Arbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Arbejdsmiljøforum Varde Kommune 3. oktober 2017 Mette Korshøj
Muskel og skeletbesvær blandt arbejdstagere i Danmark
www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk Har du på grund af smerter været begrænset på dit arbejde indenfor de sidste tre måneder? Nej Ja, lidt Ja, en del Ja, meget
MSB fordelt på køn og alder www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk
MSB hyppighed af begrænsning www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk
www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk Hvor ofte har du haft smerter indenfor de seneste tre måneder? Slet ikke Enkelte gange Et par gange om måneden Flere gange om måneden Dagligt
MSB fordelt på køn og alder www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk
MSB hyppighed i jobgrupper www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk
MSB - opsummering Hyppigt forekommende Næsten 6% er begrænset af smerter i arbejdet 35% har smerter flere gange ugentligt Særligt i erhverv med kort uddannelse og manuelt arbejde Ca. 7 år med reduceret livskvalitet Ca. 25% af sygefravær Ca. 50% af alle erstatningsgodkendte erhvervssygdomme Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, Vidensråd for Forebyggelse, 2013
Betyder dette at de eksisterende indsatser ikke virker? Nej, kan være en vigtig årsag til at så mange med MSB kan bibeholde sit arbejde Men, ser ikke ud til at være tilstrækkelige for effektiv forebyggelse af MSB
Hvordan forebygges muskel og skeletbesvær?
Hvilken tilgang til MSB? SOCIAL Kultur Familie/venner Uddannelse MSB PSYKOLOGISK Selvværd Erfaringer Adfærd BIOLOGI Genetik Fysisk form Køn
Hvad kræves for at en indsats skal have god virkning på MSB på en arbejdsplads? Tiltagene skal være effektive Målrettet medarbejdernes og arbejdspladsens behov God implementering og fastholdelse
Effektive forebyggelsestiltag af MSB En arbejdsplads behov kan være at forbedre et af følgende forhold: tunge løftebyrder mange medarbejdere med smerte mange medarbejdere der har sygefravær på grund af smerte Vil I så anbefale de samme tiltag?
Evidens i forhold til at reducere arbejdsbelastning ved løftearbejde Effektive tiltag: Patient-forflytnings hjælpemidler Løfte-hjælpemidler til varer/materialer/gods Optimere løfte-højde Reducere byrdevægt Ineffektiv tiltag: Forbyde løft uden tilstrækkelige alternativer Ikke anbefalet at lave medarbejder-specifikke tiltag, som: Træning i løfteteknikker Medicinsk screening ved ansættelse
Effektive tiltag for at forebygge smerte i muskler og led Ingen evidens for: Rygskoler, træning i løfteteknikker, undervisningsprogrammer, rådgivning i manuel håndtering, medicinsk screening ved ansættelse Begrænset evidens for: Indførelse af (NIOSH) risk assessment tool eller grænseværdi for helkropsvibration Ergonomi (både organisatorisk og fysisk) Nogen evidens for: Fysisk træning til at øge muskelstyrke og fysisk kapacitet
Målrette tiltag til medarbejderne og arbejdspladsens behov? Ikke MSB Har MSB
Behov for tiltag Ikke MSB Har MSB Reducere tunge løft Fysisk træning Behøver kombination af tiltag Bedre livsstil Forbedre psykosociale forhold på arbejde
Forudbestemte enkeltstående tiltag Ikke MSB Har MSB Reducere tunge løft Fysisk træning Behøver kombination af tiltag Bedre livsstil Forbedre psykosociale forhold på arbejde
Forudbestemte flerstrengede tiltag Ikke MSB Har MSB Reducere tunge løft Fysisk træning Behøver kombination af tiltag Bedre livsstil Forbedre psykosociale forhold på arbejde
Åbne participatoriske tiltag Ikke MSB Har MSB Reducere tunge løft Fysisk træning Behøver kombination af tiltag Bedre livsstil Forbedre psykosociale forhold på arbejde
Fordele og ulemper Forudbestemte enkeltstående tiltag Mindre kompliceret og enklere at organisere/gennemføre Rammer ofte behovet for få medarbejdere Rammer kun en enkelt årsag til MSB Forudbestemte flerstrengede tiltag Rammer behov for nogle medarbejdere Rammer flere årsager/symptomer til MSB Delvis kompliceret og mere krævende at organisere/gennemføre Åbne participatoriske tiltag Rammer behov for mange medarbejdere Rammer flere årsager til MSB Bedre implementering grundet medarbejderinddragelse? Krævende organisering og gennemførelse
Eksempler på arbejdspladsinterventioner med formål at forebygge og reducere muskel og skeletbesvær.
Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Proces og implementering af participatorisk ergonomi Charlotte Nørregaard Rasmussen cnr@nfa.dk
Formål: At forebygge og reducere lænderygsmerter og konsekvenser af lænderygsmerter blandt SOSU er
Hvad gjorde vi? Afklaring af behov Arbejdspladsens registreringer (trivselsundersøgelse) Litteratursøgning Jogbruppekarakteristika og arbejdsmiljø Lignende jobgrupper Interviews/møder med ledelse Korte interviews med SOSU er observationer af en arbejdsdag/opgaver
Hvilke udfordringer har de? Fysiske udfordringer 69% Plejesituation 45% Ikke plejesituation 24% Organisatoriske udfordringer 23% Arbejdsstillinger 30% Indretning 5% Hjælpemidler 9% Andre 1% Psykosociale udfordringer 7% Arbejdsstillinger 6% Indretning 2% Hjælpemidler 8% Tunge løft 8% Ledelse 2% Borger 3% Pårørende 2% Kommunikation 10% Organisering af arbejdsopgaver 10% Organisering af arbejdsplads, fx placering af hjælpemidler 3% Ergonomiske indsatser bør ikke udelukkende fokusere på klassiske biomekaniske risikofaktorer Vigtigt at inddrage medarbejderne i identifikation af egne risikofaktorer
Flerstrenget indsats mindskede ondt i ryggen Bio Psyko Social Fysisk træning Participatorisk ergonomi Kognitiv adfærdstræning ERFA-møder Integration i organisationen Fysisk kapacitet Fysiske arbejdskrav Smertehåndtering Støtte ~5% -25% Mindre ondt i ryggen 11% -15%
Reduktion i dage med ondt i ryggen ALLE SOSU ER (N=586) Antal dage med ondt i ryggen sidste måned 6 5 * -0,8 DAGE 4 3 2 1 0 Kontrol (før) Intervention (efter)
Reduktion i smerteintensitet ALLE SOSU ER (N=586) Smerteintensitet (0-10) 4 3,5 * 3 2,5-0,4 2 1,5 1 0,5 0 Kontrol (før) Intervention (efter)
Reduktion i dage med hæmmende ondt i ryggen ALLE SOSU ER (N=586) Antal dage med hæmmende ondt i ryggen sidste måned * 3,5 3-0,5 dage 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kontrol (før) Intervention (efter)
Hvad har vi lært? Ergonomiske indsatser bør ikke udelukkende fokusere på klassiske biomekaniske risikofaktorer Vigtigt at inddrage medarbejderne i identifikation af egne risikofaktorer Stor kompleksitet i MSB-forebyggelse (mange udfordringer og mange forskellige løsninger) Interne faktorer (i teamet, ledelsen, viden) af stor betydning for effektiv implementering
Konditionstræning og MSB blandt rengøringsassistenter Mette Korshøj
Bagrund - Fysisk aktivitet i arbejde og risiko for hjertekarsygdom Rengøringsassistenter Højt niveau af fysisk aktivitet på arbejde + Lav kondition Øget risiko for muskelskelet besvær Høj pulsbelastning under arbejde Øget risiko for hjertekarsygdom
Bagrund - Fysisk aktivitet i arbejde og risiko for hjertekarsygdom Rengøringsassistenter Højt niveau af fysisk aktivitet på arbejde + Øget kondition Sænket risiko for muskelskelet besvær Sænket pulsbelastning under arbejde Sænket risiko for hjertekarsygdom
Resultater Rengøringsassistenter Højt niveau af fysisk aktivitet på arbejde + Øget kondition Sænket risiko for muskelskelet besvær Sænket pulsbelastning under arbejde Sænket risiko for hjertekarsygdom
Muskelskeletbesvær - Overkrop 6 Konditionstræning - - - Kontrol 5 4 3 * * * Nakke Skulder Arm/håndled Øvre ryg 2 1 2 3 0 måneder 4 måneder 12 måneder
6 Muskelskeletbesvær - Underkrop Konditionstræning - - - Kontrol 5 4 Lænderyg Hofte Knæ Fødder/ankler 3 * * 2 1 2 3 0 måneder 4 måneder 12 måneder
Hvad har vi lært? Konditionstræning 2 x 30 minutter om ugen i betalt arbejdstid Mange gavnlige effekter for rengøringsassistenter der har meget fysisk aktivitet i arbejdet Men, der skal tages højde for niveauet af fysisk aktivitet i arbejdstiden DERFOR skal den tilbudte træning være skræddersyet
Kroppen I Kerneopgaven (KIK) Et samarbejdsprojekt mellem Arbejdsmiljø København (AMK) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Charlotte Nørregaard Rasmussen cnr@nfa.dk 40
Formål 1. At undersøge de fysiske belastninger i vuggestuearbejdet med objektive målinger 2. At reducere fysiske belastninger i arbejdet og smerter i kroppen 41
Måling af fysiske belastninger 42
Hvad får vi ud af målingerne? Fysisk aktivitet på arbejde Fysisk aktivitet i fritiden 43
Hvad får vi ud af målingerne? Fysiske belastninger henover 4 timer Fx hugsiddende, gulvsiddende, løft Hvilke situationer belastningerne foregår i Fx tøjskift, bleskift m.m. 44
Tidslinje for intervention 2017, uge 33 uge 41 2018, uge 2 uge 10 2018, uge 19 uge 26 P-møde indsats opstart (3 timer) 2 måneder P-møde midtvejs opfølgning (1½ time) 2 måneder P-møde afsluttende opfølgning (1½ time) Indsats opstart. Kortlægning, prioritering, løsningsforslag til problemstillinger for kroppen. Stuer laver handleplaner med opfølgningsdatoer. Opfølgning, evaluering og vidensdeling på indsatser. Opfølgning, evaluering og vidensdeling på indsatser. Måleperiode 1 Måleperiode 2 Måleperiode 3 Målinger over 7 dage med måleudstyr og en ½-dags observation, spørgeskemaer starter Målinger over 7 dage med måleudstyr og en ½-dags observation. Målinger over 7 dage med måleudstyr, spørgeskemaer slutter. 45
Intervention Participatorisk (involverende) Motivation Ejerskab Stor viden blandt medarbejderne 46
ForUdSæt Anne Konring Larsen akl@nfa.dk
Formål Undersøge om viden og kommunikation om håndtering af smerter på arbejdspladsen kan reducere MSB-relateret sygefravær og konsekvenser af MSB.
Indhold og Design Interventionsprojekt blandt SOSU er Fokusgruppe-interview Kursusforløb: 2 x ½ dag for hhv. ledere og medarbejdere Regelmæssige samtaler med nærmeste leder og medarbejder Boost hvert ½ år: ½ dag for hhv. medarbejdere og ledere
Projektforløbet Projektorganisering makroniveau Observationsperiode ingen tiltag Plalægning gruppe A Grundkurser for Gruppe A Plalægning gruppe B Grudkurser for Gruppe B Opfølg- Opfølgningskursukursunings- Implementering af dialog for Gruppe A Opfølgningskursus Implementering af dialog for Gruppe B Tid 0 6 mdr 12 mdr 18 mdr 24 mdr Telefoninterview ledere Telefoninterview ledere Telefoninterview ledere Telefoninterview ledere Telefoninterview ledere Kommunens registerdata Kommunens registerdata Kommunens registerdata Kommunens registerdata Kommunens registerdata Løbende evaluering blandt medarbejderne med SMS-spørgeskema
Tak www.arbejdsmiljoforskning.dk mkl@nfa.dk
Sundhedsfremme på arbejdspladsen redskaber til design og implementering. Arbejdsmiljøforum Varde Kommune 3. oktober 2017 Mette Korshøj
Arbejdspladsen som arena for sundhedsfremme - Ens jobkrav og sundhedsudfordringer - Skræddersyet sundhedsfremme - Bred/flerstrenget sundhedsfremme - Participatorisk sundhedsfremme
Design af sundhedsfremme.
Hvad er intervention mapping? Ejerskab til sundhedsfremme TEORI Fælles ansvar at sundhedsfremme får succes Øget motivation og deltagelse Skræddersyet intervention ERFARING INFORMATION FRA MÅLGRUPPEN
5 trin i intervention mapping processen: 1: Formål - hvad skal ændres? - for hvem skal det ændres? 2: Valg af metoder - hvordan skal vi opnå en ændring? - hvordan skal ændringen udføres? 3: Plan for intervention - hvem skal deltage i designet og hvordan? - hvilke materialer skal indgå i interventionen? - hvordan rulles interventionen ud? 4: Plan for implementering - hvordan forankres interventionen? - hvordan måles forankringen af interventionen? 5: Monitorering og evaluering - hvordan evalueres interventionen? - hvordan sikres deltagelse? - hvilke succeskriterier har vi?
Hvad gjorde vi? Afklaring af behov Arbejdspladsens registreringer (trivselsundersøgelse) Litteratursøgning Jogbruppekarakteristika og arbejdsmiljø Lignende jobgrupper Interviews/møder med ledelse Korte interviews med SOSU er observationer af en arbejdsdag/opgaver
4 kriterier: Effektivitet Flerstrenget intervention Fysisk træning Participatorisk ergonomi Kognitiv adfærdstræning Effektivitet Praktisk gennemførbarhed Motivation blandt medarbejdere Evaluering
Praktisk gennemførbarhed 6 formelle tiltag 4 kriterier: Effektivitet Praktisk gennemførbarhed Motivation blandt medarbejdere Evaluering Organisatorisk engagement Styregruppe og arbejdsgruppe Organisationen Integration med eksisterende systemer Ledelsesopbakning Lokale planlægningsgrupper Medarbejderinddragelse - ambassadører Ledelsen Medarbejderne
4 kriterier: Medarbejder motivation Effektivitet Praktisk gennemførbarhed Motivation blandt medarbejdere Evaluering Høj deltagelse og god implementering Participatorisk tilgang Involvering i: - Udvikling - Planlægning - Gennemførelse og vedligeholdelse af intervention
4 kriterier: Evaluering Besværligt med spørgeskemaer! Alle medarbejdere bør tilbydes indsatsen Effektivitet Praktisk gennemførbarhed Motivation blandt medarbejdere Evaluering
Implementering af sundhedsfremme på arbejdspladsen.
MEDvirk - et nyt hjælpemiddel til at nå i mål med arbejdsmiljøet Marie Birk Jørgensen mbj@nfa.dk
Diskussion i grupper Workshop hvordan kan arbejdspladsen designe motiverende fysisk aktivitet? Cases til intervention mapping diskussion Dagtilbud Kontor SOSU
Tak mkl@nfa.dk