ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse blndt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Dnmrk

ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis Interntionl klssifiktion f funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstnd April 2005

ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis Vejledningen er udrbejdet f MrselisborgCentret dnsk center for rehbilitering, forskning og udvikling - f ICF-konsulent og ledende ergoterpeut Lene Lnge, Mrselisborg- Centret, Århus Emneord: Klssifiktion; Funktionsevne; Funktionsevnenedsættelse; Helbredstilstnd Sprog: Dnsk Version: 1,0 Versionsdto: 21. pril 2005 Formt: pdf Elektronisk ISBN: 87-7676-090-1 Den trykte versions ISBN: 87-7676-089-8 Udgivet f: Sundhedsstyrelsen, pril 2005 Trykt på miljøcertificeret ppir 4 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

Indhold 1 Forord 7 2 Bggrund 9 2.1 Hvd er ICF? 9 2.2 Hvorfor er der behov for ICF? 9 2.3 Hvd er en klssifiktion? 10 2.4 Sundhedsvæsenets klssifiktionssystem (SKS) 10 2.5 Formål med vejledningen 10 2.6 Værdigrundlg og etiske overvejelser 10 2.7 Målgruppe 11 3 Anbeflinger 12 3.1 Anbeflinger 12 3.2 Definitioner 12 4 Anvendelse f ICF som referencermme 15 4.1 ICF som stndrdiseret sprog til kommuniktion mellem fg og sektorer 15 4.2 ICF som klinisk værktøj til bedømmelse f behov og vlg f intervention 16 4.3 ICF som redskb ved behndling, træning og rehbilitering 17 4.4 ICF som referencermme i forbindelse med dokumenttion og forskning 17 4.5 ICF klssifiktionens opbygning 19 4.6 Definition f elementerne i klssifiktionen 19 5 Retningslinier for kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse 21 5.1 Udvælgelse f domæner og ktegorier 21 5.2 Anvendelse f grdienter 22 5.3 Generelle koderegler 22 5.4 Anvendelse f ICF til kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse 23 5.5 Kodning efter Minimum-udgve 25 5.6 Kodning efter Medium-udgve 31 5.7 Kodning i Mksimum-udgve 40 5.8 Kodning f omgivelsesfktorer 43 5.9 Anvendelse f grdienter 45 6 Perspektivering 46 7 Littertur 47 ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 5

7.1 Relevnte Internetdresser 48 8 Bilgsfortegnelse 49 6 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

1 Forord Interntionl Clssifiction of Function (ICF) er den seneste f WHOs klssifiktioner. Den udkom på dnsk i slutningen f 2003 som Interntionl klssifiktion f funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstnd. I fortsættelse herf er denne vejledning udrbejdet f MrselisborgCentret for Sundhedsstyrelsen. Denne dnske vejledning i brug f ICF skl sikre en ensrtet brug f klssifiktionen på tværs f fg og sektorer i reltion til personer med funktionsnedsættelse. ICF hr været nvendt i forbindelse med udvikling f Kommunernes Lndsforenings Fælles sprog II. Efterhånden som digitliseringen f det socile område bliver gennemført vil der blive brug for et større smrbejde om begrebsdnnelse, terminologi og klssifiktioner. Dette vil medvirke til en optimering f rehbiliteringsforløb og ptientbehndling på tværs f sektorgrænserne. Sundhedsstyrelsens rbejde med ntionle IT-stndrder til elektroniske ptientjournler (EPJ) inddrger også klssifiktionsspekter. De nuværende SKSklssifiktioner vil blive suppleret med en ny dnsk klinisk terminologi, der bygger på det engelsksprogede SNOMED CT. Det er endnu ikke fstlgt hvordn ICF indrbejdes i denne terminologi, men principperne ICF, hvor mn kn grdbøje en given helbredstilstnd, vil blive nvendt som en del f den nye terminologi. Inden længe vil et IT-system, til håndtering f ICF-koder, være tilgængeligt. IT-systemet indeholder en berbejdet version f ICF-koderne, som et forslg til hvordn de vil kunne bruges i ptientdministrtive systemer (PAS) og ndre kliniske informtionssystemer. Der henvises til Sundhedsstyrelsens internetdresse www.sst.dk for yderligere oplysninger. Sundhedsstyrelsen, Københvn, pril 2005 Arne Kvernelnd ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 7

8 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

2 Bggrund D ICF - Interntionl klssifiktion f funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstnd - udkom på dnsk i slutningen f 2003, vr erfringerne med den prktiske nvendelse meget få. Den vejledning, der er indeholdt i klssifiktionen, bygger helt overvejende på teoretiske overvejelser, som hr ligget til grund for klssifiktionens tilblivelse. Der er derfor et betydeligt behov for, t der gives en prktisk vejledning til brugeren f ICF i dnsk prktisk og klinisk smmenhæng. Denne vejledning er et første skridt i retning f t imødekomme dette behov. Den bygger dels på de fortstte interntionle diskussioner og erfringer, dels på dnske projekterfringer. 2.1 Hvd er ICF? ICF er et interntionlt ccepteret værktøj. ICF kn benyttes tværfgligt og tværsektorielt. ICF rummer et nyt prdigme, der nskuer funktionsevne i et bredt og dynmisk perspektiv. Det forventes t få betydning for, hvordn indstser overfor personer med nedst funktionsevne kommer til t udvikle sig i fremtiden. ICF flytter fokus fr sygdom og helbredelse til også t omftte det, der hr betydning for deltgelse i et lmindeligt hverdgsliv, i fællesskb med ndre og i smfundet. Formålet med ICF er t tilbyde et fælles, stndrdiseret sprog og en tilsvrende begrebsrmme til beskrivelse f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i reltion til helbredstilstnde. ICF holder sig inden for rmmerne f et bredt sundhedsbegreb og medtger ikke forhold, der ikke er helbredsrelterede som for eksempel tilstnde, der lene er forårsget f socio-økonomiske fktorer. ICF integrerer det medicinske, nturvidenskbelige, og det psyko-socile, humnistiske menneskesyn. 2.2 Hvorfor er der behov for ICF? Dignosticering f sygdom kn hverken forudsige længde f hospitlsindlæggelse, behov for pleje, behndling, træning, rehbilitering eller hvilket funktionsniveu eller helbredstilstnd personen vil opnå på længere sigt. ICF giver mulighed for t identificere og beskrive konsekvenser f funktionsevnenedsættelse. ICF kn herved bidrge til en bedre nvendelse f ressourcer. ICF muliggør interntionl smmenligning f funktionsevne relteret til helbredspåvirkning. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 9

2.3 Hvd er en klssifiktion? Klssifiktion er inddeling efter bestemte kriterier. En klssifiktion fgrænser og forenkler virkeligheden - og medvirker derved til t skbe overblik og systemtik. Klssifiktionen indfnger lene oplysninger, som llerede er kendte, og kn således ikke nvendes som et undersøgelsesredskb. En klssifiktion består f et stndrdiseret sprog, der bevirker, t ord og begreber dækker det smme for lle, der nvender klssifiktionen. Begrebsdefinitionen præciserer, hvd ord og begreber betyder. 2.4 Sundhedsvæsenets klssifiktionssystem (SKS) Med indførelsen f ICF er der behov for t kunne nvende koderne i gængse ITsystemer i sundhedsvæsenet. ICF er derfor blevet berbejdet så det psser ind i SKS struktur. Grdienterne optræder som tillægskoder, d mnge ptientdministrtive systemer ikke kn håndtere koder med punktum og lignende. Disse SKS-tilpssede koder vil snrest være tilgængelige i et nyudviklet IT-system, som kn tilgås på Internettet vi www.sst.dk. 2.5 Formål med vejledningen I smrbejdet med - og om - personer med helbredsrelterede funktionsnedsættelser er der behov for kommuniktion, koordintion og kontinuitet. ICF giver mulighed for t implementere en fælles terminologi om funktionsevne på tværs f fg og sektorer. ICF systemtiserer og strukturerer informtion om funktionsevne på en meningsfuld og smmenhængende måde. ICF giver mulighed for en kortfttet og præcis beskrivelse og/eller registrering f en persons funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, og dermed identifiktion og beskrivelse f de konsekvenser en helbredspåvirkning unset dignosen kn få for en persons funktionsevne. Dette kn derefter indgå som en væsentlig del f beslutningsgrundlget ved iværksættelsen f sundhedsmæssige, socile, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssige tilbud. Vejledningen er udrbejdet med henblik på t fremme nvendelsen f ICF. For t eksemplificere nvendelsen f ICF indeholder vejledningen nbeflinger vedr. kodning f funktionsevne inden for de to sygdomsområder: hoftenær femur frktur og popleksi. Se bilg for en række konkrete eksempler på nvendelse. 2.6 Værdigrundlg og etiske overvejelser Anvendelse f klssifiktioner til registrering f egenskber hos enkeltpersoner eller grupper indebærer ltid en risiko for misbrug eller misforståelse. ICF indeholder derfor en kort beskrivelse f de hovedprincipper, der må lægges til grund for nvendelse. ICF bør ltid nvendes med respekt for den enkelte persons værdighed og selvbestemmelse. ICF bør ldrig nvendes til t beskrive eller på nden måde identificere personer lene ved en eller flere funktionsevnenedsættelser. I klinisk smmenhæng bør ICF ltid nvendes med den berørte persons viden, smrbejde og indforståelse med beskrivelse og/eller klssificering f funktionsevne. Hvis begrænsninger i per- 10 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

sonens kognitive kpcitet udelukker dette, bør personens nærmeste pårørende eller værge inddrges. Smtykke, tvshedspligt, opbevring f dt, videregivelse f oplysninger og ktindsigt skl ske i overensstemmelse med gældende love for de respektive områder. I forskellige sektorer nvendes forskellige begreber om den person, der er genstnd for intervention. I vejledningen nvendes begrebet person om den, der hr en funktionsevnenedsættelse. Person dækker de termer, der nvendes i forskellige sektorer f.eks. ptient, klient, borger eller elev. 2.7 Målgruppe Vejledningen henvender sig til ktører inden for sundheds-, socil-, undervisningsog rbejdsmrkedsområdet m.fl., som kn drge nytte f nvendelsen f ICF og hr behov for en lettilgængelig introduktion. Vejledningen skl smmen med definitioner, beskrivelser og principper, som en del f klssifiktionen, gøre rbejdet med ICF lettere tilgængeligt for nye brugere. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 11

3 Anbeflinger 3.1 Anbeflinger Det nbefles, t smrbejdsprtnere på tværs f fg og sektorer nvender ICF som fælles referencermme. Det nbefles, t de, som nvender ICF, erhverver sig de nødvendige kompetencer, f.eks. ved t fholde eller deltge i kurser og uddnnelse i nvendelsen f ICF. Det nbefles, t mn implementerer et værdigrundlg, som respekterer den enkelte persons ønsker for et meningsfuldt liv. Det nbefles, t personer, hvis helbredstilstnd beskrives ved hjælp f ICF, er bekendt med nvendelsen f ICF. Det gælder også evt. pårørende. Det nbefles t udvælge veldefinerede tidspunkter for registrering f en persons funktionsevne ved hjælp f ICF. Som minimum bør dette ske ved: visittion eller strt f et forløb som led i udrbejdelsen f en hndlepln ved skift mellem sektorer ved fslutning f et forløb med henblik på t dokumentere resultt f intervention og funktionsevne ved fslutning f forløb. Det nbefles t dskille komponenterne ktiviteter og deltgelse. ICFs definitioner f de enkelte ktegorier i ktiviteter og deltgelse er enslydende, men der bør, i hvert enkelt tilfælde, skelnes mellem om ktegorien nvendes til vurdering f en ktivitet (udførelse f en opgve eller hndling) eller deltgelse (involvering i dgliglivet). 3.2 Definitioner ICF klssificerer ikke personer, men beskriver en persons funktionsevne i smmenhæng med den kontekst personen lever i. Definition f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse: Funktionsevne er en overordnet term for kroppens funktioner, kroppens ntomi, ktiviteter og deltgelse. Termen ngiver spekter f smspillet mellem en person (med en given helbredstilstnd) og personens kontekstuelle fktorer (omgivelsesfktorer og personlige fktorer). Funktionsevnenedsættelse er en overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveu, ktivitetsbegrænsning og deltgelsesbegrænsning. Termen ngiver de negtive spekter f smspillet mellem en person (med en given helbredstilstnd) og personens kontekstuelle fktorer (omgivelsesfktorer og personlige fktorer). 12 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

ICF består f to dele, som er fgrænsede spekter f den smlede helbredstilstnd. Første del indeholder komponenterne: 1. Kroppens funktioner og ntomi 2. Aktivitet og deltgelse Funktionsevne Anden del indeholder komponenterne: 1. Omgivelsesfktorer, dvs. ydre påvirkninger f funktionsevne 2. Personlige fktorer, dvs. indre påvirkninger f funktionsevne Kontekstuelle fktorer Begrebsrmmen kn ses som en dynmisk model for smspillet mellem komponenterne i ICF: Helbredstilstnd Krop Aktivitet Deltgelse Omgivelser Person Digrmmet viser, t en persons funktionsevne, inden for en komponent, er bestemt f et komplekst og dynmisk smspil mellem kroppens funktioner og ntomi, ktiviteter og deltgelse, omgivelsesfktorer og personlige fktorer. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 13

3.2.1 Definition f komponenter i begrebsrmmen Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inklusiv mentle funktioner. Krop refererer til hele den menneskelige orgnisme og omftter således også hjernen. Derfor hører mentle (og psykologiske) funktioner til kropsfunktionerne. Kroppens ntomi er kroppens forskellige dele som orgner, lemmer og enkeltdele f disse. Funktionsevnenedsættelse er problemer eller bnormiteter i kroppens fysiologiske funktioner (inklusiv mentle funktioner) eller ntomi som f.eks. en væsentlig fvigelse eller mngel. Aktivitet er en persons udførelse f en opgve eller en hndling. Termen repræsenterer funktionsevne på individniveu. Aktivitetsbegrænsninger er vnskeligheder, som en person kn hve med udførelse f ktiviteter. En ktivitetsbegrænsning kn omftte grder fr en let til en lvorlig fvigelse fr den måde eller i den udstrækning, mn kn forvente, t personer uden den pågældende sundhedstilstnd udfører den pågældende ktivitet både i kvlittiv og i kvntittiv henseende. Deltgelse er en persons involvering i dgliglivet. Termen repræsenterer funktionsevne på smfundsniveu. Deltgelsesbegrænsninger er vnskeligheder, som en person kn opleve ved involvering i dgliglivet. Mn fgør, om der foreligger en deltgelsesbegrænsning ved t smmenligne en persons involvering med det, der forventes f en person i et smfund med smme kultur og uden nedst funktionsevne. Omgivelsesfktorer er de fysiske, socile og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. Omgivelsesfktorerne kn hve begrænsende eller fremmende indflydelse på en persons kropsfunktioner og ntomi, på muligheden for t udføre ktiviteter eller for deltgelse. Personlige fktorer er knyttet til personen som f.eks. lder, køn, socil sttus, mestringsevne og livserfring. 14 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

4 Anvendelse f ICF som referencermme Dette kpitel beskriver nvendelse f ICF som fælles referencermme på tværs f fggrupper og sektorer. ICF kn nvendes til mnge forskellige formål - f.eks.: stndrdiseret sprog/kommuniktion mellem fg og sektorer klinisk værktøj til bedømmelse f behov og vlg f intervention redskb i forbindelse med behndling, træning og rehbilitering referencermme i forbindelse med dokumenttion og forskning. Når mn påbegynder nvendelse f ICF som referencermme, er det vigtigt, t mn sætter sig ind i definitionerne f de enkelte komponenter. 4.1 ICF som stndrdiseret sprog til kommuniktion mellem fg og sektorer ICF er en gyldig forståelsesrmme på tværs f fg og sektorer, fordi ICF definerer den nvendte terminologi. Dermed skbes der klrhed om de begreber, som normlt tillægges forskellige betydninger fhængigt f uddnnelsesmæssig bggrund og den kontekst, hvori begreberne nvendes. Kortlægning f en persons funktionsevne på bggrund f ICF terminologien synliggør behovet for koordinering mellem fg og sektorer. Således bliver det f.eks. tydeligt, t rehbilitering ikke udelukkende er det, der sker i en træningssl i smspil med en terpeut, og t isoleret træning f en funktionsevnenedsættelse ikke nødvendigvis gør personen i stnd til t genoptge sine tidligere ktiviteter og deltgelsesreltioner. Der bør derfor nlægges en bredere forståelse f rehbilitering, jf. definitionen f rehbilitering i Hvidbog om rehbiliteringsbegrebet 1 : Rehbilitering er en målrettet og tidsbestemt smrbejdsproces mellem en borger, pårørende og fgfolk. Formålet er, t borgeren, som hr eller er i risiko for t få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller socile funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehbilitering bseres på borgerens hele livssitution og beslutninger består f en koordineret, smmenhængende og vidensbseret indsts. Definitionen er i overensstemmelse med de grundlæggende værdier i ICF om inddrgelse f den enkelte person og helhedsorientering. 1 Rehbiliteringsforum Dnmrk og MrselisborgCentret, 2004 ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 15

4.2 ICF som klinisk værktøj til bedømmelse f behov og vlg f intervention Anvendelse f ICF som fælles referencermme muliggør et prdigmeskifte fr stndrdtilbud til fokus på den enkelte persons funktionsevnenedsættelser og derf følgende behov for intervention. Implementering f ICF som referencermme muliggør helhedsvurdering f hver enkelt persons smlede funktionsevne og smspillet mellem de enkelte komponenter. Der er således fokus både på personens ressourcer og begrænsninger og hvd, der er fremmende eller begrænsende i omgivelserne. Det betyder, t fokus i perioder må flyttes fr personens funktionsevnenedsættelse til personens omgivelser f.eks. de fysiske omgivelser eller de pårørende - for herigennem t opnå øget funktionsevne eller livskvlitet for personen. ICF bidrger til t cceptere forskellige tidsperspektiver for forskellige personer, idet det bliver synligt, om den enkelte person hr et behov her og nu, eller om personen først på et senere tidspunkt hr behov for intervention. ICF tydeliggør endvidere, t de, som hr de sværeste funktionsevnenedsættelser på kropsniveu, ikke ltid er dem, som bliver mest begrænsede på ktivitets- og deltgelsesniveuet. Grden f funktionsevnenedsættelse hr udgngspunkt i betydningen i forhold til t udføre relevnte ktiviteter og deltge i betydningsfulde livssitutioner. ICF er i sig selv værdineutrl og siger ikke noget om den enkelte persons betydningsverden. Smrbejdet bør styrkes og udvikles, så personen oplever ligeværdighed og bliver hørt og forstået, jf. nbeflinger i Hvidbog om rehbiliteringsbegrebet. Betydningen f en funktionsevnenedsættelse er vidt forskellig fr person til person, fhængigt f deres roller, vner og opfttelser f livskvlitet. Derfor bør intervention tilpsses personen. Der er behov for en ligeværdig dilog mellem den professionelle og den enkelte person om beslutninger vedr. intervention i forhold til personens helbredstilstnd. Den professionelle må derfor kunne evne nogle gnge t være ekspert og ndre gnge t være i dilog med personen og t kunne vejlede og støtte hm i hns ønsker og behov. ICF muliggør en bedre ressourceudnyttelse end stndrdløsninger, idet det bliver muligt t målrette intervention. Den enkelte person kn herved tilbydes præcis de ydelser, hn hr behov for - hverken mere eller mindre. 16 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

4.3 ICF som redskb ved behndling, træning og rehbilitering ICF giver mulighed for t systemtisere oplysninger, skbe overblik og fstholde fokus og bidrger derved til t gøre det komplekse enkelt. ICF kn derfor nvendes til f.eks. visittion f personer til specifikke tilbud, supervision f professionelle, sttusbeskrivelser, evlueringer i forbindelse med et konkret forløb, målsætning m.fl. 4.4 ICF som referencermme i forbindelse med dokumenttion og forskning ICF giver mulighed for t dokumentere og synliggøre effekten f specifikke interventioner, for eksempel ved hjælp f sttusbeskrivelser eller csebeskrivelser. ICF kn nvendes til forskning både inden for et sundhedsvidenskbeligt, humnistisk, smfundsvidenskbeligt og socilpsykologisk prdigme. Nedenstående eksempler på skem til nvendelse f ICF som referencermme fremgår f figurerne i de næste fsnit. 4.4.1 Eksempel på skem til registrering f en persons funktionsevne ved hjælp f ICF NAVN: CPR.NUMMER: UDFYLDT DATO: AF: ICD 10 KODE TEKST DIAGNOSE (-R) RESSOURCER KROPPENS FUNKTIONER OG ANATOMI FUNKTIONSEVNENED- TJEKLISTE SÆTTELSER Mentle funktioner. Snser og smerte. Stemme og tle. Krdiovskulære, hæmtologiske, immunologiske og respirtoriske funktioner. fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner. Kønsorgner, urinveje og forplntning. Bevægepprtet. Huden og tilhørende strukturers funktioner. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 17

RESSOURCER AKTIVTETER FUNKTIONSEVNENED- SÆTTELSER TJEKLISTE Læring og nvendelse f viden Almindelige opgver og krv Kommuniktion Bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder RESSOURCER DELTAGELSE FUNKTIONSEVNENEDSÆT- TELSER TJEKLISTE Læring og nvendelse f viden Almindelige opgver og krv Kommuniktion Bevægelse og færden Interpersonelt smspil og kontkt Vigtige livsområder Smfundsliv, socilt liv og medborgerskb OMGIVELSESFAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Produkter og teknologi Nturlige omgivelser og menneskeskbte ændringer i omgivelserne Støtte og kontkt Holdninger Tjenester, systemer og politikker PERSONLIGE FAKTORER FREMMENDE BEGRÆNSENDE TJEKLISTE Alder Køn Socil sttus Mestringsevne Livserfring KONKLUSION HANDLEPLAN 18 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

4.5 ICF klssifiktionens opbygning ICF er opbygget i et hierrkisk system efter følgende stndrdprincipper for klssifiktioner: 1. Komponenterne kroppens funktioner, kroppens ntomi, ktiviteter og deltgelse smt omgivelsesfktorer er klssificeret ufhængigt f hinnden. Et begreb, som er medtget i en komponent, er ikke medtget i ndre. 2. Inden for hver komponent er ktegorierne ordnet efter et stmme-grenbld princip, således t ktegorier på lvere niveuer rver egenskber fr ktegorier på det overliggende niveu, de tilhører. 3. Ktegorierne er gensidigt udelukkende, dvs. t der ikke er to ktegorier på smme niveu med præcis smme egenskber. Opbygningen f ICF Klssifiktion ICF Dele 1. del funktionsevne 2. del kontekstuelle fktorer Komponenter Kroppens funktioner og ntomi Aktiviteter og deltgelse Omgivelsesfktorer Personlige fktorer Domæner Ktegorier Domæner Ktegorier Domæner Ktegorier Domæner Ktegorier Grdienter Ændringeri kroppens funktioner Ændringer i ntomien Kpcitet Udførelse Fremmende/begrænsende fktorer 4.6 Definition f elementerne i klssifiktionen Klssifiktion er den øverste term i hierrkiet, den overordnede struktur og begrebsverden. Klssifiktionens dele er de to hovedfsnit i klssifiktionen: Første del omftter funktionsevne. Anden del omftter kontekstuelle fktorer. Komponenter er hovedfsnit i delene. Komponenter illustreres i kodningsøjemed ved et bogstv, herunder vist i prentes. ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 19

Komponenterne i første del er: Kroppens funktioner (b) og ntomi (s). Aktiviteter () og deltgelse (p). Komponenterne i nden del er: Omgivelsesfktorer (e). Personlige fktorer (ikke klssificeret i ICF). De enkelte komponenter er inddelt i domæner, som er inddelt i ktegorier, som er underopdelt i niveuer (detljeringsgrder). 4.6.1 Domæner Domæner er de forskellige kpitler inden for hver komponent. Det er prktiske og meningsgivende sæt f smhørende fysiologiske funktioner, ntomiske strukturer, hndlinger, opgver og livsområder. Domæner udgør første niveu (første ciffer) i en kode. Eksempel: Kpitel 2 i komponenten kroppens funktioner: b2 (Snser og smerte) 4.6.2 Ktegorier Ktegorier er forskellige områder inden for et domæne. F.eks. er syn, hørelse og smerte ktegorier inden for domænet Snser og smerte. Ktegorier underopdeles i niveuer, som ngiver detljeringsgrden inden for ktegorien. Andet niveu består f to cifre. Tredje og fjerde f hvert ét ciffer. Eksempler: ndet niveu: b280 (opfttelse f smerter). tredje niveu: b2801 (smerter i en kropsdel) fjerde niveu: b28015 (smerter i underekstremitet) 4.6.3 Grdienter Grdienter er numeriske koder, som nærmere specificerer grden eller omfnget f en funktionsevnenedsættelse, en ktivitets- eller deltgelsesbegrænsning - eller det omfng, i hvilket en omgivelsesfktor fremmer eller begrænser funktionsevne. Grdienterne er grupperet i fire grupperinger i første del og en gruppering i nden del. I første del er grupperingerne: Ændringer i kroppens funktioner Ændringer i kroppens ntomi Udførelse Kpcitet I nden del er grupperingerne: Begrænsende eller fremmende indflydelse fr omgivelserne 20 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

5 Retningslinier for kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse Med ICF kn en persons funktionsevne kodes ved t udvælge en række domæner eller ktegorier fr klssifiktionens forskellige komponenter og tilføje grdienter. 5.1 Udvælgelse f domæner og ktegorier Der eksisterer et dilemm mellem t vælge tilstrækkeligt ntl domæner og ktegorier til t sikre helheden - og på den nden side så få, t overblikket ikke mistes. I den kliniske prksis vil udvlgte domæner og ktegorier ikke udgøre en fyldestgørende/udtømmende beskrivelse f de forhold, mn som professionel nødvendigvis må involvere. Her tænkes bl.. på udredning f årsgssmmenhænge i forbindelse med helbredstilstndens opståen og på sekundær profylkse. Klssifiktion f en persons funktionsevne ved hjælp f ICF kn derfor ldrig stå lene i klinisk smmenhæng, men skl suppleres med ndre relevnte dt. Figuren herunder illustrerer opbygningen og mulighederne for detljeringsgrder i ICF kodning. Klssifiktionens dele 1. del 2. del Komponenter Kroppens funktioner Kroppens ntomi Bogstv kode b s Domæne kpitel første niveu Eks: b1 mentle funktioner Eks: s1 nervesystemet Aktiviteter Eks: 1 læring og nvendelse f viden Deltgelse p Eks: p1 læring og nvendelse f viden e Eks: p1750 Løse enkle problemer Omgivelsesfktorer Eks: e1 Produkter og teknologi Endnu ikke klssificeret i ICF Ktegori ndet niveu Eks: b114 Orienteringsevne Eks: s110 Hjernen Eks: 175 Problemløsning Eks: p175 Problemløsning Eks: e110 Produkter /stoffer til indtgelse Ktegori tredje niveu Eks: b1142 Orientering til sig selv og ndre Eks: s1100 Kortikllpper Eks: 1750 Løse enkle problemer Eks: e1101 Lægemidler Personlige fktorer Generelt vil det detljerede niveu på henholdsvis tredje og fjerde niveu være beregnet til højt speciliserede funktioner, f.eks. forskning. Ktegori fjerde niveu Eks: b11420 Orientering til sig selv Eks: s11000 Frontllp Findes ikke Findes ikke Findes ikke ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 21

5.2 Anvendelse f grdienter ICFs domæner og ktegorier kræver nvendelse f en eller flere grdienter til ngivelse f omfng eller sværhedsgrd f en funktionsevnenedsættelse. Grdienter ngives som et, to eller flere cifre efter et punktum. Der bør ltid nvendes mindst én grdient. Uden grdient hr koden ingen informtionsværdi 2. 5.3 Generelle koderegler Kod specifikke informtioner Funktionsevnenedsættelse på grund f helbredsrelterede tilstnde bør registreres så specifikt som muligt ved nvendelsen f det mest dækkende sæt f domæner eller ktegorier 3. D en persons funktionsevne kn påvirkes både på kropsniveu og på person- og smfundsniveu, skl mn, når mn bruger klssifiktionen, ltid tge lle klssifiktionens komponenter (kroppens funktioner og ntomi, ktiviteter, deltgelse og omgivelsesfktorer) med i betrgtning. Kod relevnt informtion Den informtion, der kodes, skl ltid hve smmenhæng med personens helbredstilstnd, og forudsætter derfor tilstedeværelse f en helbredspåvirkning. I udvælgelse f domæner og ktegorier tges udgngspunkt i formålet med t klssificere. Kod kun objektive fund Når mn nvender grdienter, skl mn ikke indlægge fortolkninger f smmenhængen mellem en nedst funktionsevne eller påvirket ntomisk kropsdel og en ktivitetsbegrænsning eller en begrænsning i forhold til deltgelse. Mn skl derfor sikre sig et grundlg for vurdering f kroppens funktioner og ntomi for sig og for udførelse og kpcitet for sig 4. I næste fsnit illustreres hvordn mn kn kode funktionsevne og funktionsevnenedsættelse hos en person med enten hoftenær femur frktur eller popleksi på forskellige detljeringsniveuer. 2 Kodning ved nvendelse f grdienter nbefles vh. to metoder. Fremgår f fsnit 5.2 Anvendelse f grdienter 3 Kn søges vh. SKS-browseren på www.medinfo.dk/sks/brows.php eller ICF - Interntionl Klssifiktion f Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstnd, Munksgrd, 2003 4 Objektiv grduering f funktionsnedsættelse forudsætter, t der nvendes stndrdiserede undersøgelsesmetoder, hvor resulttet direkte kn oversættes til ICF grdienter. Sådnne er endnu ikke udviklet. Vejledningens nbeflinger for kodning med grdienter fremgår f fsnittete Anvendelse f grdienter 22 ICF den dnske vejledning og eksempler fr prksis

5.4 Anvendelse f ICF til kodning f funktionsevne og funktionsevnenedsættelse I de følgende fsnit redegøres for muligheden for t nvende ICF som klssifiktion ved hjælp f kodning på tre måder: 1. Minimum-udgve nbefles ved behov for et overordnet overblik over funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. 2. Medium-udgve nbefles hvis mn ønsker en mere detljeret kodning. 3. Mksimum-udgve nbefles til rutinerede brugere f ICF i forbindelse med højt speciliserede funktioner, f.eks. forskning. For t illustrere mulighederne for nvendelse i prksis gives eksempler på nvendelse f ICF som klssifiktion i forhold til to sygdomsområder; hoftenær femur frktur og popleksi. Mn behøver kun t læse det fsnit, der svrer til den detljeringsgrd, der ønskes i forhold til kodning. Kriterier for udvælgelse f domæner og ktegorier i denne vejledning: skl være gyldige i lle stdier f et rehbiliteringsforløb, - fr kut sygdom til det levede liv skl være relevnte på tværs f fg og sektorer skl være i overensstemmelse med evidensen bg indiktorer i det Ntionle Indiktor Projekt for hhv. hoftenær femur frktur og popleksi bør repræsentere den enkelte persons betydningsverden. Dette kn nturligvis være vnskeligt, når vejledningen nbefler et sæt domæner og ktegorier i forhold til de udvlgte sygdomsområder. Imidlertid er det vigtigt t den, som klssificerer, inddrger personens betydningsverden i forhold til de udvlgte domæner og ktegorier. Hvis det er relevnt, er det muligt t supplere med domæner og ktegorier, som den enkelte person vurderer som betydningsfulde i forhold til sit liv der er kun vlgt domæner og ktegorier, som er specifikke for de enkelte sygdomsområder. Dette kn med rette kritiseres, fordi mnge ndre ktegorier kunne belyse årsgssmmenhænge, muligheder for forebyggelse f gentgelse etc. Der henvises til mulighed for detljeret nvendelse f ICFs koder i kodning 3: Mksimum-udgve. Formålet med vejledningen er t gøre nvendelse f ICF tilgængelig. I den ånd er der udvlgt et yderst begrænset ntl domæner og ktegorier. Brugere f klssifik- ICF - den dnske vejledning og eksempler fr prksis 23