Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Relaterede dokumenter
Nordvestskolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Korsvejens Skoles Vision

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Specialklasserne på Beder Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Handleplan for inklusion jan 2018

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Lundehusskolens Værdigrundlag

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Skolereform på Herstedvester Skole

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Usserød Skoles værdiregelsæt

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Vision, værdier og menneskesyn

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Værdigrundlag Ishøj Skole

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Trivselspolitik, Østskolen

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Årsplan for SFO Ahi International school

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Alle børn og unge har ret til et godt liv

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Sprog- og Læsestrategi

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

FÆLLES VÆRDIGRUNDLAG FOR SAMARBEJDET MELLEM DAGINSTITUTIONER OG SKOLE

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

2018 UDDANNELSES POLITIK

Børnepolitik Version 2

og respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Vi vil være bedre Skolepolitik

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Vuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Værdisæt for Tingbjerg Skole

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Børne- og Ungepolitik

Transkript:

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skolens elever, forældre og medarbejdere. Det viser på en markant og tydelig måde, hvad skolen står for. Værdigrundlagets fire ligeværdige, overordnede værdier er: Den sociale dimension Det faglige niveau Forskellighed Samarbejde Værdierne beskriver de kernekompetencer, som vi anser for væsentlige at give eleverne i skoleforløbet Værdigrundlaget fungerer som en støtte for medarbejderne i deres daglige arbejde og afspejles i skolens hverdag. Værdigrundlaget er endvidere fundamentet i samarbejdet mellem skole og hjem. Det er skolens håb, at alle parter vil arbejde aktivt for, at værdierne bliver gjort levende i vores fælles indsats for at skabe den bedst mulige skole. Karsten Poulsen skoleinspektør 3

Den Sociale Dimension At fungere socialt giver overskud til at gå ind i de faglige aktiviteter. Den sociale dimension er ikke et tillæg til skolens arbejde den er grundlaget Sådan forstår vi det: Vi bestræber os på at skabe en kultur, hvor eleverne oplever, at fællesskabet er værdifuldt. Vi har stor omsorg for hinanden. Vi lægger vægt på, at eleverne trives med sig selv og andre. Vi mener, at selvindsigt og følelsen af selvværd er nødvendig. Vi arbejder med at styrke elevernes evne til at indgå i tillidsfulde og forpligtende relationer. Vi er bevidste om, at indsigt giver rummelighed hos både børn og voksne. 4

I praksis betyder det: Eleverne oplever fællesskab og samarbejde gennem blandt andet skolefest, idrætsdage, projektuger og fællessamlinger. Klassen er basis for skolegangen. De voksne er rollemodeller. Vi er opmærksomme på hinanden. Vi taler pænt til hinanden. Vi viser hensyn og accepterer hinanden. Vi er uhøjtidelige i vores væremåde. Vi ser hinanden og taler sammen. Vi arbejder med at give eleverne mulighed for mange forskellige relationer i og på tværs af deres klasser. Vi afholder sociale arrangementer og fællessamlinger. Vi har elevsamtaler med alle elever. Vi giver eleverne ansvar. Vi prioriterer uddannelsesvejledningen højt. Vi arbejder med at styrke elevernes sociale kompetencer. Vi lægger vægt på at eleverne prøver forskellige arbejdsfællesskaber. Vi arbejder på at både elever og voksne får kendskab til hinanden, så alle bliver bedre til at håndtere uenigheder og forskelligheder. 5

Det Faglige Niveau Et højt fagligt niveau giver dygtige elever og glæde ved læring Sådan forstår vi det: Vi stiller krav til og plejer kvalifikationerne hos lærere og pædagoger for at sikre et højt niveau i den faglige og pædagogiske indsats. Lærernes faglige engagement og indsigt giver eleverne lyst til at lære. Eleverne udvikler faglig viden og selvtillid, så de tager medansvar for egen læring. Vi lægger vægt på, at eleven kan bruge sin faglige viden selvstændigt i nye sammenhænge. Vi anvender alle intelligenser i læringen for at understøtte den enkelte elev i dennes faglighed. Gennem et resursesyn på eleven sikrer vi fagligheden og vi giver faglig hjælp og støtte, når der er behov for det. 6

I praksis betyder det: Vi giver efteruddannelse af lærere og pædagoger prioritet. Vi vægter arbejdet i fagteam. Vi arbejder i selvstyrende team. Vi lægger vægt på at lærere og pædagoger både fagligt og menneskeligt er kompetente. Vi har et godt arbejdsmiljø på skolen. Vi styrker fagligheden ved at arbejde i fagteam. Vi støtter den enkelte elevs kendskab til sig selv. Vi tilrettelægger undervisningen og de øvrige aktiviteter, så eleverne får oplevelse af at vide og at kunne. Vi evaluerer løbende undervisningen og de øvrige aktiviteter sammen med eleverne. Vi skaber mulighed for fordybelse ved f.eks. at arbejde med fleksibelt skema, afholde fagdage og ved at eleverne arbejder selvstændigt med projekter. Vi arbejder med tværfaglige emnedage/uger. Vi tilrettelægger undervisningen og de øvrige aktiviteter ud fra viden om, at mennesker lærer på forskellige måder. Vi har lektiecafe. Vi giver mulighed for at skolestarten kan foregå på et lille hold. Vi anvender test og systematisk opfølgning for at afdække behovene for hjælp og støtte. Vi arbejder blandt andet med forebyggende specialundervisning, læseløft, motorisk træning og styrkelse af elevernes sociale kompetencer. Vi giver undervisning i dansk som andetsprog, når der er behov for det. 7

8

9

Forskellighed Respekt for forskellighed giver følelsen af livsglæde, ligeværd, tryghed og glæden ved læring Sådan forstår vi det: Hos os er alle børn forskellige, og skolen rummer mulighed for at hvert enkelt barn lærer. Vi arbejder med udgangspunkt i viden om og kendskab til det enkelte barn. Vi udfordrer det enkelte barn i barnets nærmeste udviklingszone. Vi viser respekt for den enkelte. Vi er et fællesskab, der styrkes af vores forskellighed. Vi arbejder med at vise og dele vores forskellige kulturer gennem fælles oplevelser. 10

I praksis betyder det: Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer. Vi samarbejder internt, afholder klassekonferencer og elevsamtaler. Vi er i dialog med forældrene. Vi vurderer og tester løbende for at sikre, at vi har viden om og kendskab til den enkelte elev. Vi tilbyder lektiehjælp. Vi laver holddeling i og på tværs af klasserne. Vi udarbejder individuelle handleplaner i samarbejde med den enkelte elev. Vi møder hinanden med åbent sind og taler pænt til og om hinanden. Vi afholder kulturarrangementer og skolefest. Vi arbejder med temaer om samtale i stedet for vold. Vi opmuntrer til dialog. Vi arbejder med venskaber på tværs af alder, køn og kultur. Vi tager på lejrskoler i andre dele af landet. Vi inviterer forældre og bedsteforældre på skolen til at fortælle om deres liv. Vi besøger forskellige arbejdspladser 11

Samarbejde Samarbejde, der bygger på åbenhed, tillid og ansvar, er vejen til såvel fællesskab som selvstændighed Sådan forstår vi det: Hos os arbejder elever, forældre, pædagoger, lærere og ledelse sammen om at skabe et godt læringsmiljø. Vores samarbejde bygger på, at vi: taler sammen undersøger sagen beslutter fører beslutningen ud i livet evaluerer Vi arbejder med at tydeliggøre de gensidige forventninger i samarbejdsrelationer. Vi bruger vores eksterne samarbejdsparter. 12

I praksis betyder det: Vi er i løbende dialog med hinanden. Vi tager fat i problemerne, når de opstår. Vi er åbne og ærlige i vores samtaler. Vi undersøger og belyser forholdene. Vi lytter aktivt til hinanden. Vi giver mulighed for, at alle parter i et samarbejde får mulighed for at komme til orde. Vi er tydelige, konkrete og direkte i vores samtaler. Vi udarbejder værdigrundlag for skole/hjemsamarbejde i samarbejde med forældrene. Vi udarbejder et fælles grundlag for livet i klassen fra skolestarten. Vi evaluerer samarbejdet årligt. Vi fordeler samarbejdstiden i samråd med forældrene. Vi præsenterer skolens forventninger i årshæftet. Vi har et godt distriktssamarbejde med institutionerne i området. Vi søger hjælp i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- Familieafdelingen, når der er behov for det. 13

14

Lundergårdskolen Nordens Allé 15 9800 Hjørring Tlf. 9892 6711 lundergaardskolen@hjoerringkom.dk http://www.lundergaardskolen.skoleintra.dk Fotografering og grafisk design: Peter Bjørn Nielsen