Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 -
Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg Sammenstillinger af udbytteresultater fra landsforsøgene og majsvarmeenheder har vist, at en sort som LG 2080 skal have mindst 2400-2500 majsvarmeenheder for at udvikle sig tilfredsstillende. LG 2080 dyrkes ikke mere, men svarer til sorter som Antares og Manatan i tidlighed. LG 2080 er afprøvet sammen med Antares i flere år i landsforsøgene. På en uge i september stiger antallet af majsvarmeenheder i gennemsnit med ca. 100 majsvarmeenheder, og tørstofprocenten stiger i gennemsnit med ca. 1,5 procent. Områder med 100 majsvarmeenheder mindre end 2400-2500 majsvarmeenheder bør derfor vælge en sort med 1,5 procentenheder højere tørstofindhold ved høst end Antares og Manatan. Områder med 200 majsvarmeenheder mindre end 2400-2500 bør vælge sorter med mindst 3,0 procentenheder højere tørstofindhold end Antares og Manatan. Omvendt kan områder med 100 majsvarmeenheder højere end 2400-2500 vælge sorter, som har op til 1,5 procentenheder lavere tørstofindhold end Antares og Manatan. Områder med 200 majsvarmeenheder mere end 2400-2500 kan tilsvarende vælge sorter, som har op til 3,0 procentenheder lavere tørstofindhold end Antares og Manatan. Inden for den aktuelle gruppe af sorter kan man vælge den eller de sorter, som har den bedste kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi. Ved valg af majssorter er første prioritet, at sorten ikke har tendens til lejesæd. Anden prioritet er, at sorten har en tidlighed, så den kan nå 30 procent tørstof. Tredje prioritet er en god kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi eller en god kombination af et højt udbytte og en høj FK NDF. Ny normal for majsvarmeenheder på vej I løbet af 90erne er antallet af majsvarmeenheder steget i forhold til normalen 1971-1990. Stigningen har været størst i Sønderjylland med ca. 200 majsvarmeenheder og mindst i Vendsyssel med ca. 100 majsvarmeenheder. Der er enighed om, at en del af denne stigning skyldes den globale opvarmning, og at denne stigning vil fortsætte. Danmarks JordbrugsForskning er derfor i gang med at beregne en ny normal 1981-2000. Samtidig undersøges om andre metoder til beregning af varmesum er bedre egnet end den canadiske model (Ontario), som vi anvender nu. I de fleste lande i Europa anvendes en simpel sum af døgnmiddeltemperaturen minus en basistemperatur. Som basistemperatur i Frankrig bruges 6 grader, og i Holland bruges 8 grader. Når den nye normal er klar, er det planen, at den skal bruges til sortsvalg efter principperne skitseret i ovenstående afsnit. Typer af majssorter: Stay-green- eller visnetyper Stay-green sorter er karakteriseret ved, at kolben modner hurtigere end stængelen. Planterne forbliver grønne under kernefyldningen, og først sent i dette forløb går stængelen over i modningsfasen. Ved tidspunktet for ensilering er planterne stadig helt grønne. På dette tidspunkt er indholdet af stivelse højt og tørstofprocenten lav. Fordelen ved stay-green angives at være en højere fordøjelighed af cellevæggene. Ulempen er, at hvis kolben ikke udvikles tilstrækkeligt, fås en afgrøde med lav tørstofprocent. - 16 -
Sorter af visnetypen er karakteriseret ved, at stængelen går betydeligt før over i modningsfasen og modner mere parallelt med kernefyldningen end stay-green typerne. Planterne begynder forholdsvis tidligt at gulne nedefra. Ved tidspunktet for ensilering har planterne ofte et gult og vissent udseende, især den nederste halvdel af planterne. I forhold til stay-green typerne er indholdet af stivelse lavere og tørstofprocenten højere. Fordelen ved visnetypen er, at tørstofprocenten i underudviklet majs er højere end i stay-green typen. Imellem disse to yderpunkter er der en glidende overgang, dvs. alle mulige mellemtyper. Da stay-green typerne har et højere forhold mellem stivelsesprocenten (i tørstoffet) og tørstofprocenten end visnetyperne, kan dette forholdstal give et vink om type. Dette forholdstal eller stay-green index er i tabel 1 beregnet for de majssorter, som har deltaget i sortsforsøgene i 2000 og 2001. Tabel 1. Forholdet mellem pct. stivelse i tørstof og tørstofprocenten i majssorter, 2000-2001. Sort Stay-green index Santiago (-11) 1,06 Symphony (-10) 1,06 Manatan (0) 1,04 Vogue (-8) 1,03 Limaclass (-4) 1,02 Anjou 211 (-17) 1,02 Speedy (1) 1,01 Loft (-2) 1,01 Nescio (-15) 1,00 Naxos (-7) 1,00 Ascona (-4) 1,00 Hudson (4) 1,00 Apache (-5) 0,99 Justina (-13) 0,98 Renard (3) 0,98 Crescendo (9) 0,97 Tassilo (1) 0,97 Buxxil (3) 0,96 Cameron (-6) 0,94 Airbus (-15) 0,94 Portland (6) 0,93 Target (8) 0,93 Banguy (-15) 0,92 Antares (1) 0,91 Byzance (-9) 0,91 Pretti (4) 0,91 Vernal (13) 0,91 Goldoli (-7) 0,90 Passat (10) 0,89 Avenir (29) 0,89 ( ) = Dage tidligere eller senere moden end Manatan. Det ses, at sorter som Santiago, Symphony og Manatan er udprægede stay-green typer, mens sorter som Avenir, Passat og Goldoli er udprægede visnetyper. Derimellem er der en stor mellemgruppe. - 17 -
I tabel 2 er sammensætningen vist for Santiago, som en udpræget Stay-green type, og for Goldoli, som en udpræget visnetype. Tabel 2. Sammensætningen i Santiago (stay-green) og Goldoli (visne) i Landsforsøgene 2001. (Oversigten 2001, side 292) Santiago (stay-green) Goldoli (visnetype) % tørstof 27,0 28,7 Stivelse, % i ts. 30,3 27,4 NDF, % i ts. 39,0 38,7 FK NDF 59,1 60,4 FK org. stof. 73,0 73,8 Kg ts. pr. FE 1,24 1,21 Santiago har en lavere tørstofprocent og et højere indhold af stivelse. Men FK NDF og FK organisk stof har ikke været højere i Santiago end i Goldoli. NDF i majsorter Indholdet af NDF, FK NDF og nedbrydningshastigheden af NDF bliver centrale elementer i det ny fodermiddelvurderingssystem, som er under udarbejdelse på nordisk plan. Indholdet af NDF i tørstoffet er derfor analyseret i sortsforsøgene med majs 2001. På baggrund af NDF i tørstoffet og FK organisk stof er FK NDF beregnet efter den nye model udviklet af DJF (Intern rapport nr. 142, DJF 2001). Resultaterne er indføjet i tabel 3, som svarer til tabel 17, side 292 i Oversigten 2001 udvidet med NDF i tørstof og FK NDF. Resultaterne kan ses i tabelbilaget under Landbrugsinfo. Indholdet af NDF varierer mellem 38 og 45 pct. af tørstof, og FK NDF varierer mellem 57 og 61. Der er tendens til, at - FK NDF er faldende med stigende tørstofprocent - FK NDF har ikke været højere i stay-green typer end i visnetyper. Sortsvalg og NDF I foderrationer rig på fordøjelige cellevægge bør man vælge majssorter med en god kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi, dvs. et lavt kg tørstof pr. FE. Det kan være foderrationer, som indeholder en del græsensilage af god kvalitet eller sukkerroeaffald. I foderrationer med et lille indhold af fordøjelige cellevægge, bør man vælge sorter, som har en god kombination af et højt udbytte og en høj FK NDF. Det kan være foderrationer, hvor majs eller helsæd udgør en stor del af rationen. - 18 -
Tabel 3. Sorter af majs til ensilering, 2001. (Oversigt over Landsforsøgene 2001). Majs Pct. af tørstof Pct. tørstof råprot træstof stivelse sukk. NDF FK NDF FK org. stof Kg tørstof pr. FE Udb. og merudb. pr. ha tørstof hkg stivelse hkg 2001, 7 forsøg, plan I Måleblanding 1) 29,3 8,2 19,7 31,0 6,3 38,0 59,3 73,5 1,22 141,2 43,8 116,1 100 Avenir 36,8 8,3 20,4 32,8 3,6 39,2 58,6 72,8 1,24-13,8-2,1-13,0 89 Passat 31,9 8,4 20,6 30,2 5,6 39,6 57,4 72,1 1,26-6,5-3,0-8,6 93 Pretti 31,9 8,4 22,3 30,1 4,4 42,2 56,6 70,6 1,30-4,5-2,7-11,1 90 Crescendo 32,0 7,9 20,9 31,2 4,6 40,0 58,8 72,6 1,25-4,2-1,0-6,2 95 Target 31,2 8,2 21,5 30,6 4,6 41,0 57,5 71,5 1,28-13,3-4,8-15,9 86 Hudson 30,9 7,9 20,9 31,6 4,5 39,9 58,9 72,5 1,25-3,0-0,2-5,4 95 Speedy 29,7 8,2 19,6 31,6 5,6 38,0 59,0 73,4 1,22-6,5-1,3-5,6 95 Tassilo 29,3 8,1 20,5 29,7 6,6 39,3 58,3 72,7 1,24-1,7-2,3-3,5 97 Vernal 31,4 8,3 20,4 30,2 6,1 39,2 57,5 72,4 1,24-5,0-2,6-6,3 95 Limaclass 27,9 8,6 21,4 28,3 5,8 40,7 59,6 72,3 1,26-12,8-7,4-14,1 88 PR39B29 31,5 8,2 22,2 29,9 4,5 42,2 57,3 70,9 1,30-6,8-3,6-12,5 89 Fabius 31,5 8,5 21,5 30,3 4,6 40,8 58,6 72,0 1,26-2,3-1,7-5,9 95 LSD 5,8 2,6 5,4 2001, 8 forsøg, plan II Måleblanding 1) 28,9 8,2 20,0 31,0 5,8 38,5 58,8 73,0 1,23 135,7 42,0 110,5 100 Renard 30,8 8,3 21,2 29,6 5,1 40,3 58,9 72,1 1,26-7,4-4,1-8,3 92 Buxxil 30,7 8,9 20,5 30,0 5,2 38,8 59,5 72,8 1,23-5,7-2,9-4,7 96 Chelsea 28,9 8,3 24,2 26,2 5,1 45,0 57,6 69,6 1,35-6,3-8,1-14,7 87 Algans 30,2 8,7 20,9 29,3 5,3 39,8 58,6 72,3 1,25 5,5-0,7 2,7 102 Birko 28,6 8,7 21,3 29,2 4,7 40,4 58,9 72,1 1,26-1,2-2,7-3,7 97 Laurelis 24,0 8,3 22,6 23,0 9,2 42,4 59,2 71,3 1,30 3,5-10,0-3,2 97 Soldier 30,8 8,6 21,6 28,6 5,8 40,9 58,1 71,6 1,27-6,7-5,1-8,6 92 LG 3181 29,5 8,9 20,4 30,9 4,1 38,8 59,4 72,9 1,23-13,9-4,4-11,8 89 LZM 149/96 29,7 8,4 21,4 28,4 5,7 40,7 58,6 72,1 1,25 3,1-2,7 0,2 100 Baxxau 29,7 8,7 20,4 29,9 5,3 39,0 59,7 72,9 1,23-3,7-2,6-3,5 97 Serenade 28,6 8,4 21,7 28,1 6,0 41,0 58,4 71,8 1,27 6,0-2,2 1,3 101 Reinaldo 30,7 8,4 19,9 32,8 4,7 38,3 58,8 72,8 1,23 3,7 3,6 3,1 103 LSD 5,1 2,5 5,0 2001, 8 forsøg, plan III Måleblanding 1) 29,1 8,2 20,0 30,6 6,1 38,5 58,8 73,1 1,23 135,8 41,6 110,7 100 Manatan 29,5 8,4 19,8 32,0 5,6 38,1 58,0 72,9 1,22-0,5 1,7-0,1 100 Loft 29,3 8,6 20,2 30,5 5,5 38,8 58,4 72,7 1,24-4,3-1,4-4,3 96 Ascona 29,4 8,3 20,4 29,6 6,3 39,1 59,2 72,9 1,23-3,7-2,5-3,6 97 Antares 31,2 8,7 21,1 29,2 5,4 40,3 58,2 72,1 1,25 1,2-1,6-1,5 99 Portland 31,4 8,3 21,2 29,8 5,6 40,3 58,4 72,2 1,25 2,8-0,4 0,2 100 Cameron 29,2 8,9 21,1 28,6 6,2 40,1 59,1 72,5 1,24 4,8-1,4 2,7 102 Byzance 28,1 8,6 22,4 27,1 5,8 42,2 58,1 71,1 1,29 6,8-3,0-0,1 100 Aimeri 27,9 8,3 21,0 29,6 5,4 40,0 58,7 72,4 1,25-0,3-1,4-2,3 98 Sheppy 27,9 8,8 20,7 29,3 6,3 38,7 58,3 72,8 1,23-10,3-4,9-9,0 92 Meribel 26,9 8,3 22,6 26,3 7,0 42,6 58,2 71,0 1,30 5,4-4,6-1,9 98 Total 28,3 8,7 20,9 29,2 5,3 40,0 59,1 72,4 1,25-10,4-4,9-10,1 91 Schumi 27,0 8,3 22,3 23,3 9,7 42,2 59,4 71,6 1,28 3,8-9,1-1,5 99 LSD 4,5 2,9 4,6 2001, 7 forsøg, plan IV Måleblanding 1) 29,1 8,1 19,7 31,3 5,9 38,1 59,2 73,4 1,22 132,3 41,4 108,8 100 Apache 29,0 8,1 20,1 30,6 5,8 38,8 59,3 73,2 1,23-8,9-3,7-8,1 93 Naxos 29,2 7,8 20,3 30,2 5,5 39,0 59,4 73,1 1,23-5,9-3,2-6,4 94 Goldoli 28,7 8,3 20,2 27,4 8,4 38,7 60,4 73,8 1,21-7,8-7,2-5,8 95 Vogue 27,8 8,1 20,6 29,9 5,6 39,6 57,8 72,2 1,25-0,4-1,9-3,5 97 Airbus 26,5 7,8 21,4 26,9 7,6 40,7 59,6 72,4 1,26 0,6-5,7-3,2 97 Justina 27,5 7,7 21,4 28,3 6,7 40,6 59,1 72,3 1,25 4,6-2,6 0,4 100 Banguy 27,4 7,8 20,2 27,3 8,5 38,8 61,3 74,0 1,21 2,9-4,4 3,1 103 Santiago 27,0 8,4 20,3 30,3 5,1 39,0 59,1 73,0 1,24 2,7-0,5 0,5 100 Symphony 28,5 8,3 20,8 29,9 4,9 39,9 58,7 72,2 1,26-2,6-2,6-5,6 95 Nescio 27,9 8,3 20,5 29,4 5,8 39,3 60,0 73,2 1,23 0,2-2,4-0,9 99 Anjou 211 26,0 8,4 21,7 27,3 6,0 41,2 59,7 72,2 1,26-7,2-7,2-9,3 91 Romario 26,5 8,1 22,4 25,3 8,0 42,3 58,3 71,3 1,29 8,4-5,8 0,6 101 LSD 5,7 2,4 5,2 1) Manatan, Banguy, Loft, Naxos a.e. Fht. for a.e. - 19 -
Nyt om majs Majsvarmeenheder og sortsvalg Ny normal for MVE på vej Stay-green og visnetyper NDF i majssorter Dias 1 Dias 2 Silomajs Mål: 30-32 pct. Tørstof Forøgelse i september 100 varmeenheder (Ontario) pr. uge 1.5 procentenheder tørstof pr. uge eller 0,2 pr. dag Dias 3 Dias 4 Valg af majssort i Danmark Varmeenheder (Ontario) Minimum i forhold til LG 20.80 eller Antares Tørstof, % Tidlighed, dage 2200-2300 2300-2400 2400-2500 2500-2600 >2600 +3,0 +1,5 0-1,5-3,0 +14 +7 0-7 -14 Dias 5 Dias 6 Majsvarmeenheder Majsvarmeenheder ved Tylstrup 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1960 1970 1980 1990 2000 Kilde: DJF Stay-green Kolben modner hurtigere end stængelen Grønne planter ved høst Lav tørstofprocent Højt indhold af stivelse Dias 7 Dias 8-20 -
Visnetyper Kolber og stængel modner samtidig Gule/ visne planter ved høst Højere tørstofprocent Lavere indhold af stivelse Stay-green index Stay-green index = Stay-green - højt index Visnetyper lavt index Pct. stivelse i tørstof Pct. tørstof Dias 9 Dias 10 Stay-green contra visnetyper Majssorter 2000-01 % tørstof Stivelse, % i ts. NDF, % i ts. FK NDF FK org. stof. Kg ts. pr. FE Santiago (stay-green) 27,0 30,3 39,0 59,1 73,0 1,24 Goldoli (visnetype) 28,7 27,4 38,7 60,4 73,8 1,21 Sort Stay-green index Sort Stay-green index Santiago (-11) 1,06 Crescendo (9) 0,97 Symphony (-10) 1,06 Tassilo (1) 0,97 Manatan (0) 1,04 Buxxil (3) 0,96 Speedy (1) 1,01 Cameron (-6) 0,94 Loft (-2) 1,01 Portland (6) 0,93 Naxos (-7) 1,00 Banguy (-15) 0,92 Ascona (-4) 1,00 Antares (1) 0,91 Hudson (4) 1,00 Vernal (13) 0,91 Apache (-5) 0,99 Goldoli (-7) 0,90 Justina (-13) 0,98 Passat (10) 0,89 Avenir (29) 0,89 Dias 11 Dias 12 Majssorter 2001 Majssorter 2001 NDF, pct. af tørstof 47,0 45,0 43,0 41,0 39,0 37,0 R2= 0,0424 35,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 Pct. tørstof FK NDF 63,0 61,0 59,0 57,0 R 2 = 0,1572 55,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 Pct. tørstof Dias 13 Dias 14 Majssorter 2001 Majssorter 2000-01 FK NDF 63,0 61,0 59,0 57,0 R 2 = 0,0279 55,0 20,0 22,0 24,0 26,0 28,0 30,0 32,0 34,0 Stivelse, pct. i tørstof FK NDF (2001) 65 63 61 59 57 R 2 = 0,0337 55 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 1,10 Stay-green index (2000-01) Dias 15 Dias 16-21 -