Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Relaterede dokumenter
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering

VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE

Læreplan Identitet og medborgerskab

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Idekatalog til præsentationsportfolio Pædagoguddannelserne UC SYD

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio

Tema Læring: Portfolio som metode

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Dit personlige læringsredskab

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Æ ST E T I K O G P O R T F O L I O

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Generel klinisk studieplan

Skabelon for læreplan

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio. Hvad er portfolio. Fire eksempler. Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Standard for den gode praktik

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forord. og fritidstilbud.

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Klinisk studiehåndbog for jordemoderuddannelsen. Generel information

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Læring, metakognition & metamotivation

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Skabelon til prøveformen Portfolio

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Uddannelsesplan For 1. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Retningslinjer for modulprøve 9

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

EVALUERING / FEEDBACK

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Retningslinjer for modulprøve 6

Semester- beskrivelse

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Uddannelsesplan praktikniveau II

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling efterår 2015

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Videns og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Handlingsplan Udbud som E-learning for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering

Transkript:

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg

Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. PORTFOLIOMETODEN PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN I ODENSE OG SVENDBORG...4 5. DEN STUDERENDES OPGAVE...5 6. DE UDDANNELSESFAGLIGE MEDARBEJDERES OPGAVE...5 7. LÆRINGSSYNET BAG PORTFOLIOMETODEN...5 8. REFERENCELISTE...7 2

1. Portfoliometoden Formålet med pjecen er, at du, som studerende, får indsigt i, hvad portfoliometoden består af, og hvordan det indgår på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg. Portfolio er en anden slags opgave end det, som vi traditionelt set forstår ved en opgave, hvor studerende får stillet spørgsmål, som besvares og som efterfølgende evalueres i forhold til, hvorvidt disse er besvaret tilfredsstillende. Ved portfoliometoden er det den studerende, der selv udvælger materialet til at kunne demonstrere et kompetencemål. Uddannelsen evaluerer herefter om det udvalgte materiale i portfolioen, sammen med et mundtligt oplæg, demonstrerer kompetencemålet. Portfolio kan med andre ord defineres, dels som en dokumentation af dine faglige kompetencer, dels som en synliggørelse af din faglige udvikling. Portfolioen viser din læringshistorie, og giver udtryk for både dine styrker og udviklingsmuligheder (Taasen, Havnes & Lauvås, 2004). 3. Definition af præsentationsportfolio Præsentationsportfolioen danner grundlaget for vurderingen til prøven. Materialet i præsentationsportfolioen tager udgangspunkt i dele fra arbejdsportfolioen, som du udvælger. Præsentationsportfolioen skal dermed demonstrere, hvordan du har arbejdet med modulets kompetencemål, og hvad du har lært. Indholdet i præsentationsportfolioen skal både rumme et redegørende niveau, et analyserende og et vurderende/reflekterende niveau, jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 18 stk. 2), der er en del af vurderingsgrundlaget ved alle prøver. 2. Definition af arbejdsportfolio Arbejdsportfolioen er en samling af forskellige studieaktiviteter, der er udformet over en længere periode. Disse studieaktiviteter kan fx være studie- eller moduløvelser, noter fra undervisningen eller refleksioner over tilegnede kompetencer, viden og færdigheder. Som studerende er det dit ansvar, at du har forskellige studieaktiviteter i arbejdsportfolioen. 3

4. Portfoliometoden på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Nedenstående illustration tydeliggør, hvorledes der, fra modulstart til afsluttende prøve på modulet, arbejdes med både arbejds- og præsentationsportfolio på pædagoguddannelsen. Portfolio på pædagoguddannelse SPOR 1: Forskellige underviserinitierede studieaktiviteter ARBEJDS- PORTFOLIOEN: Denne er overordnet set den studerendes egen private mappe SPOR 2: Studerendes eget arbejde. Her udvælger den studerende selv, hvad der udvælges til at lægge i arbejdsportfolio TID ARBEJDS- SPOR 1 PORTFOLIOEN SPOR 2 SPOR 1 OG SPOR 2 PRØVE PRÆSENTATIONS- PORTFOLIO PRÆSENTATIONS- POTFOLIOEN: Denne repræsenterer læringsprocessen og indeholder udvalgte elementer fra arbejdsportfolioen Som det fremgår, er der to spor; det underviserinitierede spor og den studerendes eget arbejde. Disse to spor kan ikke stå alene, men må derimod ses som et samspil, der understøtter den studerendes læring og udvikling. 4

5. Den studerendes opgave 6. De uddannelsesfaglige medarbejderes opgave Som studerende skal du gøre dig overvejelser om, hvordan du vil opbevare din arbejdsportfolio. Vi opfordrer til, at du anvender en digital arbejdsportfolio og gemmer dine arbejdsdokumenter på din harddisk, et usb-stik eller et sky-drev; så har du det samlet ét sted, hvilket giver overblik og det forsvinder ikke. De uddannelsesfaglige medarbejdere vil være med til at facilitere, at der kommer forskellige og relevante ting i din arbejdsportfolio. Som studerende er du selv ansvarlig for, hvad du har i din arbejdsportfolio. Som eksempler kan der i arbejdsportfolioen være moduløvelser og andre afleveringer, hvor der er givet feedback fra uddannelsesfaglige medarbejdere og/eller studerende samt meget andet materiale. Undervejs vil uddannelsesfaglige medarbejdere også opfordre til, at der samles nogle af studieaktiviteterne i din arbejdsportfolio. Derudover kan du også selv tilføje, hvad du finder relevant og interessant. Når du lægger noget i din arbejdsportfolio, behøver det ikke kun være resultatet af processer. Du kan også indsætte dokumentation for selve processen. Dette giver dig en god mulighed for at tale om processer, hvis du tager det med i en senere præsentationsportfolio. Under udarbejdelsen af din præsentationsportfolio, skal du overveje, hvordan du vil demonstrere kompetencemålet. 5

7. Læringssynet bag portfoliometoden Bag portfoliometoden ligger et konstruktivistisk og et sociokulturelt læringssyn. Det sociokulturelle læringssyn kommer til udtryk ved, at den studerendes viden og færdigheder konstrueres gennem interaktion og i en kontekst. Det betyder, at læring sker i praksisfællesskaber. Den studerende opnår en individuel viden og færdigheder gennem det faglige fællesskab. Bl.a. derfor vil deltagelse i studieaktiviteter af forskellige art og studietid være væsentlige for de studerendes læring. Sproget er centralt for læringsprocesserne, da det er et hjælpemiddel til både tænkning og problemløsning. I læringsprocessen er man i dialog med andre mennesker omkring et fælles emne (Dysthe & Engelsen, 2005, s. 48,49, 53). Bag det konstruktivistiske læringssyn ligger forståelsen af, at den lærende, her den studerende, skaber sin egen viden ved at konstruere en forståelse på sin egen særlige måde. Den nye viden eller de nye færdigheder bygger videre på den viden, de færdigheder og de kompetencer, som den studerende allerede har (Taasen, Havnes & Lauvås, 2004, s. 106). Begrebet metakognition er hentet fra det konstruktivistiske læringssyn. Med metakognition menes, at man som studerende skal opnå kompetencer til at kunne reflektere over sin egen tænkning, forståelse og læring. Dermed skabes en bevidsthed om, hvordan man lærer bedst. Et af målene er, at den studerende skal blive i stand til at evaluere sig selv. Derfor skal den studerende også selv være deltager i evalueringen af eget og andres arbejde på pædagoguddannelsen (Dysthe & Engelsen, 2005; Taasen, Havnes & Lauvås, 2004). Evaluering sker i tæt tilknytning til praksis. Praksis kan være i praktikken eller som studieaktiviteter. Samlet set skal portfoliometoden, som evalueringsform, vise de studerendes væsentlige tænke- og læreprocesser, samt de måder at producere og præsentere viden og færdigheder på, der er særlige indenfor det pædagogiske område; det gælder både i undervisningen og i erhvervsudøvelsen (Dysthe & Engelsen, 2005). 6

8. Referenceliste Dysthe, O. & Engelsen, K. S. (2005). Mapper som pædagogisk redskab: perspektiver og erfaringer. Århus: Klim. Ellmin, R. (2001). Portfoliometoden: en måde at lære og tænke på. Kbh. Gyldendal Uddannelse. Illeris, K. (2013). Transformativ læring og identitet. Kbh.: Samfundslitteratur. Saltofte, M. & Krill, C. (2017). Portfolio i praksis: læring, refleksion og kreativitet. Kbh.: Hans Reizels Forlag. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 354 af 7/04/2017. Taasen, I., Havnes, A. & Lauvås, P. (2004). Mappevurdering - av og for læring: med eksempler fra helse- og sosialfag. Oslo: Gyldendal Akademisk. 7