Børn og Tryk! Bearbejdet af: Aise Bayrak E05 KA-fag fordybelses opgave: værksted
Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Emneformulering.2. Målgruppe.... 2. Middel/metode.3. Forberedelser og processen...3. Processen..4. Grafikkens kunsthistorie og om linoleumssnit.5. Anerkendelsesteori 6. Malcolm Ross model. 7. Konklusion 10. Litteraturliste.11. 1
Indledning: Indenfor det skabende arbejde findes der mange måder at udtrykke sig på, der findes forskellige former/teknikker at vælge mellem. Vi har valgt at arbejde med tryk/ linoleums teknik som er et billede der bliver skåret ud med en kniv på et stykke linoleumsplade. Når man kommer maling på linoleumspladen og vender/glider det om på et papir bliver det til et maleri/billede. Vores tema i det pædagogiske projekt er identitet, interessen kommer fra vores besøg på Kunstmuseet Køge Skitsesamling - Bjørn Nørgaards gobeliner, hvor vi blev inspireret af hans værker som handlede om danmarkshistorien, identitet, samfund, kønsroller og symbolske tegn. Som pædagoger skal vi lære børnene at bruge deres kreative evner og give dem muligheden for at eksperimentere deres muligheder indenfor det kreative værksted, og få dem til at føle finheden til at være sig selv i en værksteds kultur. Vi er omgivet af traditioner og kulturer hver eneste dag, vi bruger dem og følger dem. Vi er i en tid, hvor teknologien har overtaget de fleste arbejdsprocesser, og hvor det hele foregår på computer. Derfor er det vigtigt at vi som kommende pædagoger beskytter/bevarer værkstederne som en del af vores kultur og kompetence givende/udviklende. Emneformulering: Hvordan kan vi som pædagoger være med til at støtte og udvikle at SFO børn bearbejder deres følelser og oplevelser gennem arbejde med tryk og tegninger? Målgruppe: Vores målgruppe er SFO børn på 9-11 år, to drenge og to piger. Grunden til vi har valgt at arbejde med denne aldersgruppe er fordi, linoleumssnit kræver hård håndkraft samt brug af de skarpe skære redskaber. Det er med vilje, vi har valgt at opdele to af det samme køn. Vi vil gerne se om der er en forskel på de to køns eksperiment og arbejdsindsats/arbejdsmetode i den skabende arbejdsproces. 2
Middel/metode: Vores mål med projektet er; at børnene skal have oplevelsen af at være skabende, som noget værdifuldt og kulturbærende, hvor vi mener, denne oplevelse er med til at øge og udvikle deres kompetencer samt bearbejdning af deres æstetik gennem tryk og tegninger. Vi har valgt at være støttende, lyttende, inspirerende, spørgende og fortællende, iagttagende, sætte billeder på deres fantasier og evner, kort sagt at være anerkendende, derfor vil vi bruge Berit Beas anerkendelsesteori som er almen teori. I vores pædagogiske projekt har vi brugt Malcolm Ross s model for undervisning i det skabende arbejde, modellen illustrerer/guider erhvervelsen af æstetisk kompetence op i en række indbyrdes delelementer, som han pointerer, at en undervisning skal bygges op omkring. Forberedelse og processen: På baggrund af vores middel/metode valg, har vi i processen været åbne, støttende og anerkendende overfor børnenes fantasier og oplevelser. Det er vigtigt at fokusere på at det er børnenes lyst og interesse det handler om via anerkendelsesteorien (Berit Bea), og at vælge det der er bedst for dem. Det er vigtigt, at man har nogle overvejelser, ideer, inspirationer, og at man forbereder sig til en aktivitet, så børnene kan blive inspireret til at være aktivt deltagende. På denne måde får børnene lyst til at udtrykke deres følelser, oplevelser, fantasi, selvopfattelse af omverden, familien, venner og om sig selv, hvilket er en æstetisk proces. Inden processen med brugergruppen, havde vi selv eksperimenteret med materialerne. Der findes mange forskellige tryk former. Vi har valgt at arbejde med linoleums tryk med børnene som er et dybtryk, (graverede linier fyldes af farve, som tages op af papir under trykningen)hvor motivet/tegningen tegnes derefter blyantstregerne skæres væk med en speciel kniv, hvorefter der males og trykkes til en tegning/billedet. Vi har også eksperimenteret med de forskellige tryk teknikker som er linoleumstryk, paptryk, og limtryk. Vi har valgt at lave vores værkstedsaktivitet/projekt i en SFO hvor Kasper har været i 1.lønnede praktik. Vi startede med at fortælle børnene, hvad vores projekt går ud på. Det er vigtigt for os, at børnene får mulighed for nysgerrighed til at eksperimentere sine fantasier, evner, og kreativitet i en æstetisk proces som denne, derfor har vi valgt at vise vores produkter (tegninger/billeder) af linoleums tryk. 3
Processen: Skrevet af; Aise Bayrak E05 Som inspiration til børnene havde vi allerede inden vi tog på besøg i sfo en lavet et linoleumstryk af den grimme ælling (H.C. Andersens eventyr). Dette valgte vi at gøre for at kunne inspirere børnene allerede fra starten af. Vi inddrog børnene i eventyret i det at vi stillede dem en masse spørgsmål, så de faktisk mere eller mindre fortalte historien selv. Børnene deltog meget aktivt, og havde et stort engagement i eventyret. Grunden til vi har valgt eventyret den grimme ælling, er fordi der blandt andet den grimme ællings ønske om at blive til en smuk svane, her træder identiteten frem. Vi spurgte børnene, hvad de ville fortælle om sig selv, det kan fx være; om deres familie, venner, forældre eller ønsker som at være en prinsesse/ prins, følelser, oplevelser eller deres fantasi. Da linoleums redskaberne kræver hårdere håndkraft og styring, har vi lært dem at bruge redskaberne rigtigt så de ikke skær sig. Vi har valgt at børnene skal arbejde med grundfarverne (Rød, Gul og Blå), så de kan få oplevelsen af hvad der sker når man blander farverne. Vi har vist dem farvecirklen med grundfarverne/primær farver, så de kan få et indblik i, at blande farver. Derefter gik børnene i gang med at tegne deres skitser ud fra temaet. Da de var færdige med at tegne deres skitser skulle de tegne det ned på linoleumspladen, og derefter snitte den har de eksperimenteret med farverne. Da børnene trykkede deres linoleums plader til billeder var de helt stolte af deres produkt. 4
Meget kort om grafikkens kunst historie og om linoleumssnit: Modsætning til malerkunsten og billedhuggerkunsten, er grafik en ung kunstart. Den ældste kendte grafik er et træsnit fra bogen Diamond Satras. Den er kinesisk og er dateret 868 og træsnittet opbevares i British Museum. Det ældste, træsnit i Europa stammer fra 1418 og forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af en gruppe på fire helgener. Dette opbevares på Det kongelige Bibliotek i Bruxelles. Den første grafisk skole i Danmark hed Kunstakademiet i København og grundlæggeren var Aksel Jørgensen. De grafikere som har præget udviklingen i Danmark er Søren Hjort Nielsen, Henry Heerup og Palle Nielsen. 1 Der findes forskellige teknikker inden for grafikkens verden, men vi har valgt arbejde med linoleumsteknikken som er opfundet i 1860. Linoleumssnit har mange fordele, den er billigt og letter at arbejde i samt en gammel tradition. 1 Holstein, Bent (1970) Lær grafik, Berlingske Forlag. Side 121 5
Anerkendelses teori: Som vi har ovennævnt i vores middel/metode, har vi som pædagoger en stor opgave i at hjælpe, støtte og vejlede børnene. Det kan man blandt andet gøre ved at være anerkendende, vise børnene respekt og tilgodese deres behov i det daglige arbejde. Berit Baes definition på anerkendelse er, respekt og ligeværdighed. Anerkendelse er en livsholdning, et ideal, som vi kan stræbe imod. 2 Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger har evnen til at være anerkendende overfor barnets kompetencer, signaler, og reaktioner. Anerkendelse kommet til udtryk gennem kommunikation, men er ikke en særlig kommunikationsform, teknik eller metode. Berit Baes anerkendende væremåder er noget vi pædagoger skal have med i kufferten, for kunne identificere barnets signaler, behov og sætte os ind i dets situation/følelser. 3 Forståelse og indlevelse - Få fat i barnets oplevelser, følelser, meninger og intentioner. - Aktiv lytning Bekræftelse - At være deltagende i barnets oplevelser. - At spejle barnets oplevelser og følelser, så det mærker dem mere tydeligt - Ris og ros er den voksens vurdering, tager ikke afsæt i barnets egen oplevelse Åbenhed - At give kontrollen til barnet. - Følge barnet, være til rådighed Selvrefleksion og afgrænsning, er at kunne skelne mellem sig selv og barnets oplevelser, intentioner og følelser. Hvis barnet kan mærke at han/hun bliver accepteret, set, og forstået, er man på vej mod anerkendelse. 2 Ritchie, Tom, Relationer i psykologien, Billesø og Baltzer, 2005, 1.udg., 1 oplag. 3 Ritchie, Tom, Relationer i psykologien, Billesø og Baltzer, 2005, 1.udg., 1 oplag. 6
Malcolm Ross model: Vi mener, at der bag en arbejdsmodel altid er en grundlæggende teori, der dækker helhedsforståelsen for at anvende æstetiske/skabende arbejdsprocesser. Ifølge Malcolm Ross er det primært det følelsesmæssige, der bliver udviklet og bearbejdet gennem æstetisk virksomhed og håndværksmæssig kompetencer. Vi vil kort forklare Malcolm Ross model i det følgende afsnit, og se vores forløb i relation til dette. 4 Legen: Legen er grundlaget for alt skabende arbejde. Børn og voksne er mest kreative, når de leger og mennesker, dem der ikke leger, er ikke stand ti at være skabende mener Malcolm Ross. Det er barnet i os selv, som vi giver udtryk for via æstetiske virksomhed. Børnene havde legen/lysten til at deltage i vores projekt, de havde selv valgt at være en del af vores proces. De har også givet stort udtryk for deres begejstring, fx når de havde fri fra skolen kom de løbende ind og de gik heller ikke før vi stoppede, en af pigerne sagde jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi jeg har glædet mig så meget. Børnene havde frirum til at eksperimentere med materialerne og redskaberne, for de kunne have følelsen og oplevelsen af at udtrykke deres æstetiske kundskaber. Leg Sansning Fantasi Indre billederr Impuls media Håndværksmæssig kunnen 4 Austring, Bennyé D & Merete Sørensen (2006) Æstetik og læring grundbogen om æstetiske læreprocesser, 1.udgave, 1 oplag. Side 144-160. 7
Impulsen: Drivkraften i æstetisk arbejdsproces er impulsen, det vil sige lysten til at skabe. Impulsen/drivkraften kan komme fra natur, hverdagsliv, kultur, medie, og fantasi. Vi har vist og snakkede om vores eksperimenter/produkter af linoleumsteknikken, hvor børnene fik smag og inspiration til at være skabende. Vi startede projektet med at fortælle eventyret Den grimme ælling for at møde børnene og give en forståelse for hvad ordet identitet betyder (fortælling om sig selv). Meningen var at vi via vores tryk og tegninger af den grimme ælling ville imødekomme børnene. Vi fortalte historien og stoppede i historien og spurgte børnene om nogle ting i eventyret som alle børnene kunne svare på. Børnene var meget ivrige efter at svare og de overtog langsomt fortællingen af historien. Her kunne vi se at børnenes fortælling var impulsen til det videre forløb. Sansning: Det er gennem sanserne vi oplever vores omverden og den æstetik. Sanserne er den eneste berøringsflade vi har med verden udenom. Der er via sanserne vi giver udtryk for vores æstetiske kundskaber. I vores proces, introducerede vi børnene for materialerne og viste dem hvordan man skulle håndtere disse redskaber. Derefter gav vi børnene muligheden for at afprøve og eksperimentere nogle materialer som farver, linoleums knive, så de fik en fornemmelse og sansning for disse redskaber. Da børnene havde eksperimenteret med farverne og skærings processen på prøvepladen, gik de i gang med skitse processen, hvor de bearbejdede deres æstetik, hvilket er udtryk for deres følelser og oplevelser. Fantasi: Fantasi hjælper os til at skabe billeder af de usete verdener og fremtidens muligheder. Den bevidste udvikling af børns fantasi er dermed en forberedelse til den højere forestillingsevne og en af kreativitetens vigtigste egenskaber. Fantasi er vores indre/ydre billeder som vi kan give udtryk gennem skabende arbejdsprocesser. 8
Eventyret og vores produkter har givet et skub i børnenes impuls til at få fantasi og kreativitet. Ude fra børnenes tegninger kunne vi se, at de gav udtryk for deres følelser, oplevelser og fantasi ved at tegne en bjørn, hest, køkken og en bil. Media: Det er vigtigt for os som kommende pædagoger at være kulturformidler for det skabende værksteds arbejde med børn/unge. Derfor er det nødvendigt at vi som kulturformidlere har færdigheder indenfor værkstedsfaget, før vi kan formidle det vider. Man skal have kendskab til de forskellige redskaber og kende historien til det valgte værksteds projekt/proces. Vores media var eventyret og billeder af den grimme ælling som vi selv har snittet i linoleum. På denne måde gav vi børnene impulsen, så de kunne fortælle/tegne deres identitet(fortælling om sig selv osv). Håndværksmæssig kunnen: Man skal have kompetencer og færdigheder inden for de teknikker som man anvender i den skabende arbejdsproces. Da vi har selv har eksperimenteret med materialerne og afprøve tryk teknikken, havde vi kendskab til at formidle og hjælpe børnene med at komme i gang. Vi har lært dem at bruge de forskellige skære redskaber og anvendelses muligheder. Malcolm Ross s model illustrerer, at udviklingen af kreativitet og tilegnelsen af formsproglige kompetencer foregår i en proces, der tager udgangspunkt i impuls og finder sit udtryk i en legende atmosfære i det, Malcolm Ross og Winnicott kalder det potentielle rum, med inddragelse af fantasi sansning, mediering og håndværksmæssig kompetence. 5 5 Austring, Bennyé & Merete Sørensen (2006) Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser, 1.udgave.1.oplag/ Hans Reitzels forlag. Side 155. 9
Konklusion Vi støttede og udviklede børnene med Berit Bae s anerkendende teori samt Malcolm Ross model for udvikling af æstetisk virksomhed. Berit Bea s definition på anerkendelse er respekt og ligeværdighed, anerkendelsen kommer til udtryk gennem kommunikationen, men er ikke en særlig kommunikationsform, teknik eller metode. Vi har i vores projekt støttet børnene ved at være anerkendende dvs vi har hjulpet børnene med at lære hvordan man bruger de forskellige redskaber, og hjulpet dem med at sætte ord på deres følelser, oplevelser og fantasier. Vi gav børnene mulighed og rumlighed for at udtrykke sig, hvor vi var meget aktivt støttende, lyttende og lod børnene komme til orde. Børnene har igennem processen gav udtryk for deres selv opfattelse af sig selv, dvs en del af deres identitet. Samt fået kendskab til de forskellige redskaber, materialer og metoder. Ved at anvende Malcolm Ross model, har vi fået indsigt og forståelse for de elementer der indgår i en æstetisk proces. At kunne udtrykke evner, følelser, fantasi og noget om sig selv er en æstetisk proces/bearbejdning. Vi kan hermed konkludere at den æstetiske proces som børnene gennemgik, har været det enkelte barns indre følelser, selv opfattelse af sig selv og fantasi bearbejdning. Vores antagelser bygger på iagttagelser, fordi det er svært at sætte ord på noget som har foregået inde i barnets indre verden. Vi mener børnene har fået en succesoplevelse, da de gav udtryk for deres æstetiske bearbejdning og håndtering af de forskellige redskaber. De har også givet stort udtryk for denne følelse, her kan vi blandt andet nævne nogle sætninger som børnene sagde. En af pigerne sagde jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi jeg har glædet mig så meget, derudover sagde børnene tak fordi de måtte være med i vores projekt. Det er vigtigt vi som kommende pædagoger har evnen til at kunne formidle omkring den valgte aktivitet og gøre den inspirerende så børnene får lyst til at være deltagende i sådan en aktivitet, hvilket betyder at vi skal have en baggrundsviden og interesse omkring den valgte aktivitet. Da vi også har en rolle som kulturformidler er det vigtigt at bibeholde og bevare vores kultur og traditioner, en af dem er værksteds aktiviteterne. Kultur og traditioner er blevet skabt af mennesker i menighed med historisk baggrund, derfor er det vigtigt at gøre brug af disse traditioner. Her kan vi nævne nogle af de vigtigste traditioner, juleklip, påskeklip og fastelavn som har en historisk betydning. Anslag i alt 13.552 10
Den primære kilde er altid den blandt de bevarede kilder, som er først i forhold til emnet Mogens Eilertsen (1981), Billeder på papir, grafik og gamle tryk, Frydenlund. Billesø og Baltzer (2005) Relationer i psykologien, 1.udg., 1 oplag. Austring, Bennyé & Merete Sørensen (2006) Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreproccer, 1.udgave.1.oplag/ Hans Reitzels forlag. Judy Martin, Håndbog i grafiske teknikker en grundig indføring i de grafiske teknikker med praktiske vejledning i form af trin-for-trin anvisninger, Gyldendal. Jørgen Wendelboe & Djon Stagis, (1973) Ide bog til formning. Holstein, Bent (1970) Lær grafik, Berlingske Forlag. Andersen, Sven Jørn (1985) Grafik i skolen, Herning papirforretning. Sneum, Gunnar (1979) Tegning til tryk om materialernes og farvernes virkning, Gyldendalske Boghandel. Video film af grafikkerne Jane Mus 11