MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?
Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke Sørensen 09.20 Vælger unge overhovedet selv ungdomsuddannelse? ved Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom, Tænketanken DEA 09.50 Opsamling og tak for i dag ved Jannik Schack
Turen går til Finland ved Jannik Schack
På studieturen skal vi bl.a. nå: EUD og VEU Besøg i det finske undervisningsministerium Besøg på University of Helsinki Besøg på Oulu University of Applied Sciences Besøg på erhvervsskole Besøg på grundskole Dagtilbud Besøg i det finske undervisningsministerium Besøg på University of Helsinki Besøg hos børne- og ungeforvaltning Besøg i finsk dagtilbud Fælles Besøg hos Tænketanken Demos Besøg hos teknologiparken Technopolis Ventures
Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke Sørensen
Hvad skal jeg vælge? - Udslagsgivende faktorer for unges uddannelsesvalg Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom, Tænketanken DEA
Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse Pct. 80 Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 60 40 20 0 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Kilde: "Fortsat stor søgning mod gymnasiet", UVM 2017
Jeg valgte gymnasiet, fordi at jeg netop ikke ved, hvad jeg vil, når at jeg så er færdig med gymnasiet, og så er det sådan lidt så er der mange muligheder, nu når jeg har valgt en STX ( ) det var en federe følelse at vide, at jeg var ligesom gået imod mængden og vidste, hvad jeg ville, end at jeg var gået med mængden og bare var lidt lost ( ) Jeg tror altid, det har været sådan tanken, at jeg skulle i gymnasiet. ( ). Jeg havde bare fået at vide, så tager man i skole, så tager man i gymnasiet, og så tager man på universitetet ( ) dem der er kloge, de tager på gymnasiet på STX, og dem, der er gode til at lave ting med deres hænder, de tager på en erhvervsuddannelse ( ) nu er det nu, og du kan ikke få lov til at vælge om, og tager du noget forkert, så er det too bad, det er det, du skal lave resten af livet og sådan noget
De tre analysespørgsmål Hvilken betydning har tidligere generationer for de unges uddannelsesvalg? Skeler unge til arbejdsmarkedet, når de vælger ungdomsuddannelse? Er det klassekammerater og ændring i familien, der afgør hvor den unge tager hen i uddannelsessystemet?
Arbejdsmarkedets betydning for unges uddannelsesvalg - Ser unge på fremtidsperspektivet i deres uddannelsesvalg
Hvordan har vi gjort Tager udgangspunkt i ledige og beskæftigede i alderen 15-64 år Udligner lønforskel ifht. køn, erhvervserfaring, etnicitet, familieforhold, ansættelse i det private og selvstændige Muligt at danne en aldersprofil for hvert enkelt fagområde på et givent uddannelsesniveau Beregner den risikokorrigerede forventede gevinst ved et givent fagområde for et givent år S j = E R J ത R σσ R R J J S j = E R J ത R Sammenholder med andelen af unge der søger ind på det givne fagområde
Sharpe-ratio, 2000-2013 Hvad skal man vælge? 12 10 EUD KVU MVU LVU 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8-10
Procentpoint-ændrig i andel startende, 2014 Vælges EUD efter arbejdsmarkedet Bil, fly og andre transportmidler Bygnings- og brugerservice Krop og stil Medieproduktion Produktion og udvikling Sundhed, omsorg og pædagogik Bygge og anlæg Dyr, planter og natur Mad til mennesker Merkantil Strøm, styring og IT Transport og logistik 2 1,5 1 0,5 0-4,5-4 -3,5-3 -2,5-2 -1,5-1 -0,5 0 Sharpe-ratio, 2013-0,5-1 -1,5-2
Procentpoint-ændring i andel startende, 2014 Hvad med LVU 1,5 1 0,5 Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Jordbrug, natur og miljø Levnedsmiddel og husholdning Pædagogisk Sundhedsvidenskab 0-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 14-0,5 Sharpe-ratio, 2013-1 -1,5
Bedste- og forældres betydning for unges uddannelsesvalg - Det er ikke kun uddannelse, der har betydning
Forældre Barn
Forældre Bedsteforældre Barnebarn
Hvordan har vi gjort Inddrager alle unge, der har afsluttet grundskolen 2004-2014 Finder deres forældre og bedsteforældre, hvor det er muligt at finde deres højeste uddannelsesniveau muligt at finde beskæftigelses- og lønoplysninger Udligner forskelle mellem forældre og bedsteforældre generationer, der alene skyldes deres fødselstidspunkt
Familiens uddannelsesniveau EUD Ej EUD 36% Ufaglært 24% Faglært 5% VU 52% Ufaglært 15% Faglært 4% VU 39% Ufaglært 28% Faglært 5% VU 55% Ufaglært 18% Faglært 5% VU 28% Ufaglært 25% Faglært 12% VU 43% Ufaglært 19% Faglært 9% VU 31% Ufaglært 29% Faglært 13% VU 46% Ufaglært 23% Faglært 11% VU 34% Ufaglært 49% Faglært 12% VU 35% Ufaglært 45% Faglært 17% VU 22% Ufaglært 39% Faglært 35% VU 21% Ufaglært 35% Faglært 41% VU
Familiens indkomst og arbejdsmarkedstilknytning EUD Ej EUD 21% selvstændig 256.344 kr. 9% selvstændig 161.405 kr. 22% selvstændig 259.125 kr. 10% selvstændig 163.748 kr. 24% selvstændig 296.030 kr. 10% selvstændig 173.153 kr. 26% selvstændig 297.323 kr. 11% selvstændig 177.209 kr. 27% selvstændig 250.655 kr. 13% selvstændig 161.405 kr. 27% selvstændig 298.553 kr. 13% selvstændig 204.304 kr.
Familiens indkomst og arbejdsmarkedstilknytning EUD Ej EUD Selvstændig - Direktør - Løn - Selvstændig Direktør Løn Selvstændig - Direktør - Løn - Selvstændig Direktør Løn - Selvstændig - Direktør - Løn - Selvstændig - Direktør - Løn -
Familiens tid i uddannelse Tid i uddannelse Far - Farfar - Farmor - Mor - Morfar - Mormor -
Familie med EUD EUD Far + Farfar Farmor - Far og farfar Far og farmor + Mor + Morfar + Mormor - Mor og morfar Mor og mormor +
Families og venners betydning for unges uddannelsesvalg - Hvem/hvad skubber eller trækker de unge mod det endelig valg af ungdomsuddannelse
Hvordan har vi gjort Inddrager alle unge, der har afsluttet grundskolen 2003-2014 Finder oplysninger om deres forældre, søskende og klassekammerater indflydelsesrige personer Forældresammensætningen holdes op imod, at den unge bor sammen med begge biologiske Forældrenes indkomst medtages for den unge 7-9 år og 13-15 år Forældrenes valg af EUD Søskendeflokkens størrelse og den unges placering Ældres søskendes valg af EUD Klassekammeraternes valg af EUD
Den unge selv EUD Ej EUD 8% nydansker 37% kvinder 0,92 kommuneflytninger 7% nydansker 55% kvinder 0,81 kommuneflytninger 52% 10. klasse 48% EUD 49% gymnasial 47% 10. klasse 30% EUD 67% gymnasial
Den unge selv EUD - - + + +
Søskende EUD Ej EUD 1,14 søskende Nr. 1,38 i flokken 0,10 domme 1,16 søskende Nr. 1,39 i flokken 0,05 domme 5% EUD 1% gymnasial 0% EUD 11% gymnasial
Søskende EUD - + + +
Forældresammensætning EUD Ej EUD 69% begge 1% alene 9% mor med ny partner 79% begge 1% alene 6% mor med ny partner 18% mor alene 1% far med ny partner 2% far alene 13% mor alene 1% far med ny partner 1% far alene
Forældresammensætning EUD Ej EUD + + + + +
Forældre EUD Ej EUD Aldersforskel 2,75 2,86 Domme 1,25 0,92 Højeste uddannelse Faglært 55 37 KVU 5 6 MVU 15 30 LVU 2 15 Løn 7-9 år 323.673 459.595 Løn 13-15 år 397.566 572.110 Dagpenge 7-9 år 12.308 8.702 Dagpenge 13-15 år 8.511 6.408 Kontanthjælp 7-9 år 11.011 5.710 Kontanthjælp 13-15 år 8.248 3.992
Forældre Aldersforskel - Domme + Højeste uddannelse Faglært + KVU MVU LVU Løn 7-9 år - Løn 13-15 år - Dagpenge 7-9 år + Dagpenge 13-15 år + Kontanthjælp 7-9 år + Kontanthjælp 13-15 år + EUD Ej EUD
Hvad siger de unge selv Gymnasieelever vælger hyppigst ungdomsuddannelse efter faglighed og socialt fællesskab. En tredjedel har valgt gymnasiet på baggrund af faglighed, en anden tredjedel for det sociale fællesskab Fremtidige jobmuligheder har størst betydning for unge, der har valgt en erhvervsuddannelse. Det angiver knap 7 ud af 10 elever Undervisningsformer har størst betydning for unge, der vælger HTX. Det har været det væsentligste for 1 ud af 5 elever.
Hvad skal I se nærmere på i Finland Hvordan ser man på uddannelserne, de unge peger selv på to synspunkter Dem som vælger gymnasiet er de kloge, mens dem som er gode med hænderne vælger EUD Dem der vælger EUD er dem, som bryder uddannelsestendensen og ved hvad de vil Hvilke faktorer er udslagsgivende, analyserne peger mod De unge skeler ikke til det senere arbejdsmarkedsudfald når de vælger uddannelse. Det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelse. Det tyder på at interesse er en stærkere driver. Unge vælger i højere grad en EUD, hvis deres forældre og bedsteforældre også selv har en EUD. Det handler om at bryde tidligere generationers uddannelsesadfærd. De unge vælger i høj grad det samme som deres klassekammerater i grundskolen De unge vælger i høj grad det samme som deres søskende Offentlig forsørgelse og familieindkomst i barndomshjemmet har betydning for unges uddannelsesvalg