Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 2016
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring 10 Træning, aktivitet, hjælpemidler og madservice 15 Plejeboliger 19 Billeder: www.colourbox.com 2
Forord Formålet med nøgletalskataloget er at give et overblik over udvalgte nøgletal for Sundhed og Ældre. Statistikken fremlægges to gange årligt for Social- og Sundhedsudvalget. Tabellerne og figurerne bygger på tal fra Danmarks Statistik, esundhed samt øvrige kommunale systemer. Kataloget er bygget op på den måde, at der først præsenteres nogle generelle nøgletal og herefter nøgletal inden for de enkelte områder i Sundhed og Ældre. Sundhed og Ældre i Herning Kommune omfatter serviceområde 18 Sundhed og Ældre og serviceområde 19 Sundhedsfremme og forebyggelse, som har indflydelse på serviceområde 18. 3
Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning Figur 1: Årlige nettoudgifter pr. indbygger over 65 år, serviceområde 18, Sundhed og Ældre, Herning Kommune, 2010-2015 Kilde: ØSindsigt, maj 2016, Serviceområde 18, (løbende priser). Figuren viser udviklingen i nettoudgifter til plejecentre, hjemmehjælp og madservice pr. indbygger over 65 år og nettoudgifter for øvrige funktioner under serviceområde 18 som eksempelvis kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, vederlagsfri fysioterapi, ældreboliger, aktivitet og træning og hjælpemidler pr. indbygger over 65 år. 4
Figur 2: Befolkningsudvikling og prognose for borgere over 65 år generelt og specifikt for borgere over 80 år i Herning Kommune, 2006-2030 Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose 2017-2030 Figuren viser et forventet stigende antal ældre borgere i Herning Kommune frem til 2030. 5
Hjemmehjælp og sygepleje Hjemmehjælp er den offentlige ydelse, der udføres i borgerens eget hjem, når vedkommende ikke selv er i stand til at tage vare på opfyldelse af egne behov. Det drejer sig både om ydelser af praktisk karakter, herunder indkøb, rengøring mv. og om ydelser som personlig pleje. Sygepleje er et tilbud til alle borgere, der har behov for sygepleje. Figur 3: Udvikling i hjemmehjælp og sygepleje, januar 2012 oktober 2016 Kilde: KMD Care, november 2016 (Note: indeks 100 = uge 1, 2013) Note: Hjemmehjælp er opgjort som visiterede timer og borgere, mens Sygepleje er opgjort som disponerede timer og borgere. Figuren viser udviklingen i hjemmehjælp sammenholdt med udviklingen i sygeplejen. 6
Figur 4: Udvikling i andelen af borgere over 65 år og over 80 år, der modtager hjemmehjælp sammenlignet med andre kommuner, 2012-2015 Kilde: Danmarks Statistik, Statistik Banken AED06 og FOLK1. Note: Danmarks Statistik mangler valide data for Randers i 2014 og Skive i 2015. Figuren viser udvikling fra 2012 til 2015 i andelen af henholdsvis +65 årige og 80+ årige, der er visiteret til hjemmehjælp i Herning Kommune og sammenholdt med udvalgte kommuner. 7
Figur 5: Udvikling i fordelingen af hjemmehjælpen, der bliver udført af henholdsvis private leverandører og den kommunale leverandør, januar 2012 oktober 2016 Kilde: KMD Care, november 2016 Note: Hjemmehjælp er opgjort som visiterede timer og borgere, mens Sygepleje er opgjort som disponerede timer og borgere. Figuren viser udviklingen i fordelingen mellem den private leverandører og den kommunale leverandør på hjemmehjælpsområdet. Figuren viser også, at den kommunale leverandør varetager borgere med den højeste gennemsnitlige timebevilling. 8
Figur 6: Udvikling i visiterede/disponerede timer pr. borger pr. uge fordelt på hjemmehjælp og sygepleje, januar 2013 oktober 2016 Kilde: KMD Care, november 2016 Note: Hjemmehjælp er opgjort som visiterede timer og borgere, mens Sygepleje er opgjort som disponerede timer og borgere. Figuren viser visiterede/disponerede timer pr. borger pr. uge til hjemmehjælp og sygepleje i perioden januar 2013 oktober 2016. 9
Sygehusforbrug og forbrug af ydelser under sygesikring Nedenstående tabeller viser udvalgte nøgletal for de af Herning Kommunes borgere, der har været behandlet i sygehusregi eller har modtaget ydelser under sygesikringen. Figur 7: Udvikling i den kommunale medfinansiering af ydelser inden for somatik, psykiatri og sygesikring, 2012-2015 Kilde: esundhed, maj 2016. Note: Index 100 = år 2012, landsplan. Figuren viser udviklingen i den kommunale medfinansiering på landsplan og i Herning Kommune fordelt på områderne somatik, psykiatri og sygesikring. Figuren viser, at Herning Kommune ligger under landsgennemsnittet. 10
Figur 8: Udvikling i somatiske indlæggelser/sygehusudskrivninger og ambulante besøg for borgere i Herning Kommune, 2007-2015 Kilde: esundhed, maj 2016 Figuren viser udviklingen i de somatiske sygehusudskrivninger og i antal ambulante besøg. Antal sygehusudskrivninger er forholdsvis konstant i perioden, mens antallet af ambulante besøg har været kraftigt stigende efter 2008. Figur 9: Udvikling i de gennemsnitlige somatiske liggetider (dage) for borgere i Herning Kommune, 2007-2015 Kilde: esundhed, maj 2016 Figuren viser udviklingen i liggetider for de somatiske sygehusudskrivninger. 11
Tabel 1: Udvikling i antal indlæggelser og den kommunale medfinansiering for borgere 65+ år med forebyggelig diagnose i Herning Kommune, 2010-2015 Diagnose 2012 2013 2014 2015 Dehydrering 66 87 76 51 Forstoppelse 39 36 26 21 Nedre luftvejssygdomme 377 290 309 299 Blærebetændelse 56 64 56 36 Tarminfektion 28 26 14 15 Brud 255 233 261 219 Blodmangel 24 23 23 19 Social og plejemæssige forhold 3 1 3 1 Tryksår 1 3 1 3 I alt 849 763 769 664 Forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 borgere over 65 år Kommunal medfinansiering til forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 borgere over 65 år Kilde: esundhed, maj 2015 58,25 50,82 49,73 41,78 658.679 kr. 605.724 kr. 579.119 kr. 508.767 kr. Tabellen viser antallet af indlæggelser for borgere over 65+ år med forebyggelig diagnose. 12
Tabel 2: Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for borgere over 65 år, som har haft kontakt til Sundhed og Ældre i Herning Kommune før eller efter indlæggelse i 2015 (2014 angivet i parentes) Diagnose Antal forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.) Antal forebyggelige genindlæggelser Kommunal medfinansiering (kr.). Dehydrering 46 (49) Forstoppelse 14 (18) Nedre luftvejssygdomme 203 (257) 430.708 (420.746) 70.688 (199.407) 2.308.353 (3.021.684) 2 (2) 2 (1) 27 (18) 13.909 (14.574) 9.966 (4.661) 312.899 (183.639) Blærebetændelse 28 (35) 242.004 (388.877) 1 (0) 7.184 (0) Tarminfektion 6 (8) Brud 171 (185) 43.297 (59.684) 2.142.969 (2.229.192) 2 (1) 0 (0) 18.812 (4.661) 0 (0) Blodmangel 12 (16) Social og plejemæssig 1 forhold (2) 75.033 (105.052) 1.942 (4.028) 3 (0) 1 (0) 16.476 (0) 1.942 (0) Tryksår 1 (3) 13.849 (20.678) 0 (0) 0 (0) I alt 482 (573) 5.328.842 (6.399.348) 37 (22) 379.246 (207.535) Kilde: esundhed, maj 2016 Tabellen viser antallet af indlæggelser og genindlæggelser med forebyggelige diagnoser for borgere, som har haft kontakt med Sundhed og Ældre i Herning Kommune i 2014 og 2015. Sundhed og Ældre har i 2015 haft kontakt til i alt 5.057 borgere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og/eller i plejeboligerne. Blandt disse borgere har der i alt være 482 indlæggelser med forebyggelige diagnoser. Af det samlede antal indlæggelser med forebyggelig diagnose for borgere over 65 år (tabel 1) var 72 % kendte af Herning Kommune før eller efter indlæggelse i 2015. I 2014 var 71 % kendte af Herning Kommune. Der sker et fald i antallet af forebyggelige indlæggelser generelt blandt de 65+ årige og ligeledes blandt de kendte borgere. 13
Figur 10: Sammenligning af forbrug i 2015 under sygesikringen i Herning Kommune og på landsplan (indeks) Kilde: esundhed, maj 2016 (Note: Indeks 100 = Aktivitetsudgifterne i 2012 på landsplan) Figuren viser forbrug på under sygesikringen. Herning kommune ligger over landsplanniveau i forhold til almen læge, fysioterapi og fodterapi. Figur 11: Udvikling i antal indlæggelsesdage for færdigbehandlede patienter og borgere på hospice, Herning Kommune, 2007-2015 Kilde: esundhed, maj 2016 Figuren viser udviklingen i indlæggelsesdag for færdigbehandlede patienter og borgere indlagt på hospice. 14
Træning, aktivitet, hjælpemidler og madservice Genoptræning er delt op i en specialiseret genoptræning og en almen genoptræning. Specialiseret genoptræning er genoptræning, hvor hospitalslægen vurderer, at der er behov for et tæt samarbejde med en speciallæge, eller at der er behov for udstyr, som kun findes på hospitalet. Den almene genoptræning er mindre kompleks, og den udføres uden for hospitalerne. Vedligeholdelsestræning ydes efter Servicelovens 86 til borgere i forhold til at fastholde funktionsevnen og forhindre tab af funktionsevne. Figur 12: Udvikling i antallet af almene og specialiserede genoptræningsplaner samt antallet af borgere i forhold til vedligeholdelsestræning, 2008-2015 Kilde: Genoptræningsenheden, esundhed, januar 2016 Figuren viser, at antallet af almene genoptræningsplaner har været stigende fra 2008 frem til 2012. Herefter er antallet af genoptræningsplaner stabilt på niveau med antallet i 2012. I samme periode har antallet af specialiserede genoptræningsplaner svinget mellem 356 og 478. Endvidere ses antallet af borgere, der har modtaget vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. 15
Figur 13: Udvikling i udgifter og antal borgere med vederlagsfri fysioterapi i Herning Kommune, 2010-2015 Kilde: esundhed, maj 2016 Figuren viser, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi. Figur 14: Udvikling i medlemmer på aktivitetscentre/-huse i Herning Kommune, 2011/12 til 2015/16 Kilde: Conventus, oktober 2016 Figuren viser, at medlemstallet på aktivitetscentre og i aktivitetshusene er stigende i perioden 2011/12-2014/15. I 2015/16 ligger medlemstallet lavere, hvilket primært kan henføres til Ågården i Vildbjerg, som har været under ombygning. 16
Figur 15: Udvikling i antal borgere, der bevilges genbrugshjælpemidler, og antal udlån af genbrugshjælpemidler efter 112, 2012-2015 Kilde: VITAE. Figuren viser udviklingen i antal borgere (unikke cpr.nr.), der bevilges genbrugshjælpemidler, og antal udlån til disse borgere af genbrugshjælpemidler efter Servicelovens 112. 17
Figur 16 Udvikling i antal borgere med privat og kommunal madserviceleverandør, januar 2012 - oktober 2016 Kilde: PCD, november 2016 Figuren viser en stigende andel borgere med privat madserviceleverandør. De private madleverandørers andel udgør godt 55 %. Antallet af borgere, der får madservice, er på månedlig basis omkring 600. 18
Plejeboliger Herning Kommune har forskellige typer af plejeboliger, som tildeles borgeren efter en vurdering af borgeren. Tabel 3: Udviklingen i antal budgetlagte plejehjemspladser Dato Somatisk Aflastning Skærmet HC Total Før 01.05.13 1) 509 19 35 18 581 Før 01.08.14 526 19 35 18 598 Fra 01.08.14 2) 558 33 51 18 660 Fra 2017 3) 543 29 51 18 641 Fra 2018 4) 552 29 51 18 650 Fra 2019 4) 555 29 51 18 653 Kilde: Sundhed og Ældre, november 2016 Noter: 1) Lukning af Nørregades Plejehjem, åbning af Lind Pleje- og Aktivitetscenter samt udfasning af 10 pladser på Toftebo Plejecenter. 2) Åbning af Fuglsangsø Centret (62 pladser). 3) I perioden 1.1. 2015 til 1.1. 2017 er sket en gradvis lukning af pladser, som konsekvens budgettilpasninger og samtidig genåbning af pladser, som følge af budgettilførsel til værdig ældrepleje. - Midlertidig lukning af 4 somatiske pladser på Rosenlund og omlægning af 15 somatiske pladser på Kastaniegården til ældreboliger. - Midlertidig lukning af 4 aflastningspladser på Fuglsangsø Centret pr. 1.1. 2016. - Genåbning af 4 somatiske pladser på Rosenlund pr. 1.6. 2016. 4) Åbning af 9 somatiske pladser på Fuglsangsø Centret pr. pladser pr. 1.1. 2018 og 3 somatiske pladser på Fuglsangsø Centret pr. pladser pr. 1.1. 2019. Tabellen viser udviklingen i antallet af plejehjemspladser med indarbejdelse af vedtagne beslutninger om tilpasning af plejeboligkapaciteten. 19
Figur 17: Udvikling i gennemsnitsalder ved indflytning på plejecenter i Herning Kommune, 2007-2015 Kilde: KMD Care, februar 2016. Figuren viser gennemsnitsalderen ved indflytning på et plejecenter. Figur 18: Udvikling i gennemsnitlig opholdstid for borgere i permanente plejeboliger ekskl. HS-boliger i Herning Kommune, 2008-2015 Kilde: KMD Care, februar 2016. Note: Opholdstiden er opgjort ved borgerens død. Figuren viser opholdsperioden har været faldende fra 2008-2013, hvorefter den er stigende. 20
Tabel 4: Antal borgere på venteliste til plejeboliger, april 2014 oktober 2016 30. april 2014 31 oktober 2014 30. april 2015 Kilde: Visitationsenheden, Sundhed og Ældre, november 2016. Tabellen viser antal borgere på venteliste til plejeboliger. 31. oktober 2015 30. april 2016 31. oktober 2016 Venteliste HSbofællesskab Herning-borgere 1 0 0 0 1 0 Borgere fra andre kommuner 0 0 0 0 2 3 Venteliste, somatisk plejehjem Herning-borgere 35 22 48 41 45 54 Borgere fra andre kommuner 1 3 4 7 1 5 Borgere med plejebolig garanti 0 0 0 0 0 0 Venteliste, skærmet enhed Herning-borgere 5 1 0 6 3 13 Borgere fra andre kommuner 1 1 0 0 5 0 I alt 43 27 52 54 57 75 21
Tabel 5: Omkostninger pr. plejebolig ekskl. HS-bofællesskab (2016-niveau) Leverandør Kilde: ØSindsigt, maj 2016 Pris Kommune 341.506 Friplejehjem 481.665 Tabellen viser, at udgifterne til en friplejebolig er højere end udgifterne til en plads på et kommunalt plejecenter. Tabel 6: Gennemsnitlige dagspriser (2016-niveau) Plads Dagspris Rehabiliteringscenter 1.550 Kommunalt plejecenter 936 HS bofællesskabet 1.619 Færdigbehandlede (sygehus) 1.976 Friplejehjem 1.320 Hospice 1.976 Kilde: ØSindsigt, maj 2016 Note: Bemærk, at dagsprisen på et kommunalt plejecenter er et gennemsnit af somatiske, skærmede og aflastning Tabellen viser, hvilken dagspris Herning Kommune giver for udvalgte typer af pladser i offentligt og privat regi. 22