ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atomet UGE: 32-35 Forløbet Atomet arbejder med atomets opbygning i detaljer på modelplan. Ligeledes arbejdes med ioner og isotoper, og eleverne vil lære at bruge både Grundstoffernes Periodesystem og et nuklidkort som nyttige redskaber. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Modellering Partikler, bølger og stråling (Fase 1) Eleven skal lære om atomets opbygning og grundstoffernes 1. Eleven kan forklare atomets opbygning, og beskrive og placere partiklerne i - Eleven kan beskrive atomers opbygning placering i Grundstoffernes Periodesystem. atomet: protoner, neutroner og elektroner. enkle atommodeller. 2. Eleven kan forklare atomets opbygning, og beskrive og placere partiklerne i Modellering Partikler, bølger og stråling (Fase 2) atomet. Eleven kan også forklare atomets elektronstruktur og derudfra atomets - Eleven kan med modeller beskrive ioniserende stråling placering i Grundstoffernes Periodesystem. repræsentationer af atomkerner og stråling 3. Eleven kan forklare atomets opbygning, og forklare atomets placering i Grundstoffernes Periodesystem. Eleven kan anvende oktetreglen og forklare, hvilke ioner udvalgte atomer kan danne.
TEMA: Gasser UGE: 36-37 Forløbet Gasser kommer omkring atmosfæren sammensætning, samt forskellige gasser egenskaber. Hverdagens gasser, carbondioxid samt luftballoner er omdrejningspunktet for arbejdet med gasser. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 4 Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 2) Eleven skal lære om udvalgte gasser og om gassers egenskaber 1. Eleven kan fortælle om udvalgte gasser og gassers egenskaber. - Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning samt om atmosfærens sammensætning og respiration 2. Eleven kan forklare respirationsprocessen og fortælle hvilken indflydelse CO2 har på den globale opvarmning. 3. Eleven kan fortælle om gassers egenskaber, atmosfærens ændringer i atmosfærens sammensætning. sammensætning, carbondioxids indflydelse på drivhuseffekten og skelne mellem forskellige opdriftsmidler. Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 3) - Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer
samfundets brug og udledning af stoffer. TEMA: Kemiske bindinger UGE: 38-41 Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger og desuden nogle af de stofegenskaber, som er tæt relateret til stoffets bindingstype. Forløbet er opbygget, så det er muligt at udvælge dele af stoffet. Det er fx muligt kun at arbejde med ionbindinger, kovalente bindinger og salte Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 7 Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 2) Eleven skal lære om forskellige typer kemiske bindinger samt 1. Eleven kan ud fra oktetreglen forklare, hvordan natriumclorid er dannet, og kan - Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer metaller salte, polaritet og organisk kemi. udføre forsøg, der viser noget om saltes egenskaber. kemiske reaktioner og stofbevarelse. 2. Eleven kan forklare princippet i en kovalent binding, og anvende både streg- Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 1) og prikformler for simple molekyler. 3. Eleven kan forklare om salte og metallers - Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers egenskaber og kendetegn.
elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller 4. Eleven kan forklare forskellen mellem ionbindinger, kovalente bindinger og metalbindinger. 5. Eleven kan forklare om polaritet og om kendetegn for organiske forbindelser. Grundstoffernes periodesystem. Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 1) - Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen egenskaber ved materialer og kemikalier. TEMA: Energi UGE: 43-45 I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber. Eleven får styr på energiformerne, energiomsætning og måling af energi.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 4 Undersøgelse Energiomsætning (Fase 2) Eleven skal lære om energikilder, energiformer og 1. Eleven kan fortælle om forskellige energikilder og energiformer og kan via - Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår energiomsætning. undersøgelse af energiomsætningen tegne simple energikæder. 2. Eleven kan forklare om energiomsætninger i den nære elektriske og magnetiske fænomener. omverden, og beskrive energikilder og energiomsætninger ved produktion og forbrug. Modellering Energiomsætning (Fase 1) 3. Eleven kan forklare om energiomsætninger i den nære - Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger omverden, og beskrive energikilder og energiomsætninger ved produktion og forbrug. Eleven kan desuden fortælle om energiomsætninger. energienhederne joule, kilowatttimer og kilokalorier og sammenhængen mellem Perspektivering Energiomsætning dem. (Fase 1) - Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden
energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug TEMA: Enzymer og katalysatorer UGE: 46-48 I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer og katalysatorer. Endvidere er industriens anvendelse af enzymer og katalysatorer en meget central del af forløbet. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Undersøgelse Produktion og teknologi (Fase 2) - Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder råstoffer og produktionsprocesser. Modellering Produktion og teknologi (Fase 3) - Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på Eleven skal lære, hvad enzymer og katalysatorer er, hvordan de påvirker en kemisk reaktion, samt hvad de bruges til. 1. Eleven kan fortælle, at kemiske reaktioner foregår ved forskellige hastigheder, og forklare hvordan en katalysator påvirker en kemisk reaktion. 2. Eleven kan nævne eksempler på anvendelse af katalysatorer i industrien, og fortælle om enzymers betydning for de kemiske reaktioner, der finder sted i alle levende organismer. 3. Eleven kan også beskrive enzymers anvendelse i vaskemidler og i fremstilling
udfordringer fra hverdag og samfund metoder til udvikling af tekniske løsninger. Perspektivering Produktion og teknologi (Fase 2) - Eleven kan beskrive sammenhænge mellem råstoffer, processer og produkt teknologi i industri og landbrug. af fx brød, papir, dyrefoder, juice, saft, vin eller øl. 4. Eleven kan fortælle, at kemiske reaktioner foregår ved forskellige hastigheder, og forklare hvordan en katalysator påvirker en kemisk reaktion. 5. Eleven kan også forklare, hvordan et enzym er opbygget, hvordan det påvirker en kemisk reaktion, og hvordan det fremstilles. TEMA: Den enkeltes og samfundets udledning af UGE: 49-51 Forløbet Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer en fællesfaglig vinkel på bl.a. CO2, hvor der arbejdes problemorienteret med forskellige skadelige udledninger. Forløbet bygger på elevernes viden fra en lang række forløb i alle tre fokus-portaler. I forløbet ridses en række områder op, hvortil eleverne kan formulere en problemstilling og efterfølgende undersøge den ved hjælp af tekster og aktiviteter fra biologifokus.dk, geografifokus.dk og fysik-kemifokus.dk. (3 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi)
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik Modellering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) Fysik, Biologi og Geografi Eleven skal lære at formulere en problemstilling og udarbejde Fysik, Biologi og Geografi 1. Eleven kan formulere og belyse en problemstilling med udgangspunkt i en af - Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen. tilhørende arbejdsspørgsmål. Samtidig skal eleven lære, hvordan udledning af stoffer forløbets fagtekster med støtte fra læreren. reaktioner og processer i centrale stofkredsløb påvirker vores naturgrundlag og levevilkår 2. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster. Perspektivering: Stof og stofkredsløb (Fase 3) 3. Eleven kan formulere en problemstilling - Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer. og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster og desuden inddrage sin øvrige almene og samfundets brug og udledning af stoffer. faglige viden. Geografi Geografi: Undersøgelse Globalisering (Fase 3)
- Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse. Perspektivering: Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller Perspektivering: Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse
samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget. Biologi Modellering: Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. Perspektivering: Økosystemer (Fase 3) - Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet. biodiversitet. Perspektivering: Krop og sundhed (Fase 2)
- Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger. TEMA: Kommunikation og teknologi UGE: 1-6 Forløbet Kommunikation og teknologi kommer omkring udviklingen fra analog til digital kommunikation, samt går i dybden med de digitale fodspor vi alle sætter når vi færdes på nettet. Også en højttalers opbygning samt hvordan mobiltelefoner virker behandles i dette forløb. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Modellering Produktion og teknologi (Fase 2) Eleven skal lære om forskellige former for 1. Eleven kan forklare forskellen på analog og digital kommunikation, samt - Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder med itbaserede programmer. kommunikationsteknologi samt udvikling og fremtidsperspektiv inden for kommunikationsteknologi. diskuterer fordele og ulemper ved digitale fodspor, og argumenterer for hensigtsmæssig digital adfærd og netetik. 2. Eleven kan forklare, hvordan teknologiske processer i landbrug og industri. kommunikationen mellem to mobiltelefoner foregår, og anvende begreberne frekvens, sendeområde og tidsforskydning.
Perspektivering Partikler, bølger og stråler (Fase 1) - Eleven kan beskrive anvendelsen af lyd og lys i medicinsk og teknologisk sammenhæng. udbredelse af lyd og lys. Perspektivering Produktion og teknologi (Fase 3) - Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget. 3. Eleven kan anvende grundlæggende fagbegreber om web 1.0, 2.0 og 3.0 til at diskutere forskellige aspekter ved det digitale samfund. 4. Eleven forklare fordele og ulemper ved big data og diskutere mulige fremtidsperspektiver for fænomenet. TEMA: Lys og farver UGE: 8-11 Forløbet Lys og farver bygger videre på begreberne fra lydforløbet i 7. klasse, og inden Lys og farver påbegyndes, kan man evt. repetere disse begreber. Det elektromagnetiske spektrum introduceres i Lys, og strålingstyperne synligt lys, IR-stråling og UV-stråling gennemgås.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 1) Eleven skal lære om lys og stråling i det elektromagnetiske 1. Eleven kan give eksempler på anvendelse af synligt lys og ved hjælp af et prisme - Eleven kan undersøge lyd, lys og farver spektrum. vise, at hvidt lys består af alle farver. 2. Eleven kan forklare lys som både bølger bølgetyper, lyd- og lysfænomener. og partikler, og anvende begreberne frekvens, bølgelængde og lysets fart korrekt. 3. Eleven kan identificere synligt lys, UV- og Modellering Jorden og universet (Fase 3) IT-stråling i det elektromagnetiske spektrum. - Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i Jordens systemer 4. Eleven kan desuden anvende det elektromagnetiske spektrum og ud fra dette fortælle om IR- og UV-stråling, og Jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima. skelne mellem UV-A-, UV-B- og UV-Cstråling med brug af korrekte fagbegreber Perspektivering Jorden og universet (Fase 2) - Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår
klimaændringer og vejrfænomener. TEMA: Energi nok til alle og energiteknologi UGE:12-16 - Forløbet Energi nok til alle tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. (8 i geografi, 8 i biologi og 12 i fysik/kemi) I forløbet arbejdes der ud fra den overordnede problemstilling Hvordan kan vi i dag arbejde for, at der i 2050 er en bæredygtig energiforsyning til Verdens 9. mia. mennesker? Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 12 Fysik Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) Fysik, Biologi og Geografi Eleven skal lære om verdens energiforsyning, herunder Fysik, Biologi, Geografi 1. Eleven kan forklare, hvorfor verdens samlede energiforbrug vil stige og - Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer / bæredygtig energi, og eleven skal lære om udviklingen i verdens energiforbrug samt fordele og ulemper knyttet til forskellige samtidig redegøre for, hvad bæredygtig energi er og anvende definitionen for vedvarende energi. 2. Eleven kan beskrive det land/område, energiforsyning. energikilder som jeg har arbejdet med, og beherske de aktiviteter der underbygger landets/områdets udnyttelse af energi.
Perspektivering Energiomsætning (Fase 3) - Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning udvikling i samfundets energibehov. Perspektivering Produktion og teknologi (Fase 3) - Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget.. 3. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit valgte land/område udnytter netop den energikilde, som man gør. 4. Eleven kan beskrive det land/område, som jeg har arbejdet med, og beherske de aktiviteter der underbygger landets/områdets udnyttelse af energi. 5. Eleven kan forklare, hvorfor man i mit valgte land/område udnytter netop den energikilde, som man gør. 6. Eleven kan anvende min nye viden i argumentation om bæredygtig energi. Biologi Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer biologiske, geografiske og
fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2) - Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget. Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 1)
- Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget interesser knyttet til energiog råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse. Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. - Forløbet Energiteknologi er enkeltfagligt og omhandler energiteknologier som fx vindenergi, solenergi og brændselsceller. Forløbet ligger op til at eleverne gruppevist skal undersøge en energiteknologi. Disse to forløb kan med fordel afvikles sideløbende, så det fællesfaglige fokusområde har flere i geografi og biologi, og fysik/kemi så bidrager med yderligere faglig viden fra forløbet Energiteknologi.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) Eleven skal lære om forskellige energikilder, energikildernes 1. Eleven kan anvende definitionerne på vedvarende energi og lagerenergi og give - Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer effektivitet, konsekvenser ved valget af hver energikilde samt fordele og ulemper ved valg. eksempler på begge del samt forklare fordele og ulemper. 2. Eleven kan forklare uddybende om en specifik energikilde inkl. fordele og energiforsyning ulemper ved brug af denne, og kan skelne mellem CO2 neutrale og ikke-co2- Modellering Energiomsætning (Fase 3) neutrale energikilder. - Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger 3. Eleven kan forklare årsagerne til den stigende mængde CO2 i atmosfæren og naturgivne og menneskeskabte energikæder. konsekvenserne heraf, samt argumentere for hvad der kan gøres for at mindske den globale opvarmning. Modellering Jorden og universet (Fase 2) - Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme Jordens energistrømme.
TEMA: Metallernes kemi UGE:17-21 Forløbet Metallernes kemi omhandler kemiske processer, der involverer metaller, fx korrosion og elektrolyse, samt resursetænkning omkring metaller i forbindelse med udvinding og genanvendelse. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Jorden og universet (Fase 3) Eleven skal lære om metaller, 1. Eleven kan fortælle om generelle - Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer ressourceforbrug, deponi og genanvendelse. Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 1) - Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller herunder spændingsrækken, rust, ir, batterier samt udvinding af aluminium og økonomiske og miljømæssige aspekter ved brug og genanvendelse af metaller. egenskaber ved metaller og beskrive de kemiske processer, der ligger til grund for rust- og irdannelse. 2. Eleven kan også fortælle om rustbeskyttelse, herunder galvanisering. 3. Eleven kan fortælle om principperne for spændingsrækkens opbygning, og anvende spændingsrækken til at forudsige kemiske reaktioner, hvor metaller indgår. 4. Eleven kan argumentere for genanvendelse af metaller, både ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv og inddrage aluminium som eksempel.
Grundstoffernes periodesystem. Modellering Produktion og teknologi (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg. TEMA: Bæredygtig produktion UGE: 22-26 Fællesfagligt forløb hvor eleverne præsenteres for og arbejder med forskellige dyrkningsmønstre samt hvordan det kan påvirke naturgrundlaget. (4 i geografi, 6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik-kemi Undersøgelse Produktion og teknologi Fysik-kemi, Biologi og geografi Fysik-kemi, Biologi og geografi (Fase 1) Eleven skal lære, hvilke 1. Eleven kan formulere og belyse en - Eleven kan undersøge miljømæssige faktorer der har problemstilling med udgangspunkt i en af fødevareproduktion indflydelse på bæredygtighed, og
næringsstoffer og tilsætningsstoffer i fødevarer. Undersøgelse Produktion og teknologi (Fase 2) - Eleven kan undersøge udnyttelse af råstoffer og dele af produktionsmetoder råstoffer og produktionsprocesser. Geografi Undersøgelse Naturgrundlag og produktion (Fase 3) - Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion. Modellering Naturgrundlag og produktion (Fase 3) - Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse begrebet bæredygtighed. Perspektivering Naturgrundlag og produktion (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse lære at vurdere forskellige produktionsformers bæredygtighed og ud fra dette, lære at lave en problemformulering med tilhørende arbejdsspørgsmål.. forløbets fagtekster med støtte fra min lærer. 2. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster. 3. Eleven kan formulere en problemstilling og en række arbejdsspørgsmål, der er inspireret af en af forløbets fagtekster og desuden inddrage sin øvrige almene og faglige viden
samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af Materialer: Biologi Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 2) - Eleven kan diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion principper for bæredygtig produktion. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 3) - Eleven kan diskutere løsningsog handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt naturforvaltning. I Fysikarbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Fysik-kemifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau