MÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår

Relaterede dokumenter
Læringskultur. 1. Synlig læring Vejleder dag med fokus på vejledernes indsats på 3. sommerunidag

Samarbejdskultur & Økonomi

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Strategi for Folkeskole

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Værdisæt for Tingbjerg Skole

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Strategi for læring på Egtved skole

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Temaaften om status og udvikling

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Nordvestskolens værdigrundlag

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Gungehusskolen HVAD ER MOBNING?

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Lær det er din fremtid

Strategi for læring på Egtved skole

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

DATA Hvordan bruger vi det Bakkegårdsskolen - Trige

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Til alle pæd. medarbejdere

Ådalskolens virksomhedsstrategi. Version 3.0 (2017/ /19)

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Christiansfeld Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Handleplan Engelsborgskolen

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolebestyrelsens principper

Hobrovejens Skole AFTALE JUNI 2010

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Fælles - om en god skolestart

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

FOLKESKOLEREFORM 2014

Årsplan for Endrupskolen

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Helhedsskole på Issø-skolen.

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Status på den nye skoledag

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Vuggestuen. TURN AROUND TIL ØGET CHANCELIGHED Handleplan. Leg- og læringsmiljøer

Principper for trivsel

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

9 punkts plan til Afrapportering

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

Transkript:

Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som: Understøtter alle elever i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en varieret skoledag, hvor kreativiteten er høj, og hvor leg og læring går hånd i hånd. Og som, gennem individuelle læringsmål, sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge. Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår VOKAL & EDUCATION (1.) Eleven får ejerskab for egne læringsmål. Sammenhæng mellem skole og hjem ift. elevens faglige og sociale udvikling. VOKAL & EDUCATION Læringsmiljø ude og inde (2.) Etablering af læringsmiljø i skolegård, gangarealer og Grønne områder Etablering af elevarbejdspladser på Gangarealer, Gallerigang og Grønne områder Fleksible klasserum: Årgangsbaseret = hvert rum sin funktion / Afdelingsbaseret = Faglokaler Visualisering af stoffet i klassen ved Før/efter quiz, mindmaps, måltavler, produkter Ressourcecenter og Pædagogisk Læringscenter (3.) Styrke fagligsparring, supervision & vidensdeling i personalegruppen Styrke arbejdet med målstyret undervisning Sikre at alle elever, lære så meget som de kan Kvalificere opfølgning på generelle test & Nationale Test Ressourcecenter og Pædagogisk Læringscenter Vejlederdag -3. SommerUni-dag. (4.) Kickstart på et udvidet og mere struktureret samarbejde mellem vejlederne og lærerteamet. Koordinering af en tydelig handleplan, hvor begge part er ligeligt involveret. Faglige fordybbelsescamps -5, 7 og 9 årg. (5.) En kontinuerlig skolegang for alle En attraktiv skole for alle Høj faglighed, hvor eleverne kører efter tydelige læringsmål En afdeling med tydelig overgange og faglig rød tråd Faglige fordybbelsescamps (5, 7 og 9 årg.) Elevernes og forældrenes læringskultur (6.) Brug af VOKAL og Education som udgangspunkt for samarbejde og dialog Udarbejdelse af principper for VOKAL og Education som katalysator for skole-hjemsamarbejdet i SKB Udgifter i forbindelse med Læringsstile-kursus og Etablering af læringsmiljø ude og inde.

Samarbejdskultur & Det skal ske igennem en skole som: Sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, en stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjemsamarbejde. Og som sikre at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtigende arbejdsfællesskaber omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og skolens forskellige fagområder. Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Det funktionelle teamsamarbejde (1.) Samarbejde i afdelings- og årgangsteam via Teamaftaler, Fælles årsplaner, TUS, Kursus i mødekultur og Planlægning af eksemplariske læringsforløb Samarbejde mellem skole og hjem via Det gode forældremøde, Den gode skole/hjem samtale, Forældrearrangementer, Ugeplaner og månedsbreve Samarbejde mellem skole og elev via VOKAL og Elevsamtaler i UU-bånd Flexskema via 1. årsperioder med faste rammer, Støtte med software, Uddannelse af skemalæggere og Støtte til planlægning og det pædagogiske indhold Teamkoordinatoruddannelse (2.) Effektiv kommunikation og opgaveløsning. Effektive møder. Teamaftaler vi har arbejdsbeskrivelser for koordinatorerne, og teamaftalerne viser hvad de øvrige medarbejderes roller og opgaver er. API-modellen -R-C/PLC (3.) API-modellen skal strukturere og målrette faglige og pædagogiske indsatser for enkelte elever eller for grupper af elever. Målet er ligeledes at inkludere enkelte elever eller grupper af elever på bedst mulig vis. Ændring af proceduren omkring, hvordan elevsager bliver omtalt og beskrevet, så vi får en anerkendende og resursefokuseret tilgang. API-modellen (R-C/PLC) Pædagoger i skolen (5.) Stærkt samarbejde aftale i forhold til UU og FF herunder Støtte i ledelsesgruppen Skolepædagogernes rolle via Supervisions forløb og Kompetenceløft Udgifter i forbindelse med API-kursus Udvikling af Ressourcecentret i tæt kobling til PLC. (4.) Tydelighed i procesgangen for alle i organisationen Procesgangen er hurtig og effektiv At proces og indsats giver bedst mulige resultater for eleverne At vi udnytter og inddrager de kompetencer vi har i organisationen Udvikling af Ressourcecentret (i tæt kobling til PLC)

Evalueringskultur & Alle teams omkring elevgrupper og fagområder målfastsætter teamenes arbejde evaluerer målene i tæt samarbejde med skolens ledelse og vejlederteam. Og hvor der er tydelige kvalitetsstandarder og forventninger ift. undervisning, samarbejde etc. som kontinuerligt og systematisk evalueres. VOKAL (1.) Eleverne skal opleve medansvar for egen læring via mål og evaluering. Hjemmet får indblik i elevens progression via VOKAL og kan støtte op om elevens fremskridt. Elever og lærere mestrer VOKAL. VOKAL Nationale- og generelle tests (2.) Rammesætning og systematisering af Læse- og matematikvejledernes opfølgning på årgangskonferencer Nationale- og generelle tests Handleplaner i Ressourcecenter og Pædagogisk Læringscenter (3.) Styrke faglige indsatser Styrke sociale indsatser Styrke ejerskabet for handleplanen Handleplaner i Ressourcecenter og Pædagogisk Læringscenter Overgange (4.) Overgange mellem 0.kl. og 1.kl. Overgange til ungdomsuddannelser Ingen umiddelbare udgifter.

Trivselskultur & Eleverne er trygge således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse, og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale. Medarbejderne skal respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de får mulighed for kompetenceudvikling. Alle skal opleve, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet. MOT (1.) - Give den enkelte mod til at træffe de rigtige valg - Styrke den sociale ansvarlighed og sammenhold, i klassen, på skolen og i lokalsamfundet. - Hæve det faglige niveau, gennem øget trivsel for den enkelte. MOT Medarbejdertrivsel (2.) Nedbringelse af fravær. Medarbejdere der trives. Nye som gamle medarbejdere har overblik over skolens årshjul Medarbejdertrivsel OBS: Elevtrivsel Trivselsundersøgelse: Vejlederne og ledelsen forberedelse af eleverne Samt baggrund for generelle indsatser Elevfravær (3.) At elevernes fravær bringes ned. At eleverne møder til tiden. At vi får fat i de elever, hvor fraværet skyldes faldende/dårlig trivsel. At eleverne er motiverede for at møde til tiden Elevtrivsel Venskabsklasser (4.) Færre konflikter, og dermed øget elevtrivsel på tværs af afdelingerne. Bedre kendskab eleverne imellem. Elevfravær Elevtrivsel - Venskabsklasser Det gode frikvarter (5.) Glade børn. Mindske konflikterne. Bedre udnyttelse af de voksnes kompetencer Nedbringelse af sygefravær Task Force (6.) Vi vil have nedbragt fraværet betragteligt, både på den korte og den lange bane Det Gode frikvarter Trivselsundersøgelse gennemsigtig handleplan (7.) Højere tilfredshedsgennemsnit målt på alle parametre både i forhold til os selv som skole, men også set i forhold til de andre sammenligningsgrundlag. Hertil kommer, at vi også gerne vil have en meget højere svarprocent. Flere udgifter til personalearrangementer / udgifter til indretning & inventar via byggesagsmidler. Trivselsundersøgelse gennemsigtig handleplan

IT- og Mediekultur & Digitale medier er en integreret del af undervisningen og anvendes ift. at understøtte elever med særlige behov og en differentieret undervisning. Udvikling af lærermidler igennem digitalisering vil give nye muligheder i undervisningen og danne grobund for en redidaktisering i fagrækken. Videndeling af UV-forløb vil skabe mere tid til skolens kerneopgave og evaluering af elevernes udbytte af undervisningen vil systematiseres og blive transparent. Den interne og eksterne kommunikation vil ligeledes styrkes. Videndeling og læringsmiljøer (1.) Kompetenceudvikling af personalet i genkendelige interaktive læringsmidler Databaser til videndeling og materialesamlinger Workshops og interne kurser i fagteams Kompetenceudvikling af IT-vejlederne og vejlederteamet i det Pædagogisk Læringscenter Workshops/kursus ved eksterne (2.) Professionel og aktiv hjemmeside ekstern facilitering og support til opbygning af brugervenlig hjemmeside Tilgængelighed for elever (3.) Prioritering af IT-indsats ved bærbare enheder til bl.a. udskolingen KBH-modellen ansøgning og facilitering af fx bærbare computere til 5. Årg. Udannelse af elever til IT-patruljer Udgifter til digitale enheder og eksterne kurser/workshops.