Overdiagnostik. John Brodersen. Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor

Relaterede dokumenter
Overdiagnosticering da ikke i min klinik, eller?

Overdiagnostik: Til skade for individet og samfundet

Definisjoner og dilemmaer

Hvor mange har egentlig kræft?

Screening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne

Overdiagnostik & screening

Overdiagnostik en uundgåelig konsekvens af medicinsk screening

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

VELKOMMEN til Fagligt Symposium: Perspektiver på diagnostik og patientbehandling

Evidence and ethics: dilemmas of medical prevention

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

I den gode sags tjeneste - når forebyggelse gør mere skade end gavn

Screening - speciallægeudd. i almen medicin

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Screening - speciallægeudd. i almen medicin

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

KONFERENCE OM OVERBEHANDLING. - Er mere altid bedre?

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Ensomhed og hjertesygdom

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Hvorfor dør de mindst syge?

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Statistik for MPH: 7

13 års forskel i Ålborg

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Perspektiver på diagnostik og patientbehandling Fagligt Symposium 29. november 2018 kl

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Modtageklasser i Tønder Kommune

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Kreftscreening generelt

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Reviews ;

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

Application form for access to data and biological samples Ref. no

Fysiske arbejdskrav og fitness

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Stinne Holm Bergholdt 1

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Social ulighed i kræftudredningen

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet

Kvant Eksamen December timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

set fra almen praksis

Logopæd, Dorte Steen

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg,

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Research & Innovation Presentation. Dr Elizabeth Price R&I Director

Epidemiology of Headache

Behandlingstilbudogerfaringer

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Sport for the elderly

Morbidity and Mortality

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Abstract Inequality in health

Transkript:

Overdiagnostik John Brodersen Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

2 Præsentation Definition af overdiagnostik Typer af overdiagnostik Case 1: PSA screening? Case 2: PSA ved LUTS? Eksempler på overdiagnostik

3 Præsentation Definition af overdiagnostik Typer af overdiagnostik Case 1: PSA screening? Case 2: PSA ved LUTS? Eksempler på overdiagnostik

4 Definition af overdiagnostik Snak 2 & 2 i 2 minutter Hvad er overdiagnostik?

5 Overdiagnosis- definition Overdiagnosisis the diagnosis of illnesses that would never have caused patients harm but potentially exposes them to treatments where the risks outweigh the benefits. Doust& Glasziou. Is the problem that everything is a diagnosis? Australian Family Physician 42:856-859, 2013.

6 Overdiagnosis- description Overdiagnosisoccur when individuals are diagnosed with conditions that will never cause symptoms or death. the ultimate criterion for overdiagnosis: at the end of life, if the person never developed a problem from her condition, she has been overdiagnosed. Welch, Schwartz, Woloshin. Overdiagnosed. Making People Sick in the Pursuit of Health, Boston: Beacon Press, 2011.

7 Overdiagnostik min definition Diagnosticering af afvigelser, abnormiteter, risikofaktorer og/eller patologiske forandringer, som aldrig i sig selv vil: Give personen symptomer (undtaget afvigelser og abnormiteter), vil medføre sygelighed eller vil være årsag til personens død. Brodersen J. How to conduct research on overdiagnosis. The European Journal of General Practice.

8

9 Definition af overdiagnostik Broadly, overdiagnosismeans making people patients unnecessarily, by identifying problems that were never going to cause harm or by medicalizing ordinary life experiences through expanded definitions of diseases. Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

10 Definition af overdiagnostik Bredt forstået handler overdiagnostik om, at mennesker unødvendigt gøres til patienter, og at hverdagens lidelser, hændelser og problemer påføres en medicinsk diagnose. Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

11 Overdiagnostik: hvad det ikke er Falsk positiv Overbehandling Overtesting(overforbrug) Fejldiagnose Bifund(incidentalomas) Det modsatte af underdiagnostik Uberettiget variation Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

12 Præsentation Definition af overdiagnostik Typer af overdiagnostik Case 1: PSA screening? Case 2: PSA ved LUTS? Eksempler på overdiagnostik

13 Typerafoverdiagnostik Overdetektion screening Overdefinition: Nedsætte grænseværdier og/eller udvide sygdomsklassifikation Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

14 Præsentation Definition af overdiagnostik Typer af overdiagnostik Case 1: PSA screening? Case 2: PSA ved LUTS? Eksempler på overdiagnostik

15 PSA screening Snak 2 & 2 i 2 minutter Skal raske mænd tilbyde PSA screening?

16 PSA-screening Ilic et al. Screening for prostate cancer. Cochrane Database, 2013.

17 PSA-screening 1.410 mænd (50 69) inviteres til screening hvert 4. år (deltagelse 82%). Follow-up efter 9år : 1 dødsfald af prostatakræft undgås Incidens øgning 4.8%-8.2% (70%) 47 overdiagnosticeres Schroder Z.H. et al. Screening and Prostate-Cancer Mortality in a Randomized European Study. N Engl J Med., 2009.

18 PSA-screening 1.055 mænd (50 69) inviteres til screening hvert 4. år (deltagelse 82%). Follow-up efter 11år : 1 dødsfald af prostatakræft undgås Incidens øgning 6,0%-9,6% (60%) 37 overdiagnosticeres Schroder Z.H. et al. Prostate-Cancer Mortality at 11 Years of Follow-up. N Engl J Med., 2011.

19 PSA-screening 781 mænd (50 69) inviteres til screening hvert 4. år (deltagelse 82%). Follow-up efter 13år : 1 dødsfald af prostatakræft undgås Incidens øgning 57% 27 overdiagnosticeres Schroder Z.H. et al. Screening and prostate cancer mortality: results of the ERSPC at 13 years of follow-up. N EnglJ Med., 2014.

20 Præsentation Definition af overdiagnostik Typer af overdiagnostik Case 1: PSA screening? Case 2: PSA ved LUTS? Eksempler på overdiagnostik

21 LUTS og PSA Snak 2 & 2 i 2 minutter Skal raske mænd med LUTS have taget en PSA?

24 Uncertainties: Should men visiting their GP because of lower urinary tract symptoms be PSA tested for prostate cancer? Jenny Østerø í Jákupsstovu & John Brodersen Accepteret til publikation i BMJ, 28.02.2018

25 Resultater 4 egnede studier 1 RCT 2 tværsnitsundersøgelser 1 longitudinalt kohortestudie Jákupsstovu & Brodersen. Uncertainties: Should men visiting their GP because of lower urinary tract symptoms be PSA tested for prostate cancer? Accepteret til publikation i BMJ, 28.02.2018

26 RCT 10.000 PSA screenet hvert 2. år Fulgt i 15 år Sammenligning: +/ LUTS + LUTS: 255/1123=23% PCa LUTS: 378/1230=31% PCa P<0,001 Franlundet al. The absence of voidingsymptoms in men with PSA >/=3.0 ng/mlis an independent riskfactor for prostatecancer. BJU international. 2012;110(5):638-43.

27 1. tværsnitsundersøgelse 3.919 PSA screenet Alle PSA > 4,0 ng/ml Sammenligning: +/ LUTS + LUTS: 17/61=28% PCa LUTS: 34/117=29% PCa P=0,2873 Matsubara et al. Lower urinary tract symptoms and risk of prostate cancer in Japanesemen. International j. of urology: official journal of the Japanese Urological Association. 2006;13(8):1098-102.

28 2. tværsnitsundersøgelse 65.871 PSA screenet Alle PSA > 3,0 ng/ml OR (95% CI) for PCa: +/ LUTS 0,44 (0,22-0,83) for nocturia 0,74 (0,63-0,87) for lækage 0,83 (0,73-0,94) for igangsætningsbesvær Collin et al. Associations of lowerurinarytractsymptoms with PSA levels, and screen-detected localized and advanced prostate cancer. BJU international. 2008;102(10):1400-6.

29 1. longitudinalekohortestudie 21.159 mænd Fulgt i 12 år Moderat +/ LUTS: HR 2,01 forpca Svær +/ LUTS: 4,618 forpca for advanceretpca: HR 0.51 (95% CI 0.15-1.75%) for dødafpca: HR 0.73 (CI 0.23-2.26) Martin et al. Lower urinary tract symptoms and risk of prostate cancer: the HUNT 2 Cohort. Int. J. cancer. 2008;123(8):1924-8.

30 Konklusion Ingen association mellem LUTS og prostatakræft, måske endda en beskyttende effekt ved LUTS for prostatakræft

Prostatakræft i Danmark

PSA-test & Pcai Danmark 18000 500 16000 450 14000 400 Antal prøver 12000 10000 8000 6000 4000 350 300 250 200 150 100 Antal incidente cancer prostata 2000 50 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 0 Almen praksis er rekvirent Speciallæge/sygehus er rekvirent Incidente cancer prostatae Mukaiet al. Brug af undersøgelse for prostataspecifikt antigen. Ugeskr.Laeger 172 (9):696-700, 2010.

33 Præsentation Definition af overdiagnostik Typer af overdiagnostik Case 1: PSA screening? Case 2: PSA ved LUTS? Eksempler på overdiagnostik

34 Typerafoverdiagnostik Overdetektion screening Overdefinition: Nedsætte grænseværdier og/eller udvide sygdomsklassifikation Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

Model: Hvadskerder vedscreening for kræftsygdomme? Størrelse af kræft Størrelse hvor kræft medfører døden Person A Falsk negativt screeningssvar fra en meget hurtigt voksende kræft Persons B, C, D & E Screeningsdiagnosticerede kræft der ville have udviklet sig og givet symptomer og senere død. Størrelse hvor patienten får symptomer Størrelse hvor kræft kan måles/visualiseres Kræftdiagnose Kræftdiagnose Kræftdiagnose Kræftdiagnose Kræftdiagnose Person F Overdiagnosticeret: Kræft der ikke ville have givet symptomer før død af andre årsager Person G Ingen Overdiagnosticeret: kræftdiagnose Kræft før død der af andre ikke ville årsager have givet symptomer før død af andre årsager Person H Ingen kræftdiagnose før død af andre årsager Første kræftcelle Screeningsrunde 1 Screeningsrunde 2 Screeningsrunde 3 Død af andre årsager Screeningsrunde 4 Screeningsrunde 5 Død af andre årsager Person I Overdiagnosticeret: Kræft der spontant forsvinder før død af andre årsager Tid Modified version: Brodersen, Schwartz, Woloshin. Overdiagnosis: How cancer screening can turn indolent pathology into illness. APMIS 122 (8):683-689, 2014.

36

Mammografiscreening 37

38

CT-screening for lungekræftscreening 17.08.05 17.11.05 01.03.06 16.10.06 10.10.07 29.11.08 26.02.09 10.08.09 10.08.09 17.08.09

Overdiagnostik i DLCST: 5 års opfølgning 40 96 68 53 24 Wille et al. Resultsof the RandomizedDanish Lung Cancer Screening Trial with Focus on High-risk Profiling. Am.J Respir.Crit Care Med., 2015.

Overdiagnostik i DLCST: 5 års opfølgning 41 96 68 44 24 53 43 Wille et al. Resultsof the RandomizedDanish Lung Cancer Screening Trial with Focus on High-risk Profiling. Am.J Respir.Crit Care Med., 2015.

Overdiagnostik i DLCST: 5 års opfølgning 42 96 64 53 43 24 Heleno, Siersma, Brodersen. Overdiagnosisof lung cancer with low-dose CT-screening: an analysis from the Danish Lung Cancer Screening Trial. JAMA, accepted for publication 28.03.2018

43 Overdiagnostik i DLCST: 5 års opfølgning 43/64=67.2% [95% CI;37.1%-95.4%] Heleno, Siersma, Brodersen. Overdiagnosisof lung cancer with low-dose CT-screening: an analysis from the Danish Lung Cancer Screening Trial. JAMA, accepted for publication 28.03.2018

AAA screening: 44% overdiagnostik 44 M. Johansson, A. Hansson, and J. Brodersen. Estimating overdiagnosisin screening for abdominalaorticaneurysm: coulda changein smoking habits and lowered aortic diameter tip the balance of screening towardsharm? BMJ 350:h825, 2015.

45 Thyreoideakræft i Sydkorea Ahn HS, Kim HJ, Welch HG. Korea's thyroid-cancer "epidemic"-- screening and overdiagnosis. N Engl J Med. 2014;371(19):1765-7.

Thyreoideakræft i Danmark

Malignt melanom i Danmark

48 Typerafoverdiagnostik Overdetektion screening Overdefinition: Nedsætte grænseværdier og/eller udvide sygdomsklassifikation Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

49 Cardio-vascular Overdiagnosis % CVD diseases and number of risk factors 100 90 80 70 60 0 1 risk factor 2 risk factors 50 40 30 3 risk factors 20 10 0 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 H. Peturssonet al. Can individuals with a significant risk for cardiovascular disease be adequately identified by combination of several risk factors? J.Eval.Clin.Pract. 15 (1):103-109, 2009. CVD, diabetes and treated hypertension

50 Al medicinskintervention: Balance mellemgavn& skade Benefits Low risk High risk Glasziou& Irwig (1995). "An evidence based approach to individualising treatment." BMJ 311(7016): 1356-1359.

51 Al medicinsk intervention: Balance mellem gavn & skade Harms Low risk High risk Glasziou& Irwig(1995). "An evidence based approach to individualising treatment." BMJ 311(7016): 1356-1359.

52 Al medicinsk intervention: Balance mellem gavn & skade Benefits Harms Low risk High risk Glasziou& Irwig(1995). "An evidence based approach to individualising treatment." BMJ 311(7016): 1356-1359.

53 Al medicinskintervention: Balance mellemgavn& skade Benefits Harms Low risk High risk Glasziou& Irwig(1995). "An evidence based approach to individualising treatment." BMJ 311(7016): 1356-1359.

AAA screening: 44% overdiagnostik 54 M. Johansson, A. Hansson, and J. Brodersen. Estimating overdiagnosisin screening for abdominalaorticaneurysm: coulda changein smoking habits and lowered aortic diameter tip the balance of screening towardsharm? BMJ 350:h825, 2015.

55 AAA screening: 44% overdiagnostik http://www.bmj.com/content/350/bmj.h825/infographic

56 Al medicinsk intervention: Balance mellem gavn & skade Benefits Harms Low risk? High risk

57 Typerafoverdiagnostik Overdetektion screening Overdefinition: Nedsætte grænseværdier og/eller udvide sygdomsklassifikation Oversælge Sygdomsprangeri (disease mongering) Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

58 Typerafoverdiagnostik Overdetektion screening Overdefinition: Nedsætte grænseværdier og/eller udvide sygdomsklassifikation Oversælge Sygdomsprangeri (disease mongering) Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

59 Oversælge En kolonisering af livets milde symptomer og lidelse illusionen om nul risiko: Bange angst Trist depression Mistrivsel i skolen ADHD Søvnproblemer insomnia Generthed social fobi Vanlig sorg svær sorg

60 Typerafoverdiagnostik Overdetektion screening Overdefinition: Nedsætte grænseværdier og/eller udvide sygdomsklassifikation Oversælge Sygdomsprangeri (disease mongering) Brodersen, J., et al. (2018). "Overdiagnosis: what it is and what it isn t." BMJ Evidence-Based Medicine 23(1): 1-3.

61 Diseasemongering Uro i benene (restless leg syndrom) Vejvrede(road rage disorder) For korte øjenvipper Skaldethed

Disease mongering Low T 62

63 Survivors stories drive screening towards more overdiagnosis More Intensive Screening More Useful Screening Appears To Be Popularity paradox More Overdiagnosis More Survivor Stories