13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000 personer siden 2005. Det svarer til en sjettedel af en ungdomsårgang. Analysen viser desuden, at væksten er særlig udtalt blandt de 16-20-årige, og at den primært skyldes, at de unge vælger beskæftigelse frem for uddannelse. De gode konjunkturer kan være en del af forklaringen, men da prognoser forudser faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft frem til 2015, vil der opstå store ubalancer på arbejdsmarkedet, hvis de unge fortsætter med at fravælge uddannelserne. I 2007 udgjorde arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år lidt over 400.000 personer. Siden 2005, hvor konjunkturerne for alvor vendte, er arbejdsstyrken steget med lidt over 29.000 personer for unge under 25 år, jf. figur 1. En del af de unge, der deltager på arbejdsmarkedet, er dog i gang med en uddannelse. Arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er i gang med en uddannelse, er dog også steget, nemlig med knap 11.000 personer, således at arbejdsstyrken for gruppen i 2007 lå på knap 200.000 personer. Den overordnede stigning svarer til en vækst på 5,7 procent. Til sammenligning er en ungdomsårgang på godt 65.000 personer, hvorfor væksten i arbejdsstyrken svarer til, at en sjettedel af en ungdomsårgang ikke er i gang med en uddannelse. Stigningen i arbejdsstyrken kan sammenlignes med, at der hvert år starter omkring 30.000 elever i 16-17-årsalderen på de almene gymnasier og erhvervsuddannelserne 1. 1 Kilde: UNI-C Dynamiske databaser på www.uvm.dk samt statistikbanken Macintosh HD:Users:janusbreck:Desktop:100908 Unge vælger a#27dd91.doc
2 Figur 1. Ændringer i arbejdsstyrken blandt 16-25-årige, 2005-2007 Det ses af figur 1, at væksten i arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er i uddannelse, særligt er sket fra 2006 til 2007, hvor arbejdsstyrken steg med knap 9.000 personer, svarende til 5 procent. Tabel 1 viser ændringer i arbejdsstyrken på aldersgrupper blandt unge, der ikke er under uddannelse. Der er dog stor forskel på væksten mellem de forskellige årgange. Arbejdsstyrken blandt de 16-årige er steget voldsomt med 68 procent, og for de øvrige aldersgrupper under 20 år er der ligeledes store vækstrater. Blandt de 20-22-årige har der været moderate stigninger, mens arbejdsstyrken er faldet for unge i alderen 24-25 år. Tabel 1. Ændringer i arbejdsstyrken blandt 16-25-årige, der ikke er i uddannelse, 2005-2007 2005 2007 Vækst -----------Antal personer---------- Procent 16 år 1.900 3.200 1.300 68,4 17 år 4.800 6.000 1.200 25,0 18 år 6.400 8.200 1.800 28,1 19 år 15.700 19.300 3.600 22,9 20 år 23.000 26.800 3.800 16,5 21 år 23.000 25.700 2.700 11,7 22 år 24.300 25.000 700 2,9 23 år 25.400 25.400-0,0 24 år 30.000 28.500-1.500-5,0 25 år 34.300 31.500-2.800-8,2 I alt 188.800 199.600 10.800 5,7
3 Forklaringen på ændringerne i arbejdsstyrken skyldes dels befolkningssammensætningen og dels en ændret adfærd blandt de unge. Derfor er væksten i arbejdsstyrken opdelt på et demografisk og et adfærdsmæssigt bidrag. Tabel 2 viser ændringerne i arbejdsstyrken fordelt på vækstbidrag. Blandt de 16-20-årige skyldes væksten primært, at flere vælger at deltage på arbejdsmarkedet. I perioden fra 2005 til 2007 er antallet af 16-årige, der ikke er under uddannelse, men som deltager på arbejdsmarkedet, steget med 1.300 personer, hvoraf de 1.200 personer skyldes, at flere vælger at arbejde frem for at uddanne sig. Tabel 2. Vækstbidrag til ændringer i arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er under uddannelse, 2005-2007 Demografi Adfærd Demografi Adfærd Samlet vækst -----Antal personer----- ----------Procent---------- 16 år 100 1.200 5,3 63,2 68,4 17 år 400 800 8,3 16,7 25,0 18 år 400 1.400 6,3 21,9 28,1 19 år 700 2.900 4,5 18,5 22,9 20 år 1.700 2.100 7,4 9,1 16,5 21 år 1.500 1.200 6,5 5,2 11,7 22 år - 700 0,0 2,9 2,9 23 år -300 300-1,2 1,2 0,0 24 år -1.600 100-5,3 0,3-5,0 25 år -2.600-200 -7,6-0,6-8,2 I alt 300 10.500 0,2 5,6 5,7 Anm.: Tabellen viser ændringen i arbejdsstyrken fra 2005 til 2007. Vækstbidraget fra demografien er fundet ved at fastholde erhvervsfrekvensen fra 2005 skaleret op med den demografiske udvikling 2005-2007. Figur 2 viser vækstbidragene som andel af den samlede vækst. Det fremgår tydeligt, at den største vækst er sket blandt unge under 21 år, og at væksten for unge under 20 år hovedsageligt er drevet af adfærdsændringer. Demografien har dog også påvirket væksten i en positiv retning. Der er således både kommet flere unge indenfor aldersgrupperne samtidig med, at flere unge nu vælger arbejdsmarkedet frem for uddannelse. Den negative vækst for de 24-25-årige har primært været drevet af små årgange.
4 Figur 2. Vækstbidrag til ændringer i arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er under uddannelse, 2005-2007 Anm.: Tabellen viser ændringen i arbejdsstyrken fra 2005 til 2007. Vækstbidraget fra demografien er fundet ved at fastholde erhvervsfrekvensen fra 2005 skaleret op med den demografiske udvikling 2005-2007. De unge på arbejdsmarkedet Stort set alle unge under 25 år, der deltager på arbejdsmarkedet, uden at være under uddannelse, er i beskæftigelse, jf. tabel 3. Kun 3,8 procent af de 16-20-årige er ledige, mens det er 4,5 procent af de 21-25-årige. Tabel 3. Arbejdsstyrken blandt unge under 25 år, der ikke er i uddannelse, fordelt på beskæftigelsesstatus, 2007 Beskæftigelse Ledige 16-20-årige 96,2 3,8 21-25-årige 95,5 4,5 I alt 95,7 4,3 Figur 3 viser arbejdstidsfordelingen for de unge, der ikke er under uddannelse. Blandt unge under 20 år, der er i beskæftigelse uden at være under uddannelse, arbejder stort set lige mange deltid og fuldtid. For de 21-25- årige er det langt mere almindeligt at arbejde på fuldtid, idet kun 17 procent arbejder deltid.
5 Figur 3. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, fordelt på arbejdstid, 2007 Anm.: Arbejdstiden opgøres på baggrund af personernes ATP-indbetaling. Arbejdstiden kan bl.a. være uoplyst, hvis der er tale om selvstændige. Figur 4 viser arbejdsstyrken blandt unge fordelt på branche. Det ses, at langt de fleste under 20 år er ansat i handelssektoren eller i den offentlige sektor. Dernæst er det især finans- og servicesektoren, der tiltrækker de unge under 20 år. For de 21-25-årige er spredningen på brancherne større, således at fordelingen er blevet mere lige. Der er dog stadig flest, der er beskæftiget i handelssektoren eller i den offentlige sektor. Figur 4. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, fordelt på branche, 2007
6 Tabel 3 viser en ydereligere branchefordelingen for de unge, der er ansat i den offentlige sektor. Langt de fleste unge under 20 år er ansat på sociale institutioner som f.eks. pædagogmedhjælpere. Dernæst er mange ansat i ældreplejen eller i forsvaret, men også forlystelsesbranchen og folkeskolen har mange unge ansat. Tabel 3. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-20 år, der ikke er under uddannelse, fordelt på underbrancher i den offentlige sektor, 2007 Underbranche Antal personer Procent Sociale inst. for børn og unge 3.900 23,8 Sociale inst. for voksne 2.900 18,0 Forsvar, politi og retsvæsen 1.900 11,4 Forlystelser, kultur og sport 1.600 9,9 Folkeskoler 1.000 6,2 Hospitaler 500 2,9 Øvrige 4.500 27,8 I alt 16.300 100,0 I handelssektoren er det detailhandelen, der er den største branche blandt de 16-20-årige. Mere end en tredjedel af de unge, der er ansat i handelssektoren, arbejder med detailhandel som f.eks. servicemedarbejdere og salgspersonale, jf. tabel 4. Dernæst er unge under 20 år typisk beskæftiget i restauranter og i varehuse eller stormagasiner. Tabel 4. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-20 år, der ikke er under uddannelse, i handelssektoren fordelt på underbranche, 2007 Underbranche Antal personer Procent Detailhandel 7.700 34,2 Restauranter mv. 5.100 22,5 Varehuse og stormagasiner 2.900 12,8 Engros- og agenturhandel 2.300 10,3 Øvrige 4.500 20,2 I alt 22.500 100,0 De 16-20-årige, der er ansat i finans- og servicesektoren, er hovedsageligt beskæftiget med anden forretningsservice og rengøring, jf. tabel 5. Anden forretningsservice er f.eks. picolinejob, vikarjob og andet ufaglært kontorog servicearbejde.
7 Tabel 5. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-20 år, der ikke er under uddannelse, i finans- og servicesektoren fordelt på underbranche, 2007 Underbranche Antal personer Procent Anden forretningsservice 4.300 54,2 Rengøringsvirksomhed 1.300 17,0 Reklame- og markedsføring 500 6,3 Udlejning undtagen af fast ejendom 300 3,3 Øvrige 1.500 19,3 I alt 7.900 100,0 Færre unge er under uddannelse Det, at flere unge deltager på arbejdsmarkedet uden at være i uddannelse, kunne tyde på, at uddannelsen vælges fra til fordel for et job. Dette skyldes, at det har været forholdsvis let for unge at få arbejde de seneste år i takt med den faldende ledighed. Figur 5 viser arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er under uddannelse, fordelt på højest fuldførte uddannelse. 96 procent af de 16-20-årige er ufaglærte, fordi de ikke har nået at tage sig en uddannelse, inden de gik ud på arbejdsmarkedet. For de 21-25-årige på arbejdsmarkedet har lidt flere en uddannelse i bagagen, men alligevel står 54 procent uden uddannelse. Hovedparten af den unge arbejdsstyrke er således ufaglærte. Figur 5. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, fordelt på højest fuldførte uddannelse, 2007 Tabel 6 viser andelen af aldersgrupperne, der er under uddannelse i 2005 og 2007. Blandt de 16-20-årige er uddannelsesomfanget faldet fra 71,8 procent til 70 procent i 2007. Faldet er særligt udtalt blandt de 16- og 19-årige, hvor
8 3-4 procent færre af en årgang er i gang med en uddannelse i 2007. Mens uddannelsesomfanget er faldet for unge under 21 år, så er flere unge over 21 år i gang med en uddannelse. Selvom de unge i princippet kan tage en uddannelse senere i livet, er det bekymrende, at uddannelsesomfanget er faldet i takt med de gode konjunkturer på arbejdsmarkedet. Det er nemlig hovedsageligt blandt de unge, der burde være i gang med en ungdomsuddannelse, at uddannelsesomfanget er faldet, og ses tallene i forhold til regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015, går udviklingen den forkerte vej. Tabel 6. Andel af en årgang, der er under uddannelse, 2005-2007 2005 2007 Ændring ------Procent------ Procentenheder 16 år 91,5 87,9-3,6 17 år 82,9 81,9-0,9 18 år 78,1 76,9-1,2 19 år 59,2 56,5-2,7 20 år 44,3 43,3-1,0 21 år 44,8 45,2 0,3 22 år 45,5 45,9 0,3 23 år 44,2 44,8 0,6 24 år 40,5 41,4 0,9 25 år 35,2 36,6 1,4 I alt, 16-20-årige 71,8 70,0-1,8 I alt, 21-25-årige 41,9 42,7 0,9 Anm.: Uddannelsesomfanget er beregnet som andelen af en aldersgruppe, der er under uddannelse set i forhold til befolkningen for samme aldersgruppe. Unge under uddannelse arbejder i stor stil Figur 6 viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt unge under 25 år, der er under uddannelse. Blandt de 16-20-årige har 62 procent job ved siden af uddannelsen, imens arbejdsmarkedstilknytningen er langt større blandt de 21-25-årige, hvor tre ud af fire har arbejde samtidig med, at de er under uddannelse.
9 Figur 6. Unge under 25 år, der er under uddannelse, fordelt på arbejdsmarkedstilknytning, 2007 Figur 7 viser arbejdsomfanget blandt de unge, der er under uddannelse. Blandt de 16-20-årige, der er under uddannelse, er der stor forskel på arbejdstiden, idet næsten lige mange arbejder under 10 timer eller 10-19 timer om ugen. 23 procent af de 16-20-årige er ansat på fuld tid, hvilket bl.a. kan være lærlinge eller andre unge, der har praktik som en del af deres uddannelse. Blandt de 21-25-årige er der en del flere, der arbejder fuldtid, og arbejdsomfanget er tydeligvis steget. Kun 29 procent af unge mellem 21 og 25 år, der er under uddannelse, har kun arbejde under 10 timer om ugen.
10 Figur 7. Fordeling af arbejdstid blandt unge under uddannelse, der er i beskæftigelse, 2007 Anm.: Unge, der er under erhvervsfaglig uddannelse, tæller som værende under uddannelse. Derfor vil unge, der har lønnet praktik som et led i deres uddannelse, naturligvis fremstå som værende i arbejde.