Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Relaterede dokumenter
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

Uddannelses- strategi

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Beskæftigelsesplan 2017

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Campus Bornholms VEU Strategi

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne

Rammeaftalen gælder for Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Partnerskabsaftale for Campus Vordingborg. Liv og Læring

1 Videnpolitik

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Partnerskabsaftale for Campus Vordingborg. Liv og Læring

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Den uddannelsespolitiske strategi

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

2018 UDDANNELSES POLITIK

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og voksenuddannelsescentrene i regionen

Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion

Vi vækster på viden I den nye politik er visionen: Målsætninger:

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Dorthe Jensen Lundqvist, rektor. Dorthe Jensen Lundqvist, april 2019

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Oplandsworkshop, Thy-Mors: Udfordring 1

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Vejledning til alle borgere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard Aars. 6. november 2014

2. Uddannelse i Danmark

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Ansøgning om udbud af 2-årigt HF

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf:

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr

Strategisk rammekontrakt

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 5

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Deltagere: Henrik Nielsen, Carl Jørgen Heide, Jan Ole Jakobsen, Maria Haladyn (suppleant for Pia Dam)

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Flere unge i erhvervsuddannelse

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Transkript:

1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021

2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år, stiger til landsgennemsnittet (i dag 66 %). Andelen af unge, der vælger og gennemfører en EUX eller en erhvervsfaglig uddannelse stiger fra 23 % i 2016 til 30 % i 2020. Der er indgået partnerskabsaftaler med alle uddannelsesinstitutioner i nærområdet med den effekt, at både kommune og uddannelsesinstitutioner medtænker hinanden forud for strategiske beslutninger. Der er oprettet nye uddannelser på ungdomsuddannelserne og flere studiepladser på de videregående uddannelser med den effekt, at flere unge gennemfører uddannelse i nærområdet. Alle folkeskoler har et målrettet internationalt fokus, og ungdomsuddannelserne oplever stigende søgning efter internationale tiltag, ligesom der er mindst én international videregående uddannelse i nærområdet.

HVILKE INDSATSOMRÅDER VIL VI SÆRLIGT FOKUSERE PÅ? 3 Fra grundskole til ungdoms-, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse Gennem kommunens politik for børn og unge arbejder folkeskolen på at sikre, at børn og unge udvikler stærke faglige, personlige og sociale kompetencer gennem de første 15 år af deres liv, og at de er livsduelige i en ukendt fremtid og har evne til at mestre fremtiden. Herigennem skal sikres, at alle børn og unge har de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. En stigende andel af eleverne skal være uddannelsesparate ved de vurderinger, der foretages i 8 og 9 klasse. Det skal følges op af en bred vejledning om uddannelses- og karrieremuligheder. Det sker gennem skolens undervisning om uddannelse og job og gennem samarbejdet med UU om uddannelses- og erhvervsvejledningen. Gennem samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne om brobygning og observationsbesøg sikres, at eleverne i folkeskolens afgangsklasser har den nødvendige og relevante viden om disse uddannelser. Det skal danne grundlag for, at den unge i samarbejde med sine forældre er bedst muligt klædt på til at vælge en ungdomsuddannelse hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Fra 2019 forventes etableret en ny forberedende grunduddannelse (FGU) for de unge, der ikke er parat til umiddelbart at starte på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter grundskolen. FGU skal styrke og forenkle uddannelsesmulighederne for de unge, der af faglige, personlige/sociale eller andre årsager ikke er i stand til starte på en af de øvrige ungdomsuddannelser. Når den nye uddannelse er etableret, inddrages den i den styrkede karrierevejledning. Samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter Samspillet om uddannelse med det lokale erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter skal tage udgangspunkt i gensidighed og fælles interesser. Øget viden om karrieremuligheder i lokale virksomheder afhængig af kvalifikationer skal være med til at styre såvel unges som voksnes valg af erhvervs- og efteruddannelse herunder videregående uddannelser. Hermed blive det et aktivt redskab for virksomhederne til at sikre, at arbejdskraft med de relevante kvalifikationer er til rådighed.

4 For at inddrage karriereperspektivet mere aktivt i vejledningen i forbindelse med overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og senere mellem ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse skal samarbejdet mellem uddannelserne, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter styrkes. Gennem partnerskaber skal erhvervslivet sammen med de erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser inddrages aktivt i karrierevejledningen af de unge gennem deltagelse i vejledningsaktiviteter (messer), gennem mulighed for praktikophold på virksomheder m.v. Det skal øge synligheden for de unge af job- og karrieremuligheder på alle uddannelsesniveauer i de lokale virksomheder. En stor del af de beskæftigede i de lokale virksomheder har ikke nogen formel erhvervsmæssig uddannelse som grundlag for deres arbejde. Samtidig mangler mange virksomheder erkendelsen af, at et øget uddannelses- og kompetenceniveau blandt medarbejderne kan øge mulighederne for den udviklings- og konkurrencedygtighed, som giver virksomheden overskud. Voksen-, efter- og videreuddannelse og for nogen decideret omskoling bliver i stigende omfang en forudsætning for, at virksomhederne hele tiden har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et af elementerne heri er at sikre, at mulighederne for opkvalificering af kortuddannede både ledige og beskæftigede skal udnyttes bedst muligt. Det kan være vanskeligt at involvere virksomhederne heri på trods af, at der i regi af kommunen og uddannelsesinstitutionerne ligger en række gode muligheder og værktøjer jobrotation, voksenlærlinge, AMU, godtgørelsespuljer m.v. I regeringens aftaler med arbejdsmarkedets parter (trepartsforhandlingerne) forpligter regeringen sig til at afsætte ressourcer og muligheder for en væsentlig forøget efteruddannelsesindsats. Denne indsats retter sig både mod faglig og almen boglig opkvalificering. Virksomhederne skal inspireres til at arbejde systematisk med styrkelse af almene færdigheder. Der anvendes allerede mange ressourcer til at øge dialogen med virksomhederne. Som led i samarbejdet mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne skal der udvikles nye metoder til denne virksomhedskontakt, som kan øge effekten af de anvendte ressourcer. Udbygning af uddannelsesmulighederne lokalt og etablering af et inspirerende ungemiljø En bred vifte af lokale uddannelsesmuligheder har afgørende betydning. Den geografiske afstand til uddannelsesinstitutionerne er en afgørende barriere for, at unge fra uddannelsesfremmede miljøer starter på og gennemfører en erhvervsuddannelse. Samtidig øger lokale uddannelser virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere, og det øger mulighederne for, at de unge kan gennemføre deres uddannelse lokalt og derfor bliver boende i lokalområdet i stedet for at flytte til en uddannelsesby.

5 Uddannelsestilbuddene i Vordingborg er gradvis udbygget de senere år. Det gælder især en række erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser (HTX og den nye professionsrettede HF). Der er mulighed for videregående uddannelser til henholdsvis lærer (inkl. International talentlinje) og pædagog. Nogle af de nye erhvervsuddannelsesmuligheder er begrundet i de store anlægs- og infrastrukturprojekter, der er igangsat Sjælland og løbende bliver det de kommende år. Samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutionerne og kommunen skal sikre, at denne udvikling kan videreføres. Når rammerne for den nye FGU er lagt fast, skal det sikres, at der etableres en afdeling af denne skoleform i Vordingborg. Sammen med udbuddet af uddannelsesmuligheder spiller et inspirerende ungemiljø en vigtig rolle for de unges valg af uddannelse og karriere. Ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i kommunen har etableret Campus Vordingborg som arbejder tæt sammen om at skabe et levende, udviklende og attraktivt læringsmiljø for de studerende. I tæt samarbejde med kommunen udvikles aktiviteter og initiativer, der kan medvirke hertil gennem udviklingen af ungemiljøet på tværs af de lokale uddannelsesinstitutioner. Styrke de internationale netværk De unge, der på vej igennem uddannelsessystemet, kommer til at leve og arbejde i en internationaliseret verden. Det stiller krav om øget kendskab til sprog og kulturforståelse, lige som det er vigtigt, at de unge tidligt introduceres til internationale netværk. Den kommende faste forbindelse over Femern Bælt skaber øget tilgængelighed til det Tyskland og de mellemeuropæiske lande, og det vil formentlig igen øge interessen for tysk sprog og kultur. Vordingborg Kommune vil placere sig som midtpunktet mellem de tre storbyer Berlin, Hamborg og København. Kommunen og uddannelsesinstitutionerne har i forvejen en række internationale kontakter, som skal styrkes og bygges videre på.

6 HVEM BIDRAGER? Vordingborg Kommune især Afdeling for Skole samt Afdeling for Borger og Arbejdsmarked Uddannelsesinstitutionerne i Vordingborg Uddannelsesråd Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Vordingborg Erhverv A/S og det lokale erhvervsliv Arbejdsmarkedets parter

7 HVORDAN VED VI, AT VI ER PÅ RETTE VEJ? Andelen af unge, der gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse inden det fyldte 22 år, er øget. Andelen af unge, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden de fyldte 22 år, er øget. Der er indgået partnerskabsaftaler mellem kommunen og alle uddannelsesinstitutioner i kommunen. Lokale virksomheder bidrager aktivt til vejledning af unge om karrieremuligheder. Der er lavet partnerskabsaftaler med virksomheder om praktikforløb for elever i folkeskole eller på ungdomsuddannelserne. Der er etableret nye erhvervsuddannelser i Vordingborg. Der er etableret en ny videregående uddannelse i Vordingborg. De internationale netværk er styrket.

8 HVORDAN VIL VI FØLGE OP? Vordingborg Uddannelsesråd fastlægger årligt en handleplan for aktiviteter, der skal følge op på og implementere strategien. I forbindelse med udarbejdelse af handleplanen foretages en evaluering af strategien.

9 HVORDAN VIL VI REALISERE STRATEGIEN? (Beskriv de konkrete initiativer, aktiviteter, projekter, som skal gennemføres inden for de næste max. 2 for at løse opgaven). Sæt selv flere eller færre linjer ind. Periode sættes efter behov (her er det fire år, opdelt i halvår. Det kan også være to år, opdelt i kvartaler eller hvad der nu er behov for.) Konkret handling 2018 2019 Ansvarlig