DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland REHPA - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Holbæk Kommune Statens Institut for Folkesundhed 1
Oversigt over oplæg Genindlæggelser i perspektiv. Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg 2007-2014. Studier med fokus på implementering af opfølgende hjemmebesøg: Gennemførelse af opfølgende hjemmebesøg. Delstudium III: Divergerende krav mellem opfølgende hjemmebesøg og det eksisterende kliniske arbejde. 2
Internationalt perspektiv Genindlæggelser blandt ældre patienter bliver ofte kædet sammen med problemer med pleje og behandling i overgangen fra sygehus til eget hjem. 1 Meta-review af meta-analyser (2013) viser blandede resultater for interventioner der skal forebygge genindlæggelser. 2 Særlige problemstillinger knytter an til implementering af indsatser der går på tværs. 3 1: Moore C, Wisnivesky J, Williams S, McGinn T. Medical Errors Related to Discontinuity of Care from an Inpatient to an Outpatient Setting. J Gen Intern Med. 2003 Aug;18(8):646 51. 2:Benbassat J, Taragin MI. The effect of clinical interventions on hospital readmissions: a meta-review of published meta-analyses. Isr J Health Policy Res. 2013 Jan 23;2(1):1. 3:de Bruin SR, Stoop A, Billings J, Leichsenring K, Ruppe G, Tram N, et al. The SUSTAIN Project: A European Study on Improving Integrated Care for Older People Living at Home. Int J Integr Care. 2018;18(1):6. 3
Opfølgende hjemmebesøg Randomiceret undersøgelse Glostrup hospital 2007. Pragmatisk randomiceret undersøgelse fra Holbæk og omegn 2012 (publ. 2015). Ingen effekt i forhold til genindlæggelser. 55% i interventionsgruppen modtog intervention. Øvrige 5 forsøg med opfølgende hjemmebesøg frem til 2012. Gennemførelse = 14%, 24%, 33% og 2x 53%. National politisk beslutning om at sætte opfølgende hjemmebesøg i drift fra 2013. 4
Implementering af opfølgende hjemmebesøg Hvorfor er det så svært og hvordan relaterer implementering sig til skriftlig dokumentation og kommunikation mellem sektorer? 5
Studie I Hvad har betydning for om sundhedsprofessionelle gennemfører opfølgende hjemmebesøg som planlagt: demografiske, sociale, organisatoriske eller helbredsmæssige faktorer? 6
Data indsamlet fra 6 sygehuse og 17 kommuner 2014 1 : GS kode for patienter der er screenet til at indgå i ordningen. Manuelt registrerede oplysninger fra kommuner vedr. de borgere som de har fået henvisning på. Metode - data Registerdata: CPR registeret Landspatientregisteret Lægemiddel Registeret Sygesikringsregisteret Yderregisteret Uddannelses registeret Fertilitetsregisteret Adoptionsregisteret Register over hjemmepleje DST: afstand mellem patient og egen læge 1: Data opsamlet af Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland. 7
Metode - outcomes Der modtages henvisning for 69% af patienterne. N=1.659 Der modtages besøg blandt 54% af henviste patienter. N=513 8
Modtog kommunen henvisning? Signifikante faktorer N=1.659. Hospital Modtaget hjemmepleje før indlæggelse? Hospital 1 (Syd-vest) Antal (%) OR (CI) P-værdi 110 (7) <0.0001 0.43 (0.25-0.74) Hospital 2 (Nord-vest) 326 (20) 1.57 (0.97-2.52) Hospital 3 (Syd) 122 (7) 1 658 (40) Hospital 4 (Midt-vest) 1.58 (1.02-2.45) Hospital 5 (Nord-øst) 117 (7) 0.60 (0.35-1.05) Hospital 6 (Midt-øst) 326 (20) 0.68 (0.43-1.07) Nej 770 (46) 1 0.01 Ja 889 (54) 1.37 (1.10-1.70) 9
Modtog patienten besøg? Signifikante faktorer. N=956. Køn Kommune Afstand til praktiserende læge (n= 830 patients) Type af læge praksis P- Antal (%) OR (CI) værdi Male 562 (59) 1 0.01 Female 394 (41) 1.55 (1.14-2.10) Kommune 390 19 (2) 0.20 (0.05-0.77) <0.0001 Kommune 265 65 (7) 0.34 (0.16-0.69) Kommune 259 30 (3) 0.42 (0.17-1.05) Kommune 336 19 (2) 0.54 (0.19-1.53) Kommune 320 35 (4) 0.84 (0.37-1.88) Kommune 306 50 (5) 0.94 (0.46-1.93) Kommune 316 88 (9) 1 Kommune 370 40 (4) 0.96 (0.44-2.08) Kommune 329 67 (7) 1.15 (0.60-2.23) Kommune 253 31 (3) 1.40 (0.59-3.32) Kommune 350 31 (3) 1.35 (0.58-3.13) Kommune 360 50 (5) 1.43 (0.68-2.94) Kommune 269 16 (2) 1.68 (0.54-5.18) Kommune 326 78 (8) 1.89 (0.996-3.58) Kommune 330 250 (26) 1.96 (1.18-3.26) Kommune 340 81 (8) 2.11 (1.11-4.00) Kommune 376 6 (1) 7.02 (0.75-65.80) 0-4205 m 631 (66) na na 4206-15000 m 169 (18) na 15000+ m 30 (3) na Shared 656 (69) 0.04 Solo 300 (31) 10 0.73 (0.54-0.98)
Relationen mellem gennemførsel i hospitaler og kommuner 11
Opsamling delstudium II Faktorer relateret til step 1) gennemført henvisning: Udskrivende hospital og hvorvidt patienten modtog kommunal hjælp op til indlæggelsen. Faktorer relateret til step 2) gennemførte besøg: Kommune, praksis type og køn. Det ser ud som om det tværsekt0rielle omkring ordningen har en betydning. 12
Studie II Hvordan oplever de sundhedsprofessionelle de skel der opstår mellem dagligdags rutiner og kravet om at gennemføre opfølgende hjemmebesøg? Herunder, hvordan tekst influerer praksis? 13
Undersøgelsens fokus Sociologist, Dorothy E. Schmith - Tekster forstået som fx kliniske retningslinjer, digital kommunikation og politiske beslutninger repræsenterer en påvirkning udefra. - Udefra kommende påvirkninger skal balancere med det eksisterende arbejde. - Skel (disjunctures) 14
Fem fokus gruppe interviews/ 24 sundhedsprofessionelle: 3 hospitals læger 7 hospitals sygeplejersker 3 lægesekretærer 4 kommunale visitatorer 4 kommunale sygeplejersker 3 praktiserende læger Metode 15
Typer af tekster som blev inddraget i analysen Retningslinjer for opfølgende hjemmebesøg i Region Sjælland. Screeningsskema til opfølgende hjemmebesøg (hospitaler). Digital kommunikation ml. sygehus og kommune: Plejeforløbsplan. Digital kommunikation ml. sygehus og kommune: Udskrivningsrapporten. Retningslinjer for digital kommunikation i Region Sjælland. Sundhedsaftalen. Praktiserende lægers overenskomst. 16
Hvor møder personalet tekster irt. at udføre opfølgende hjemmebesøg? 17
Hvilke krav ism. opfølgende hjemmebesøg lægger de sundhedsprofess ionelle vægt på? Standardiseret selektion af patienter til ordningen Hospitalets screening af patienter til ordningen. Tværfagligt samarbejde Sygeplejersker og læger sammen om screening på hospitalet. Henvisning fra hospital til kommune. Hjemmesygeplejerske og praktiserende læge sammen om besøg. 18
Hvordan opstår skel/ konfrontationer mellem ordningens krav og de sundhedsprofess ionelles arbejde? 19
Perspektivering, Studie II Der er nogle afgørende misforhold mellem de krav som der stilles i opfølgende hjemmebesøg og den eksisterende praksis. At den eksisterende praksis er understøttet af nogle krav udefra (institutionelle strukturer) Fremadrettet Nye procedurer skal tilpasse de eksisterende strukturer og institutionelle rammer, som fx formidles i forskellige retningslinjer og andre tekster. De institutionelt betingede krav er de styrende for daglig prioritering og handling. 20
TAK! Vejledere ved projektet Lau Caspar Thygesen (Hovedvejleder) Ann-Dorthe Zwisler Solvejg Gram Henneberg Pedersen Thomas Gjørup Morten Hulvej Rod Funding Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland PFI, Region Sjælland Videncenter for Rehabilitering og PalliaPon (REHPA) Holbæk Kommune 21