BØRN OG NATUR Supper på Bål
Indledning: Jeg har valgt emnet børn, sanser og natur, fordi jeg er interesseret i at undersøge, hvordan jeg kan bruge naturen som rum til forskellige aktiviteter, der kan styrke børn udvikling. Naturen giver derudover stor mulighed for bevægelse, som stimulerer børnenes sanser, deres motorik og fantasi. Jeg vil i denne opgave fokusere på naturoplevelsen, som jeg anser for at være en særlig vigtig del af børnenes udvikling, og den kan af gode grunde kun foregå i naturen. Flere undersøgelser peger på, at børn har godt af at være meget ude i naturen; både i skov og på strand. Danmarks Naturfredningsforening skoletjeneste har undersøgt børns adfærd og oplevelser i naturen: Når børnene er ude i naturen, lægger de stor vægt på, at det er spændende, og at de kan dele oplevelserne med vennerne. De vil gerne have mulighed for at bruge fantasien, at bruge kroppen og samtidig få store naturoplevelser. Det er tydeligt, at børnene primært bruger naturen til at lege og bevæge sig i. Og der er en ganske god overensstemmelse mellem, hvad børn reelt foretager sig - og hvad de bedst kan lide at gøre i naturen. Her kommer leg også ind på førstepladsen, skarpt forfulgt af badning, cykling eller gå en tur," siger Ole Laursen leder af skoletjenesten i Danmark Naturfredningsforening. 1 Der findes ikk bedste sted end natur for at stimuleres børns sanser og motorik. Naturen hjælper også med at børnene og personale har færre sygedomme fravære, der fordi ud i naturen er ikk stor risiko for at børn smitter hinande. Problemformulering: Hvordan kan vi som pædagoger give børn mulighed for at få nye naturoplevelser og stimulere deres sanser gennem friluftsaktiviteter? Emneafgrænsning: I denne opgave har jeg valgt at lave et nyt projekt med børn. Jeg ville koge suppe på bål sammen med en børnegruppe. Børnene har aldrig tidligere lavet suppe over bål, så dette ville være helt nyt. Børnene går i børnehave og er i alderen fra 4 til 6 år. Formålet: med forløbet var at give børnene mulighed for en naturoplevelse, skabe naturglæde og stimulere deres sanser. Formålet er endvidere at gøre dem bevidste om, at en bålplads kan anvendes 1 www.dn.dk 1
til nye udfordringer, og gøre dem imødekommende overfor nye oplevelser ved at foretage naturlige gøremål i naturlige rammer. Metode: Jeg henvendte mig til en børnehave, der har en rigtig god bålplads, og forhørte mig, om de ville være med til at lave fælles suppe over bål. Det var de og dagen blev fastlagt til den 27. august. I løbet af dagen vil jeg løbende formidle natur- og friluftsaktiviteter ved at lave de aktiviteter, som er passende i forhold til børnenes behov og naturens muligheder. Projektbeskrivelse: Jeg har været i studiepraktik i den udvalgte børnehave Mælkebøtten, som ligger i Ribe i min 1.lønnede praktik. Jeg ringede til dem og spurgte dem, om jeg måtte komme og laver en projekt med børnene. Jeg fortalte dem om min idé om aktiviteten i fri luft, som skulle være en helt ny form for oplevelse for børnene. Jeg fik sat et samarbejde i stand med en pædagog, og vi fandt sammen frem til, hvilke børn, jeg skulle have med i projektet. Jeg valgte at hente alle madvarerne selv. Pædagogen fortalte, at de ikke har prøvet at lave sådan en aktivitet med børnene, og at hun synes, det var en mægtig god idé, at børnene prøver at lave fælles mad på bål. Vi blev enige om, at gennemføre projektet torsdag, den 27.august fra kl. 9 til 13. Dagens forløb: Jeg mødte op i børnehave kl.9, hvor jeg startede min dag med at snakke med børnene og fortælle dem om, hvad vi skulle i gang med sammen. Børnene var meget interesserede og ville rigtig gerne i gang med at lave deres mad. Vi gik i gang med at vaske grønsagerne, og for at gøre det, måtte vi tage en skål, kniv og vand uden for til bålpladsen for at komme i gang. Hver af børnene vælger at lave noget, nogle af dem starter med at skære gulerødder, og de andre med at skrælle kartofler, løg og hvidløg. Jeg spørger børnene om grønsager navn og farve, og mange af dem er vilde med de forskellige salgs grønsager, som jeg har medbragt. Alle hjælper til med at samle træ og småpinde til bålet. Børnene var meget aktive sammen med mig, og de kunne dårligt vente med at få sat gang i bålet. 2
Suppegryden med alle grøntsagerne, der svømmer rundt i vandet sættes på bålet og børnene flokkedes rundt om bål og suppegryde og sansede både grilllugte og suppedufte. De syntes, det lugtede godt, og ville meget gerne smage. Allerede efter en halv time var suppen klar og vi trak indenfor for at nyde dagens fællesmåltid uden hvepse. Alle får suppe til frokost og flere får to gange. Alle synes at den smag rigtig godt. Den var en hyggelig dag for børnene og Mælkebøttens pædagoger synes også, at de kunne se på børnene, at de havde fået en særlig oplevelse den dag. Jeg afslutter dagen med at sige tak til de alle børn, som har hjulpet mig og naturligvis også til pædagogerne. Den pædagogiske rolle: Jeg har som pædagoger et stort ansvar for at stimulere børns sanser gennem naturen, da naturen er rig på muligheder, som gør børnene mere nysgerrige og giver dem lyst til at vide mere om det, de ser, hører eller kan røre ved, og de stiller også flere spørgsmål. Ved at færdes i naturen er der således mulighed for, at alle sanser kan opdages og udvikles. Når vi færdes ude i al slags vejr og hele året rundt, øges ikke alene kropsbevidstheden hos børnene, men også synssans, høresans, lugtesans og smagssansens stimuleres. Naturen kan være kilde til mange forskellige nye oplevelser, og disse giver børn lyst til at blive mere nysgerrige og vide mere, og det bidrager alt sammen til at udvikle børnenes tanker og sprog. I naturen kan børn altid få nye sanseoplevelser, kan finde på at spørge til alt og bliver stimuleret, når de f.eks. smager på bær, ser på dyr og rører ved tingene, eller når de ser på naturens farver om efteråret eller foråret. Når pædagogen oprigtig har lyst til at opleve og undersøge naturen, smitter denne begejstring og engagement af på børnene. Denne begejstring kan bevirke, at børnene får mere glæde af og interesse for at opleve naturen, og derigennem få en positiv holdning til den. Naturoplevelse. En naturoplevelse er ikke blot en oplevelse, der foregår i naturen. Den adskiller sig fra andre gode oplevelser ved, at vi bliver iagttagere af naturen og dermed oplever naturfænomener. 3
Den karakteriseres ved, at den går ud over det sædvanlige. Den stimulerer vores nysgerrighed og skærper vores opmærksomhed, som provokerer vores sædvanlige måde at handle på. 2 En egentlig definition på naturoplevelse er: en naturoplevelser et sanseligt møde med omverdenen, hvor vores følelser og nysgerrighed aktiveres på særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, vi er optaget af 3 Jeg mener, at alle børn i naturen kan opleve mange forskellige nye ting, som de ikke kunne opleve indendørs f.eks. se på dyr, lytte til fuglesang, fange fisk, og andre aktivitet. Naturen er et stort rum, hvor børn kan skabe mange forskellige aktiviteter, der hjælper dem til at stimulere deres sanser, motorik og nysgerrighed. Sanser: I skoven og ved stranden kan børnene opleve helt specielle lugte, lyde, lys, farver. De kan bevæge sig, balancere, hoppe, løbe, klatre og de kan råbe højt og tumle omkring. Børn får brugt sanserne gennem erfaring med naturens processer. De får stærke oplevelser ved at lugte til jord og blade i skovbunden, lytte til fuglesang og mærke træstammens ru overflade. Alle børns sanser bliver brugt ude i naturen og deres motorik bliver udviklet. Børn oplever og registrerer omverden ved hjælp af sanserne, som giver dem oplevelser og livskvalitet. Når børn er ude i naturen styrkes hele sanseapparatet. I løbet af barnets første syv leveår beskæftiger hjernen sig med at udvikle sanse integration. Sanseintegration betyder organisering af alle de sansepåvirkninger, børn dagligt bliver udsat for. Den er også en funktion, der udvikles i opvæksten, hvor hjernens opgaver er at sortere og ordne den strøm af impulser, der modtages fra alle kroppens sanser. Derfor er det meget vigtig at arbejde med at stimulere vores børns sanser. De sanser, der stimuleres kraftigst, får mest plads i hjernen. 2 Edlev, 2004, s.23 3 edlev, 2004, s. 23 4
I naturen bliver alle sanser og motorik stimuleret. Børn bruger deres krop og bevæger sig for at kunne klatre i træer, mærke vinden på kinderne og høre fuglesang osv. Naturen er et fri-område, hvor alle mennesker kan stimulere deres sanser og motorik bevidst og ubevidst. Vi kan være opmærksomme på to måder. Det kan være fokuseret opmærksomhed, hvor vi styret af vilje og bevidste hensigter. Det kan også være ubevidst, hvor vi ikke tænker over, hvordan og hvorfor vi er opmærksomhed. Det er disse former for opmærksomhed, der sikrer, at vi er involveret og engageret i det, i foretager os. 4 John Dewey John Dewey var filosof og pædagog, han levede fra 1859-1952 i USA. Han voksede op i et nybyggermiljø i Vermont. Han gik på college og tog eksamen i biologi, fysiologi og psykologi i 1875. I 1884 tog han doktorgraden i filosofi. Han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik ved universitetet i Chicago (1894-1904), og havde en forsøgsskole knyttet dertil. Dewey blev uvenner med universitetet over principperne i forsøgsskolen, idet han mente, at man i alt for høj grad forsøgte at styre skolen ovenfra. John Dewey flyttede derfor til Colombia universitet i New York. i 2 Dewey er berømt for sit citat Learning by doing som betyder, at man lærer ved at gøre. En vigtig teori for Dewey er, at vi som mennesker husker vores oplevelser og handlinger, og at alt det nye man oplever, skal sættes i forhold til de tidligere oplevelser, erfaringer bliver derved det centrale begreb. Dewey har opstillet en kæde af processer: Hindring Analyse Hypotese Eksperiment. Disse processer vil han have, man skal gentage indtil man kommer til et tilfredsstillende resultat. Den væsentligste opgave under opvæksten er, at man af udviklingen har evnen til at drage selvstændige erfaringer. Det er en forudsætning for, at man kan handle og tage ansvar i et demokratisk samfund. Desuden taler Dewey om erfarings kontinuitet dvs. dens udstrakthed eller forløb i tid. Ved det mener han til dels den måde, hvor fortidige handlinger organiseres i forhold til fremtiden, og den måde, hvor erfaringsprocessen forløber i en kultur eller forløber i den enkeltes liv. Det væsentlige i dette er, at man ikke kan få for mange erfaringer. Erfaringer er forskellige, der kan være gode og dårlige, men man lærer af dem. 4 Edlev, 2004, s. 28-48 2 Jerlang, Espen (2. udgave 10. oplag 2000) Selvforvaltning pædagogisk teori og praksis. 5
Dewey prøver at opstille kriterier for positive og negative erfaringer. Når man taler om oplevelser, mener han, det er ensbetydende med lyst kontra ulyst. Igennem erfaringsprocessen af oplevelser, kan der ofte drages positive erfaringer af de negative oplevelser. Ved positiv erfaring forstår Dewey, at det giver mulighed for nye oplevelse og erfaringer, hvor negative erfaringer er den der kan begrænse mulighederne i fremtiden. Vi har valgt at bruge teorietikeren John Dewey, da vi er enige med hans citat Learning by doing. Brugerne vi valgte der skulle hjælpe os med forløbet, havde stort set ingen erfaring og viden indenfor udendørsaktiviteter, så der mener vi, at de har lært en masse ved at være sammen med os i vores projekt. Vi tror ikke, at brugerne er klar over hvilken social indflydelse vores aktivitet giver dem i forhold til sammenhold, fællesskab og samvær. De er nok heller ikke bevidst om, at det styrker deres sociale kompetence. Det fælles tredje Den mest konstruktive form for erfaring finder sted, når barnet og den voksne, (eller børnene og de voksne) i fællesskab udfører en arbejdsproces omkring et mål, de er fælles om, og som ikke vedrører deres indbyrdes relationer. 3 Hvis man arbejder godt sammen, og er koncentreret om at løse den opgave, man er fælles om, viser det sig ofte, at de personlige relationer som ellers kan være problematiske, falder på plads af sig selv. Er det processen eller produktet, der er det vigtigste ved en sådan fælles arbejdsproces? Svaret er, at de to sider ikke kan skilles ad. De positive sider der ligger i selve arbejdsprocessen i dens forskellige faser kommer kun i stand ved at processen er rettet mod et resultat. 4 Processen giver mulighed for nogle oplevelser og for bearbejdning af disse oplevelser. Herunder også begrebslig, sproglig bearbejdelse. Processen kommer til at give, hvis den fungerer godt, en oplevelse af hengivelse eller selvforglemmelse. Oplevelsen giver producentstolthed og mulighed for styrkelse af selvtilliden og identiteten gennem at have vist at man kan udrette noget. Men alt sammen kun under forudsætning af, at arbejdsprocessen er rettet mod et bestemt mål, et resultat som den skal ende med. Det er i dette resultat, det fælles tredje ligger dvs. det mål som alle de involverede er enige om er værdifuldt. Og det er heri muligheden lægger kvalitet i arbejdsprocessen. Det fælles tredje opstod, da vi var beskæftiget på bål arealet. Brugerne fik lov til at vise hvad de kunne, og i nogle situationer opstod der selvforglemmelse, da f.eks. X sagde til Valgerd, at det var 3 Husen, Michael (1985) Socialpædagogik og arbejdsprocesser. Socialpædagogernes Faglige Organisation. 4 Husen, Michael (1985) Socialpædagogik og arbejdsprocesser. Socialpædagogernes Faglige Organisation. 6
ham der skulle gøre arbejdet med saven, da han mente, han var bedst til det, og gav Valgerd en hentydning til at hun godt kunne flytte sig væk derfra. Vi var alle sammen på samme niveau, og vi arbejdede hen imod et fælles mål. Vi spekulerede ikke på, at vi skulle lære dem noget, da vi var på lige fod med dem. Howard Gardner I dette afsnit vil vi se på Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Howard Gardner er uddannet psykolog, fra Harvard University i Boston. I 1973 undersøgte Howard Gardner menneskets intelligenser, denne undersøgelse blev grundstenen til teorien om de mange intelligenser. Alle mennesker har evner indenfor de otte intelligenser. Intelligenserne arbejder sammen så de passer til hvert enkelt individ. Det er ikke alle intelligenser, der er lige udviklet hos alle mennesker. Alle mennesker kan udvikle alle intelligenser til et rimeligt højt funktionsniveau, hvis de får passende opmuntring og betingelser. En intelligens står sjældent alene. Intelligenserne arbejder altid i samspil med hinanden. Af denne grund ser jeg, at jeg konstant må opstille muligheder, hvor børnene via deres intelligensmæssige interesser kan søge udfordringer, hvorigennem de lærer. I naturens aktiviteter kommer den sproglige intelligens til udtryk hvor børn fortæller om sine oplevelser. Når børnene bevæger sig i naturens rum, anvender børnene den rumlige intelligens for at orientere sig og finde vej. Den musiske intelligens anvender børnene når det hører lyden af blade, lyden fra saven eller lytter til fuglenes sang. Den krops- kinæstetiske intelligens udfordres ved al bevægelse som møder mange udfordringer, da underlaget ved bålpladsen var ujævnt. Den interpersonelle intelligens anvender børnene, når det begår sig socialt, og når det indgår i relationer med andre. Den intrapersonelle intelligens er brugerens bevidsthed om sine egne følelser og evnen til selv at sætte en aktivitet i gang. Når børnene begår sig og anvender de mange intelligenser i naturen, kommer den naturalistiske intelligens til udtryk, idet børnene får en forståelse for at opholde sig i naturen ud fra en bevidsthed om, hvorledes dette gøres hensigtsmæssigt. Herved ser vi, at vi som pædagoger kommer til at bevæge os i et miljø, hvor alle intelligenser jævnligt møder udfordringer, og stimulation. Det bevirker, at vi kommer til at arbejde ud fra brugerens behov om at møde forskellige udfordringer. Gardners teori bygger på, at mennesker er forskellige. Vi har ikke samme interesser og evner, derfor lærer vi ikke på samme måde. Gardner arbejder med otte intelligenser. Gardner definerer en intelli- 7
gens som: evnen til at løse problemer eller skabe produkter som værdsættes i mindst en kultur eller et samfund. 5 Howard Gardner opfatter intelligens som værende afhængig af 3 ting. Først skal den være til stede i hjernen, så skal den findes i befolkningsgrupper som har specialiseret sig i den og for det 3. skal vi i evolution se en udvikling i intelligensen hos andre dyr end mennesket. 6 Evaluering: Forløbet er gået bedre end forventet. Der blev arbejdet meget effektivt, og derud over fik jeg gode snakke med hver enkelt af børnene, og de var lige så meget på, som jeg var. De kom og spurgte om de må hjælpe med at skære grønsager. Jeg fik opfyldt vores mål med stort tilfredsstillelse for mig, men også børnene, da de havde forventninger til os, med hensyn til suppen. Konklusion: Det projekt, som jeg har beskrevet herover, viser, at naturen kan påvirke mennesket positivt. Naturen som rum er stort, idet der er højt til loftet. Naturen er meget varieret i sin udformning, og på forhånd ikke inddelt i rum. For at mennesket kan udvikle sanserne, må det have mulighed for at bevæge sig i et miljø, der stimulerer og udfordrer alle sanser. Mennesket kan bedre være sig selv i naturen, idet det ikke behøver begrænse sig på grund af stramme regler og fysiske rammer. Når børnene og pædagogen befinder sig i naturen, eksisterer muligheden for at skabe oplevelser, der styrker børnenes udvikling. Dette kan gøres ud fra det fælles tredje, hvor brugeren og pædagogens interesse bliver til et fælles projekt. Men en af de vigtigste ting, når man er sammen med enten børn eller voksne i naturen er, at vise dem vores glæde og interesse i naturen. Derved opdager de selv, hvor forunderlig stor naturen er, og hvor mange muligheder, den rummer. Naturen er til at færdes i og til at udforske alene eller sammen med gode venner. Litteraturliste 5 Gardner, 2004, s. 17 6 http://www.dr.dk/vidensskabold.asp 8
Bent, Vigsø & Nielsen, Vita, Natur og Udeliv, 1. udgave, 1. oplag, 2006 CVU Vest Press. Edlev, Lasse Thomas, Ntur og miljø i pædagigisk arbjede, 1. udgave, 1. oplag, Jerlang, Espen, 2. udgave, 10. oplag 2000 selvforvaltning pædagogik teori og praksis, Munksgaard Danmark www.dr.dk/vidensskabold.asp www.dn.dk www.skolen-i-skoven.dk www.social.dk i 9