. ha. I ikke rustmodtagelige sorter (Pistoria og Mariboss) kan eventuelt anvendes: 0,2 l Proline pr. ha Er der problemer med DTR (typisk pløjefrit og hvede efterhvede) kan tilsættes 0,2 l Bumper pr. ha eller Proline doseringen kan øges. Husk at skifte mellem forskellige triazoler for at forsinke resistensudviklingen hos Septoria. Husk også triazolreglerne og reglerne for maks. antal behandlinger for flere af midlerne. Svampesprøjtning i vårbyg Angreb af bladplet og skoldplet er i år overvejende svage. I Propino Videresælger du handelsgødning, så kan vi også hjælpe med indberetningen. Kontakt din planteavlskonsulent, så I sammen kan få afklaret behovet. findes derimod nemt meldug og der er også begyndende angreb af rust i KWS Irina. Som følge af den langstrakte såperiode er der stor spredning på vårbygmarkernes udviklingstrin. De tidligst såede marker er nu i begyndende skridning, men andre er senere undervejs. På grund af det varme og solrige vejr går udviklingen stærk i disse dage, og de fleste sorter kan nøjes med en enkelt sprøjtning omkring skridning med f.eks. 0,25 l Comet Pro/Aproach + 0,2 l Prosaro pr. ha. I sorten Evergreen kan en svampesprøjtning eventuelt helt undlades, hvis ikke der skal bekæmpes bladlus, da Evergreen er meget sund og ofte ikke giver nettomerudbytte for en svampesprøjtning. Vær særlig opmærksom på den meldugmodtagelige sort Propino. Her udløses en sprøjtning efter st. 26-36 (strækning) ved over 10 % angrebne planter og efter st. 37-50 (faneblad synlig til begyndende skridning) ved over 25 % angrebne planter. Vær desuden opmærksom i rustmodtagelige sorter (alle sorter minus Evergreen) her udløses en sprøjtning ved over 10 % angrebne planter. Hvis der bliver tale om en tidlig sprøjtning grundet meldug eller rust og bladpletsvampe ikke er noget problem anvendes de billigste midler f.eks. 0,25-0,3 l Orius pr. ha, hvorefter der følges op ca. 10-14 dage efter med f.eks. 0,25 l Comet Pro/Aproach + 0,2 l Prosaro pr. ha omkring skridning. 3
Efterafgrøder - pligtige og MFO i 2016 Det er vigtigt at kende reglerne. Overholder du ikke kravet om pligtige efterafgrøder, kan der blive trukket i din kvælstofkvote det følgende år. Overholder du ikke kravet om MFO, vil der blive trukket i din landbrugsstøtte. Derfor vil vi her endnu en gang gennemgå reglerne. Efterafgrøder er ikke bare efterafgrøder. Der er pligtige efterafgrøder, og så er der MFO-efterafgrøder. I denne artikel vil vi forsøge at beskrive forskellene, og ikke mindst hvordan én og samme efterafgrøde kan opfylde begge regelsæt. Ændringer i 2016 Her i 2016 er den vigtigste ændring med hensyn til pligtige efterafgrøder og MFO, at brak, lavskov og randzoner IKKE længere kan anvendes som BÅDE miljøfokusarealer OG alternativer til pligtige efterafgrøder på samme tid. Tiltagene kan stadig anvendes, men kan kun dække enten kravet om pligtige efterafgrøder eller kravet om MFO. De nye ca. 66.000 ha frivillige efterafgrøder i Naturpakken skal først træde i kraft i 2017. Pligtige efterafgrøder I forbindelse med gødningsplanen er der krav om 10/14 procent pligtige efterafgrøder, hvis der dyrkes mere end 10 ha i omdrift med korn og raps. Græs i omdrift og frøgræs tæller ikke med. Efterafgrøderne, der udlægges i efteråret 2016, gælder for kravet i gødningsplan 2016/17. Pligtige efterafgrøder kan opspares og gemmes et ubegrænset antal år. Opsparede efterafgrøder kan også omsættes til ekstra kvælstofkvote, hvilket med de ny kvælstofkvoter ikke længere er så relevant. Det kommende år forventer vi, at kvælstofkvoterne stiger endnu ca. 8 %. Pligtige efterafgrøder kan overføres mellem ejendomme. MFO-efterafgrøder som følge af de grønne krav For at modtage støtte til jorden, så skal bl.a. de grønne krav opfyldes. De grønne krav foreskriver bl.a. 2 eller 3 afgrøder, og som det skal handle om her, 5 % af omdriftsarealet med Miljøfokusområder (MFO), hvis du har mere end 15 ha i omdrift. MFO kan opfyldes af: Randzoner (1 ha = 1,5 ha MFO) Brak (1 ha = 1 ha MFO) GLM-landskabselementer som små søer og fortidsminder (1 ha = 1 ha MFO) Lavskov (1 ha = 0,3 ha MFO) Efterafgrøder i blanding af mindst 2 arter (1 ha = 0,3 ha MFO) Græs/kløvergræsudlæg udlagt i en hovedafgrøde (1 ha = 0,3 ha MFO) Du vælger selv, hvordan du vil opfylde MFO ud fra ovenstående liste. Hvis kravet til MFO skal opfyldes udelukkende med efterafgrøder svarer det til, at der skal udlægges efterafgrøder i 16,67 % af omdriftsarealet, da 1 ha efterafgrøde kun svarer til 0,3 ha MFO. De MFO-efterafgrøder, du udlægger i efteråret 2016, dækker dit krav i markplan 2015/16, og de kan ikke opspares. MFO-efterafgrøder kan heller ikke overføres mellem ejendomme. Det vil sige, at du skal dyrke din MFO-efterafgrøder selv. Efterafgrøder, der kan dække krav til både de pligtige og MFO efterafgrøderne Der er flere muligheder for, at efterafgrøder kan tælle både som MFOefterafgrødeblandinger, hvis de sås ud i blanding, og som pligtige efterafgrøder. For at tælle med som MFO-efterafgrøde, skal efterafgrøden være en blanding af mindst to af de godkendte arter, som du kan se i tabellerne. Ved kontrol skal begge arter kunne registreres på hver eneste kvadratmeter og i øvrigt være dækkende og fremstå veletableret. Kontrol af MFO-efterafgrøderne kan forekomme allerede i september. De kvadratmeter, der ikke lever op til kravene, vil ikke tælle med. Udover olieræddike og gul sennep kan der senest 20. august etableres: rug, stauderug, vinterraps, vårbyg og honningurt i renbestand som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrøde og pligtige efterafgrøder. Valg af arter til MFO og pligtige efterafgrøder Ved valg af de arter, der skal indgå i MFO-efterafgrøde-blandinger eller som pligtige efterafgrøder er der en række forhold, der skal tages i betragtning. Det drejer sig om: Omkostninger ved etablering (pris på udsæd og udsædsmængde), Sygdomme (kålbrok og nematoder), Jordtype (er det vigtigt, at efterafgrøden er overvintrende?) Såtidspunkt (før eller efter høst). Fortsættes side 9 4
Aktuelle løsninger uge 23-2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr 5
6
7
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk Aksel Julius Nielsen Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk Hanne Pontoppidan Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk Hans Kristian Abildskov Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk Karen Linddal Pedersen Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk Mads Munkegaard Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk Ove Englund Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk Thomas Wohlleben Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk 8 Kirsten Larsen Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 231 Email vne@centrovice.dk
Fortsat fra side 4 Arter, der kan indgå i en MFO-efterafgrøde-blanding og til opfyldelse af kravet om pligtige efterafgrøder i forskellige sædskifter. Antallet af + er angiver, hvor velegnet efterafgrøden er. Art I sædskiftet indgår Korn Korn og vinterraps Korn og sukkerroer Honningurt ++ ++ ++ Olieræddike 1) +++ +++ +++ Gul sennep +++ - +++ Vinterraps + - + Vinterrug ++ ++ ++ Stauderug ++ ++ ++ Vårbyg ++ ++ ++ Nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding og som pligtige efterafgrøder. Udsædsmængderne gælder, hvis arten udelukkende skal bruges som pligtig efterafgrøde og udsås i renbestand. Art kg pr. ha Pris, kr. pr. kg 1) Pris pr. ha Opformerer kålbrok Opformerer Udsædsmængde, roe- cystene- matoder Overvintrer sikkert Egnet til udsåning 2-4 uger før høst Egnet til udsåning efter høst 7) Honningurt 10 40 400 Nej Nej 4) Nej Nej (Ja 6) ) Ja Olieræddike 2) 14 20 280 Ja 3) Nej Nej Ja 6) Ja Gul sennep 8 10 80 Ja 3) Nej 5) Nej Ja 6) Ja Vinterraps 4 100 400 Ja 3) Ja Ja Nej Ja Vinterrug 60 3 180 Nej Nej 4) Ja Nej Ja Stauderug 100 7 700 Nej Nej 4) Ja Nej Ja Vårbyg 100 3 300 Nej Nej 4) Nej Nej Ja 1) Priserne er vores bedste bud for 2016. De varierer efter sort, resistens mv. 2) Herunder Structurator 3) Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok. Olieræddike er væsentlig mindre modtagelig end gul sennep, men der er forskel mellem sorterne. De fleste sorter af vinterraps er modtagelig for kålbrok. 4) Neutrale, da de hverken opformerer eller sanerer for nematoder 5) Der kan vælges nematodresistente sorter, som bekæmper nematoder. 6) Såning før høst giver en mindre sikker etablering end såning efter høst. I de fleste danske undersøgelser har udbyttet i honningurt været mindre end i gul sennep og olieræddike. 7) Kornarterne udvikler sig langsommere end de korsblomstrede arter og honningurt. Ved valg af art skal der ud over de forhold, der er belyst i tabel 1 også tages højde for, at afgrøderne tåler de ukrudtsmidler, der anvendes. Bemærk, at priserne er faldet for flere arter i forhold til 2015 specielt for honningurt og stauderug. 9
Herunder ser du vores forslag til udsædsmængder, når to af arterne skal blandes. Det er forudsat, at etableringen foregår korrekt ellers skal udsædsmængderne hæves. Art 1 Art 2 Art 1 Art 2 Kg pr. ha Olieræddike Vinterrug 6-8 20-30 Olieræddike Stauderug 6-8 40 Olieræddike Vårbyg 6-8 20-30 Gul sennep Vinterrug 4-6 50 Gul sennep Stauderug 4-6 40 Gul sennep Vårbyg 4-6 40 Honningurt Vinterrug 4 50 Honningurt Stauderug 4 40 Honningurt Vårbyg 3 60 Olieræddike Honningurt 6-8 3-4 Gul sennep Honningurt 5-7 3-4 Gul sennep Olieræddike 3-4 6-8 Vinterrug Vårbyg 25 25 Såtidspunkt og etablering Alle arterne kan anvendes til såning efter høst, men olieræddike og gul sennep etablerer sig hurtigst. Forsøgsresultater med honningurt viser, at der er større variation i udviklingen mellem årene end tilfældet er med olieræddike og gul sennep. Dertil kommer, at etableringsomkostningerne for honningurt er højere end for især gul sennep. Forsøgsresultaterne med vinterraps viser meget varierende resultater. Det er afgørende, at MFOefterafgrøde-blandinger kan leve op til kontrolkravene, fordi underkendelse betyder et stort økonomisk tab. Erfaringerne med såning før høst er, at det er en usikker metode til etablering, og det vil være for risikabelt at anvende denne metode til MFO-efterafgrøder. Derfor bør afgrøder, der skal indgå i MFOefterafgrøde-blandinger, sås efter høst. Der er gode erfaringer ved såning med kombisåmaskine eller en elektrisk centrifugalspreder monteret på stubharve eller lignende. Uanset hvordan du vælger at etablere MFO-efterafgrøderne så etablér rigeligt med ha. Sygdomme (kålblok og nematoder) I sædskifter med vinterraps vælges arter, der ikke opformerer kålbrok. Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok. Der er gennemført en tysk undersøgelse af sennep og olieræddikes modtagelighed for kålbrok. Resultaterne viser, at olieræddike er væsentligt mindre følsom over for kålbrok end sennep. Undersøgelsen viser også, at der er forskelle mellem sorterne. Muligheder for at dække kravet om pligtige efterafgrøder Kravet til pligtige efterafgrøder kan opfyldes af: Korsblomstrede afgrøder, cikorie, honningurt, alm. og staude rug og vårbyg sået senest 20. august Øvrige kornarter og græs uden kløver sået senest 1. august Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Mellemafgrøder Alle vintersædsarter sået senest 7. september kan tælle som pligtig efterafgrøde. 1 ha efterafgrøde kan erstattes af 4 ha tidligt sået vintersæd Brak, hvor plantedækket består af vinterfast græs, og arealet ikke er omfattet af randzoneloven, kan erstatte pligtig efterafgrøde i forholdet 1:1. 10
Kommende arrangementer Planteavlsudflugt til Sjælland Den 16. juni arrangerer Centrovice en planteavlsudflugt til Sjælland. Formålet er at se hvordan andre driver deres landbrug og hente inspiration med hjem til egen bedrift. Kl. 8.30 Kl. 9.00 Afgang Centrovice Vissenbjerg Opsamling ved afkørsel 44 på P-pladsen lige før Storebæltsbro Maj 2016 Kaffe og rundstykker i bussen Kl 10.00 Kl. 12-13 Kl. 13-15 Besøg ved Søren Ilsø, Hylstrupvej 2, 4173 Fjenneslev (www.ilsoe-dk.blogspot.dk) Søren Ilsø driver Knudstrupgaard efter principperne i Conservation Agriculture, hvilket er et dyrkningssystem med tre grundsten: minimal jordbearbejdning, sundt sædskifte og brug af efterafgrøder og halmnedmuldning for at sikre at jorden altid er dækket. Søren Ilsø har igennem mange år arbejdet med disse dyrkningssystemer, og vi skal se og høre om hans erfaringer. Kørsel og frokost Besøg på Arnakke gods, Arnakke 1, 4520 Svinninge (www.dlm-as.dk) Arnakke gods er en del af Dansk Landbrugs Management A/S. DLM driver i alt 4000 ha, hvoraf ca 1/3 er økologisk. Christian Jørgensen vil fortælle om tanken bag DLM og Share farming, hvor ejeren af jorden indgår et samarbejde med DLM om pasning Indtægter og udgifter indgår i en pulje, som fordeles efter aftale. Parterne har en fælles interesse i at optimere driften af landbruget, og passe på gårdens aktiver. Arnakke gods er på 250 ha og drives økologisk. Vi skal også se og høre om mulighederne i denne driftsform. Kaffe og kage i bussen Kl. 16.00 Kl. 18.30 Kl. 20.30 Besøg på Kragerup Gods, Kragerupgaardsvej 33, 4291 Ruds Vedby (www.kragerup.dk). Kragerup Gods er et alsidigt gods bestående af land- og skovbrug samt hotel- restaurant- selskabs og konferencevirksomhed. Landbruget består af 920 ha heraf 180 ha med skov. Landbruget drives med korn, roer og frøaf grøder. Herudover er der en stor besætning af højlandskvæg og der produceres 25.000 slagtesvin. Godsforvalter Olav Ditlevsen vil fortælle om landbruget og vi slutter med grill i haven. Afgang mod Fyn Ankomst Vissenbjerg Pris: 850,- ekskl. moms Tilmelding: senest den 13. juni Kontakt Kirsten Larsen, og teamleder Tlf.: 6362 1605 Mobil: 2961 5005 Mail: kil@centrovice.dk Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk 11
Få ny inspiration til dit markbrug... Ta med til landbrugsmesse i Borgeby, Sverige Onsdag den 29. juni 2016 Afgang med bus fra Centrovice kl. 06.15 (Opsamling ved det gl. færgeleje i Nyborg kl. 06.45) Forventet hjemkomst kl. 20.00 Pris og tilmelding En hel spændende oplevelsesdag for kr. 200,00 pr. person (ekskl. moms) Sidste tilmeldingsfrist er den 5. juni 2016. Ring på 7015 9900 eller til Benedikte Egel på beg@centrovice.dk Bemærk, at turen bliver aflyst, hvis vi ikke er nået op på 30 tilmeldte. Se program på www.borgebyfältdagar.se VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. 1. maj 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejrearter, giftige eller aggressive plantearter. 15. maj- 31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 15. juni 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12