INDLEVELSE SKABER UDVIKLING



Relaterede dokumenter
Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober Helsingør Kommune. Årsrapport Indholdsfortegnelse

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Service

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejecentret Birkebo

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Kristinehøj

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Montebello

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør HeltRent HjemmeService

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice Aps

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Grønnehaven

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Tychsen s Hjemmeservice Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn Juli 2015

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice ApS

Odense Kommune. Kragsbjergløkke Plejecenter

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Privat leverandør af praktisk hjælp Vitapleje ApS. Uanmeldt tilsyn December 2015

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Montebello

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen Frederiksværk

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Plejecenteret Rytterkasernen

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Lille Glasvej Plejecenter.

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Bøgehøjgård

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør Maglehøj Distrikt

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Kristinehøj

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Den Kommunale Hjemmepleje Hjemmeplejedistrikt Toftlund. Uanmeldt tilsyn Juli 2015

Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Hjemmepleje - Privat leverandør

Odense Kommune. Ærtebjerghaven Plejecenter

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Hjemmepleje - Privat leverandør Tryghedsplejen

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen Melby

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed. Plejecenter Lyngehus

Tilsynsrapport Helsingør Kommune Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Odense Kommune. Handicapforvaltningen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen Klampenborg

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen Privat leverandør Estrids Pleje A/S

Tilsynsrapport for Plejeboliger og plejeboligenheder. Plejecentret Bomi-Parken. Københavns Kommune

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Villestofte Plejecenter.

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Brøndby Kommune Ældre og pension. Hjemmeplejen Stranden. Anmeldt tilsyn Maj

Ældre -og Handicapforvaltningen. Herluf Trolle Plejecenter

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Uanmeldte tilsyn på plejecentre

Tilsynsrapport Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen, Ældre og Omsorg. Boenheden Kisumparken

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ældre -og Handicapforvaltningen. Korsløkkehaven Plejecenter

Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed

Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk

Ældre -og Handicapforvaltningen. Havebæk 1 Plejecenter

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Omsorgsplejen ApS

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Området for Forebyggelse og Sundhed. Hundested Plejecenter

Tilsynsrapport Egedal Kommune. Center for Sundhed og Omsorg Plejecenter Porsebakken

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og sundhed. Privat leverandør Cura Pleje

Den Kommunale Hjemmepleje Hjemmeplejedistrikt Løgumkloster

Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Hjemmeplejedistrikt Billund Centergruppen

Indhold. Uanmeldt tilsyn i Fanø Kommunes hjemmepleje, fritvalgsområdet september - oktober 2016

Årsrapport 2015 Plejecentre Ringsted Kommune Social og sundhed. Uanmeldte helhedstilsyn

Tilsynsrapport Sommersted Plejehjem. 2. Samlet tilsynsresultat for Sommersted Plejehjem.

Tilsynsrapport for Plejeboliger og plejeboligenheder. Plejecenter Langgadehus Københavns Kommune

Pleje- og Aktivitetscenter Lystholm

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Clara Service Gruppen ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør Elite Miljø A/S

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

Forord SAMLET TILSYNSRESULTAT...2. Anbefaling FORMALIA DATAGRUNDLAG Skriftligt grundlag Personlig pleje...

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn

Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Møllevangen Møllevang Agerskov

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Syvogtyve Tyve ApS

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Den Kommunale Hjemmepleje Hjemmeplejedistrikt Tønder Øst. Uanmeldt tilsyn Juli 2015

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Uanmeldte tilsyn på plejecentre

Lokalcenter Lykkens Gave

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen

Tilsynsrapport. Ordinært uanmeldt tilsyn på. Plejecenter Solvænget

Tilsynsrapport for Plejecentre. Plejecentret Langgadehus Københavns Kommune

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Området for Forebyggelse og Sundhed

Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Privat leverandør af praktisk bistand Vikanservice

Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp. Hjemmehjælpen A/S Strandlodsvej København S

Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed. Plejecenter Skovvang

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed. Skovvang Plejecenter

Områdecenter Baunehøj

Tilsynsrapport for Plejecentre. Pleje- og Aktivitetscentret Bonderupgård Københavns Kommune

Området for Forebyggelse og Sundhed Frederiksværk Plejecenter Solhjem

Tilsynsrapport Egedal Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Transkript:

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK

Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

Indholdsfortegnelse 1 FORMALIA 4 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT 5 2.1 BEGRUNDELSE FOR TILSYNSRESULTATET 6 TILSYNETS OVERORDNEDE ANBEFALINGER 8 3 DATAGRUNDLAG 9 3.1 STIKPRØVER 9 3.1.1 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG 9 3.1.2 PERSONLIG PLEJE 10 3.1.3 ADL 12 3.1.4 PSYKISK PLEJE OG OMSORG 13 3.1.5 PRAKTISK HJÆLP 15 3.1.6 HVERDAG PÅ PLEJEHJEMMET. 15 3.2 OBSERVATIONER PÅ FÆLLESAREALER 17 3.3 INTERVIEW MED LEDER OG MEDARBEJDERE. 18 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD 22 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER 23 6 BILAG HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER 24 3

1 FORMALIA Plejehjemmets navn og adresse Plejehjemmet Strandhøj, Gylfesvej 17c, 3060 Espergærde Leder Gitte Just Antal boliger 49 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 24. september 2014, kl 08.15 15.00 Datagrundlag Ved tilsynet er der indsamlet data ved 5 beboere. Beboerne er tilfældig udvalgt og modtager forskellig pakketildeling. Desuden er beboerne fordelt på plejehjemmets afdelinger. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af beboernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af beboerne og deres bolig samt interview med henholdsvis beboere og medarbejdere. Alle beboere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview med 5 medarbejdere, heraf: 2 Social- og sundhedsassistenter 3 Social- og sundhedshjælpere Tilsynet har foretaget interview med plejehjemmets leder. Der er ikke interviewet pårørende i forbindelse med tilsynet, da der ikke var pårørende tilstede på tilsynstidspunktet. Endelig har tilsynet foretaget observationer på plejehjemmets fællesarealer. Tilsynsførende Mette Norré Sørensen, Chefkonsulent og sygeplejerske 4

2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Helsingør Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på plejehjemmet Strandhøj. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO, at tilsynet på Plejehjemmet Strandhøj giver anledning til følgende samlede vurdering: Samlet vurdering Ingen bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgsog sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 5

2.1 Begrundelse for tilsynsresultatet I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynet vurderer der er til stede på plejehjemmet i relation til de aftalte målepunkter. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsag til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold, som samlet set ligger til grund for tilsynsresultatet. Styrker Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejehjemmet har følgende styrker: Beboerne oplever, at de får den hjælp de har brug for. Beboerne oplever, at de bruger deres ressourcer. Beboerne ved desuden, hvordan de får hjælp, hvis de ønsker at klage. Kvaliteten af både den personlige og praktiske hjælp er tilfredsstillende og beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter deres behov, ønsker og vaner. Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med personalet i hverdagen. Beboerne oplever, at der udvises respekt for deres ønsker om levevis. Beboerne udtrykker stor tilfredshed i forhold til måltiderne og oplever gode rammer for indtagelse af måltidet. Medarbejderne fremstår generelt fagligt kompetente. Medarbejderne har generelt et godt kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan generelt redegøre for en individuel og faglig indsats hos beboerne. Medarbejderne kan desuden generelt redegøre for, hvordan beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov og medarbejderne oplever, at de har relevante kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Medarbejderne modtager relevant oplæring og har mulighed for efteruddannelse/kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever et godt internt samarbejde og en god kommunikation med beboerne. Standarden af rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende og de fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Der er fællesskab omkring måltiderne og kommunikationen er respektfuld. Beboerne behandles værdigt. Plejehjemslederen oplyser, at der er foretaget opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Plejehjemslederen tilkendegiver, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Lederen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde både internt og eksternt. Lederen oplyser, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling. Lederen oplever sammenhæng mellem beboerens behov og medarbejdernes kompetencer. Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende målepunkter giver anledning til bemærkninger: Mål 1 Dokumentation og observation Tilsynet bemærker, at 5 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Medarbejderne er generelt ikke bekendte med, at plejehjemmet har et medansvar for ajourføring af funktionsvurderingen. 6

Tilsynet bemærker, at der i forhold til 2 beboere ikke er overensstemmelse mellem visitators skriftlige afgørelse og beboerens ydelsespakke. Tilsynet bemærker, at der i begge tilfælde er fundet en revurdering sted efter indflytning på plejehjemmet, og der i den forbindelse ikke foreligger en ny afgørelse. Mål 2 Dokumentation og observation Tilsynet bemærker, at 2 døgnrytmeplaner har delvise mangler og 1 døgnrytmeplan opfylder ikke kravene til sundhedsfaglig dokumentation. Tilsynet bemærker, at 2 medarbejdere umiddelbart ikke har kendskab/viden til tidlig opsporing/ forebyggelse af indlæggelser. Mål 3 Dokumentation Tilsynet bemærker, at 3 ud af 5 døgnrytmeplaner mangler ajourføring i forhold til beboernes fysiske og mentale ressourcer. Mål 4 - Dokumentation Tilsynet bemærker, 3 ud af 5 døgnrytmeplaner mangler beskrivelse i forhold til den psykiske pleje og omsorg. Mål 5 Dokumentation og observation Tilsynet bemærker, at beboernes behov for hjælp til praktisk støtte, der rækker ud over selve rengøringen, generelt ikke fremgår af døgnrytmeplanerne. Tilsynet bemærker, at 2 beboeres hjælpemidler (rollator og kørestol) trænger til rengøring. Betydelige mangler Tilsynet har ikke konstateret betydelige mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Kritisable forhold Tilsynet har ikke konstateret kritisable forhold i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 7

Tilsynets overordnede anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejehjemmets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Strandhøj i samarbejde med Visitationen sikrer, at der foreligger en ajourført visitationsafgørelse på alle beboere. Herunder anbefaler tilsynet, at medarbejdernes medansvar for ajourføring af funktionsvurderinger italesættes, således at disse altid er ajourførte. 2. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Strandhøj underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder ajourførte og handlevejledende beskrivelser af beboernes behov for pleje og omsorg gennem hele døgnet. 3. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Strandhøj underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder ajourførte beskrivelser af beboerne ressourcer. 4. Tilsynet anbefaler, at der er fokus på tidlig opsporing. Tilsynet anbefaler Triagering som arbejdsredskab og er bekendt med, at Plejehjemmet Strandhøj opstarter Triagerings projekt i efteråret 2014. 5. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Strandhøj underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder beskrivelser af beboernes behov for praktisk støtte, der ligger ud over den almindelige rengøring. 6. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Strandhøj italesætter og udbreder arbejdsgangen for rengøring af hjælpemidler. 8

3 DATAGRUNDLAG På de følgende sider fremgår resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle kommentarer til hvert mål. 3.1 Stikprøver 3.1.1 Det skriftlige grundlag Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1: Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation Der foreligger i alle 5 pleje- og omsorgsjournaler en skriftlig afgørelse indeholdende en beskrivelse af beboernes behov for pleje og omsorg samt angivelse af, hvilken ydelsespakke beboeren er visiteret til. En beboers afgørelse findes dog kun i journal arkivet. 2 afgørelser stemmer ikke overens med den aktuelle nuværende visiterede ydelsespakke. Tilsynet bemærker, at der i begge tilfælde er fundet en revurdering sted efter indflytning på plejehjemmet, og der i den forbindelse ikke foreligger en ny afgørelse. Tilsynet bemærker, at alle 5 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Tilsynet konstaterer, at flere medarbejderne ikke er bekendte med, at plejecentret har et medansvar for ajourføring af funktionsvurderingen. Observation Hos alle beboere er der sammenhæng mellem den visiterede ydelse og beboerens tilstand. Beboer 4 beboerne har kendskab til, hvor de kan henvende sig ved behov for at klage. En beboer giver eksempler på, hvorledes hun vil tage kontakt til ledelsen eller bede pårørende om hjælp. En anden beboer fortæller, at skulle han få brug for at klage, vil han først kontakte medarbejderen på afdelingen, før han gik til ledelsen. 1 beboer kan ikke deltage i interviewet grundet hukommelses problematik. 9

3.1.2 Personlig pleje Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation 2 ud af 5 døgnrytmeplaner lever op til kommunens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Der observeres dog små sporadiske mangler i disse to beboeres døgnrytmeplaner, idet det ikke fremgår tydeligt, hvorledes og hvor ofte bad leveres. 2 døgnrytmeplaner har delvise mangler. Der ses i en beboeres døgnrytmeplan, at den personlige pleje ikke er beskrevet individuelt og handlevejledende. Der står kun beskrevet, at beboeren skal have hjælp til personlig pleje og toiletbesøg. Desuden er bad kun beskrevet til at skulle gives torsdag, der er ingen beskrivelse af, hvorledes badet skal tilrettelægges og udføres med beboeren. Der ses i en anden beboers døgnrytmeplan, at der mangler ajourføring af hjælpen om natten, samt at der mangler at blive beskrevet, at beboeren bruger støttestrømper og skal have hjælp til påsætning og aftagning morgen og aften. 1 døgnrytmeplan har store mangler og giver ikke et billede af beboerens aktuelle behov for hjælp og derved ikke et grundlag for at kunne tilrette en god pleje. Døgnrytmeplanen er meget kortfattet og overfladisk beskrevet. Der er ikke en tydelig beskrivelse af beboerens individuelle behov for hjælp og ikke en beskrivelse af, hvorledes hjælpen skal leveres. Der beskrives kun, at beboeren skal have hjælp til nedre personpleje. Tilsynet bemærker, at beboeren også har behov for hjælp til negleklipning, dette fremgår ikke af døgnrytmeplanen. Det ses desuden, at beboeren har særlige behov i forbindelse med hudpleje på grund af eksem- dette fremgår heller ikke af døgnrytmeplanen. Tilsynet bemærker positivt, at alle døgnrytmeplanerne indeholder henvisninger til sygdomsark og fokusområder. Desuden ses der i alle døgnrytmeplanerne en fyldestgørende beskrivelse af beboerens træning og aktivitetstilbud gennem hele ugen. Observation 4 ud af 5 beboere er velplejede og velsoignerede. 1 beboer fremstår ikke velplejet. Tilsynet bemærker, at en beboer har udslet i ansigtet og der ses flager af hud siddende på beboerens bluse. 10

Beboer trænger desuden til at få klippet sine negle. Tilsynet observerer, at det er tydeligt, at beboeren ikke selv kan varetage disse opgaver og bør have hjælp hertil. Tilsynet drøfter med medarbejder, at beboeren skal have hjælp til disse opgaver og der skal være faglig fokus på udslet i ansigtet. Medarbejder oplyser til tilsynet, at denne indsats netop er iværksat og der er taget kontakt til egen læge med henblik på behandling. Beboer Beboere udtrykker tilfredshed med hjælpen til personlig pleje og omsorg. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har behov for. 1 beboere har svært ved at svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan fagligt beskrive, hvorledes hjælpen til personlig pleje skal udføres. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på små vigtige detaljer i plejen, således at beboernes vaner og ønsker imødekommes. Flere medarbejdere redegør for, hvorledes guidning og motivation anvendes som vigtige arbejdsredskaber i dagligdagen. Medarbejder 3 ud ag 5 medarbejder kan i forhold til forebyggelse generelt beskrive, hvorledes typiske indlæggelsesårsager forebygges. Tilsynet bemærker dog, at medarbejderne ikke har kendskab til sundhedsstyrelsens ni forebyggelige diagnoser. En medarbejder er opmærksom på måling af eksempelvis blodtryk, puls og vægt samt undersøgelse af urin. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne med faglig overbevisning kan beskrive handlemuligheder ved ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. Flere medarbejdere nævner rehabilitering som en vigtig faktor for at forebygge indlæggelser. 2 medarbejdere har umiddelbart ikke det store kendskab til tidlig opsporing/forebyggelse af indlæggelser. Tilsynet oplever, at medarbejderne efter en nærmere præsentation af forhold som dehydrering og urinvejsinfektion tilkendegiver, at de har kendskab til disse opmærksomhedspunkter, men ikke har sat dem i forbindelse med forebyggelse af indlæggelser. 11

3.1.3 ADL Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 3: Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation I 2 ud af 5 døgnrytmeplaner er der beskrivelser i forhold til beboernes fysiske, psykiske og mentale ressourcer. I forhold til 3 beboere mangler der beskrivelse af de fysiske og mentale ressourcer. Tilsynet bemærker, at beboerne har ressourcer i forhold til den personlige pleje, der ikke fremgår af døgnrytmeplanerne og der foreligger ikke beskrivelser af, hvorledes disse medinddrages i den personlige pleje og aktiviteter. Desuden bemærker tilsynet, at plejehjemmet med fordel kan sætte yderligere fokus på beskrivelse af beboernes mentale/hukommelsesmæssige tilstand. Generelt foreligger der ingen eller kun sparsomme oplysninger om, hvorvidt beboeren er mental velbevaret, har udfordringer i forhold til korttidshukommelsen, har en demenssygdom eller har psykiske udfordringer, der skal tages hensyn til. Det er tilsynets vurdering, at dette er særdeles relevant, for at kunne give en målrettet og individuel pleje og omsorg. Beboer Beboerne oplever, at egne ressourcer anvendes og medinddrages i hverdagen. En beboer fortæller, at hun selv tørrer støv af på sin stue og selv tilbereder sine mellemmåltider. Desuden fortæller beboeren, at hun går små ture på plejehjemmet og er aktiv med træning og deltagelse i plejehjemmet aktiviteter. Beboeren hjælper desuden også med borddækning i afdelingen. En anden beboer fortæller, at han læser eventyr højt for de øvrige beboere på afdelingen. En tredje beboer fortæller, at hun selv kører sin kørestol frem med fødderne og gør så meget som muligt selv i sin daglige personlige pleje. Flere beboerne fortæller, at de går til gymnastik og er meget glade for dette tilbud. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan faglig redegøre for beboernes ressourcer, og hvorledes disse medinddrages i hverdagen. 12

En medarbejder fortæller, at hun inviterer beboeren på kaffe i fællesrummet. Beboeren som er fast kørestolsbruger, kører selv ud i fællesrummet. Beboeren får rørt sig og brudt sin isolation ved denne lille invitation, som er til stor glæde for beboeren. En anden medarbejder fortæller, at hun giver vaskekluden i hånden til beboeren under den personlige pleje og ved tæt guidning klarer beboeren selv at vaske sig. En tredje medarbejder fortæller, at hun ved, at beboeren er meget socialt anlagt og derfor støtter og husker beboeren på at deltage i plejehjemmet aktiviteter. En fjerde medarbejder beskriver, at beboerne har faste praktiske opgaver i afdelingen, for eksempelvis bordækning, afrydning og lettere rengøring. 3.1.4 Psykisk pleje og omsorg Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4: Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation 3 ud af 5 døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes behov for psykisk pleje og omsorg, hvor dette skønnes relevant. I forhold til 2 beboer er der mangler i forhold til beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg. I en døgnrytmeplan bemærker tilsynet, at der ikke er beskrevet, at beboeren har behov for en særlig indsats i forhold til den psykiske pleje og omsorg om natten. Medarbejderne oplyser til tilsynet, at beboeren har udfordringer om natten omkring angst og hyppig kalden. Samtidig oplyser beboeren, at hun ikke føler sig godt tilpas om natten. Tilsynet vurderer, at den psykiske pleje med fordel kan beskrives i døgnrytmeplanen. I en anden døgnplejeplan er ikke beskrevet, hvorledes beboerens psykiske problemstillinger tackles i hverdagen. Medarbejderen oplyser, at beboeren hurtig bliver meget vred og kan være svær at kommunikerer med. Det er små ting i plejen, som udløser vreden. Tilsynet vurderer, at den psykiske og mentale pleje med handlevejledning også her med stor fordel kan beskrives i døgnplejeplanen. Observation Tilsynet observerer ingen risici i forhold til den psykiske pleje og omsorg af beboerne, som der ikke er taget hånd om i dagligdagen. 13

Beboer 3 beboer giver udtryk for, at de føler sig trygge og sikre på plejehjemmet. En beboer påpeger dog, at hun er generet af overboen, som kalder meget højt om natten. Beboeren oplyser, at hun har drøftet situationen med sine pårørende og med medarbejderne, men oplever nu alligevel, at beboeren fortsat kalder på sin hustru. Beboeren mener nu, at det hører med til at bo på plejehjem og lukker sit vindue om natten og oplever derved ro. 1 beboer føler sig delvis tryg. Beboeren oplyser, at hun ikke har en god kontakt til nattevagterne og ikke oplever, at de har forståelse for hendes problematikker i forhold til toiletbesøg. Beboeren oplever, at hun venter meget længe på at medarbejderne kommer når hun ringer. Beboeren fortæller, at hun har det fint med alle andre medarbejdere og ellers er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet. Beboerens situation er drøftet med ledelsen, som oplyser, at der er igangsat tiltag for at imødekomme beboerens behov for tryghed. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan redegøre for beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. En medarbejder fortæller, at der på baggrund af beboerens hukommelsessvigt gøres brug af genkendelighed ved billeder i plejen. Dette hjælper beboeren med at huske, hvad vedkommende skal og skabe sammenhæng i hverdagen. En anden medarbejder beskriver, at det er vigtigt at skabe ro og give plads til én til én kontakt, da beboeren kan blive forvirret ved for mange udefra kommende påvirkninger. En tredje medarbejder beskriver, at hun er opmærksom på beboerens særlige behov for at kommunikere med andre beboere. En fjerde medarbejder oplyser, at hun er meget opmærksom på at tilbyde beboeren tidlig pleje, da beboeren er morgenmenneske. 14

3.1.5 Praktisk hjælp Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 5: Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation I forhold til alle beboere er der udarbejdet rengøringsplan for den rengøring, der varetages af husassistenterne. Tilsynet bemærker, at beboernes behov for hjælp til praktisk støtte, der rækker ud over selve rengøringen, ikke fremgår af døgnrytmeplanerne. Eksempelvis mangler beskrivelse af hjælpen til vanding af blomster, behovet for daglig aftørring af bord ved beboerens foretrukne siddeplads, særlig støtte til at sikre oprydning/struktur i boligen og lignende praktiske opgaver. Tilsynet vurderer, at det er relevant, at beskrive i døgnrytmeplanerne for også at kunne udføre en individuel pleje vedrørende den praktiske hjælp. Observation Tilsynet vurderer, at alle boliger fremstår rengjorte. Der ses, at 2 beboeres hjælpemidler (rollator og kørestol) trænger til rengøring. Beboer Beboerne er meget tilfredse med hjælpen til rengøring. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan fagligt beskrive beboernes behov for støtte til praktiske opgaver. Flere medarbejdere har fokus på at udnytte beboernes interesse for huslige opgaver. 3.1.6 Hverdag på plejehjemmet. Sammenhæng mellem rammer, tilbud og beboernes trivsel Mål 6: Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation 4 ud af 5 døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes ønsker og vaner. 1 døgnplejeplan har ingen beskrivelser af beboeren vaner eller livsrytme. Beboeren er indflyttet på plejehjemmet for lidt over en måned siden. Tilsynet er bekendt med, at der dagen før tilsynet er afholdt møde hos beboeren, hvor beboerens situation er blevet drøftet. 15

Beboer Beboerne udtrykker generelt stor tilfredshed med at bo på plejehjemmet. En beboer er dog meget overrasket over de andre beboeres dårlige tilstand og beskriver en utrolig tavshed og manglende dialog i hverdagen med ligestillede. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Beboer Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer i en respektfuld og anerkendende tone. En beboer fremhæver, at han nyder at medarbejderne er dannede mennesker, og at man kan få en ordentlig samtale omkring interessante emner. Beboer Beboerne er generelt tilfredse med madens kvalitet og oplever, at maden serveres i hyggelige rammer og omgivelser. En beboer mener, at de fælles måltider er med til at beboerne kommer godt ud af det med hinanden. Beboeren fortæller glad, at hun i øjeblikket er på café hver dag, da bordene er sat enkeltstående rundt omkring i rummet. En anden beboer betegner maden som god, men finder den lidt ensformig og ikke med mange overraskelser. En tredje beboer sætter pris på de faste siddepladser og nyder selskabet med de øvrige beboere, der sidder med ved det samme bord. Beboeren fortæller, at der er bordkort, så man altid kan finde sin plads. 1 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Medarbejder Medarbejderne kan redegøre for beboernes ønsker og vaner og de særlige hensyn, der skal tages i hverdagen. En medarbejder fortæller, at der altid er en medarbejder i fællesrummet for at sikre beboernes trivsel, og at alle har det godt. En anden medarbejder beskriver, at hun respekterer, at beboeren har brug for at være sig selv og ikke blive forstyrret om formiddagen i sin bolig. En tredje medarbejder fortæller, at hun respekterer, at beboeren ikke ønsker sine gardiner trukket fra, selv om boligen har den skønneste udsigt til havet. En fjerde medarbejder fortæller, at afdelingen indkøber forskellige madvarer til mellemmåltiderne, alt efter beboernes ønsker. 16

3.2 Observationer på fællesarealer Målepunkter Tilsynets vurderinger Miljø og aktiviteter Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Plejehjemmets dagcenter tilbyder aktiviteter for både hjemmeboende borgere og beboere. Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet har aktiviteter med et stort varieret indhold. Yderligere er der et træningsrum med mulighed for gymnastik og træning ved redskaber. Plejehjemmet tilbyder mindre aktiviteter på afdelingsniveau. På en afdeling er flere medarbejdere på gåtur med beboerne i nærmiljøet. I en anden afdeling spilles musik og beboerne sidder rundt om bordet og synger med. På en tredje afdeling ses ligeledes en del beboere samlet i fællesstuen, en beboer danser med en medarbejder. Der høres latter og hyggelig samtale. På en fjerde afdeling arbejder en medarbejder i køkkenet og der foregår samtidig en hyggelig dialog med de beboere, som er samlet i fællesstuen. Medarbejdernes computer er stående i fællesrummet og der ses, at en medarbejder dokumenterer sit daglige arbejde. Tilsynet får oplyst, at bemandingen på en afdeling på tilsynsdagen svarer til weekendbemanding. Tilsynet bemærker positivt, at på trods heraf er medarbejderne meget synlige på alle fællesarealer og medarbejderne opholder sig i høj grad, der hvor beboerne er. Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Tilsynet vurderer, at der er fællesskab og trivsel omkring måltiderne på plejehjemmet. Ved morgenmåltidet samles en del beboere til fælles morgenmad efterhånden som beboerne står op. De beboere der ønsker at indtage måltidet i egen bolig, får maden serveret her. Morgenmaden er stillet frem, så beboerne selv kan tage, hvad de ønsker. Medarbejderne sidder med ved morgenbordet og der er en hyggelig stemning og god dialog. På flere afdelinger er det beboerne, der dækker og tager af bordet. Flere beboere har ressourcer til at kunne medinddrages i denne opgave og medarbejderne forsøger at fasholde beboerne i dette. Den varme mad leveres fra plejehjemmets køkken og ofte er der en beboer med, når maden skal hentes. Spisebordene er placeret nøje efter, hvorledes beboernes ønsker og ressourcer er i afdelingen. På nogle afdelinger er der små borde andre lange borde. På en afdeling ses bordkort. Plejehjemmet har på nogle afdelinger fadservering og på andre afdelinger tallerkenservering. 17

Omgangsform Tilsynet bemærker, at de fleste beboere ønsker at indtage måltiderne i samvær med de øvrige beboere. Medarbejderne sidder med ved bordene. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne holder pause i samvær med beboerne. Er kommunikationen/ dialogen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Tilsynet observerer, at der tales i en respektfuld og anerkendende tone til beboerne. Tilsynet observerer, at beboerne bliver behandlet værdigt. Fysiske rammer og boligforhold Er rengørings standarden tilfredsstillende? Er de fysiske rammer indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen? Tilsynet observerer, at rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende. Plejehjemmet har en hyggelig og hjemlig indretning, der indbyder til socialt samvær. Der ses både en blanding af nye og gamle møbler. Overalt er der blomster både potteplanter og friske blomster fra haven. De fysiske rammer giver mulighed for afskærmning i mindre grupper. Eksempelvis er der mindre borde og sofagrupper, hvor dette kan foregå. Der er indrettet et remisens rum på plejehjemmet, som flere beboere fortæller positivt om og som bruges jævnligt i samarbejde med både pleje- og aktivitetsmedarbejdere. Tilsynet får oplyst, at Plejehjemmet Strandhøj netop har fået lavet et Sanserum, hvor den enkelte beboer ved sanselig nydelse og velbehag kan opleve en behagelig og afslappet atmosfære, som derved kan øge beboerens livskvalitet. Beboerne kan benytte rummet sammen med medarbejderne eller med en pårørende. 3.3 Interview med leder og medarbejdere. Interview med leder Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Er der foretaget relevant opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn? Ledelsen oplyser, at plejehjemmet har fulgt op på anbefalingerne fra tilsynet i 2013. Der har været afholdt dialogmøder med nattevagterne, hvor der er blevet talt om værdien om at få dokumenteret korrekt i døgnrytmeplanerne. Plejehjemmet har desuden arbejdet med at finde den mest effektfulde måde for at imødekomme beboernes behov og for at skabe livskvalitet hos den enkelte beboer. Tanken er, at den enkelte medarbejders vagtplan skal tilrettelægges efter beboerens behov. 18

Oplever leder, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Ledelsen oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarterne. Ledelsen fortæller, at der selvfølgelig er fokus på, om beboerne har den korrekte ydelsespakke, men indsatsen ligger primært i forhold til at yde den korrekte pleje for beboerne. Puljemidlerne har gjort det muligt at ansætte en pædagog nogle sene eftermiddagstimer tre gange om ugen. Formålet er, at tilbyde aktiviteter og nærvær til de beboere, som bliver urolige og har behov for ekstra opmærksomhed i disse timer. Herved får det faste personale frigjort tid til nærværsaktiviteter i afdelingen med de øvrige beboere. Ledelsen påpeger at der er stor fokus på at arbejde rehabiliterende. Har der været hospitalsindlæggelse af beboere siden sidste tilsyn? Er der iværksat indsatser i forhold til forebyggelse/tidlig opsporing? (Herunder evt. anvendt faglig sparring/anvendelse af akutteam) Er der et godt internt samarbejde/en god dialog? Ledelsen fortæller, at der ikke opleves mange indlæggelser. Der er et godt samarbejde med akutteamet, både i forhold til vejledning/råd og iværksættelse af plejetiltag på plejehjemmet. Der arbejdes altid med fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. Der anvendes redskabet ISBAR i forhold til kontakt til læger og sektorovergange. Plejehjemmet arbejder målrettet med opfølgning på de utilsigtede hændelser (UTH), og er meget opmærksom på, at undervisning skal være praksisnær og med en forebyggende indsats. Plejehjemmet skal desuden igang med at arbejde efter Triagemodellen i efteråret 2014. Ledelsen oplyser, at det interne samarbejde på plejehjemmet er godt og der er en god dialog mellem medarbejderne og ledelsen. Ledelsen oplyser, at et projekt med det formål at styrke kompetencer inden for demensområdet, ligeledes har skabt et internt godt samarbejde, da medarbejderne skulle på udveksling gennem flere dage på anden afdeling. Plejehjemmet Strandhøj er et forholdsvis lille plejehjem og medarbejderen bliver derved hurtig og løbende informeret. Der afholdes fredagsmøder en gang om måneden, hvor alle medarbejder deltager. Ledelsen informerer her om nye tiltag m.m. Alle medarbejdere har desuden fået deres egen Outlook mail og referater fra mødet kan findes på Kilden. 19

Er der et godt eksternt samarbejde, f med pårørende? Ledelsen oplever et fint samarbejde på tværs i kommunen og med pårørende. Specielt fremhæver ledelsen den måde, hvorpå de tacklede situationen i forbindelse med et udbrud af Legionella på, hvor alle pårørende til beboerne blev kontaktet telefonisk og informeret om situationen. Ledelsen har fået positive tilbagemeldinger på denne indsats fra de pårørende. Ledelsen oplyser, at teamlederne arbejder med at komme på forkant med eventuelle problemstillinger. Dette ved faste samtaler og hyppig dialog med pårørende. Er der sammenhæng mellem kompetencer og beboernes behov? Er der mulighed for kompetenceudvikling? Ledelsen oplever, at plejehjemmet har de rette medarbejdere med de kompetencer, der er behov for. Der arbejdes dog målrettet med at højne og udvikle kompetencerne på plejehjemmet, da der spores en udvikling i kompleksiteten af de kommende beboeres sundhedsfaglige tilstand. En sygeplejerske er ansat i stabsfunktion med det formål, at kunne varetage de sygeplejemæssige opgaver på tværs af alle afdelinger. Der er stor opmærksom på, at medarbejderne har mulighed for at blive kompetenceudviklet. Plejehjemmet Strandhøj har gang i mange projekter og ledelsen oplever, at medarbejderne er aktive og får mulighed for faglig udvikling i disse tiltag/projekter. Det helt store fokusområde har i år været rehabilitering og demens. Førstehjælp, brandbekæmpelse og forflytningskurser er faste undervisningsforløb, som alle medarbejdere skal gennemgå jævnligt. Interview med medarbejdere Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Oplever medarbejderne, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Medarbejderen oplever, at beboerne får den hjælp, de har behov for. Medarbejderne oplever, at de tager meget hensyn til beboernes særlige ønsker og behov. Der er gode muligheder for, at beboerne vedligeholder deres funktionsniveau og der opleves, at samspillet mellem plejen, husassistenterne, køkkenet og terapeuterne fungerer godt. En medarbejder påpeger dog, at der er meget 20

dokumentationsarbejde, og at det nogle gange er svært at nå samtidig med, at beboerne også skal passes. Oplever medarbejderne at der er gode forhold for beboergrupper med særlige behov? Har personalet relevante kompetencer i forhold til grupper med særlige behov? Foregår der en relevant oplæring af nye medarbejdere? Er der relevante muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? Er der et godt internt samarbejde? Er der en god dialog/ kommunikation med beboerne? Medarbejderne oplever, at der er mange muligheder og gode forhold for beboere med særlige behov. Der fremhæves Remisens værelse og det nyoprettet Sanserum. Desuden påpeger flere medarbejdere de dejlige rammer og nærmiljøet omkring Plejehjemmet Strandhøj som et privilegium, og som i høj grad er med til at skabe gode rammer for beboerne med særlige behov. En medarbejder oplever, at der kan være mangel på tid og det kan være svært at tilgodese alle beboernes behov hver dag. Medarbejderne vurderer, at de generelt har de relevante kompetencer i forhold til gruppen med særlige behov. En medarbejder fortæller, at det er lidt af en udfordring med de nye retningslinjer omkring plejepersonales kompetencer. Det kræver, at medarbejdersammensætningen revurderes, således at hele døgnet bliver dækket med rette kompetencer. Medarbejderen påpeger, at det godt kan løses med omstrukturering. Medarbejderen oplever, at der er en god introduktion af de nye medarbejdere. Der er udarbejdet et skema, som alle nyansatte skal igennem. Alle nyansatte har en kontaktperson. Alle medarbejdere har et medansvar for, at den nye medarbejder bliver ordentlig lært op. Medarbejderne oplever, at der er god mulighed for at kompetenceudvikling. Flere medarbejdere fortæller, at der findes rigelige udviklingsprojekter og tiltag på plejehjemmet, så der opleves ikke det store behov for at søge kurser eller undervisning eksternt. Medarbejderne oplever, at de støtter hinanden i hverdagen. Der er et godt samarbejde på tværs af afdelingerne og de forskellige enheder. Flere medarbejdere påpeger, at ledelsen er blevet væsentlig mere synlig. Medarbejderne er specielt tilfredse med ledelsens fredagsmøder en gang om måneden. Samtidig påpeger flere medarbejdere positivt deres Outlook mail. Alle medarbejdere oplever, at der er en god dialog med beboerne. 21

4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD BDO fører på vegne af Helsingør Kommune tilsyn på kommunes plejehjem. Formålet med disse uanmeldte til er at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. Kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejecenter udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejehjemmes størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Element Beskrivelse Stikprøver 10% af beboerne (minimum fem) udvælges til deltagelse Observationer på fællesarealer Interview med leder, medarbejdere og pårørende (Interview med medarbejdere Systematisk og dybtgående afdækning af sammenhæng mellem visitation, dokumentation af behov og praksis Metoderne er gennemgang af dokumentation, observation af beboers almene tilstand, interview med beboer og medarbejder Fokus på faglighed i dokumentation og medarbejdernes udtalelser Fokus på beboerens egne oplevelser Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Fokus på dialogen mellem beboere og medarbejdere og leder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på kultur og socialt miljø Observation og kontrol af fysiske rammer og boligforhold Interview med leder eller dennes stedfortræder Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt og eksternt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 22

afholdes i praksis i forbindelse med stikprøverne) Interview med medarbejdere Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med eventuelle pårørende Fokus på trivsel og aktiviteter Fokus på tilfredshed 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 23

6 BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATI- ONER Jeg har kun få faktuelle fejl. Side 19 i andet sidste afsnit under punktet er der et godt internt samarbejde/en god dialog?. Skal som et forholdsvis nyt tiltag tages ud af teksten, idet fredagsmøder har været afholdt i en del år. Side 20 i andet afsnit under er der et godt eksternt samarbejde, f med pårørende? her skal der ikke stå resistente bakterier, men Legionella. Og videre i teksten skal på den pågældende afdeling udelades, da det var hele Strandhøj der var omfattet. Venlig hilsen Gitte Just Plejehjemsleder Strandhøj 24