Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune

August 15 Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012 2015 Sammenligning af surveys. V I A E v a l u e r i n g s t e a m w w w. v i a. d k / e v a l u e r i n g 1

Indhold INTRODUKTION.3 1. KENDSKAB TIL INKLUSIONSINDSATSEN..4 2. RÅD OG VEJLEDNING...10 3. INKLUSIONSVEJLEDEREN...15 4. ANVENDELSEN AF INKLUSIONSRESSOURCER.. 19 5. SAMARBEJDE MED PPR OG RESSOURCEPERSONER 20 6. SKOLEFORVALTNINGENS INKLUSIONSTEAM...23 7. SAMARBEJDET MED PÆDAGOGIK OG UDVIKLING/LÆRING OG PÆDAGOGIK. 26 8. KOMPETENCER... 27 9. FORÆLDRESAMARBEJDET...32 10. INKLUSION GENERELT.. 35 11. SKOLEBESTYRELSEN..... 52 2

Forord I 2012 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere ved skolerne, ved specialskoler samt PPR-personale samt de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer. I 2015 blev disse grupper opdelt, og vi har således i 2015 gennemført to spørgeskemaundersøgelser; en blandt medarbejdere ved skolerne, der denne gang alene består af lærere og pædagoger samt en blandt de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer. Enkelte spørgsmål er i 2015 blevet ændret pga. hensynet til et opdateret fokus. Disse ændringer medfører imidlertid, at der ikke kan foretages en direkte sammenligning på alle elementer i spørgeskemaundersøgelserne. I 2015-undersøgelsen viste sig den udfordring, at vi ikke kunne distribuere undersøgelsen til alle skoler. To skoler faldt nærmest ud af undersøgelse og fra flere skoler kom invitationer (intromails) til deltagelse i surveyen retur. De har således ikke haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Udfordringen var af en teknisk karakter, som desværre ikke var mulig at overkomme. Dette notat fremlægger en sammenligning af den survey, som blev gennemført i 2012 med de undersøgelser, der blev gennemført i 2015. Med venlig hilsen Bodil Husted bohu@via.dk Dorthe Lau dola@via.dk Håkon Grunnet hagr@via.dk Evalueringsteam EVU VIA www.via.dk/evaluering 3

1. Kendskab til inklusionsindsatsen Om kendskab til Aalborg Kommunes inklusionsindsats: Er du bekendt med, at Aalborg Kommune har igangsat en inklusionsindsats? 2. 2012: 2. 2015: Sammenlignet med 2012, er der i 2015 færre, som er bekendte med, at Aalborg Kommune har en inklusionsindsats. I 2012 svarer 98 %, at de er bekendte med at Aalborg Kommune har en inklusionsindsats, mens det kun gælder 91 % i 2015. Det største fald er blandt lærerne, hvor der i 2015 er 10 procentpoint færre som er bekendte med, at Aalborg Kommune har en inklusionsindsats. 4

Skolens eget beredskab for inklusion - Har I har haft drøftelser på din skole om, hvad det i praksis betyder at arbejde inkluderende? 3.0. 2012 3.0 2015 Til spørgsmålet om hvorvidt der har været drøftelser på skolen om, hvad det i praksis betyder at arbejde inkluderende svarer 87 % af respondenterne i 2012 Ja, mens det i 2015 kun gælder er 67 %. Dvs. at andelen af respondenter som svarer Ja, der har været drøftelser på min skole om, hvad det i praksis betyder at arbejde inkluderende er faldet med 20 procentpoint over perioden, mens der er sket en stigning i andelen af respondenter, der har svaret nej og ved ikke. Det største fald ses i lærergruppen. 5

Skolens eget beredskab for inklusion - Har I på skolen fælles aftaler for arbejdet med inklusion? 3.0. 2012: 3.0 2015: 54 % af respondenterne svarer i 2012 undersøgelsen, at skolen har fælles aftaler for arbejdet med inklusion. I 2015 er andelen faldet til 39 %, mens andelen der har svaret nej og ved ikke er steget. Faldet har været størst blandt lærerne, hvor kun 31% svarer ja, sammenlignet med 45 % af pædagogerne, 61 % af vejlederne og hele 74% af lederne. Ca. en tredjedel af alle lærere og pædagoger er ikke bekendt med, om skolen har fælles aftaler for arbejdet med inklusion eller ej. 6

Er disse aftaler nedskrevet? 3.1. 2012: 3.1. 2015: Ift. om disse aftaler er nedskrevet, er der også sket et fald fra 53 % i 2012 til 45 % i 2015. I 2012 svarer hhv. 72 % af skolelederne og 59 % af børnehaveklasselederne, at skolen har nedskrevne aftaler for arbejdet med inklusion, mens det i 2015 gælder 65 % af lederne. 54 % af alle lærere og pædagoger ved i 2015 ikke, om disse aftaler er nedskrevet, mens det var tilfældet for 40 % af lærerne og pædagogerne i 2012. 7

3.2. Skolens eget beredskab (fortsat): - I hvilken grad står det klart for dig, hvad din opgave er i forhold til at arbejde inkluderende? 3.2.2012 3.2.2015 Ift. i hvilken grad det står respondenterne klart, hvad deres opgave er ift. at arbejde inkluderende, er der kun sket små ændringer i perioden. I 2015 svarer lidt flere at det i ringe grad eller slet ikke står klart for dem, hvad deres opgave er ift. at arbejde inkluderende. 8

Delopsamling: Kendskab til inklusionsindsatsen Der er sket et mindre fald i andelen af respondenter, som er bekendte med at Aalborg Kommune har igangsat en inklusionsindsats. Andelen af respondenter som svarer, at de på skolen har haft drøftelser om, at de på skolen har haft drøftelser om, hvad det i praksis vil sige at arbejde inkluderende. Ligeledes er andelen af respondenter, som svarer, at skolen har fælles aftaler for arbejdet med inklusion også faldet i perioden 2012-2015. 74 % af lederne svarer i 2015, at der foreligger fælles aftaler, mens det kun er tilfældet for 31 % af lærerne og 45 % af pædagogerne. Mere end halvdelen af lærerene og pædagogerne, som i undersøgelsen svarer, at den har kendskab til de fælles aftaler, er ikke klar over, om disse er skrevet ned. Ift. i hvilken grad det står respondenterne klart, hvad deres opgave er ift. at arbejde inkluderende, er der kun sket små ændringer i perioden. I 2015 svarer lidt flere at det i ringe grad eller slet ikke står klart for dem, hvad deres opgave er ift. at arbejde inkluderende, sammenlignet med besvarelserne i 2012- undersøgelsen. 9

2. Ra d og vejledning Skolens eget beredskab (fortsat): - I hvilken grad har du adgang til den rådgivning og vejledning, du har brug for i forhold til at arbejde inkluderende? 3.2. 2012 3.2. 2015 Generelt svarer størstedelen af respondenterne, at de i høj og i nogen grad har adgang til den rådgivning og vejledning som de har brug for ift. at arbejde inkluderende. Generelt er der sket små forskydninger i respondenternes besvarelser i 2015 sammenlignet med 2012, og der er således en større gruppe der svarer i ringe grad i 2015 sammenlignet med 2012. 10

Skolens eget beredskab (fortsat): - Hos hvilke fagpersoner PÅ SKOLEN søger du især råd og vejledning i forhold til at arbejde inkluderende? (Sæt evt. gerne flere krydser) 3.3. 2012 3.3. 2015 Figurerne viser, at det er forskelligt, hvor respondenterne søger råd og vejledning på skolen. Flest svarer teamkolleger, skolens trivselsperson samt ledelsen på skolen. 11

Hos hvilke fagpersoner UDENFOR SKOLEN søger du især råd og vejledning i forhold til at arbejde inkluderende? (Sæt evt. gerne flere krydser) 3.4. 2012 3.4. 2015 Det ses af figurerne ovenfor, at respondenterne primært henvender sig til PPR, når der spørges til hos hvilke fagpersoner uden for skolen de søger råd og vejledning hos. Denne tendens er stort set uændret i perioden 2012-2015. En stor del af lærerene (27 %) og pædagogerne (36 %) angiver i 2015, at de ikke søger råd og vejledning hos fagpersoner uden for skolen. Dette er også stort set uændret i perioden. 12

3.5. Skolens eget beredskab (fortsat): - Hvor søger du især VIDEN OM inklusion og inkluderende undervisnings- og praksisformer? (Sæt evt. gerne flere krydser) 3.5. 2012 3.5. 2015 Af figurerne ses det, at det er forskelligt hvor de forskellige faggrupper søger viden om inklusion. Kollegerne er den mest anvendte kilde til viden om inklusion. 13

Delopsummering: Råd og vejledning Undersøgelsen peger på, at det er meget forskelligt, hvor respondenterne søger råd og vejledning på skolen. Flest har svareret teamkolleger, skolens trivselsperson samt ledelsen på skolen. Hvad angår råd og vejledning uden for skolen svarer størstedelen af respondenterne PPR. Endvidere viser undersøgelsen, at en stor del af respondenterne (ca. en tredjedel) ikke søger råd og vejledning uden for skolen. Endvidere peger undersøgelsen på, at der søges viden om inklusion ved en bred vifte af kilder. Flest respondenter angiver, at de søger viden om inklusion hos deres kolleger. Besvarelserne til disse tre punkter er stort set uændret i perioden. 14

3. Inklusionsvejlederen Har din skole udpeget en inklusionsvejleder? 3.6. 2012 3.6. 2015 (ved du hvem der er inklusionsvejleder på din skole?) I 2012 svarede 31 % af respondenterne, at der var blevet udpeget en inklusionsvejleder på vedkommendes skole, 31 % svarede nej, mens 38 % svarede ved ikke. I 2015 svarer 62 %, at de ved hvem, der er inklusionsvejleder på deres skole, mens 38 % svarer, at de ikke ved hvem, der er inklusionsvejleder. 90 % af lederne og 88 % af vejlederne ved hvem, der er inklusionsvejleder på deres skole, mens det kun er tilfældet for 61 % af lærerne og 48 % af pædagogerne. NB. Det bør bemærkes at Spørgsmålene fra 2012 og 2015 er forskellige og derfor ikke direkte sammenlignelige. I 2012 spørges det til, om skolen har udpeget en inklusionsvejleder, mens der i 2015 spørges til, om respondenten ved hvem der er inklusionsvejleder. Dette mener vi dog ikke har større betydning 15

Kender du inklusionsvejlederens opgaver? 3.6.b. 2012 3.6.b. 2015 I 2012 havde 66 % af de som havde kendskab til, at skolen havde udpeget en inklusionsvejleder, kendskab til de opgaver, som inklusionsvejlederen havde. I 2015 svarer 38 % af respondenterne, at de kender inklusionsvejlederens opgave (uagtet om de ved hvem inklusionsvejlederen er eller ej). Antages det, at det i 2015 kun er de som har kendskab til hvem, der er inklusionsvejleder, som har kendskab til disses opgaver, er andelen stort set uændret. 16

Forventer du at gøre brug af inklusionsvejlederen i dit daglige arbejde? 3.6.c. 2012 3.6.c. 2015 Gør du brug af inklusionsvejlederen i dit daglige arbejde? I 2012 forventede 24 % af respondenterne at gøre brug af inklusionsvejlederen i sit daglige arbejde i høj grad, 47 % i nogen grad, 26 % i mindre grad og 4 % slet ikke. I 2015 svarer 15 % at de i høj grad anvender inklusionsvejlederen i sit daglige arbejde 28 % i nogen grad, 33 % i mindre grad og 24 % slet ikke. Dvs. at inklusionsvejlederen anvendes langt mindre i det daglige arbejde i 2015, end hvad respondenterne forventede i 2012. Dette gælder alle faggrupper. Vejlederne er den gruppe som i højest grad anvender disse, efterfulgt af ledere. NB: En mulig fejlkilde kan være, at ikke alle skoler har helt klar adskillelse mellem inklusionsvejleder, trivselsperson og andet, hvilket kan være medvirkende til nogen uklarhed på området. 17

Delopsummering: Inklusionsvejlederen I 2012 svarede 31 % af respondenterne, at der var blevet udpeget en inklusionsvejleder på vedkommendes skole, 31 % svarede nej, mens 38 % svarede ved ikke. I 2015 svarer 62 %, at de ved hvem, der er inklusionsvejleder på deres skole. Størstedelen af ledere (90 %) og vejlederne (88 %) svarer, at de ved hvem, der er inklusionsvejleder på deres skole, mens det kun er tilfældet for 61 % af lærerne og 48 % af pædagogerne. I 2012 svarede 66 % af de respondenter som havde kendskab til, at skolen havde udpeget en inklusionsvejleder, kendskab til de opgaver, som inklusionsvejlederen havde. I 2015 er alle respondenterne blevet spurgt. Her svarer 38 % af respondenterne, at de kender inklusionsvejlederens opgave (uagtet om de ved hvem inklusionsvejlederen er eller ej). Antages det, at det i 2015 kun er de som har kendskab til hvem, der er inklusionsvejleder, som har kendskab til disses opgaver, er andelen stort set uændret. 2015-målingen viser, at respondenterne anvender inklusionsvejlederen langt mindre, end det de havde forventet, da de blev spurgt i 2012. I 2012 forventede 24 % af respondenterne at gøre brug af inklusionsvejlederen i sit daglige arbejde i høj grad, 47 % i nogen grad, 26 % i mindre grad og 4 % slet ikke. I 2015 svarer 15 % at de i høj grad anvender inklusionsvejlederen i sit daglige arbejde 28 % i nogen grad, 33 % i mindre grad og 24 % slet ikke. Dvs. at inklusionsvejlederen anvendes langt mindre i det daglige arbejde i 2015, end hvad respondenterne forventede i 2012. 18

4. Anvendelsen af inklusionsressourcer 4. NB: DETTE SPØRGMÅL BESVARES KUN AF SKOLENS LEDELSE. Hvordan har skolen anvendt de tilførte inklusionsressourcer? (Sæt gerne flere krydser) 2015 NB. Spørgsmålet er kun stillet i 2015. Af figuren ses det, at de tilførte inklusionsressourcer bruges meget forskelligt. Flest svarer at have brugt ressourcer på en inklusionsvejleder 70%, øgede ressourcer til trivselspersonen 56 %, pædagoger anvendt som støtte i undervisningen 53 %, pædagogiske tiltag 43 % og holddeling 40 %. Af andre eksempler i det kvalitative materiale svarer 2 Socialrådgiver, 1 Udvikling af Kompasset, 1 ICDP uddannelse af lærere/pædagoger, 1Pusterum. En skriver, citat: I Dussen bruger vi inklussions ressourcen til at iværksætte tiltag omkring de børn der har det svært i fællesskabet, de er ikke udmøntetet på en person men bliver brugt i opgaven Andre skriver bl.a., citat: Vi får ikke tilført inklusionsressourcer: Vi har ikke fået midler - har afleveret midler vi får ikke tilført inklusionsressourcer Vi har på specialskolerne ikke fået tilført ressourcer, selvom vi står for at inkludere de elever, der ikke kar rummes andre steder, og som ofte ikke har gået i skole i længere tid. Ved ikke: 6 ud af 22 Andet -svar svarer ved ikke. 19

5. Samarbejde med PPR og ressourcepersoner Skoleafdelingens initiativer i forhold til inklusion. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med PPR: "PPR understøtter mit arbejde med at udvikle en inkluderende praksis" 5.0. 2012: 4.0. 2015: Generelt ses kun en lille ændring ift. respondenternes opfattelse af, om PPR understøtter arbejdet med at udvikle en inkluderende praksis i perioden 2012 2015. I 2015 er mere end 75% af lederne og vejlederene enige/overvejende enig i udsagnet, mens det er lige under 50 % blandt lærere, og lige over 50% blandt pædagoger. Pædagoger er den gruppe, som har brugt PPR mindst, efterfulgt af lærerne. Samlet set er der i 2015 en større andel, der har samarbejdet med PPR, og en lidt større andel som er uenige/overvejende uenige i udsagnet. 20

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med skolens ressourcepersoner: Ressourcepersonerne understøtter mit arbejde med at udvikle en inkluderende praksis: 6.0: 2012 5.0: 2015 Ift. spørgsmålet om, om ressourcepersonerne understøtter arbejdet med at udvikle en inkluderende praksis, er der en større andel i 2015 sammenlignet med 2012, som er overvejende uenige eller uenige. I svarer 21 % af respondenterne, at de er overvejende uenige eller uenige, mens det i 2012 kun var 9 %. Stigningen har været særligt stor blandt lærergruppen. Vejledere og skoleledere er de faggrupper, som er mest enige i udsagnet (89 %), mens det kun gælder 54 % af lærerne og 53 % af pædagogerne. En stor andel af respondenterne, har ikke haft noget samarbejde med ressourcepersoner. Dette var tilfældet for 28 % i 2012 og 21 % i 2015. 21

Delopsummering: Samarbejdet med PPR og ressourcepersoner Generelt ses en lille (negativ) ændring ift. respondenternes opfattelse af, om PPR understøtter arbejdet med at udvikle en inkluderende praksis i perioden 2012 2015. Blandt ledere og vejledere er mere en 75% enige/overvejende enige, mens det er lige under 50 % blandt lærere, og lige over 50% blandt pædagoger. Pædagoger er den gruppe, som har brugt PPR mindst, efterfulgt af lærerne. Ift. spørgsmålet om, om ressourcepersonerne understøtter arbejdet med at udvikle en inkluderende praksis, er der en større andel i 2015 sammenlignet med 2012, som er overvejende uenige eller uenige. Dette var 21 % i 2015, mens det i 2012 kun var 9 %. Stigningen har været særligt stor blandt lærergruppen. Vejledere og skoleledere er de faggrupper, som er mest enige i udsagnet (89 %), mens det kun gælder 54 % af lærerne og 53 % af pædagogerne. Der er stadig en stor andel, som ikke har haft noget samarbejde 28 % i 2012 og 21 % i 2015. 22

6. Skoleforvaltningens inklusionsteam Skoleafdelingens inklusionsteam: "Er du bekendt med, at der i Skoleafdelingen er etableret inklusionsteam?" 7.0. 2012 6.0. 2015: Kender du til Skoleforvaltningens 6 inklusionsteams? Samlet set er der sket et markant fald i andelen af respondenter, som kender til skoleforvaltningens inklusionsteams. I 2012 svarede 48 % ja, mens det i 2015 kun er tilfældet for 28 %. Der er sket et fald blandt alle faggrupper. Særligt lavt er kendskabet blandt lærere (22 %) og pædagoger (18 %) 23

Forventer du at komme til at gøre brug af inklusionsteamene? 7.2. 2012 6.1 2015 Har du gjort brug af et eller flere af inklusionsteamene? Af graferne ses det, at der i 2015 er flere som svarer at de har brugt inklusionsteamene (55%), end hvad der i 2012 blev forventet (47%). Særligt har lederne brugt inklusionsteamene (76%), efterfulgt af vejlederne (67%), mens pædagogerne har brugt dem mindst (35%) efterfulgt af lærerne (47%). Pædagogerne har som den eneste faggruppe brugt inklusionsteamet mindre, end de forventede. NB: Kun de som har svaret, at de har kendskab til disse inklusionsteams er blevet spurgt om, om de forventer at anvende/har anvendt et eller flere af inklusionsteamene. I det kvalitative materiale skriver en vejleder: Citat: Jeg føler at inklusionsteamet ikke kan komme med noget vi ikke allerede gør! De lever i en teoretisk virkelighed som ofte ikke er den virkelighed man som underviser står i! Jeg oplever at de råd man får er allerede afprøvet, og savner derfor observationer, filmning og herefter efterbehandling 24

Delopsummering: Skoleforvaltningens inklusionsteams Undersøgelsen viser, at der er sket et markant fald i andelen af respondenter, som kender til skoleforvaltningens inklusionsteams. Endvidere viser undersøgelsen, at blandt de, som kender til Skoleforvaltningens inklusionsteams, er 55 %, som har gjort brug af dem i 2015. Andelen som har gjort brug af Skoleforvaltningens inklusionsteams (2015) er større end andelen som forventede at gøre brug af dem (2012). 25

7. Samarbejdet med Pædagogik og Udvikling/ Læring og Pædagogik Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med Pædagogik og Udvikling: Pædagogik og udvikling understøtter mit arbejde med at udvikle en inkluderende praksis 8.0. 2012 7. 2015 (m. Læring og pædagogik) Sammenlignet med 2012, er der i 2015 lidt flere respondenter, som har erfaring med at samarbejde med pædagogik og udvikling/læring og pædagogik. Der er kun små ændringer i opfattelsen af, at pædagogik og udvikling/læring og pædagogik understøtter arbejdet med udviklingen af en inkluderende praksis. Hovedparten af de, som har erfaring med samarbejdet, erklærer sig enige/overvejende enige. 26

8. Kompetencer Om kompetencer til at arbejde inkluderende: I hvilken grad har du de fornødne kompetencer til at arbejde inkluderende? 9.0. 2012 8.0. 2015 Samlet set, er der generelt kun sket få forskydninger i respondenternes holdning til, hvorvidt de har de fornødne kompetencer til at arbejde inkluderende. Der er sket en lille stigning i dem, som svarer i mindre grad blandt lærere og pædagoger. 27

På hvilke områder har du behov for at styrke dine kompetencer i forhold til arbejdet med at skabe en inkluderende praksis på skolen? (sæt evt. gerne flere krydser) 9.1. 2012 8.1 2015 Af figurerne ses det, at det er meget individuelt hvilke kompetencer den enkelte respondent efterspørger at få styrket, og der er sket mindre forskydninger i efterspørgslen i perioden 2012-2015. 28

I det kvalitative materiale (under andet ) efterspørger flere lærere og pædadoger kompetencer ift. elever med særlige behov. En lærer skriver, citat: Det handler ikke om mine kompetencer, men om de børn som forsøges inkluderet., mens en anden lærer skriver: På trods af mange kurser, ved jeg stadig ikke hvordan jeg gør noget der virker bedre end før. Mange forholder sig ikke til hvilke kompetencer de har behov for, men i stedet manglende tid og ønsker om flere ressourcer i klassen: - En lærer skriver, Citat: Tidsfaktoren er et stort problem, da det jo ikke udløser mere tid, at have elever der kræver en særlig indsats. En anden lærer skriver: Citat: vi mangler tid, ro til fordybelse, overblik og en fælles vej En vejleder skriver, Citat: spørgsmål 8.1 er potentielt vildledende derved, at den kan skabe et vrangbillede af at inklusionsindsatsen primært handler om kompetencer. Mangelfuld inklusionsindsats handler primært om tid. Tid til at forberede og evaluere differentieret uv. med bedre klasseledelse osv. En HELT central ting!!! og en anden skriver: Mangler ikke noget, men det er til tider en urimelig opgave! 29

I hvilken grad har du mulighed for den kompetenceudvikling, du har behov for i dit arbejde med inklusion? 9.2. 2012 8.2. 2015 (oplever at have behov for) Sammenlignet med 2012, er der i 2015 færre respondenter, som svarer at de i høj eller nogen grad har mulighed for den kompetenceudvikling, som de oplever at have brug for. I 2012 var det 55%, mens der i 2015 var faldet til 42 %. Der er sket et fald i alle de adspurgte faggrupper, men faldet er særligt stor blandt lærerne. Endvidere mener kun 58 % af vejlederene oplever at de i høj eller nogen grad kan få den kompetenceudvikling, som de har behov for. 30

Delopsummering: Kompetencer Samlet set, er der kun sket få forskydninger i respondenternes holdning til, hvorvidt de har de fornødne kompetencer til at arbejde inkluderende. Der er sket en lille stigning i dem, som svarer i mindre grad. Særligt lærerne svarer i mindre grad (32 %) efterfulgt af pædagogerne (17%). Størstedelen af ledere og vejledere mener, at de i høj grad eller i nogen grad har de fornødne kompetencer. Ligeledes er der kun få ændringer ift. hvilke kompetencer, som der efterspørges. Besvarelserne bærer desuden præg af, at det er meget individuelt hvilke kompetencer, den enkelte mener at have behov for at få styrket. Undersøgelsen kan således ikke pege på enkelte kompetencer, som der efterspørges. Af det kvalitative materiale ses det, at der mangler tid og hænder til at løse opgaven. En skriver, at spørgsmålet giver et vrangbillede af, at inklusion kræver ekstra kompetencer. Vedkommende mener i stedet, at det der mangler er tid. Sammenlignet med 2012, er der i 2015 færre respondenter, som svarer at de i høj eller nogen grad har mulighed for den kompetenceudvikling, som de oplever at have brug for. I 2012 var det 55%, mens der i 2015 var faldet til 42 %. Der er sket et fald i alle de adspurgte faggrupper, men faldet er særligt stor blandt lærere. 31

9. Forældresamarbejdet Om forældresamarbejde: Skolebestyrelsen er aktiv i forbindelse med inklusion 10.0. 2012 9.0 2015 Generelt viser besvarelserne, at der er sket et fald i antallet af respondenter, som mener, at skolebestyrelsen er aktiv i forbindelse med inklusion. Fra at 32 % svarede i høj eller i nogen grad i 2012, til at det i 2015 kun tilfældet for 21 %. Lederne er den gruppe, som oplever skolebestyrelsen som mest aktiv (54%), mens kun 12 % af lærerne oplever dem som aktive i høj eller nogen grad. Andelen af ved ikke svar er uændret, hvis vi ser på det samlet (51 %). 32

Forældresamarbejde: Skolen har formuleret tydelige krav og forventninger til skole-/ hjemsamarbejdet i forbindelse med inklusion 10.1. 2012 9.1 2015 Den samlede fordeling af svar er fra 2012-2015 stort set uændret. 19 % svarer ja, 22 % svarer nej, mens 60 % svarer ved ikke i forhold til om skolen har formuleret tydelige krav og forventninger til skole- /hjemsamarbejdet i forbindelse med inklusion. 1 ud af 2 ledere svarer ja, mens det kun er 1 ud af 8 lærere og mindre end hver fjerde pædagog. 33

Forældresamarbejde: Jeg oplever at forældrene aktivt bidrager til at understøtte arbejdet med inklusion 10.3. 2012 9.3. 2015 Oplevelsen af, hvorvidt forældrene bidrager aktivt til inklusionsarbejdet eller ej er stort set uændret. I 2012 er der lidt flere, som har svaret ved ikke, mens der i 2015 er lidt flere som svarer i mindre grad. Generelt mener 31 % lærere at forældrene bidrager i høj eller nogen grad, mens det gælder 41 % pædagoger, 48 % af vejlederne og 62 % af lederne. Kun mellem 1 og 7 % svarer i høj grad. Delopsummering: Forældresamarbejdet Generelt viser besvarelserne, at der er sket et fald i antallet af respondenter, som mener, at skolebestyrelsen er aktiv i forbindelse med inklusion. Fra at 32 % svarede i høj eller i nogen grad i 2012, at det i 2015 kun tilfældet for 21 %. Lederne er den gruppe, som oplever skolebestyrelsen som mest aktiv. Ift. om skolen har formuleret tydelige krav og forventninger til skole-/hjemsamarbejdet ifm. inklusion, er den samlede fordeling af svar er fra 2012-2015 stort set uændret. 19 % svarer ja, 22 % svarer nej, mens 60 % svarer ved ikke. 1 ud af 2 ledere svarer ja, mens det kun er 1 ud af 8 lærere og mindre end hver fjerde pædagog. Oplevelsen af, hvorvidt forældrene bidrager aktivt til inklusionsarbejdet eller ej er stort set uændret. I 2015 er lidt flere som svarer i mindre grad. 34

10. Inklusion generelt Inklusion generelt: I hvilken grad vurderer du, at jeres arbejde med inklusion samlet set lykkes på skolen? 11.0. 2012 10.0. 2015: I hvilken grad vurderer du, at din skole lykkes med at arbejde inkluderende? Samlet set, er der kun sket marginale ændringer i respondenternes opfattelse af, om skolen lykkedes med inklusionsarbejdet. Det er påfaldende at vejledere og ledere i højere grad oplever at lykkedes, sammenlignet med lærere og pædagoger. Således svarer 30 % af lederne og 25 % af vejlederne i høj grad, mens det kun gælder hhv. 12 og 9 % blandt lærere og pædagoger. 35

10.1. Inklusion generelt: Er du med i netværk eller fora, der relaterer sig til inklusion? (sæt ét kryds) Bemærk, spørgsmålet er kun stillet i 2015. Særligt vejlederne er aktive i netværk eller fora, som relaterer sig til inklusion (62 %). Dette er tilfældet for 22% af lederne, 15 % af pædagogerne og 9 % af lærerne. Af det kvalitative materiale nævnes en række forskellige fora, der relaterer sig til inklusion. De som lærerne hyppigst nævner er: kompetencecenter, forum og former for inklusionsteams. Pædagogerne nævner også en lang række af fora. Flest relaterer sig til trivsel og inklusionsteam. 36

Inklusion generelt: I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes i den daglige undervisning? 11.1 2012 I hvilken grad vurderer du at du lykkes med at arbejde inkluderende i din daglige undervisning? (sæt ét kryds) 10.2.2015 Ændringerne i respondenternes svar i 2012 sammenlignet med 2015 er marginale. I 2012 svarer kun 11 % af respondenterne, at de i høj grad at lykkes med at arbejde inkluderende i sin dagligdag, mens det gælder 12 % i 2015. Lederne og vejlederne oplever i højere grad at lykkedes sammenlignet med lærerne og pædagogerne (2015). Omring 60 % i nogen grad oplever at lykkes. Ca. hver fjerde pædagog og lærer oplever i mindre grad eller slet ikke at lykkes. NB. Mulig fejlkilde: I 2012 spørges der til, hvordan respondenten vurderer, at arbejdet med inklusion lykkes i den daglige undervisning, og spørgsmålet kan således opfattes mere generelt end i 2015, hvor der spørges til, om inklusion lykkes i din daglige undervisning. 37

Inklusion generelt: I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes i dit daglige arbejde i DUS? 11.2. 2012 10.3. 2015 NB: Mulig fejlkilde. I 2015-undersøgelsen har alle respondenter svaret på dette spørgsmål, og det har ikke været muligt at svare, at man ikke arbejder i DUS en. Der er således en fare for en skævvridning af besvarelserne i dette spørgsmål, hvorfor vi anbefaler ikke at tolke på netop dette spørgsmål. 38

10.4. Oplever du udfordringer i arbejdet med inklusion? Spørgsmålet er kun stillet i 2015. I 2015 blev respondenterne spurgt til, hvorvidt de oplever udfordringer ift. arbejdet med inklusion. Omkring 90 % af de adspurgte i høj grad oplever udfordringer i arbejdet med inklusion. Der er flest blandt lærere og vejledere som i høj grad oplever udfordringer ca. 55%, mens det samme er tilfældet for 43 % af pædagogerne, og 31 % af lederne. 39

Hvor oplever du udfordringer i arbejdet med inklusion? (Markér op til 3 udfordringer) 11.3. 2012 10.5. 2015 Pædagoger og lærere har i høj grad samme udfordringer i 2015 som i 2012. Lederne derimod svarer i 2015 i højere grad samarbejdet om inklusion internt på skolen og samarbejdet med PPR sammenlignet med 2012. Til gengæld oplever lederne i mindre grad problemer med øvrige forældre sammenlignet med 2012. Generelt er de største oplevede udfordringer samarbejdet om inklusion internt på skolen, samarbejdet til forældre til børn med særlige behov, samarbejdet med PPR og samarbejdet med øvrige forældre 40

Inklusion generelt: Hvad savner du for at kunne klare udfordringer i arbejdet med inklusion? (Markér op til 3 svar) 11.4. 2012 10.6. 2015 Hvad savner du for at kunne klare udfordringer i arbejdet med inklusion? (Markér op til 3 svar) Der er stor spredning i, hvad den enkelte savner ift. at kunne klare udfordringer i arbejdet med inklusion. 41

10.7. 2015: Hvem tænker du kan hjælpe dig med dine eventuelle udfordringer? (Marker op til 3 hjælpere ) Der er stor spredning ift. hvem der evt. kan hjælpe med udfordringerne. Særligt fremhæves kollegerne og der peges mindst på forældrene. NB. Spørgsmålet er kun stillet i 2015. Har du oplevet at have gode oplevelser med at arbejde inkluderende? Spørgsmålet er kun stillet i 2015. 10.8. 2015 Størstedelen af de adspurgte svarer, at de har haft gode oplevelser med at arbejde inkluderende. Lærerene er den gruppe, hvor færrest har haft gode oplevelser. 42

Hvem bør de inkluderende indsatser efter din vurdering primært rettes mod? Spørgsmålet er kun stillet i 2015. 11. 2015 Af figuren ses det, at flest respondenter svarer, at de inkluderende indsatser bør have ca. lige stor vægt. Endvidere ses det, at lærere og pædagoger i langt højere grad mener, at de inkluderende indsatser primært bør rettes mod enkelte elever, sammenlignet med ledere og vejledere. 43

Hvilke af følgende tiltag arbejder du med i almenundervisningen for at fremme inklusion? Spørgsmålet er kun stillet i 2015. 11.1: 2015 Tabellen viser, at de forskellige faggrupper anvender en bred vifte af redskaber for at fremme inklusion. 44

Hvilket af følgende tiltag har du erfaring med fremmer bedst inklusion? (sæt ét kryds) Spørgsmålet er kun stillet i 2015. 11.2: 2015 Af figuren ses det, at lærere og pædagoger oftest angiver, at støttelærertimer fremmer bedst inklusion, mens ledere og vejledere flest gange har markeret sparring og vejledning fra ressourcecenter/specialundervisningsvejleder. NB: Respondenterne har haft mulighed for, at sætte mere end et kryds, hvilket flere har gjort, hvorfor tallene ikke summerer til 100 %. 45

I hvilken grad gør du brug af skolens fysiske rammer i dit arbejde med inklusion? (Sæt ét kryds til hvert spørgsmål) Spørgsmålet er kun blevet stillet i 2015. NB. Mulig fejlkilde i de følgende underspørgsmål. Alle faggrupper er blevet bedt om at svare på spørgsmålene. 11.3 2015 - AKT-lokale/ "Pusterum" el.lign. Det ses af grafen, at en stor gruppe slet ikke anvender denne mulighed. Det gælder 38 % af lærerne, 31 % af vejlederne, 27 % af lederne og 24 % af pædagogerne. Ca. halvdelen af pædagogerne, lederne og vejlederne svarer, at de i høj eller nogen grad anvender pusterum/akt-lokale i deres arbejde med inklusion. Det samme gælder kun lidt mere end hver tredje lærer. - Grupperum eller opdeling af klasselokale Ca. 2 ud af 3 respondenter svarer, at de i høj eller i nogen grad anvender grupperum eller opdeling af klaselokale i deres inklusionsarbejde. Fordelingen falder nogenlunde jævnt over de forskellige grupper. 46

- Undervisningslokaler med mulighed for kreativ og fysisk udfoldelse fx hjemkundskab, musik, idræt el.lign. Ca. 1/3 af lærerne anvender undervisningslokaler med mulighed for kreativ og fysisk udfoldelse i høj eller i nogen grad. Dette gælder for næsten 2 ud af 3 pædagoger. - Gangarealer, caféområder og andre fælles opholdsrum som ikke er undervisningslokaler Ca. 2 ud af 3 respondenter svarer, at de i høj eller i nogen grad anvender grupperum eller opdeling af klaselokale i deres inklusionsarbejde. Fordelingen falder sig nogenlunde jævnt over de forskellige grupper. 47

- Skolens udendørs fællesarealer Flere pædagoger og ledere angiver, at de anvender skolens udendørs fællesarealer sammenlignet med lærere ift. at fremme inklusion i høj eller i nogen grad - Arealer udenfor skolens område Figuren viser, at ca. en ud af tre pædagoger og ledere anvender arealer uden for skolens område ift. at fremme inklusion i høj eller i nogen grad. Dette er tilfældet for mindre end 1 ud af 5 lærere, og ca. 1 ud af 4 vejledere. 48

- It-faciliteter Pædagoger anvender i mindre grad IT-faciliteter end de øvrige grupper ift. at fremme inklusion. - Jeg gør ikke brug af særlige fysiske muligheder på skolen i mit arbejde med inklusion Af figuren ses det, at størstedelen af respondenterne anvender særlige fysiske muligheder på skolen i sit arbejde med inklusion. 49

Delopsummering: Inklusion generelt Samlet set, er der kun sket marginale ændringer i respondenternes opfattelse af, om skolen lykkedes med inklusionsarbejdet. Det er påfaldende at vejledere og ledere i højere grad oplever at lykkedes, sammenlignet med lærere og pædagoger. Således svarer 30 % af lederne og 25 % af vejlederne i høj grad, mens det kun gælder hhv. 12 og 9 % blandt lærere og pædagoger. Kun 11 % af lærerne og pædagogerne oplever i høj grad at lykkes med at arbejde inkluderende i sin dagligdag, mens det gælder 20% af lederne og 31 % af vejlederne. Omring 60 % i nogen grad oplever at lykkes. Ca. hver fjerde pædagog og lærer oplever i mindre grad eller slet ikke at lykkes. I 2015 blev respondenterne endvidere spurgt til, hvorvidt de oplever udfordringer ift. arbejdet med inklusion. Omkring 90 % af de adspurgte oplever i høj eller i nogen grad udfordringer i arbejdet med inklusion. Der er flest blandt lærere og vejledere som i høj grad oplever udfordringer ca 55%, mens det samme er tilfældet for 43 % af pædagogerne, og 31 % af lederne. Langt størstedelen af respondenterne svarer dog, at de har haft gode oplevelser med at arbejde inkluderende. Pædagoger og lærere angiver i høj grad samme udfordringer i 2015 som i 2012. Lederne derimod svarer i 2015 i højere grad samarbejdet om inklusion internt på skolen og samarbejdet med PPR sammenlignet med 2012. Til gengæld oplever lederne i mindre grad problemer med øvrige forældre sammenlignet med 2012. Generelt er de største oplevede udfordringer samarbejdet om inklusion internt på skolen, samarbejdet til forældre til børn med særlige behov, samarbejdet med PPR og samarbejdet med øvrige forældre Der er stor spredning i, hvad den enkelte savner ift. at kunne klare udfordringer i arbejdet med inklusion, og hvem der evt. kan hjælpe med udfordringerne. Dog fremhæves kollegerne i særlig høj grad, som nogle der kan hjælpe med udfordringerne. Ift. mod hvem de inkluderende indsatser primært bør rettes mod, mener lærere og pædagoger i langt højere grad mener, at de inkluderende indsatser primært bør rettes mod enkelte elever, sammenlignet med ledere og vejledere. Flest mener, at der bør være en lige stor vægtning ml hele klasser, grupper af elever og enkelte elever. 50

11. Skolebestyrelsen A. Spørgsmål til forældrerepræsentanter / skolebestyrelsesmedlemmer: I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn: Skolebestyrelsen på min skole er informeret om inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012: 2015: Figurerne viser, at der er sket et betydeligt fald i forældrebestyrelsens opfattelse af at være informeret om inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune. I 2012 svarede 46 % at de var helt enige i udsagnet, mens det kun er tilfældet for 14 % i 2015. Andelen af respondenter som svarer enig, er rimelig konstant, mens andelen der svarer hverken/eller og uenig/helt uenig er steget. 51

B. Spørgsmål til forældrerepræsentanter / skolebestyrelsesmedlemmer: I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn: Skolebestyrelsen på min skole er aktiv i forbindelse med arbejdet med inklusion på skolen 2012: 2015: Figurerne viser, at der er sket et betydeligt fald i forældrebestyrelsens opfattelse af hvor aktive, de er, ifm. skolens inklusionsarbejde. I 2012 svarede 33 % at de var helt enige i udsagnet, mens det kun er tilfældet for 11 % i 2015. Andelen af respondenter som svarer enig, er rimelig konstant, mens andelen der svarer hverken/eller og uenig/helt uenig er steget. Skolebestyrelsen oplever således sig selv som mindre aktive ifm. skolens inklusionsindsats, sammenlignet med 2012. 52

C. Spørgsmål til forældrerepræsentanter / skolebestyrelsesmedlemmer: I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn: Forældrene inddrages aktivt i skolens arbejde med inklusion 2012: 2015: Figurerne viser, at der er sket et betydeligt fald i forældrebestyrelsens opfattelse af at blive inddraget i skolens arbejde med inklusion. I 2012 svarede 47 % at de var enige/helt enige i udsagnet, mens det kun er tilfældet for 23 % i 2015. Forældrebestyrelsen føler sig således mindre inddraget i skolens inkusionsarbejde i 2015 sammenlignet med 2012. 53

D. Spørgsmål til forældrerepræsentanter / skolebestyrelsesmedlemmer: I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn: Skolens arbejde med inklusion er med til at skabe trivsel for alle skolens elever 2012: 2015: Figurerne viser, at der er sket et betydeligt fald i forældrebestyrelsens opfattelse af at skolens inklusionsarbejde er med til at skabe trivsel for alle skolens elever. I 2012 svarede 59 % at de var enige/helt enige i at inklusionsarbejdet skaber trivsel for alle skolens elever, mens det kun er tilfældet for 40 % i 2015, mens flere svarer hverken/eller og uenig til spørgsmålet. 54

E. Spørgsmål til forældrerepræsentanter / skolebestyrelsesmedlemmer: I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn: Skolens arbejde med inklusion understøtter den enkelte elevs læring 2012: 2015: Figurerne viser, at der er sket et stort fald i forældrebestyrelsens opfattelse af at skolens inklusionsarbejde understøtter den enkelte elevs læring. I 2012 svarede 58 % at de var enige/helt enige i udsagnet, mens det kun er tilfældet for 33 % i 2015. Flere svarer desuden hverken/eller. 55

F. Spørgsmål til forældrene / Skolebestyrelsesrepræsentanter: I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn: Som forælder vil jeg godt yde en ekstra indsats i forhold til, at skolen skal inkludere flere elever, end den gør idag 2012: 2015: Figurerne viser, at ikke er sket store ændringer i forældrenes villighed til at yde en ekstra indsats ift. at skolen skal inkludere flere elever, end den gør i dag. Der er sket et lille fald i dem som gerne vil yde en ekstra indsats, og en lille stigning i dem der erklærede dig uenige omkring det. Delopsummering: Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen føler sig i 2015 mindre informeret og involveret i skolens arbejde med inklusion. Endvidere viser undersøgelsen, at forældrebestyrelsesmedlemmerne i mindre grad føler, at inklusionsindsatsen skaber trivsel for alle elever og læring for den enkelte elev, sammenlignet med 2012. Slutteligt viser undersøgelsen, at bestyrelsen (som forældre) ikke ønsker at yde en større indsats ift. at skolen skal inkludere flere elever, end den gør i dag. Fordelingen på dette spørgsmål er stort set uændret. 56