Samarbejdskultur & Økonomi

Transkript

1 Mål: Samarbejdskultur & Det skal ske igennem en skole som sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjem samarbejde. sikrer at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtende arbejdsfællesskaber (team) omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og indenfor skolens forskellige fagområder. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Samarbejde i årgangsteams (fokus i hele perioden) (1) Etablering af årgangsteams i udskolingen og fokus på mødekultur (pæd. lørdag i efteråret 2012). Færre lånelærere ift. fagfordeling. Fælles afdelingsopstartsdag i uge 32. Fælles årsplaner og udarbejdelse af teamkontrakt. Gennemførsel af 1-2 TUS-samtaler årligt. Fokus på supervision i teamet. Ledelsen på besøg i UV (min. en gang årligt) Samarbejde mellem skole og hjem (2) Fokus på det gode forældremøde og den gode skole-hjem samtale. Fokus på konflikthåndtering bl.a. ift. forældre (pæd. lørdag i foråret 2013) Elevplaner (4) Forsøg på mellemtrinnet (Vokal). Projektet evalueres i efteråret Samarbejde mellem skole og hjem (3) Fortsat fokus på det gode forældremøde og den gode skole-hjem samtale. Behovet for yderligere kompetence løft blandt skolens medarbejdere afdækkes kontinuerligt. Samarbejde mellem skole og elev (5) Den gode elevsamtale og elevplan. Evt. nye elevplaner udarbejdes på baggrund af erfaringer bl.a. fra forsøget med Vokal Det funktionelle teamsamarbejder i alle led! (7) Samarbejde og fælles forberedelsesdage (6) Teamet arbejder i perioder og har sammen fast(e) forberedelsesfase jf. fleksibelskema Flex skema (8) Opstart og oplæg på PR. Uddannelse af afdelingskoordinatorer ift. skemalægning. 1. forsøgsperiode fra uge Flex skema (9) 2. prøveperiode fra efterårs- til juleferien Flex skema (10) 3. prøveperiode fra vinter- til sommerferien Flex skema (11) 4. prøveperiode fra efterårs- til sommerferien Flex skema (12) Planlægning af 1. periode i skoleåret 15/16 Flex skemab er fuldt implementeret (13) Den fleksible skema er nu implementeret. Der arbejdes i skoleårets fem perioder (fra ferie til ferie). Der er en skemalægger på hver årgang. Holddeling, projektarbejde, værkstedsarbejde, fagdage og tværfaglighed kendertegner skolens tankesæt. Der tænkes ikke længere i lektioner, da helhedstænkningen kendetegner skemalægningen.

2 Pædagoger i skolen (14) FFO og PF har pæd. i skolen. Udarbejde fælles samarbejds-aftale (justeres årligt). Fokus på teamsamarbejde, fælles elevplaner (0.-1. årg.) og skole-hjem samtaler. Pædagoger i skolen (15) Pædagogernes rolle/funktion i UV hvilke muligheder? Pædagoger i skolen (16) Forsøgsperiode, hvor pædagogerne står for UV en timer ugentlig. Dette ind tænkes i den fleksible planlægning og frigiver derved tid til teamsamarbejde og fælles forberedelse i løbet af skoledagen for lærerne. Pædagoger i skolen (17) Pædagogerne varetager ugentlig UV i enkelte timer. UV som i udgangspunktet ikke har et fagfagligt indhold. Tid til fælles teamforberedelse Heldagskole i indskolingen (18) Ideudvikling og fællesdrøftelse. Strategi udfærdiges. Solvangskolens heldagskole model i indskolingen (19) Udskolingsprofil (20) Udviklingsarbejde ift. linjer i udskolingen etablering af upur.. Udskolingsprofil (21) Forsøgsperiode (kan blive fremskudt, hvis det besluttes fra politisk hold) Udskolingsprofil (22) Profilen er nu formuleret, afprøvet og en del af det fælles tankesæt i udskolingen Licens til Vokal Umiddelbart ingen udgifter

3 Mål: Evalueringskultur & Det skal ske igennem en skole hvor alle team omkring elevgrupper og fagområder målfastsætter teamenes arbejde og evaluerer målene i et tæt samarbejde med skolens ledelse. der er tydelige kvalitetsstandarder ift. undervisningen, samarbejde osv. som kontinuerligt evalueres. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Evaluering via intra (1) Evaluering af forældremøder i efteråret Gentages i efteråret Evaluering via intra (2) Evaluering af de tre afdelingers folder. Evaluering via intra (3) Udarbejdelse af evaluering i MED-regi ift. medarb., forældre og elever som en del af skolens data og nøgletal. Gennemføre evaluering af nyhedsbrev, LUC og digitale licenser. Evaluering via intra (4) Evaluering via intra er nu en del af skolens kvalitetssikring og evalueringskultur og bruges/analyseres målrettet og indgår i skolens datadel og nøgletal. PUR, PR og MED inddrages i arbejdet og/eller i efterbehandlingen, hvor det findes relevant. Relevante aktører indgår i udvælgelsen af de enkelte evalueringer i løbet af et skoleår. Evaluering via intra (5) Hver afdeling og/eller årgang udvælger et indsatsområde som forældre og/eller elever skal evaluere via intra. Responsen arbejdes der kontinuerligt med i årene frem. Kvalitetsrapport, statusanalyse, datadel og strategiske nøgle tal (6) Inddrage medarbejderne i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten. Indsamle årligt relevant /målbare data og nøgletal for organisationen.. Udarbejdelse af pixi-udgave af statusanalyse med konklusioner. PUR, PR og MED inddrages i arbejdet og/eller efterbehandlingen, hvor det findes relevant. Umiddelbart ingen udgifter

4 Mål: Læringskultur & Det skal ske igennem en skole som understøtter alle eleverne i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en varieret skoledag, hvor kreativiteten er høj, og hvor leg og læring går hånd i hånd. sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge. sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Læringsmiljø inde og ude (1) Etablering af læringsmiljø i skolegård og gangarealer. Læringsmiljø (2) Fokus på udnyttelse af mulighederne i læringsmiljøet og videndeling! Læringsmiljø LUV inde og ude, teamrum og læringsplakater (3) Udarbejdelse af strategi ift. gårdhave v. LUC og teamrum i tandlægeklinik i samarb. med arkitekt. Arbejdet påbegyndes. Opsætning af læringsplakater i samarb. med grafiker på skolens hovedstrøg ift. fagene mat, eng, dan. Indretning af LUC-læringsmiljø (møbler, sortering/udsmidning af bøger, område til hver afdeling, computer i landskabet. Læringsmiljø teamrum og gårdhave (LUC) (4) Etablering af gårdhave og teamrum fortsat Læringsmiljø (5) Strategi for læringsmiljø i skolens grønnegårde. Læringsmiljø (Flex-klasserum) (6) Udarbejdelse af strategi i samarb. med arkitekt ift. flex-klasserum. Det flex-klasserum (0.-3.kl) (7) Det flex-klasserum (4.-6.kl) (8) Det flex-klasserum (7.-9.kl) (9) Læringsmiljø (10) De flex-klasserum er nu etableret og taget i brug Inklusion (11) Etablering af INK-forum ift. kollegial supervision sparring. API-modellen anvendes. Inklusion (12) Inklusionskasser i alle klasser. Fælles kommunal uddannelse i inklusion. Solsikken videreudvikles ny struktur? Inklusion (PAF) (14) Fælles kommunal uddannelse PAF (Pædagogiske arbejdsprocesser i Furesø) Opstart i uge Inklusion (13) Indsatsen er nu implementeret og anvendes ud i alle led.

5 Pædagogisk fokus (Holdtimer) (15) Anvendelse af holddeling i de tre afdelinger. Pædagogisk fokus (21) Pædagogisk fokus (DSA) (16) Etablering af DSA-team og udarbejdelse af folder. Fokus og udarbejdelse af handleplan ift. skolens datadel og nøgletal (DSA) Pædagogisk fokus (17) Videndeling på pædagogisk lørdag Pædagogisk fokus (DSA) (19) Evt. kursus/udd. for hele udskolingen Pædagogisk fokus (DSA) (18) Supervision på årgangsteams Pædagogisk fokus Videndeling ift. klasserumsledelse og læringsstile Pædagogisk fokus (20) Videndeling og undervisningsdifferentiering Den gode undervisning! Faglig progression (22) Arbejdet igangsættes på LM møde i efteråret Pædagogisk fokus Faglig progression Pædagogisk fokus (23) Alle fag er nu repræsenteret i skolens faglige progression. Skoleparathed og traditioner (24) Skolens tre afdelinger drøfter på afdelingsmøde traditioner for afdelingen og forventninger mellem skole og hjem ift. hj. arbejde, UV-parathed, adfærd osv. Hvilke forventninger har vi til forældrene ift. at støtte op om deres barns skolegang og hvilke forventninger forældrene kan have til os/skolen. Arbejdet udmøntes i en folder. Folderen for de enkelte afdelinger evalueres via intra: Indskoling (efterår 2013), Udskoling (forår 2014) ig mellemtrin (efterår 2014). Skoleparathed og traditioner (25) Hver afdeling udvælger to nye traditioner, som tænkes ind i afdelingens årshjul. En fælles omlagt uge/dage qua skolen fylder 50. At skolen får en fælles holdning til skoleparathed og får udarbejdet en fælles folder omk. dette. Herunder en rød tråd ift. fælles traditioner for hele skolen. Skoleparathed og traditioner (26) Når man er elev på Solvangskolen er der nogle faste traditioner både af faglig og social karakter, som alle elever vil være en del af igennem deres skoleliv. Traditioner som er tilbagevendende, traditioner som forberedes/udvikles og nye vil kommer til, som skrives ind i folderen. Afdelingernes foldere justeres løbende.

6 Overlevering (27) Fast procedure. På besøg i nye klasser. Prin-cipper for HOL4 udarbejdes. Fælles over-levering fra team til team skrives ind i kalenderen. Overlevering (28) At skabe en struktureret overleveringskultur, som ruster det nye team ift. klassekultur, enkelte elever og undervisningsformer. Overlevering fra kl kl kl Afsat midler til læringsplakater (løn), arkitekt (løn). 1. etape ift. gårdhave (LUC), teamrum (drift) og læringsmiljø i skolegård og gangarealer. Fortsat etablering af gårdhave (LUC) og teamrum (drift) Midler til etablering af grønnegårde Arkitekt ift. strategi for flexklasserum (løn) Midler til etablering af flex-klasserum

7 Mål: IT- og mediekultur & Det skal ske igennem en skole hvor digitale medier er en integreret del af undervisningen og anvendes ift. at understøtte elever med særlige behov og som understøttelse af en differentieret undervisning. videndeling og fælles udveksling af digitale UV-forløb etableres og derigennem skabes grobund for en redidaktisering og tænkning i fagrækken. udviklingen af lærermidler igennem digitaliseringen vil skabe nye muligheder og ændre den traditionelle opfattelse af UV-midler. digitaliseringen igennem arbejdsbesparende aktiviteter skaber mere tid til skolens kerneopgave. vidensgenerering ift. elevernes udbytte af undervisningen lettes og systematiseres. kommunikationen internt og eksternt styrkes. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Superlokale (1) Indretning af superlokale. Sparring med kommende 6. årg. Udarbejdelse af brugen af ipads og opsætning af disse. Superlokale (2) Superlokale tages i brug for 6. og 5. årg. Udvikle brugen af superlokale og evaluering. Opdatering af materialer og udstyr i lokale 13. Superlokale (3) Evt. etablering af to superlokaler et til hver afdeling. Superlokale (4) Superlokalet bruges i alle afdelinger periodevis i løbet af skoleåret. SMARTS-boards (5) Indkøb, opsætning og afprøvning samt uddannelse af personale i indskolingen. SMARTS-boards (6) IT-pædagogik i forbindelse med implementeringen herunder videndeling. Køb af online lærebøger. SMARTS-boards (6) Opdatering af materialer, videndeling og løbende efteruddannelse. IT-rygsæk (8) Fra PC til ipads herunder opsætning. Videndeling ml. LUC, Læs-V og Mat-V. IT-rygsæk (9) Vedligeholdelse og evaluering af ipads. Evt. indkøb af nye.

8 Projektor i udskolingen (10) Opsætning, videndeling og sparring. Brugen tænkes ind som en del af årsplanen. Projektor i udskolingen (11) Fortsat videndeling i teams, afdeling og fagudvalg. Evaluering af materialer og metoder herunder elevinddragelse. Projektor i udskolingen (12) Fortsat videndeling mm. Løbende vedligeholdelse. Projektor er en fast integreret del af undervisningen i alle fag i udskolingen. Projektor på mellemtrinnet (13) Samme progression som ved udskolingen se ovenstående pile. Digitaliseringsstrategi (14) Udarbejdelse af strategi hvor alle interessenter inddrages (skoleår Udarbejdelse af mediehandleplan for Solvangskolen (skoleår 2012/13). SG er tovholder. Ansættelse af ekstra IT-medarb. (skoleår 2012/13) Årlig tilpasning og justering af strategien. Computere (15) Udskiftning af lærercomputere. Etablering af computerøer i indskolingsområdet. Afsæt til indkøb Om muligt afsættes der årligt ca kr. til nye investeringer. Dette er udover de ca til alm. vedligeholdelse.

9 Mål: Trivselskultur & Det skal ske igennem en skole hvor eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale. medarbejderne respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de få mulighed for at udvikle deres forskellige kompetencer. fællesskab i forskellighed er en styrke, og hvor åbenhed, ansvarlighed, respekt og tolerance er grundlæggende værdier. alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet. Skoleår 2012/13 Skoleår 2013/14 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Skoleår 2016/17 Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Legepatruljen (1) Formalisering af legepatruljen. Herunder at 6. årg. i fremtiden (start skoleår 13/14) er legepatruljen som en del af Solvang-skolens kultur/tradition. Legepatruljen (2) 6. årg. udgør legepatruljen 1 dag pr. kl. Lege mm. afprøves/udvikles i idræt. og er der en del af årsplanen for faget. Legepatruljen (3) Justering og fortsat udvikling af legepatruljen som en del af kulturen Det gode frikvarter (4) Drøftelse og formulering af et fælles regelsæt. Det gode frikvarter (5) Hallen åbnes som forsøg i frikvartererne som en del af gårdvagtsfordelingen. Evalueres i juni. Det gode frikvarter (6) Hallen er åben og en fast del af gårdvagtsfordelingen. Ny gårdvagtsmodel udtænkes/afprøves,hvor hver årgang dækker et område sammen Elevrådet (7) Fokus på elevrådets rolle ift. strategien. Opsætning af hærværksbarometer Elevrådet (8) Fokus på elevrådet rolle ift. trivslen på skolen Vores skole, herunder hvordan lærerne kan tage mere ansvar for klasserummet. Fokus på elevernes indbyrdes adfærd ift. hærværk osv. Tør du sige fra.

10 Fælles arrangementer for personalet (9) Tre årlige fester (Høstfest, Julefrokost, sommerferiefrokost) som afdelingerne er ansvarlige for. Derudover et december arrangement som ledelsen er ansvarlig for. MUS & TUS & Statusanalyse (personale, ledelse og elever) (10) Trivsel medarbejdere (11) Ledelse og TR samarbejde om trivsels arrangement for personalet Trivsel medarbejdere (12) Trivselsundersøgelse i TR-regi (efterår) og trivselsundersøgelse i ledelses regi (forår) Trivsel elever (13) Den gode elevplan Den gode elevsamtale Den gode skole-hjem samtale. Afsættes årlig kr. personalepleje (kaffe, blomster, fester mm.) Afsættes årlig 20 kr. pr. indskrevet elev til hærværksbarometeret, som elevrådet kan disponere over.