Undersøgelse Selskabsgørelse af de kommunalt ejede fjernvarmeforsyninger i Gentofte og Gladsaxe

www.pwc.dk Undersøgelse Selskabsgørelse af de kommunalt ejede fjernvarmeforsyninger i Gentofte og Gladsaxe

Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 3 2 Opsummering og anbefaling... 4 3 De to kommunale varmeforsyninger... 5 4 Økonomisk sammenlægningsgevinst... 6 4.1 Vurdering af samlet økonomisk sammenlægningsgevinst... 6 4.2 Grundlag for skønnet sammenlægningsgevinst... 7 4.2.1 Metode og forudsætninger... 7 4.2.2 Påvirkelige omkostninger... 8 4.2.3 Skønnede gevinster, administrative omkostninger... 8 4.2.4 Skønnede gevinster, driftsomkostninger... 8 4.2.5 Skønnede gevinster, medarbejdere... 9 4.2.6 Skønnede gevinster, anlægsinvesteringer... 9 5 Skattemæssige forhold ved selskabsgørelse...10 5.1 Skattefrihed...10 5.2 Skattepligt og sambeskatning...10 6 Øvrige forhold... 11 6.1 Garanti-provision... 11 6.2 Administrationsbidrag... 11 6.3 Perspektivering i forhold til forsyningsstrategien... 12 7 Timing for selskabsgørelse og model... 13 7.1 A.m.b.a.... 14 2

1 Indledning og baggrund Gentofte Fjernvarme og Gladsaxe Fjernvarme undersøger bl.a som følge af de kommende krav om øget effektivisering af fjernvarmeområdet, mulighederne for at selskabsgøre og sammenlægge de to kommunale varmeforsyninger. Nærværende undersøgelse har således til formål at bidrage til de 2 kommuners beslutning om eventuel selskabsgørelse og etablering af en fælles varmeforsyning. PwC har fået til opgave at udarbejde en undersøgelse der bl.a. afdækker potentialet ved en fælles selskabsetablering herunder at undersøge de skattemæssige forhold i forbindelse med en sammenlægning. Når vi i denne rapport taler om sammenlægningsgevinster, forstår vi den samlede årlige gevinst, der realiseres ved, at lægge de to forsyninger sammen. Sammenlægningsgevinsten må ikke forveksles med den løbende effektivisering, der sker i varmeforsyningerne, og som ikke vurderes i denne rapport. PwCs undersøgelse og omfanget heraf er aftalt i overensstemmelse med kommissorium fra oktober 2016. I henhold til dette kommissorium, skal vi kortlægge konsekvenserne af at etablere et fælles selskab efter holding-modellen, som er en model, der svarer til Nordvand-modellen, hvor forsyningsvirksomheden drives i separate aktieselskaber via et holdingselskab. PwC undersøgelse har som følge af usikkerheden i forhold til kommende ændringer af reguleringen på varmeområdet afdækket et behov for også at belyse en alternativ model, hvor der i første omgang alene etableres et fælles serviceselskab enten i form af et aktieselskab eller et I/S ( 60 fælleskab). Nærværende undersøgelse beskriver på overordnet niveau de økonomiske sammenlægningsgevinster ved etablering af et fælles selskab på varmeområdet. Analysen af sammenlægningsgevinster er udarbejdet med baggrund i priseftervisningen for 2015 som er godkendt i 2016 samt øvrige relevante oplysninger for de to varmeforsyninger. Med udgangspunkt i det modtagne materiale og PwCs erfaringer fra tilsvarende analyser, har vi skønnet de samlede sammenlægningsgevinster ved en sammenlægning eller et tætter samarbejde. 3

2 Opsummering og anbefaling Som følge af de løbende organisatoriske tilpasninger, der er foretaget ved opstart af det medarbejderdrevne samarbejde mellem de to kommuner, er der i løbet af 2015 og 2016 realiseret sammenlægningsgevinster ved samarbejdet, men langt fra hele potentialet. Det er varmeforsyningernes vurdering, at de realiserede sammenlægningsgevinster frem til 2016 udgør i størrelsesorden 1,5 mio. kr. PwCs analyse viser en samlet årligt gevinst ved at etablere et fælles selskab på 3,4-6,2 mio. kr. PwCs analyse har ikke umiddelbart afdækket behov for særlige investeringer og deraf afledte væsentlige omkostninger ved at gennemføre en sammenlægning. Omkostningerne til sammenlægning vil afhænge af, hvordan man vælger det fremtidige administrative setup herunder lokaleforhold til en sammenlagt organisation, udvikling af særlige brugertilpassede IT systemer mv. Erfaringerne viser, at omkostningerne til sammenlægning i størrelsesorden svarer til mellem et halvt og et helt års sammenlægningsgevinster. Det er PwCs vurdering, at omkostningerne til sammenlægning af de to varmeforsyninger vil ligge i den lave ende heraf. Regeringens nye strategi Forsyning for fremtiden varsler krav om selskabsgørelse af kommunale varmeforsyninger med virkning fra 1. januar 2018. Der forventes derfor nye lovkrav herunder krav om udskillelse af kommunale varmeforsyninger, men tidspunktet er uklart da der ikke er fremsat konkret forslag endnu, og derfor er det PwCs umiddelbare vurdering, at en kommende ændring af lovgivning herunder krav om selskabsgørelse, realistisk først træder i kraft med virkning fra 1. januar 2019 eller 2020. Begge varmeforsyninger har i dag billig lånefinansiering hos KommuneKredit. Udskillelse af varmeforsyningerne i selskabsform vil udløse ekstra finansielle omkostninger i form af garantiprovision, der skal betales fra selskaberne til de to kommuner fra tidspunktetet fra selskabsgørelse som efter PwCs vurdering senest vil blive fra det tidspunkt hvor forsyningsstrategien udmøntes i lovgivning, hvilket alt andet lige også vil indebære krav om selskabsgørelse. Garantiprovision vil beløbe sig til ca. 6,8 mio. kr. årligt ultimo 2018. Garantiprovisionen vil umiddelbart overstige de samlede vurderede sammenlægningsgevinster. Derfor vil en samlet selskabsgørelse af de kommunale fjernvarmeforsyninger i en fælles holdingstruktur alt andet lige medføre en mindre stigning i varmeprisen, fordi konsekvenserne af en udskillelse af fjernvarmenettene er, at selskaberne bliver skattepligtige og og omfattet af reglerne om garantiprovision. Ud over garantiprovisioner, vil der, grundet igangværende skattesager på vandområdet, være væsentlig usikkerhed ved etablering af aktieselskaber på varmeområdet, før vilkårene for selskabsetablering og overgang til skattepligt foreligger, hvorfor der er stor risiko for en skattesag og/eller at disponere uhensigtsmæssigt i forhold til de kommende vilkår for overgang til skattepligt. Det vurderes således mest hensigtsmæssigt at afvente etablering af holdingmodellen indtil de nærmere krav for etablering er kendt og fastlagt. Det forventes at blive inden for 1-3 år, at denne afklaring sker. For at realisere synergierne ved et tættere samarbejde allerede nu, er det derfor PwCs anbefaling, at der på kort sigt arbejdes med at etablere et fælles serviceselskab enten som et A/S eller som et I/S ( 60- fællesskab). Der er flere selskaber, der har arbejdet med denne model herunder blandt andet Furesø Forsyning og Egedal Forsyning, som har etableret et fælles serviceselskab. Naturgas Midt-Nord og HMN har benyttet samme model indtil fusionen i 2009. Hermed får Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune mulighed for at skabe rammen om et tættere samarbejde og realisering af sammenlægningsgevinsterne, uden at varmeforsyningerne i første omgang får ekstra finansieringsomkostninger i form af garantiprovision og væsentlige skattemæssige risici. 4

3 De to kommunale varmeforsyninger Herunder er angivet nøgletal for de to varmeforsyninger, som illustrerer aktivitet og værdier. Figur 3.1 Nøgletal for de to varmeforsyninger Gentofte Gladsaxe I alt Samlede omkostninger 2015, MDKK 209 92 301 Skønnede påvirkelige omkostninger, MDKK 19 19 38 Anlægsværdier varmeregnskab, 2015, MDKK 597 282 879 Medarbejdere, årsværk, 2015 24 22 46 Solgt varme, MWh 379.549 174.050 553.599 Investeringer 2016-2020, MDKK 354 202 556 De angivne anlægsværdier indeholder ikke fuldt afskrevne anlæg. Begge kommuner har de kommende tre år et højt aktivitetsniveau med tilslutning af yderligere varmeforbrugere, hvilket giver et højt investeringsniveau i perioden 2016-2020. I takt med at nyvesteringene afsluttes vil varmesalget blive øget. I Gentofte Kommune er det i størrelsesordenen 62 % af varmeforbruget, der dækkes af Gentofte Fjernvarme, og i Gladsaxe Kommune vurderes det at være ca. 60 % af varmeforbruget, der er dækket af fjernvarme. Heraf leverer Gladsaxe Fjernvarme ca. 40%, mens Vestforbrænding leverer ca. 20% af det samlede varmeforbrug. Varmeforsyningerne er begge organiseret som kommunale forvaltninger og administreres derfor begge som en del af kommunerne. Varmeforsyningerne har optaget billig lånefinansiering hos KommuneKredit og betaler administrationsbidrag for den administrative support, som kommunen stiller til rådighed. 5

4 Økonomisk sammenlægningsgevinst 4.1 Vurdering af samlet økonomisk sammenlægningsgevinst Gentofte Fjernvarme og Gladsaxe Fjernvarme påbegyndte et tættere samarbejde mellem de to varmeforsyninger i 2015. Som følge af de løbende organisatoriske tilpasninger, der er foretaget ved opstart af det medarbejderdrevne samarbejde mellem de to kommuner, er der i løbet af 2015 og 2016 realiseret sammenlægninggevinster ved samarbejdet, men langt fra hele potentialet. PwCs undersøgelse viser, at der fortsat kan realiseres sammenlægningsgevinster ved etablering af en fælles varmekoncern. Dette skyldes, at varmeforsyningerne endnu ikke har høstet en stor del af gevinsterne indenfor drift og administration. Figur 4.1 Samlede skønnende gevinster Lav Høj Lav Høj % MDKK Administrationsomkostninger 15% 20% 1,5 2,0 Driftsomkostninger 5% 10% 0,3 0,5 Medarbejdere 8% 14% 1,9 3,4 Anlæg 2% 4% 0,5 1,0 Samlede sammenlægningsgevinster 4,2 6,9 Heraf realiseret (0,8) (0,8) Samlede sammenlægningsgevinster 3,4 6,2 Sammenlægningsgevinsterne er opgjort med udgangspunkt i de historiske priseftervisninger for 2015 for de to varmeforsyninger. Der er som følge heraf foretaget en korrektion af de beregnede sammenlægningsgevinster, der afspejler de gevinster som der er realiseret i 2016 som følge af det medarbejderdrevne samarbejde. Gevinsterne vises som intervaller, for at understrege at det er tale om et skøn over gevinsten ved en sammenlægningen, samt at der fortsat vil være en række ukendte forhold især omkring lokaleforhold, IT systemer mv. Sammenlægningsgevinsterne er opgjort med udgangspunkt i de historiske priseftervisninger for 2015 for de to varmeforsyninger. Der er som følge heraf foretaget en korrektion på TDKK 750 af de beregnede sammenlægningsgevinster, der afspejler de gevinster som der er realiseret i 2016 som følge af det medarbejderdrevne samarbejde. De samlede gevinster udgør 9-18 % af de nuværende påvirkelige omkostninger i de to varmeforsyninger (dvs. ekskl. afskrivninger, finansiering og køb af energi) og anlægsomkostninger. De skønnede gevinster på administration, drift og medarbejdere udgør ca. 3-5 mio. kr. svarende til ca. 8%- 14% af de samlede påvirkelige driftsomkostninger. De skønnede gevinster for anlæg realiseres ved optimering af arbejdsprocesser og gennem en fælles driftsorganisations øgede indkøbsstyrke. De skønnede gevinster ved anlæg på ca. 2-4 % af de samlede anlægsinvesteringer efter 2020 og færdiggørelsen af de på nuværende tidspunkt godkendte udbygningsplaner er således et vægtet gennemsnit af disse elementer. Som følge af den kraftige udbygning af distributionsnettet i perioden 2017-2020, vil der således kunne høstes yderligere gevinster i denne periode. 6

Gevinsterne ved anlæg vil i takt med, at investeringerne betales, påvirke de deltagende varmeforsyningers likviditet positivt, det vil sige i takt med at det enkelte anlægsaktiv anskaffes. Effekten på driften, og dermed taksterne, realiseres dog først i takt med at anlæggene afskrives, og afskrivningerne indregnes i den varmemæssige pris. De skønnede sammenlægningsgevinster bygger på en grundlæggende forudsætning om, at alle nødvendige strukturændringer er gennemført. En sådan strukturændring tager tid og er forbundet med omkostninger. Som tommelfingerregel kan disse omkostninger estimeres til at udgøre et halvt til et helt års sammenlægningsgevinster afhængigt af kompleksiteten i den valgte model, men konkrete forhold f.eks. vedr. domicil, lagerforhold mv. kan afvige væsentligt herfra. Sammenlægningsgevinsten er udtryk for et ekstra økonomisk råderum for den sammenlagte varmeforsyning, og der er ikke taget stilling til, hvilke formål disse anvendes til, det vil sige om gevinsterne anvendes til f.eks. takstnedsættelser, fremrykkede anlægsinvesteringer, forbedret serviceniveau eller forsyningssikkerhed. 4.2 Grundlag for skønnet sammenlægningsgevinst I dette afsnit beskrives de økonomiske gevinster, som skønnes at kunne realiseres. Afsnittet beskriver indledningsvist metode og forudsætninger for de skønnede sammenlægningsgevinster, hvorefter de skønnede gevinster præsenteres på de fire hovedområder; administration, drift, medarbejdere og anlæg. 4.2.1 Metode og forudsætninger Øget samarbejde eller sammenlægning på tværs af de eksisterende forsyninger vil naturligt medføre realisering af stordriftsfordele og synergier. Stordriftsfordelene vil blandt andet kunne opnås på følgende områder: Fælles indkøb (store indkøbsstyrke) Fælles materieludnyttelse Centralisering og standardisering af funktioner, fx kundeservice, bogføring, HR, IT systemer, driftog vedligeholdelse samt anlægsstyring mv. og dermed reduktion af dobbeltfunktioner. Analysen af de økonomiske sammenlægningsgevinster tager udgangspunkt i indberetninger af omkostninger og antal medarbejdere for 2015 fra de 2 varmeforsyninger. Med udgangspunkt i dette grundlag er erfaringer fra tidligere gennemførte foranalyser, anvendt til at skønne gevinsterne ved øget samarbejde mellem de to varmeforsyninger. De skønnede sammenlægningsgevinster er vurderet på følgende fire hovedområder: Sammenlægningsgevinster, administration bestående af gevinster som følge af reduktioner af administrationsomkostninger i form af bl.a. omkostninger til IT, huslejeomkostninger, adminsitrationsbidrag i de eksisterende varmeforsyninger m.v. Sammenlægningsgevinster, drift bestående af gevinster som følge af reduktioner af driftsomkostninger, fx pga. stordriftsfordele, bedre ressourceudnyttelse. Sammenlægningsgevinster, medarbejder bestående af gevinster som følge af reduktioner af medarbejdere fx pga. bedre ressourceudnyttelse Sammenlægningsgevinster, anlæg bestående af gevinster som følge af øget indkøbsstyrke og optimering af anlægsfunktionen (indkøbspriser og -vilkår). Sammenlægningsgevinsterne baseres på samme grundlæggende forudsætninger, som er anvendt ved tidligere analyser udarbejdet af PwC for f.eks. selskabsgørelse af Nordvand: Alle nødvendige strukturændringer er gennemført, dvs. sammenlægning af processer og itsystemer, etablering af nødvendige nye driftscentre og administrationsdomicil mv. forudsættes at være gennemført, og den nye organisation forudsættes dermed at være på plads. Omfanget af in-house-funktioner er uændret i forhold til i dag, dvs. det er forudsat, at der ikke hjemtages yderligere opgaver i forhold til i dag. 7

Analysen omfatter alene sammenlægningsgevinster, dvs. analysen omfatter ikke gevinster, der eventuelt allerede kan realiseres i dag. Der realiseres ikke gevinster på køb af energi og udliciterede større opgaver, dvs. indkøb af brændsel mv. i de to varmeselskaber indgår ikke i omkostningsbasen, der ligger til grund for de estimerede sammenlægningsgevinster. 4.2.2 Påvirkelige omkostninger De påvirkelige omkostninger er opgjort med udgangspunkt i de to varmeforsyningers priseftervisning for 2015. De påvirkelige omkostninger udgør 38 mio. kr. og er specificeret nedenfor. Figur 4.2 Påvirkelige omkostninger Påvirkelige omkostninger Gentofte Gladsaxe I alt MDKK Drift og vedligeholdelse 3 2 5 Lønninger og administration 15 17 33 Samlede påvirkelige omkostninger (MDKK) 19 19 38 4.2.3 Skønnede gevinster, administrative omkostninger Sammenlægningsgevinsterne relateret til administration består af gevinster, der følger af reduktioner af administrationsomkostninger i de eksisterende varmeforsyninger. Det økonomiske potentiale er skønnet med udgangspunkt i de afholdte administrationsomkostninger i 2015 i de eksisterende varmeforsyninger. Figur 4.3. Skønnede gevinster, administrative omkostninger Administrative omkostninger Samlet potentiale Lav Høj Samlede administrative omkostninger, MDKK 10 10 Sammenlægningsgevinster (%) 15% 20% Sammenlægningsgevinster (MDKK) 1,5 2,0 PwCs erfaring er, at der blandt andet realiseres gevinster gennem reduktion af lokale- og bygningsomkostninger, adminsitrationsbidrag, omkostninger til IT mv. 4.2.4 Skønnede gevinster, driftsomkostninger Sammenlægningsgevinster relateret til driftsomkostninger består af gevinster, der følger af bl.a. øget indkøbsstyrke og muligheden for optimering af interne processer ved en sammenlægning af de to organisationer. Skønnet over disse sammenlægningsgevinster er fastsat baseret på tidligere erfaringer med udgangspunkt i forsyningernes indberettede oplysninger om driftsomkostninger afholdt i regnskabsåret 2015, ekskl. afskrivninger og køb af energi. Figur 4.4. Skønnede gevinster, driftsomkostninger Driftsomkostninger Samlet potentiale Lav Høj Samlede driftsomkostninger, MDKK 5 5 Sammenlægningsgevinster (%) 5% 10% Sammenlægningsgevinster (MDKK) 0,3 0,5 8

4.2.5 Skønnede gevinster, medarbejdere Sammenlægningsgevinsterne relateret til medarbejdere består af de gevinster, der følger af reduktioner af medarbejdere indenfor såvel administration, drift og anlæg PwCs erfaring viser, at der kan realiseres sammenlægningsgevinster ved reduktion af administrative medarbejdere på ca. 8%-14 % af eksisterende årsværk som følge af den fulde integration af administrative og driftsmæssige funktioner. Skønnet over disse sammenlægningsgevinster er fastsat baseret på tidligere erfaringer med udgangspunkt i forsyningernes indberettede oplysninger om medarbejdere indenfor administation, drift og anlæg i 2015. Figur 4.5. Skønnede gevinster, medarbejdere Medarbejdere Samlet potentiale Lav Høj Samlede omkostninger til medarbejdere 23 23 Antal årsværk i dag 46 46 Sammenlægningsgevinster (%) 8% 14% Sammenlægningsgevinster årsværk 4 7 Sammenlægningsgevinster (MDKK) 1,9 3,4 Gevinsterne realiseres primært ved håndtering af dobbeltbemanding af funktioner, som de eksisterende forsyninger i dag bemander enkeltvist. Erfaringen viser, at i stedet for eller som supplement til at reducere antallet af medarbejdere, vil en fælles koncern kunne in-source opgaver, der i dag udføres af eksterne, og derved i betydeligt omfang kunne fastholde en større del af medarbejderne uden at miste muligheden for opnåelse af sammenlægningsgevinster. En del af det samlede antal årsværk i dag består af driftsmedarbejdere relateret til anlægsprojekter (planog projektmedarbejdere). Gevinsterne beregnet for disse medarbejdere vil likviditetsmæssigt påvirke forsyningerne positivt i takt med udførelsen af anlægsprojekterne, men vil alene påvirke driften i takt med, at anlæggene afskrives. 4.2.6 Skønnede gevinster, anlægsinvesteringer PwCs erfaringer viser, at øget indkøbsstyrke og bedre organisering af anlægsprojekterne medfører omkostningsreduktioner i forsyningernes anlægsinvesteringer. De gennemsnitlige skønnede anlægssynergier vurderes at ligge på 2-4 % som et vægtet gennemsnit af disse elementer. Gevinsterne ved anlægsinvesteringer vil i takt med, at investeringerne foretages, påvirke de deltagende forsyningers likviditet positivt. Effekten på driften, og dermed taksterne, realiseres dog først i takt med at anlæggene afskrives. Figur 4.6. Skønnede gevinster, anlægsinvesteringer Anlæg Samlet potentiale Lav Høj Sammenlægningsgevinster (%) 2% 4% Sammenlægningsgevinster (DKKm) 0,5 1,0 9

5 Skattemæssige forhold ved selskabsgørelse 5.1 Skattefrihed En varmeforsyning, der ikke har elproduktion, er skattefritaget, når den drives som en kommunal forvaltning. En varmeforsyning drevet i et aktieselskab er ligeledes skattefritaget, når den opfylder betingelserne for at være et fjernvarmeværk. Fjernvarmeværker er fritaget for selskabsbeskatning, såfremt følgende betingelser er opfyldt 1 : Der skal være tale om et fjernvarmeværk, det vil sige, at værket skal have egenproduktion af varme (men ikke elproduktion) Varmen skal leveres til kollektive varmeformål Det skal fremgå af selskabets vedtægter, at indtægter bortset fra en forrentning af eventuel indskudskapital - alene må anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, Hverken Gentofte eller Gladsaxe Fjernvarme opfylder betingelserne for skattefrihed, fordi der ikke er nogen egenproduktion af varme. Dette medfører, at ingen af varmeforsyningerne har mulighed for at bevare skattefriheden i forbindelse med en selskabsetablering. Regeringen har i forsyningsstrategien lagt op til, at alle fjernvarmeselskaber skal selskabsgøres og udskilles af den kommunale forvaltning, herunder at alle forsyningsarter skal gøres skattepligtig med virkning fra 1. januar 2018. Det er PwCs vurdering, at det ikke vil være muligt at kunne fremsætte og vedtage lovforslag til ikrafttrædelse pr. 1. januar 2018. Det vurderes derfor, at det er mest sandsynligt t krav om selskabsgørelse udskydes til 1. januar 2019 eller 2020. Vandsektoren, der blev selskabsgjort i 2010, kører som følge af manglende retningslinjer for vilkår for overgang til skattepligt, ca. 300 sager med SKAT heraf 2 principielle sager ved domstolene. Hvis en varmeforsyning skal gøres frivillig skattepligtig ved at overgå til aktieselskab nu, hvor det ikke er et krav, og der ikke foreligger specifikke vilkår for denne overgang, så er der stor sandsynlighed for at selskaberne vil blive involveret i en lignende skattesag. Det er derfor PwCs anbefaling, at tidspunktet for at udskille de to kommuners fjernvarmenet til aktieselskaber afventer udmøntning af regeringens forsyningsstrategi og de specifikke vilkår for overgang til skattepligt. Det er PwCs anbefaling at servicedelen udskilles før, med det formål at realisere de beskrevne sammenlægningsgevinster. 5.2 Skattepligt og sambeskatning Etablering af en varmekoncern med et holdingselskab og to varmeforsyninger som datterselskaber samt et internt serviceselskab, vil blive omfattet af reglerne om obligatorisk sambeskatning. Det giver lidt ekstra administration at være skattepligtig, og indebærer risiko for at betale kontant skat, som efter gældende praksis, kan indregnes i varmeprisen. Der findes en del kommunale varmeforsyninger, der er udskilt i selskaber, og i praksis betaler de ingen eller begrænset skat. Gøres varmeforsyningen frivilligt skattepligtigt, bør der foretages en konkret beregning af risikoen for større skattebetalinger. Da PwC anbefaler, at selskabsgørelse af varmeforsyningerne udskydes er en sådan beregning ikke foretaget på nuværende tidspunkt. Etablering af et serviceselskab i form af et aktieselskab vil indebærer, at dette selskab blive skattepligtigt, og der vil således, afhængig af de konkrete forhold kunne komme skattebetalinger. Risikoen vurderes dog for begrænset primært som følge af, at serviceselskabet alene opkræver indtægter til dækning af omkostninger. Da serviceselskabet ikke har væsentlige aktiver, der kan afskrives på skattemæssigt, kan risikoen dog ikke helt elimineres. De store skattemæssige usikkerheder som nævnt ovenfor vedrører ledningsnettene, som ikke udskilles, hvorfor skattefriheden på disse bevares 1 Jfr. selskabsskattelovens 3 stk. 1 nr. 4. 10

6 Øvrige forhold 6.1 Garanti-provision En varmeforsyning drevet som kommunal forvaltning, har adgang til lånefinansiering uden garantistillelse. En udskillelse af fjernvarmenettene ved en aktieselskabsgørelse vil imidlertid indebære, at der alene er adgang til kommunal lånefinansiering, såfremt kommunerne stiller garanti. Stilles en garanti, skal kommunen i henhold til statsstøttereglerne opkræve en garantiprovision. På grund af investeringsniveauet i årene 2016-2018 forventes de to varmeforsyninger at have en samlet gæld ultimo 2018 2 på 1.350 mio. kr. fordelt med 920 mio. kr. i Gentofte Kommune og 430 mio. kr. i Gladsaxe Kommune. Forudsættes en markedsbestemt garantiprovision at udgøre ½ procent af garantibeløbet, svarer det til en årlig udgift for varmeforsyningen på ca. 6,8 mio. kr. og en tilsvarende indtægt for kommunerne fordelt med 4,6 mio. kr. til Gentofte Kommune og 2,2 mio. kr. til Gladsaxe Kommune. Garantiprovisionen vil umiddelbart overstige de økonomiske gevinster, vi har vurderet ved en selskabsgørelse af de samlede varmeforsyninger, og derfor vil en udskillelse af fjernvarmenettene i aktieselskaber, alt andet lige medføre en mindre stigning i varmeprisen. Som et led i implementering af regeringens forsyningsstrategi, er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal ensartet reglerne for kommunal garantistillese herunder fastsættelse af garantiprovision. For at realisere sammenlægninsgevinsterne ved et tættere samarbejde, er det derfor PwCs anbefaling, at der på kort sigt arbejdes med at etablere et fælles serviceselskab enten som et A/S eller som et I/S i form af et 60-fællesskab. Hermed får Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune mulighed for allerede nu at realisere sammenlægningsgevinsterne, og ikke afvente det generelle krav om selskabsdannelse jfr. nedenfor. Fordelen ved etablering af et aktieselskab er at serviceaktiviteten allerede er udskilt, når det bliver et krav efter den kommende lovgivning. Ved etablering af et aktieselskab får selskabet en bestyrelse, og der er frihed til at sammensættes bestyrelsen med repræsentanter fra byrådet eller eksterne medlemmer. Aktieselskabet er skattepligtigt, men økonomien kan tilrettelægges sådan, at skatteudgiften vil være minimal. Etablering af et 60-fællesskab medfører, at varmeforsyningerne bliver drevet under fælles ledelse herunder en bestyrelse med repræsentanter fra de to kommuner. Etablering af et 60-fællesskab skal godkendes af Statsforvaltningen og indebærer derfor lidt ekstra proces i forbindelse med etableringen. Fællesskabet vil være skattefrit indtil ny lovgivning eventuelt fastslår noget andet, hvilket kan blive en konsekvens, hvis de forhold, der er beskrevet i forsyningsstrategien bliver vedtaget. Det er PwCs anbefaling, at det undersøges, om der eventuelt kan være forskelle i hvilke administrative ydelser kommunerne kan levere til serviceselskabet afhængigt af, om det er organiseret som et aktieselskab eller et 60-fællesskab. 6.2 Administrationsbidrag Etablering af en fælles varmekoncern eller alene et fælles serviceseskab, herunder selskabsgørelse og udskillelse fra den kommunale forvaltning, indbærer, at Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune vil miste indtægter i form af det nuværende administrationsbidrag fra de to varmeforsyninger. Administrationsbidraget er opgjort baseret på de faktisk afholdte omkostninger, og kommunerne vil derfor 2 Det vurderes mest sandsynligt at krav om selskabsgørelse udskydes til 1. januar 2019 eller 2020. 11

skulle gennemføre besparelser i det omfang at opgaverne bortfalder. Administrationsbidraget udgør 3,0 mio. kr. for Gentofte Kommune i 2015 og 4,6 mio. kr. for Gladsaxe Kommune i 2015. 6.3 Perspektivering i forhold til forsyningsstrategien Nærværende analyse omfatter alene sammenlægningsgevinsterne ved et samarbejde mellem de to deltagende kommuner. Der er fastsat nationale mål for effektivisering af varmesektoren i forbindelse med den poltiske aftale på varmeområdet fra april 2016. Det forventes således, at varmeforsyningerne skal realisere en besparelse på 500 mio. kr. svarende til 5% af de samlede omkostninger på i alt ca 10 milliarder kr. i sektoren. Rammerne for den kommende benchmarking forventes således at blive ambitiøse for selskaberne, men det er fortsat meget usikkert, hvordan effektiviseringskravene kommer til at fordele sig på de enkelte selskaber. På nuværende tidspunkt, kan der derfor kun gives nogle helt overordnede indikationer for niveauet for det enkelte selskab. Et krav om effektivisering af 5% af de samlede omkostninger for Gentofte Fjernvarme og Gladsaxe Fjernvarme i alt svarer til at Gentofte Fjernvarme og Gladsaxe Fjernvarme har et effektiviseringspotentiale på 3 mio.kr. i forhold til egne påvirkelige omkostninger i form af omkostninger til drift- og vedligeholdelse, administration, medarbejder og afskrivninger jf. nedenstående. Herudover vil der forventelig komme et effektiviseringspotentiale vedrørende omkostningerne til køb af varme, hvilket vil betyde, at også fx CTR vil blive mødt med et effektiviseringskrav. Fastlæggelse af den konkrete benchmarkingmodel herunder fordeling af effektiviseringskrav mellem distributions- og produktionsselskaber kan resultere i at Gentofte Fjernvarme og Gladsaxe Fjernvarme bliver pålagt et højere effektiviseringskrav end 5% af de påvirkelige omostninger og at fx CTR bliver pålagt et lavere benchmarkingkrav. Tabel 6.1 - Effektiviseringspotentiale I alt MDKK Samlede omkostninger 2015 301 Køb af varme (218) Finansielle omkostninger (19) Samlede omkostninger 2015 (ex renter og køb af varme) 64 Forventet effektiviseringskrav 5% Samlet effektiviseringspotentiale ekskl. Køb af varme 3 Det er derfor PwCs umiddelbare vurdering at en sammenlægning af de 2 kommunale varmeforsyninger i Gladsaxe og Gentofte afhængig af benchmarkingmodellens udformning er et godt udgangspunkt for at imødekomme kommende benchmarkingkrav. Udformningen af den konkrete benchmarkingmodel og fordelingen af effektiviseringskravene mellem distributions- og produktionsselskaber vil have betydning for, om de forventede sammenlægningsgevinster er tilstrækkelige til at imødekomme de kommende krav til effektivisering 12

7 Timing for selskabsgørelse og model På grund af de skattemæssige risici nævnt i afsnit 5, samt at der skal betales en løbende garantiprovision som nævnt i afsnit 7.1, er PwCs anbefaling, at der ikke etableres en holding-model før der foreligger en nærmere afklaring af krav om udskillelse fra kommunerne. Da der klart er gevinster ved et tættere samarbejde, er det PwCs anbefaling, at der allerede nu etableres et tættere samarbejde i en anden form end det fælles holdingselskab. Rammerne for samarbejdet kan være at udskille medarbejderne i en fælles serviceselskab organiseret som et aktieselskab eller ved etablering af et kommunalt I/S i et 60-fællesskab. I begge tilfælde kan de lokale varmenet forblive i de to kommuner, og adgangen til billig kommunal låntagning påvirkes derfor ikke i første omgang. Det forhold, at varmenettene forbliver i de to kommuner, medfører, at takstindstillingen skal godkendes af kommunerne. De to kommuner vil ved etablering af et fælles serviceselskab som udgangspunkt fremadrettet købe alle ydelser relateret til drift og udbygning af fjernvarme herfra, hvilket indebærer, at varmeforsyningerne skal indgå en administrations- og driftsaftale med det nye serviceselskab. Det vil også være muligt at etablere et 60-fællesskab, hvor også fjernvarmenettene udskilles, og på den måde viderefører man de fordele omkring billig finansiering og ingen skattepligt. Udskillelse af den samlede varmeforsyning i et 60-fællesskab medfører dog en risiko for, at der skal ske takstharmonisering som følge af at nettene ligger i samme juridiske enhed. Det er PwCs vurdering, at det bør undersøges, om der er andre administrative risici ved en sådanne udskillelse. Etablering af et aktieselskab sker i overensstemmelse med selskabslovens regler, og selskabet vil få sin egen ledelse og bestyrelse. Fordelen herved er, at serviceselskabet allerede nu vil være etableret i forhold til de forventede krav om selskabsgørelse. Et serviceselskab vil blive skattepligtigt, og der vil således, afhængig af de konkrete forhold, kunne komme skattebetalinger. Risikoen anses dog for lille, fordi serviceselskabet alene opkræver indtægter til dækning af omkostninger. Da serviceselskabet ikke har væsentlige aktiver, der kan afskrives på skattemæssigt, kan risikoen dog ikke helt elimineres. De store skattemæssige usikkerheder som nævnt i afsnit 5, vedrører ledningsnettene, som ikke udskilles, hvorfor skattefriheden på disse bevares. Rammerne for etablering af et kommunalt I/S i form af et 60-fællesskab er gennem en interessentskabsaftale, der regulerer alle de forhold, som den juridiske enhed skal varetage herunder ledelse, bestyrelse, drift, medarbejderforhold, aftaler med ejerne mv. Etablering af et kommunalt I/S i form af et 60-fællesskab kan således effektueres relativt hurtigt, og et kommunalt I/S vil ikke være skattepligtig. 13

7.1 A.m.b.a. En stor andel af de danske fjernvarmeselskaber er i dag etableret som et forbrugerejet selskab i form af et A.m.b.a. Ved et overdragelse af de to kommunale varmeforsyninger, mister kommunerne indflydelse på driften og udbygningen af fjernvarme, der overgår til forbrugerne En kommune er som udgangspunkt forpligtet til at sælge sin varmeforsyning til den bedst opnåelige pris i markedet og skabe rimelig sikkerhed for, at et salg er gennemført på sådanne vilkår. Det følger at kommunalfuldmagtens grundsætninger om økonomisk forsvarlig forvaltning. En afståelse af varmeforsyningen på de nuværende vilkår virker uhensigtsmæssigt for kommunen, idet man reelt afskærer sig fra muligheden for at kunne realisere en mulig fremtidig kapitalgevinst ved en ændret lovgivning. Den økonomiske udvikling og strukturudviklingen på forsyningsområdet går i retning af, at udviklingen sker blandt de kommunalt ejede forsyninger, som får en stærkere rolle, mens udviklingen i begrænset omfang sker inden for de private varmeværker. 14