Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor del af råderummet i 2025 forudsætter, at vi kan tiltrække og fastholde udlændinge på det danske arbejdsmarked. Det viser nye beregninger fra DI. Men stigende konkurrence om arbejdskraften i Europa og politiske stramninger herhjemme kan gøre det sværere at få den fornødne arbejdskraft udefra. Råderummet afhænger af arbejdskraft fra udlandet Råderum og effekt af udlændinge, der er kommet for at arbejde Mia. kr. i 2025 (2018-niveau) 35 30 25 20 15 10 5 0 Råderum i 2025 Effekt af udlændinge, der er kommet for at arbejde Anm: Effekten af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, er skønnet ud fra antallet af indvandrere med erhverv som første kendte opholdsgrundlag og antallet af grænsegængere, som ikke har dansk oprindelse, samt disses nettobidrag til de offentlige finanser. Kilde: DI s egne beregninger på baggrund af udtræk fra forskerordningen i Danmarks Statistik, statistikbanken,.dk, DREAM s socioøkonomiske fremskrivning 2017, jobindsats.dk og 2025-forløb og reformudspil, august 2017 og Konvergensprogram 2018.
2 DI skønner, at de indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag samt indpendling af udenlandsk arbejdskraft til Danmark bidrager med ca. 19½ mia. kr. til de offentlige finanser i 2025 1. Til sammenligning oplyser regeringen i Konvergensprogram 2018, at råderummet udgør 29½ mia. kr i 2025. Råderummet afhænger af udenlandsk arbejdskraft En reduktion i tilstrømningen kan have stor betydning Indvandrere med erhvervsophold giver det største bidrag til de offentlige finanser Alle indvandrere bidrager til de offentlige finanser ved årsløn over 200.000 Råderummet afhænger dermed i høj grad af, at vi fortsat er i stand til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Eller sagt på en anden måde: vi ville mangle 19½ mia. kr. til politiske prioriteringer, hvis der i 2025 ikke var nogen udlændinge i Danmark med henblik på at arbejde. Beregningerne tager højde for de omkostninger, der er ved, at indvandrerne og medfølgende familie har brug for service fra det offentlige, jf. også boks 1 sidst i analysen 2. Det er selvklart ikke realistisk, at der slet ikke kommer udlændinge til Danmark for at arbejde, og at alle nuværende indvandrere med erhvervsophold rejser ud af landet. Men beregningerne illustrerer den store betydning, udenlandske medarbejdere har ikke blot for de private virksomheder, som vil mangle dem, men også for de offentlige finanser. Det betyder også, at en reduktion i tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft kan have stor betydning for mulighederne for at prioritere lavere skatter eller højere offentlige udgifter. Det er ikke alle typer af indvandring, der har lige stor effekt på de offentlige finanser. Finansministeriet har beregnet nettobidraget til de offentlige finanser i 2015 for personer med forskellige opholdsgrundlag. Her er det kun indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der i gennemsnit bidrager positivt til de offentlige kasser i 2015. Derimod havde både danskere og alle andre indvandringstyper end erhvervsophold (f.eks. asylansøgere, studerende, familiesammenførte og øvrige) i gennemsnit et negativt bidrag til de offentlige finanser. Finansministeriet har imidlertid i samme anledning beregnet, at indvandrere fra et hvilket som helst land og med et hvilket som helst opholdsgrundlag i gennemsnit vil bidrage positivt til den offentlige økonomi og til væksten i Danmark, hvis de er i (fuldtids)beskæftigelse. Finansministeriet har senest med publikationen Indvandre- 1 Effekten på den offentlige saldo er nettovirkningen af, at indvandrere/grænsegængere giver flere skatteindtægter og samtidig øger behovet for offentlige forbrugsudgifter (fx på sundheds- og uddannelsesområdet). I princippet er ændringen i udgiftsbehovet en prioritering inden for råderummet. Effekten på råderummet er således teknisk set større end de 19½ mia. kr., men udgiftsbehovet inden for råderummet stiger også, hvorfor der er valgt at se bort fra denne mere tekniske gevinst i analysen. 2 Medfølgende familie kan både få erhverv og familiesammenføring som opholdsgrundlag. Udgifter til familiesammenførte familiemedlemmer er ikke med i nettobidraget.
3 res nettobidrag til de offentlige finanser 2015 vist, at alle indvandrere uanset herkomst bidrager positivt til de offentlige finanser, hvis de kan oppebære en årsløn på ca. 200.000 kr. Stigende konkurrence om arbejdskraft i Europa kan påvirke de offentlige finanser I lyset af den stigende konkurrence om arbejdskraften i Europa er der en risiko for, at det kan blive svært at tiltrække nok arbejdskraft fra udlandet i de kommende år. Det er også sandsynligt, at de personer, som vil være sværest at tiltrække og fastholde fremover, er dem, som giver det største bidrag til de offentlige finanser. Det gælder f.eks. højt specialiseret og vellønnet arbejdskraft samt grænsegængere fra vores nabolande. Beskæftigelsen af indvandrere stiger med 52.000 personer. Indvandring og beskæftigelse frem mod 2025 I DREAM s socioøkonomiske fremskrivning fra 2017 forventes en stigning i beskæftigelsen på 122.000 personer i alt fra 2017 til 2025. Heraf er 52.000 af de ekstra beskæftigede indvandrere. Det er således i høj grad indvandrere (både nye og eksisterende), der bidrager til beskæftigelsesstigningen frem mod 2025. Det skyldes især, at gruppen bliver større pga. indvandring, men også at erhvervsfrekvensen for gruppen stiger lidt i prognoseperioden. Indvandrere bidrager til stigning i beskæftigelsen Ændring i beskæftigelse fra 2017-25 fordelt på herkomst Dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Kilde: DREAMs socioøkonomiske fremskrivning Erhvervsrelateret indvandring har stigende betydning Når personer fra lande uden for Norden indvandrer til Danmark skal de have et opholdsgrundlag. Det kan fx være asyl, familiesammenføring eller erhverv. I løbet af det seneste årti har indvandring med erhverv som opholdsgrundlag fået et klart stigende omfang.
4 Det betyder, at vi kan forvente, at den fremtidige indvandring i højere grad end eksisterende indvandrere i landet, vil deltage på arbejdsmarkedet. Erhvervsophold har stigende betydning Indvandringen pr. år fordelt på opholdsgrundlag 1.000 personer 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Asyl Familiesammenføring Studie Erhverv EØS/EU øvrige Øvrige Anm: Borgere fra EU/EØS med erhverv som formål for opholdet er indregnet under 'Erhverv'. Tilsvarende er EU/EØS borgere med studie som formål for opholdet indregnet under 'Studie' Kilde: Danmarks Statistik Vi skønner, at antallet af indvandrere i alt (både eksisterende og nytilkomne) med erhverv som opholdsgrundlag vil stige fra knap 100.000 personer i 2017 til godt 130.000 personer i 2025. Heraf vurderes det groft, at ca. 70 pct. vil være i beskæftigelse. Indvandring med erhverv som opholdsgrundlag kan således give anledning til en stigning i beskæftigelsen på ca. 23.000 ud af de ca. 52.000 flere beskæftigede indvandrere frem mod 2025 3. 3 Derudover stiger beskæftigelsen som følge af f.eks. indvandrere med opholdsgrundlag som studerende, asylansøgere og familiesammenførte, der kommer i beskæftigelse.
5 Stor stigning i indvandrere med erhvervsophold Fremskrivning af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag Personer 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Antal indvandrere med erhvev som opholdsgrundlag Andel af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag (h. akse) Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra forskerordningen i Danmarks Statistik, statistikbanken.dk og DREAM's socioøkonomiske fremskrivning Andel 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 Forudsætninger om befolkningsudvikling Vores skøn og DREAM s socioøkonomiske fremskrivning hviler på de forudsætninger for indvandring, der ligger i Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning fra maj 2017. Her er forventningen, at nettoindvandringen falder fra et højt niveau i 2014-16. Nettoindvandringen falder i befolkningesfremskrivningen Udvikling i nettoindvandring Personer 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Kilde: DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2017 Siden maj 2017 har Danmarks Statistik offentliggjort nye tal for indog udvandringer fra Danmark. Der er forskel på definitionerne af ind- og udvandring i hhv. vandringsstatistik og befolkningsprogno-
Tjekkiet Tyskland Norge Ungarn Storbritanien Holland Polen Rumænien Østrig Estland Luxemborg Danmark Bulgarien Irland Slovenien Litauen Sverige Belgien EU28 Slovakiet Finland Letland Portugal Frankrig Kroatien Italien Spanien Grækenland 6 sen, som derfor ikke kan sammenlignes én-til-én. Men de offentliggjorte tal for 2017 tegner i vidt omfang samme billede som i befolkningsprognosen, nemlig at nettoindvandringen er faldet betydeligt i forhold til 2016. Indvandringen kan blive større end forudsat... men konkurrencen om arbejdskraften i europa stiger Det forudsatte fald i indvandringen i befolkningsfremskrivning fra maj 2017 indebærer, at indvandringen på sigt bliver noget lavere end gennemsnittet for de sidste ti år. Men selvom indvandringen er faldet betydeligt i 2017, så er det ikke sikkert, at faldet fortsætter. Indvandringen kan således sagtens blive større end antaget. Der er dog også faktorer, der trækker i den anden retning. Én af de vigtigste er, at økonomien i de europæiske lande er væsentligt bedre nu end tidligere. Og de fleste indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag kommer til Danmark fra andre europæiske lande. Ledigheden falder i Europa 11 lande har lavere ledighed end DK Øget konkurrence om arbejdskraft i Europa Inden for de sidste to år er ledigheden faldet i langt de fleste europæiske lande. I EU28 tilsammen er ledigheden faldet med 1,8 procentpoint fra 9,3 pct. i 3. kvartal 2015 til 7,5 pct. i 3. kvartal 2017. Mange europæiske lande har nu en relativt lav arbejdsløshed og 11 lande har nu en lavere ledighed, end vi har i Danmark. Mange europæiske lande har lavere ledighed end DK Ledigheden i 3. kvartal 2017 Pct. af arbejdsstyrken 25 20 15 10 5 0 Anm: Ledighedsniveauet i labour force survey/arbejdskraftundersøgelsen er højere end den registrerede ledighedhed i Danmark. Det skyldes især, at studerende der angiver, at de leder efter arbejde, tæller som ledige i AKU'en men ikke tælles med i den registrerede ledighed. Kilde: Eurostat (Labour force survey) Nogle af de lande, som har lav arbejdsløshed, er samtidig de lande, som vi tiltrækker meget arbejdskraft fra. I perioden fra 4. kvartal
7 2016 til 3. kvartal 2017 var der i alt 25.000 fuldtidsbeskæftigede polakker på det danske arbejdsmarked 4. Det svarer til hver femte af de medarbejdere, som arbejder i Danmark, men har statsborgerskab i et EU28-land, Norge eller Island. Andre topscorere på listen er Tyskland, Rumænien og Sverige, som også alle har relativt lav ledighed. Hvor tiltrækker vi arbejdskraft fra? Andelen af fuldtidsbeskæftigede i Danmark med statsborgerskab i EU28 (ekskl. DK), Norge eller Island. Anm: Opgørelsen vedrører perioden 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 og dækker både indvandring og grænsegængere. Kilde: Jobindsats.dk Demografisk modvind i Europa forstærker konkurrencen om arbejdskraft Samtidig er Europa præget af demografisk modvind. I EU28- landene er der således udsigt til, at antallet af personer mellem 25 og 49 år falder med 10 mio. personer eller ca. 6 pct. fra 2015 til 2025. 4 Tallet kan ikke sammenlignes direkte med de godt 100.000 personer med erhverv som opholdsgrundlag, som nævnes på side 4. De 25.000 er målt som fuldtidsbeskæftigelse og vedrører både personer, som er indvandret til Danmark og personer, som pendler til et arbejde i Danmark. De 100.000 er målt i antal personer og vedrører ikke pendlere men derimod alle indvandrede personer med erhverv som opholdsgrundlag, herunder også medfølgende ægtefæller og børn til beskæftigede indvandrere.
8 Det vil forstærke konkurrencen om at tiltrække arbejdskraft i Europa. Der ligger et potentiale i at tiltrække medarbejdere fra nogle af de sydeuropæiske lande. Men det vil alt andet lige være en større beslutning at flytte sit liv og familie fra Spanien til Danmark end at pendle fra Hamborg til Esbjerg. Boks 1 Antagelser Om antallet af indvandrere og grænsegængere: Frem til 2017 er antallet af personer med erhverv som første kendte opholdsgrundlag trukket fra forskeradgangen i Danmarks Statistik. Antallet fra forskeradgangen vedrører alene personer mellem 15 og 75 år. Tallet opjusteres til at gælde 0-75-årige på baggrund af statistik for aldersfordelingen af opholdstilladelser til erhverv i perioden 2014-2017. Antallet fremskrives til 2025 ved at antage, at ca. en tredjedel af indvandringen i DREAM s befolkningsprognose har erhverv som opholdsgrundlag. Den gennemsnitlige andel i perioden 2010-16 var i gennemsnit på ca. 34 pct. Antallet af grænsegængere uden dansk oprindelse antages at være godt 42.000 i 2025. Det svarer til antagelsen i. svar på Finansudvalgsspørgsmål 19 (fra folketingsåret 2017/18) skønsmæssigt korrigeret for, at nogle grænsegængere er danskere, som bor i udlandet og pendler til Danmark for at arbejde. Om nettobidrag til de offentlige finanser: Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag giver et gennemsnitligt bidrag til statskassen på 76.000 kr. pr. person (2015-niveau), jf. Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015 fra februar 2018. For grænsegængere antages bidraget til de offentlige finanser at være 200.000. Bidraget er lidt højere end det gennemsnitlige bidrag på ca. 150.000 for beskæftigede indvandrere med erhverv som ophold, hvilket afspejler at grænsegængere ikke trækker på den offentlige service.