Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune Evaluering. Delrapport Base-line efteråret 2012

Transkript

1 VIA University College Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune Evaluering. Delrapport Base-line efteråret V O K V I A U C H e d e a g e r 2, Å r h u s N w w w. v i a u c. d k

2 1. Forord Dette er en delrapport, der evaluerer den første periode af Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune Det er en statusrapport, der giver en base-line for, hvorledes det så at sige står til med inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune i 2012, nærmere bestemt i perioden oktober-november Evalueringen i efteråret 2012 følges op af en lignende undersøgelse og evaluering i vinteren og den samlede evaluering afsluttes med en endelig rapport i august Som evaluator har Skoleafdelingen, Aalborg Kommune valgt professionshøjskolen VIA, hvilket vi selvfølgelig er glade for. Vi, undertegnede medarbejdere, er ansat i professionshøjskolens afdeling for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VOK og arbejder bl.a. med efteruddannelse (PD-undervisning & kursusvirksomhed), skoleudvikling, inklusion, evaluering og kompetenceudvikling, og vi er spændte på at følge processen med inklusion i Aalborg Kommune. Som evaluatorer har vi været afhængige af praktisk støtte, hjælp og vejledning til undersøgelsens forskellige elementer. Vi har holdt møder og har fungeret i tæt samarbejde med konsulent Per Sand og udviklingskonsulent Lisa Krogh Christensen, begge fra Pædagogisk Udviklingsafdeling, Skoleafdelingen. I perioder i et endog meget intenst samarbejde. Desuden har udviklingschef Carsten Friis-Nielsen fra Skoleafdelingen deltaget i møder og stillet sig til rådighed, når der skulle træffes afgørelser af betydning for evalueringen. I forbindelse med fokusgruppeinterviews har personalet i Skoleafdelingen ligeledes beredvilligt ydet os praktisk hjælp med lokaler og med forplejning, ikke mindst. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke personalet i Skoleafdelingen, Aalborg Kommune for et fortrinligt samarbejde. Alting bliver lettere, når man kan samarbejde om løsninger. Ligeledes har vi modtaget stor hjælp til at få fremskaffet de dokumenter m.v., der beskriver og dokumenterer Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune. Det drejer sig om dokumenter (vedtagelser, baggrundspapirer mv.) fra det politiske udvalg, Skole- og Kulturudvalget, Aalborg Kommune, samt materialer af forskellig slags fra Skoleafdelingen. Desuden er vi blevet henvist til tidsskriftet Sådan gør vi, hvor særligt numrene fra marts 2012, december 2011 og august 2011 har været interessante for denne opgave. Tidskriftet Sådan gør vi er nu udelukkende tilgængelig i elektronisk udgave på nettet, hvorfra det kan læses eller downloades, se Derudover findes diverse dokumenter, policy-papirer/ politikker, oversigter over skolerne mv. på hjemmesiden for Skoleafdelingen, Aalborg Kommune, se Denne delevaluering er et nedslag i processen med inklusion på skolerne i Aalborg Kommune. Ret beset burde der, pga. det tidlige tidspunkt for denne evaluering, ikke være megen inklusion at iagttage. Men så alligevel døm selv. Rigtig god læselyst Håkon Grunnet hagr@viauc.dk evalueringskonsulent VOK, VIAUC Torben Kirkegaard toki@viauc.dk adjunkt VOK, VIAUC Ida C.R. Jakobsen praktikant, stud.mag. Aalborg Universitet Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 1

3 Indhold 1. Forord Indledning Hovedkonklusioner Gennemgang og behandling af undersøgelsesmaterialet. Analyseafsnit a. Inklusionsberedskab på skolerne b. Forhold i kulturen på skolerne, der fremmer eller hæmmer udviklingen af inklusion og inklusionsberedskabet på skolerne c. Kompetencer og eventuelle kompetencegab. Har vi de kompetencer der skal til for at kunne håndtere inklusionsindsatsen? d. Hvorledes anvendes de tilførte ressourcer til skolerne i forbindelse med inklusionsindsatsen? (ressourcer fra Skoleafdelingen/Aalborg Kommune) e. Skolernes nye muligheder for råd og vejledning udefra. Viden om enkelte dele af inklusions-indsatsen (fra Skoleafdelingen) f. De forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter har ordet g. Forældresamarbejdet i forbindelse med inklusion og inklusionsindsatsen h. Lærernes, pædagogernes og ledelsernes oplevelse af: Elevernes trivsel og læring.. 37 i. Lærernes, pædagogernes og ledelsernes oplevelse af: Forældreopbakningen Undersøgelsesmetode hvad har vi gjort? Metode, data, bearbejdning Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 2

4 2. Indledning Disposition og læsevejledning I opdraget 1 til evaluator fra Skoleafdelingen i Aalborg Kommune står der, at der ønskes en afdækning af følgende forhold: 1. Udvikling (tilstedeværelse? udformning) af inklusionsberedskab på skolerne o Hvilke roller og funktion spiller inklusionsteam og undervisningsvejledere på skolerne? Fungerer de? på hvilke måde(r)? Forståelse af deres funktion blandt kolleger. Ledelsesopbakning mv. o Forhold i kulturen der fremmer eller hæmmer udvikling af inklusionsberedskabet på skolerne o Kompetence- gab på skolerne? Hvilke kompetencer er til stede? hvilke mangler evt.? o Skolernes forvaltning af de tilførte ressourcer ifm. inklusionsindsatsen 2. Skolernes mulighed for råd og vejledning fra Skoleafdelingen o I hvilket omfang denne mulighed benyttes o I hvilke situationer denne mulighed benyttes 3. Forældresamarbejdet ift. inklusion og inklusionsindsats, herunder: hvorledes der aktivt trækkes på forældrene som ressource i inklusionsarbejdet 4. Lærerenes/ pædagogernes/ ledelsens oplevelse af o Elevernes trivsel og læring o Forældreopbakning forældreinddragelse - forældreinitiativer Dette er de forhold og temaer, som den samlede evaluering henover skal bidrage til belysning af. Disse temaer vil styre indsamling af data (i surveys, interviews og på anden måde) og de er derved helt overordnet de vigtigste pejlemærker for undersøgelsen. Undervejs er disse temaer blevet omformet til spørgsmål i den gennemfør5te spørgeskemaundersøgelse, til interviewguides ved fokusgruppeinterviews og til guidelines for kondensering af interviews, til mulige fritekst-svar i spørgeskemaundersøgelsen osv. Således også i denne første delrapport. Dispositionen i delrapporten følger denne række af forhold og temaer. Dog indledes der med en oversigt over den første evaluerings hovedkonklusioner i afsnit 3. Det er en sammenfatning af de delkonklusioner, som undervejs er fremkommet i analysen under de enkelte afsnit. Således er det nærmest en pixi-udgave af den samlede rapport, men det vil være synd at nøjes hermed. Hovedkonklusionerne findes umiddelbart efter denne indledning, i afsnit 3. Derefter følger hovedafsnittet i delrapporten, nemlig afsnit 4: Gennemgang og behandling af undersøgelsesmaterialet. Analyseafsnit. Heri gennemgås og behandles 8 forhold eller temaer, 1 Tillæg til kontrakt vedrørende Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune , juni 2012 Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 3

5 som skønnes relevante for evalueringen. De 8 forhold eller temaer er taget fra Opdraget. (se ovenfor), bortset fra et enkelt tema, der er tilføjet undervejs. De 8 temaer er: 1. Inklusionsberedskab på skolerne 2. Forhold i kulturen på skolerne, der fremmer eller hæmmer udviklingen af inklusion og inklusionsberedskabet på skolerne 3. Kompetencer og eventuelle kompetencegab. Har vi de kompetencer der skal til for at kunne håndtere inklusionsindsatsen? 4. Hvorledes anvendes de tilførte ressourcer til skolerne i forbindelse med inklusionsindsatsen? (ressourcer fra Skoleafdelingen/Aalborg Kommune) 5. Skolernes nye muligheder for råd og vejledning udefra. Viden om enkelte dele af inklusionsindsatsen (fra Skoleafdelingen) 6. De forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter har ordet 7. Forældresamarbejdet i forbindelse med inklusion og inklusionsindsatsen 8. Lærernes, pædagogernes og ledelsernes oplevelse af dels elevernes trivsel og læring og dels af forældreopbakningen Kun underafsnit 6: De forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter har ordet har ikke været en del af det oprindelige opdrag, men undervejs i behandlingen af materialet, hvor forældrenes stemme alligevel trådte frem, blev det klart, at forældrerepræsentanternes stemme burde høres og inddrages tydeligere end oprindeligt planlagt. Efter gennemgang og analyse i afsnit 5 følger metodeafsnit. Heri redegøres for metodedesign, datagrundlag, metoder for databehandlingen mv. En samlet indholdsoversigt findes på side 2. Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 4

6 3. Hovedkonklusioner 1. Ser vi på viden om inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune på skolerne hos medarbejdere, ledere og de forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter m.fl. så fremgår det, at man er velorienteret og veloplyst om, at inklusion er sat på dagsordenen i Aalborg Kommune. Holdningen er overordnet set: der er ikke noget nyt i inklusion og at arbejde med inklusion i skolen det skal vi nok klare. Det er italesættelsen, der er det nye. Således virker det ikke som om, at personalet på skolerne er utrygge ved den nye opgave. Men derimod nok afventende og for nogens vedkommende tillige skeptiske. Fælleskaber frem for inklusion. I forhold til selve begrebet inklusion, så påpeges det, at man i stedet for at hæfte sig ved at nogen skal inkluderes underforstået at det klinger negativt og at det sikkert giver problemer så vil man hellere lægge vægt på at arbejde for fælleskaber. Og med det menes forpligtende fællesskaber børnefællesskaber, klassen og skolefælleskabet (inklusive forældrene). Dette er en mere samlende måde at anskue indsatsen på. Den sætter stærkere og mere fremadrettet fokus på de nye måder, som skolerne, PPR, psykologer, specialundervisere og Skoleafdelingen nu skal fungere på. 2. Der er endnu ganske få eksempler på de tilbageførsler af børn til almenundervisningen fra mere krævende foranstaltninger, som er blevet annonceret i forbindelse med inklusionsindsatsen, og som fylder en del i bevidstheden hos medarbejderne i skolerne. Erfaringer hermed er derfor endnu begrænset. Til gengæld er skolernes eget beredskab under opbygning. Ikke alle steder og endnu ikke hverken som helt eller halvfærdige systemer eller organisatoriske og metodisk sammenhængende nyskabelser for inklusion på skolerne. Men der arbejdes på sagen. Der er mange og forskelligartede aktiviteter, som fx særlige pædagogiske værksteder, øget fokus på det gode teamsamarbejde eller særlige sparringsgrupper, øget holddeling og nye organiseringer i skolen, der medvirker til at rumme særlige børn, og derved styrke inklusionsberedskabet. Mange af disse tiltag og samarbejder med trivselspersoner, med kompetencecentret, i særlige mindre grupper ( pusterummet ), på tværs osv. har eksisteret tidligere og beviser nu deres værd i forbindelse med inklusionsarbejdet. Både LP og PALS nævnes som vigtige lokale tiltag, der nu understøtter inklusionsarbejdet i kraft af det fælles og den systemiske tilgang. Overordnet set er der fra medarbejdere og ledere på skolen en fortrøstningsfuldhed i tilgangen til de nye udfordringer. Det bygger ovenpå og samler i en vis forstand tidligere års indsatser. En stemning af, at det skal vi (også) nok klare! Inklusion er skoleudvikling og styrkelse af fælleskaber. De mere skeptiske og problematiserende holdninger og vurderinger vender vi tilbage til. 3. Med hensyn til de nye inklusionsvejledere, der er kommet til som en mulighed for skolerne i forbindelse med den samlede inklusionsindsats, så kan det siges, at de endnu ikke fylder meget på skolerne eller i bevidstheden hos personalet. Et større antal skoler har ikke (endnu?) udnævnt en inklusionsvejleder. Skolerne benytter stadig de muligheder for råd og vejledning som kendes i forvejen, fremfor alt egne kolleger eller team, skolens trivselsperson, kompetencecentret eller skolens leder (-else). Det lyder fra Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 5

7 medarbejderne: det (altså muligheden for at etablere en inklusionsvejleder-funktion på skolen, forf.) er endnu meget nyt vi kender det knapt endnu! Har først nu hørt om det..vi ved knapt, hvad det er endnu. Inklusionsvejlederene har således endnu til gode at bevise deres relevans og formåen. I samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner, teams, kompetencecentret mfl. samt de ligeledes nye eksterne inklusionsteams og andre, der skal understøtte inklusionsindsatsen. Men - dette er vel forventeligt; inklusionsvejledere som mulighed er endnu så ny? 4. Med hensyn til forhold i kulturen på skolerne, der fremmer eller hæmmer udviklingen af inklusion på skolerne, så tegner der sig følgende billede: Der findes helt afgjort forhold i kulturen på skolerne, der klart taler for at inklusion og inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune er kommet godt i gang. At kulturen fungerer som et solidt afsæt med velfungerende skoler og institutioner, der har mange kompetente medarbejdere og ihærdige ledere. Der er dygtige kompetencepersoner/funktioner, psykologer og andre medarbejdergrupper i og omkring skolen, der er godt i gang med en omstilling til mere og bedre inklusion og som ser med relativt stor fortrøstning på opgaven og dens løsning. Skolebaseret eller anden efteruddannelse dvs. kompetenceudvikling, forskellige typer af samarbejder, nye og tidligere igangsatte pædagogiske tiltag, der kan understøtte processen alt sammen peger det på et solidt fundament for arbejdet med inklusion. Dette er det overordnede billede, som kan tegnes af kulturen på skolerne i forbindelse med inklusionsindsatsen. Der er ingen tvivl om, at man i vid udstrækning på skolerne mener, at man nok skal kunne løfte denne opgave. De foregående års mange tiltag har ligesom gødet jorden for, at inklusionsopgaven kan løftes på tilfredsstillende vis. Samtidig er der i kulturen (en udbredt?) bekymring. Eller rettere: der eksisterer en række forhold eller faktorer, der virkelige eller indbildte er til stede og fylder i interviews, i diskussionerne i fokusgruppeinterviews og i de forskellige fritekstbesvarelser. Det drejer sig om bekymring over, den pris som man mener, at børnene kommer til at betale. Både for de børn, der ikke fremover vil få tilbudt de særlige tilbud, som eksisterer nu, og de almindelige børn der forventes at komme til at lide under at blive nedprioriteret i den daglige undervisning, eventuelt med dalende fagligt niveau til følge på grund af voksende problemer i undervisningen. Eller bekymring vedrørende det mere anspændte forhold til forældrene, der forventes at blive en følge af, at der kommer mere krævende børn ind i almenundervisningen og dermed tager plads, tid og fokus fra faglighed og de andre, almindelige børn. Dette forventes at give et mere besværligt forældresamarbejde eller sagt mere direkte: er vi ikke vi er gode [nok], så ryger de til Skipperen!, som det hedder, når forældrene tager deres børn ud af folkeskolen og sender dem til privatskolerne. Dertil kommer, at der tillige eksisterer bekymring og i nogle tilfælde ligefrem aggressionen i forhold til, at det hele blot og bare er besparelse, nedskæring og politik. (citat fra fritekstbesvarelse) Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 6

8 Disse mere skeptiske eller direkte negative holdninger og vurderinger findes ikke kun blandt medarbejderne, dvs. lærerne og pædagogerne, men også i et vist omfang blandt forældrerepræsentanter, specialunderviserne og hos psykologerne. Lederne er samlet set mest optimistiske, både med hensyn til at skolerne kan klare omstillingen til mere inklusion og med hensyn til at kunne fastholde forældrene undervejs i processen. I forbindelse med kulturen på skolerne tales der om, at et kulturskifte er på vej (og at dette kulturskifte er nødvendigt). Hvor det tidligere var PPR s børn, forstået som PPR s sager og problemer, så er det nu på vej til at blive skolernes. Skolerne, og med det menes i høj grad lederne, men også lærerne, pædagogerne (og forældrene) må fremover påtage sig et øget ansvar, dvs. der en ændret ansvarsfordeling på vej. Børn med særlige behov eller besværlige børn er ikke sager som psykologerne skal tage sig af (og evt. gerne fjerne fra undervisningen). Dette ansvar hviler fremover på skolerne og dets løsninger afhænger, samlet set, af skolernes evner og parathed til at kunne løfte opgaven Har skolerne de kompetencer, der skal til for at kunne løfte inklusionsopgaven? Eksisterer der et kompetence- gab på skolerne og hos medarbejderne, så opgaven med inklusion vanskeliggøres? ¾ af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen mener, at de i høj grad eller i nogen grad har de fornødne kompetencer til at kunne arbejde inkluderende. Denne høje grad af tro på, at man selv er i stand til at klare inklusionsudfordringerne, understøtter billedet af, at man, dvs. skolerne, medarbejderne og lederne, generelt set går ganske fortrøstningsfulde til opgaven med inklusion. Spørges der til, hvilke kompetencer, man i givet fald gerne vil ekstra uddannes til, peger svarene på: undervisningsdifferentiering, brug af forskellige undervisningsmetoder, relationskompetencer, klasseledelse og didaktik som topscorerne. Dog skarpt forfulgt af inddragelse af IT i undervisningen og bedre til forældresamarbejde. Der er selvfølgelig tale om næsten alle de aktuelle buzz words inden for efteruddannelse og kompetenceudvikling, der retter sig mod bedre og mere inklusion, men det er alligevel markant så tydelig tendensen fremtræder: man er vel vidende om, hvilke kompetencer, der kræves i forbindelse med den øgede inklusionsindsats. Godt halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har mulighed for den relevante kompetenceudvikling, der skal til i forbindelse med inklusionsindsatsen. Sammenholdt med at der finder lokale, skolebaserede efteruddannelsesaktiviteter sted på mange skoler, så tegner der sig et billede af en omfattende indsats mht. kompetenceudvikling. Samlet set kan man derfor sige, at i det omfang der mangler kompetencer af generel eller specifik karakter på skolerne, så virker det som om, at der er muligheder for at skaffe sig disse og at det i ikke ringe omfang allerede er på vej. 6. Med hensyn til anvendelsen af de tilførte ressourcer i forbindelse med inklusionsindsatsen er lederne (og kun lederne) blevet bedt om at svare på en række spørgsmål i un- 2 Fra fokusgruppeinterview med psykologerne Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 7

9 dersøgelsen. Besvarelserne viser at, midlerne er anvendt meget bredt. Der tales ligefrem om at: Midlerne er gået ind i den store pulje og er blevet til mange forskellige ting 3. Ser man på, hvad der konkret fremhæves, som midlerne er anvendt til, så ser billedet dog lidt skarpere ud: - Generel støtte til lærere og DUS-personale. Støtte i og til undervisningen på forskellige måder - Generel støtte til særlige pædagogiske tiltag, holddeling, faglig støtte - Særlige inklusionsindsatstiltag: inklusionsvejleder, øget støtte til trivselsperson, kompetencecentret (ændret organisering af skoledagen?) Dvs. ressourcerne ser ud til at blive anvendt til det, de er tænkt til, nemlig understøttelse af inklusionsindsatsen, primært i undervisningen. Med hensyn til fordelingen af ressourcerne fra skoleafdelingen, som er tilført skolerne som en del af den samlede inklusionsindsats, så hersker der både blandt medarbejderne på skolerne og blandt forældrene (men ikke blandt lederne!) nogen uklarhed eller ligefrem myter om det retfærdige i fordelingen af disse midler. I flere tilfælde bliver der dog i fokusgruppeinterviews præciseret, at ressourcerne er fordelt efter et antal parametre (4 i alt), der så objektivt som muligt søger at fordele midlerne retfærdigt mellem skolerne. 7. Med hensyn til skolernes muligheder for råd og vejledning fra Skoleafdelingen, så tegner der sig følgende billede: Knapt halvdelen af respondenterne i undersøgelsen er bekendte med, at der (nu) eksisterer inklusionsteams. Her tegner der sig det samme billede som mht. inklusionsvejledere: de er endnu for nye til at være særligt kendte. Et overvældende flertal (over 80 %) anser det for at være godt eller meget godt, at der nu etableres inklusionsteams. Ser man på, hvilke fagpersoner udenfor skolerne som efterspørges mht. råd og vejledning i forbindelse med inklusionsindsatsen, så er det markant skolepsykologerne, der topper listen. Generelt kan det siges at der kun er en svag tradition for at hente råd og vejledning udenfor skolen, bortset fra når denne i forvejen er til stede, eller når den kommer på skolen i forvejen eller på anden måde er let at trække på som ressource i det daglige. 31 % af de adspurgte siger direkte, at de ikke søger råd og vejledning (uden for skolen), hvilket vel peger på, at der ligger et stort potentiale her? Samlet set peger undersøgelsen på, at det er den skole- og praksisnære adgang til rådgivning og vejledning, der efterspørges i forbindelse med inklusion. Konsulenter og fagpersoner på distancen vurderes mindre relevante, mens de nye inklusionsvejledere (de steder, de bliver oprettet), inklusionsteams og psykologernes øgede fokus på at arbejde mere med konsultativ bistand, vægtes højere. 3 Fra fokusgruppeinterview med lederne Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 8

10 8. Med hensyn til forældresamarbejdet, så viser undersøgelsen, at der åbenbart hersker uvidenhed både om skolebestyrelsens aktivitetsniveau i forbindelse med inklusion og med hensyn til omfanget af formulerede krav og forventninger i forbindelse med inklusion, som skolerne (eventuelt) har formuleret. Til gengæld viser det sig, at knapt halvdelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen mener, at forældrene inviteres til at bidrage og godt en tredjedel mener, at det lykkes at engagere forældrene. Dette vidner om, at man forsøger fra skolernes side at engagere forældrene og at det lykkes i et vist omfang at få ganske store grupper af forældre inddraget og aktiveret. Flere gange omtales projektet Den gode Klasse som en god ramme for arbejdet og et fint grundlag for inklusionsindsatsen og dermed som succesrigt ift. at inddrage, ansvarliggøre og påvirke forældrene Forældrene dvs. de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer vil gerne deltage i inklusionsindsatsen. De føler sig velinformerede, men i mindre grad medinddraget. Der hersker en vis bekymring blandt forældrene for, om skolerne, dvs. lærerne og pædagogerne, kan løfte opgaven. Der peges på mulige, kommende konflikter mellem forældregrupper. 9. Ser vi på lærernes og pædagogernes oplevelse af elevernes læring og trivsel, så kan man sige, at selvom der er kommentarer, bl.a. fra medarbejderne, lærerne og pædagoger, om elevernes trivsel og læring, så erkendes det, at det endnu er for tidligt at sige noget afgørende. Erfaringsgrundlaget er alt for spinkelt. Det er derfor i højere grad holdninger og forventninger, end egentlige erfaringer, der kommer frem i fokusgruppeinterviews m.v. Generelt synes lærerne og pædagogerne at tænke og agere ud fra, at alle skal kunne være der og alle skal kunne lære noget. Der arbejdes med konkrete, særligt tilpassede undervisningsformer og undervisningsmaterialer, og der gøres mange og gode erfaringer. Frustrationen og de negative forventninger til inklusionsprojektet fylder en del, men det overskygger ikke, at den overvejende tendens i udsagn og diskussion fra fokusgruppeinterviewene og fra fritekstbesvarelserne er, om ikke direkte positiv, så dog fuld af fortrøstning i retning af, at det skal vi nok klare. Med hensyn til oplevelsen af forældreopbakningen til inklusion, så er der viden om, at der arbejdes meget med at informere og med at inddrage forældrene i inklusionsprojektet. Dette fremstår ret markant og det virker også som om, at forældrene er klare over det. Men det virker også som om, at der er plads til forbedringer mht. til at få flere med. Samtidig er der fra medarbejderne, dvs. lærerne og pædagogerne (men ikke fra skolelederne), en underlæggende frygt for, at de, forældrene og deres børn, flygter til Skipperen. Flere gange, ikke mindst af lederne og de forældrevalgte skolebestyrelsesrepræsentanter, fremhæves arbejdet med Den Gode Klasse. Også lærerene og pædagogerne ser Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 9

11 gode resultater af dette projekt, der åbenbart inddrager forældrene på en gavnlig måde - og på en måde, som kommer inklusionsindsatsen til gode. 4. Gennemgang og behandling af undersøgelsesmaterialet. Analyseafsnit I beskrivelsen af evalueringsopgaven fremhæves det, at: Evalueringen er en afdækning af de involverede aktørers erfaringer, oplevelser og vurdering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommunes skolevæsen Der lægges således vægt på afdækning af de erfaringer, oplevelser og vurderinger, som lærere og DUS-medarbejdere (pædagoger), ledere, forældrerepræsentanter og forskellige andre aktører, dvs. primært psykologer og specialundervisere, kan bidrage med. I den forstand har denne delevaluering et mere beskrivende tilsnit end den afsluttende evaluering i 2015 forventes at få det. Spørgsmål om virkning eller effekt, fx på baggrund af en opstillet virkningsteori eller ved hjælp af andre evalueringsteoretiske tilgange, vil kun i begrænset omfang blive aktuel. I den afsluttende evaluering i 2015 vil der i højere grad blive plads til den slags overvejelser, især fordi der på det tidspunkt vil være tale om et forløb over de 3 år, som inklusionsindsatsen har virket i. Da denne første evaluering finder sted, næsten samtidig med at inklusionsindsatsen er sat i søen, kan man til gengæld til den tid tale om en før- og efter-måling, når den endelige evaluering foreligger. Denne første måling vil derfor være mere konstaterende end afsluttende. Spørgsmålene og besvarelserne i undersøgelsen kommer til at afdække hvordan det står til? på en række foruddefinerede områder eller temaer. Og i den forbindelse, hvordan de forskellige aktører opfatter, oplever og vurderer inklusionsindsatsens forskellige elementer og de problemstillinger der er knyttet til arbejde med inklusion i skoleverdenen. 5 På den måde vil denne første delrapport lægge vægt på registrering, fx af holdninger, på præsentation og vurdering af status og opfattelser, både af den fælles, kommunale inklusionsindsats, men også af inklusionsindsatsen på skolerne, herunder opbygningen af et inklusionsberedskab. Og alt sammen som nævnt som det opleves af de forskellige aktører, i og omkring skolerne. Temaerne for undersøgelsen falder i 4 hovedafsnit, der i det følgende vil blive belyst ud fra de data, som undersøgelsesmaterialet har leveret. Undersøgelsesmaterialet 6 består af besvarelserne på spørgeskemaet, dvs. den elektroniske survey, der blev afviklet i ugerne 39-41, og af sammenskrivningen og behandlingen af de 6 fokusgruppeinterviews, der blev foretaget på Skole- og Kulturforvaltningen i uge 45. Undersøgelsens 4 hoved- og undertemaer er følgende: A. Udvikling (tilstedeværelse? udformning) af inklusionsberedskab på skolerne 4 Tillæg til kontrakt af Med termen skoleverdenen læner vi os op af Aalborg Kommunes egen definition : I Aalborg Kommune ses skolen som en helhed. I Fælles Skolebeskrivelse 2010 anvendes skole derfor som en samlet betegnelse for undervisnings- og fritidsaktiviteter, ligesom elever dækker over både børn og unge i såvel undervisnings- som fritidsdel. Se (fx) Fælles Skolebeskrivelse Om metode, data og undersøgelsesmateriale, se videre i afsnit 5. Undersøgelsesmetode Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 10

12 i. Hvilke roller og funktion spiller inklusionsteam og undervisningsvejledere på skolerne? Fungerer de? På hvilke måde(r)? Forståelse af deres funktion blandt kolleger. Ledelsesopbakning mv. ii. Forhold i kulturen der fremmer eller hæmmer udvikling af inklusionsberedskabet på skolerne iii. Kompetence- gab på skolerne? Hvilke kompetencer er til stede? hvilke mangler evt. iv. Skolernes forvaltning af de tilførte ressourcer ifm. inklusionsindsatsen B. Skolernes mulighed for råd og vejledning fra Skoleafdelingen i. I hvilket omfang denne mulighed benyttes ii. I hvilke situationer denne mulighed benyttes C. Forældresamarbejdet ift. inklusion og inklusionsindsats, herunder: hvorledes der aktivt trækkes på forældrene som ressource i inklusionsarbejdet D. Lærerenes/ pædagogernes/ ledelsens oplevelse af i. Elevernes trivsel og læring ii. Forældreopbakning forældreinddragelse forældreinitiativer Nedenfor følger gennemgang og behandling og analyser af undersøgelsesmaterialet. Behandlingen følger næsten præcist rækkefølgen af de 4 hovedtemaer m/ undertemaer som er oplistet ovenfor, og gennemgangen analyserer, vurderer og konkluderer undervejs på de ovenfor nævnte temaer og underpunkter, så vidt det nu er muligt i denne den første undersøgelsesrunde. Visse problemstillinger og temaer vil, som nævnt, først for alvor kunne belyses, når vi ser på udviklingen og der viser sig et tydeligere mønster over tid, som fx: Er inklusionsindsatsen rodfæstet på skolerne? I hvilket omfang kan der ses virkningen af denne indsats? a. Inklusionsberedskab på skolerne Information og generel viden om inklusionsindsatsen. Samt etablering af et beredskab for inklusion på skolerne Indledningsvist kan det konstateres, at kendskabet til at Aalborg Kommune har igangsat en inklusionsindsats, blandt deltagerne i undersøgelsen er helt i top. 98 % 7 er vidende om den kommunalt besluttede indsats, og undersøgelsen igennem kommenteres denne skolepolitiske beslutning flittigt. Det vender vi tilbage til. Vender vi os mod den enkelte skoles beredskab for inklusion, så er der 87 % der svarer bekræftende på spørgsmålet: Har I har haft drøftelser på din skole om, hvad det i praksis betyder at arbejde inkluderende? Og hvis vi går et spadestik dybere med spørgsmålet: Har I på skolen fælles aftaler for arbejdet med inklusion? så svarer 54 % ja, 24 % nej (og 22 % svarer: Ved ikke!). På spørgsmålet om, om disse aftaler så er nedskrevet, svarer 53 % ja, 12 % nej og 34 % ved ikke. Altså har vi en større gruppe, der (endnu) ikke er bekendt med hverken aftaler på skolen om inklusion, eller om skolens inklusions-politik (de eventuelt nedskrevne aftaler). Kun 33 % kan svare ja i høj grad til spørgsmålet: I hvilken grad står det klart for dig, hvad din opgave er i forhold til at arbejde inkluderende? 53 % svarer i nogen grad, mens 13 % mener i ringe grad. 7 Af de afgivne svar. Den samlede svarprocent i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse var 52, svarende til 1735 af de 3312 mulige respondenter. I det følgende vil vi blot angive svarprocenterne. Se mere om svarprocenter m.v. afsnit 5. Undersøgelsesmetode Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 11

13 Overordnet set er der således tale om dalende tilslutning til spørgsmål om viden i forbindelse med inklusionsindsatsen, nemlig fra viden om det helt overordnede i det fælles, kommunale skolevæsen til viden om, hvad den enkelte skal gøre i forbindelse med at arbejde inkluderende. Set på denne måde bevæger besvarelserne sig fra 98 til 87 til 54 og sluttende ved 33 %, der kan svare ja eller i høj grad til spørgsmål om information om inklusionsindsatsen og viden om, hvad den enkelte skal gøre på egen skole. Til spørgsmålet om: I hvilken grad har du adgang til den rådgivning og vejledning, du har brug for i forhold til at arbejde inkluderende? svarer 26 %, i høj grad og 55 % i nogen grad. Dvs. at selvom man på skolerne ikke alle steder eller i lige høj grad er vidende om, hvad man skal selv gøre for at arbejde inkluderende, så mener 81 %, at de i høj grad eller i nogen grad har adgang til rådgivning og vejledning. Konkluderende kan man således på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen sige, at skolerne er vel vidende om, at inklusion er sat på dagsordenen. Og det virker ikke som om, at personalet på skolerne er utrygge ved situationen. Fokusgruppeinterviewene om etablering af inklusionsberedskab på skolerne Vender vi os fra spørgeskemaundersøgelsens tal til de udsagn, uddybninger og diskussioner som vi finder i fokusgruppeinterviewene 8, kommer der lidt andre nuancer i spil. Der er flere diskurser, eller rammesætninger for tilgangen til inklusion og det lyder fra flere, både medarbejdere (ledere/lærere/pædagoger) og andre, at der i virkeligheden måske også er andre ting på spil end blot inklusion af de børn, der tidligere blev ekskluderet fra almenundervisningen. Fx er der i løbet af fokusgruppeinterviewet med skolelederne flere gange drøftelse af relevansen af at anvende begrebet inklusion og inklusionsindsatsen om de aktuelle tiltag på skolerne. Flere udsagn hælder i retning af at bruge betegnelsen forpligtende fællesskaber i stedet for inklusion. Denne opfattelse eller forståelse af indsatsen, som noget der for alvor kan samle og sætte nye måder at fungere på skolerne, følges op i flere af de øvrige fokusgruppeinterviews. Overordnet, helt generelt og relativt samstemmende lyder det, at inklusion det er da ikke noget nyt: Inklusionsindsatsen begyndte for lang tid siden, det her er anden del af raketten (skoleleder, FGI, nr.3) Medarbejderne lærere og pædagogerne udtrykker det således: Inklusion det er ikke slet ikke noget nyt. Vi har gjort det i mange år med AKT-team, AKTlærere. Så vi har været vænnet til at kunne rumme børn med særlige behov. Men det er klart at med alt det, der er sat i gang nu, så er vi i gang med kurser, kompetencecentre osv. Øget opmærksomhed osv. og det er selvfølgelig noget nyt (flere udtalelser, lærere & pædagoger, FGI nr. 1 & 2) De forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter siger det på denne måde: Naturligt at skolerne skal rumme forskellige elever. (Forældre, FGI, nr.) Underviserne fra specialskolerne er umiddelbart de mest forbeholdne. Eller man kan også sige, 8 Fokusgruppe-interviews (FGI) og 2.: Lærere & pædagoger; 3.: Ledere. 4.: Forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter. 5.: Psykologer og 6.: Undervisere ved specialskoler Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 12

14 de mest skeptiske: Målet er jo altid at børnene burde kunne komme videre til en anden skole, til en (særlig) efterskole. Eller, i ganske få tilfælde, til almenundervisningen i folkeskolen.. I den forstand er der ikke noget nyt i inklusionsindsatsen (undervisere fra specialundervisningen) FGI, nr.6) Psykologerne er mere nøgterne, hvilket går igen i flere af de forhold, der undersøges. Mere herom senere: Inklusionsindsatsen er blevet præsenteret som det helt nye. Det er det overhovedet ikke. Men det giver en højere grad af bevågenhed.. Fokus på inklusion har styrket indsatsen (psykologer, FGI, nr.5) Medarbejderne på skolerne, lærerne og pædagogerne, er optaget af, hvorledes der på deres skole, i deres distrikt arbejdes med inklusion. Og hvorledes der på skolen fokuseres på italesættelse og fælles sprog i tilgang til inklusion. Fx: i form af uddannelse i social inklusion, bl.a. på UCN 9 og udvikling af fælles sprog med henblik på at kunne fokusere på kontekster (for barnet/ børnene) i stedet for det på enkelte individ. Flere taler (i forbindelse med omtale af etablering af beredskab for inklusion) om forskellige former for efteruddannelse, skolebaseret eller individuel. Om foredrag eller oplæg på skolerne og fælles kurser, der styrker og fokuserer indsatsen på den enkelte skole. Generelt er holdningen, at man på skolerne er godt i gang, på nogle skoler ser man faktisk inklusion i forlængelse af en række tiltag, som man har været i gang med over en årrække, fx: Vi startede med rullende skolestart for 6 år siden, så vi har været vant til særlige udfordringer. Eller: Vi har tidligere arbejdet med rummelighed og derfor været vant til at kæmpe for at bevare distriktets børn på distriktets skoler, så der er ikke så meget nyt. Det nye er nok, at der nu ikke er andre muligheder, så når kampen bliver svær, eller forgæves, så skal vi alligevel Lederne siger i fokusgruppeinterviewet, at skolernes inklusionsberedskab kommer til udtryk på mangfoldig vis, og en bred palet af tiltag fremstilles i interviewet. Indsatser spænder over et særligt fokus på det gode teamsamarbejde og øget holddannelse, mens andre skoler eksperimenterer med pædagogiske værkstedsteder, særlige sparingsgrupper, udvikling af lektie- og lærecaféer alt imens enkelte skoler har ansat en decideret inklusionsvejleder. Dertil kommer, at flere af skolelederne fremhæver skolens status som LP-skole som en væsentlig del af inklusionsberedskabet. En enkelt skoleleder nævner PALS som et centralt lokalt tiltag i forhold til at styrke skolens inklusionskultur. Ydermere har en skole et udviklingssamarbejde med UCN om teamsamarbejde og inklusion. Psykologerne siger om inklusion og inklusionsberedskabet, at det er nu blevet tydeligere for skolelederne, at det [ansvaret for vellykket inklusion] hviler på dem. Der er stadig fare for at det specialpædagogiske, dvs. inklusionsindsatsen, kommer til at handle om at kunne rumme og ikke mere end det. Men skolelederne er nu ved at tage ansvar inklusion og de enkelte børn med særlige behov er nu ikke i samme grad som tidligere PPR s og skolepsykologernes problem. Samtidig er der er stadig stor forskel på skolelederne og dermed på de enkelte skolers niveau og beredskab. 9 Professionshøjskolen UC Nord Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 13

15 Man skolerne har været optaget af, at få de nye samarbejdsformer mv. til at fungere; det er godt men det har givet et efterslæb ift. at få lærerne med. Underviserne ved specialskolerne er som nævnt forbeholdne og fremhæver, på spørgsmål om inklusionsindsatsen, fx at vi skal finde elever der skal tilbageføres. Uanset om vi synes, at det kan lade sig gøre. Og fra en anden underviser: Vi (her hos os) har ikke elever, der på nogen måde kan deltage i almenundervisningen frem til [folkeskolens] afgangseksamen. Eller: Socialt er de fleste elever så besværet, at de skal have en del voksenstøtte. Med hensyn til de forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter og deres syn på og vurdering af inklusionsindsats mv. så vil det blive behandlet i et senere afsnit for sig selv. 10 Viden om enkelte dele af inklusionsindsatsen og de nye muligheder for støtte, råd og vejledning på skolerne. Ser vi på, hvem man på egen skole søger råd og vejledning hos i forbindelse med at arbejde inkluderende, så tegner der sig følgende billede 11 : Spørgsmål: Hos hvilke fagpersoner på skolen søger du især råd og vejledning i forhold til at arbejde inkluderende? Ikke overraskende er det medarbejdernes egne teamkolleger, der klart er den foretrukne samarbejdspartner eller den/de personer, man først søger råd og vejledning hos. Men dernæst følger egen leder, hvilket måske kan forekomme lidt overraskende: hvad ved ens leder om inklusion? Men måske ligger svaret herpå i at forstå, at det er en samlet indsats, der er på dagsordenen. Altså en variation af aktiviteter og muligheder og dem har lederen bedre overblik over 10 De forældrevalgte bestyrelsesrepræsentanter har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, men kun i en begrænset udgave, der særligt har henvendt sig til denne respondentgruppe. 11 Respondenterne har kunnet afgive op til 3 svar Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 14

16 end den enkelte medarbejder, og kan i hvert fald træffe beslutninger, der letter og fokuserer indsatsen på skolen. Måske er dette forklaringen? Dernæst kommer i tur og række: skolens trivselsperson, kompetencecentret og øvrige kolleger. Først på 6.-pladsen finder vi skolens inklusionsvejleder, hvilket forekommer tankevækkende. Og så alligevel ikke. Skolens inklusionsvejleder det er en helt ny funktion på skolen. De få skoler, der har udnævnt en inklusionsvejleder har lige netop gjort det og kendskabet til både tilstedeværelse af en ny ressourceperson og dennes funktioner kan endnu ikke være særligt rodfæstede, hvilket også kommer til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgsmål: Om inklusionsvejleder. Har din skole udpeget en inklusionsvejleder? Et større antal skoler har ikke (endnu?) udnævnt en inklusionsvejleder. Så set i det lys er et antal på 20 %, der siger, at de især søger råd og vejledning hos denne det kan ikke anses for at være lavt. Fra fokusgruppeinterviewene lyder det fra medarbejderne: [det er] meget nyt vi kender det knapt endnu! Har først nu hørt om det. Og: Vi har en inklusionsvejleder på vores skole, det er så nyt ude ved os, at vi lige har fået pjecen i hånden. Vi ved knapt, hvad det er endnu. Inklusionsvejlederene har således endnu til gode at vise og bevise deres relevans og formåen. I samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner, teams, kompetencecentret mfl. samt de eksterne inklusionsteams og andre, der skal understøtte inklusionsindsatsen. b. Forhold i kulturen på skolerne, der fremmer eller hæmmer udviklingen af inklusion og inklusionsberedskabet på skolerne Forhold i kulturen der fremmer eller hæmmer inklusion og den fælles inklusionsindsats, kan betyde mange ting. Forskning i organisations- og skolekultur er et bredt og sammensat felt 12, og det vil føre for vidt her at begynde at diskutere og definere et kulturbegreb. I denne sammenhæng vil vi som ledetråd anvende en tilpasset definition på organisationskultur. Den kan sammenfattes således: Kultur er et sæt af implicitte eller ubevidste værdier, dvs.de grundlæggende antagelser, som organisationen har lært sig gennem ekstern tilpasning og intern integration (dvs. måden at være i verden på ). De grundlæggende antagelser er styrende for organisationens daglige virke dvs. medarbejdernes handlinger og værdimæssig orientering og dermed også ledelsens dispositioner Se fx Organisationsteori. Struktur Kultur Processer Bakka & Fivelsdal, 4. udg. s Egen sammenfatning af elementer fra Edgar Scheins organisationskulturbegreb, samt elementer fra Mary Jo Hatch mfl. Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 15

17 Dvs. vi vil her lede efter værdier og antagelser, som er styrende for de forhold eller måder (metoder), der har med arbejdet med inklusion at gøre i skolens dagligdag. Konkret betyder det, at vi fokuserer på de forhold, fx undervisnings- og samarbejdsformer, talemåder ( italesættelser ) og praksisser i bred forstand, der vedrører børnene og arbejdet med inklusion og inklusionsindsatsen. Dette indbefatter også oplevelsen af mulighederne for kompetenceudvikling, relevant rådgivning og vejledning, usikkerhed ift. opgaven og enighed/uenighed om selve projektet inklusion. Som nævnt et stort felt, som vi her vil forsøge at sammenfatte og overskueliggøre. Som vi har tidligere har vist det, så er det tydeligt, at lærerne/pædagogerne vægter rådgivning og vejledning fra kolleger og andre, der er tæt på dem selv og undervisningen og dermed børnene højest. Praksisnærhed er alfa og omega for lærerne og pædagogerne, hvad enten det gælder rådgivning og vejledning om at søge viden om inklusion eller om efteruddannelse/ kompetenceudvikling (mere om kompetenceudvikling senere). Ser vi på de tilbud udefra om støtte, rådgivning og vejledning, som kommunen, dvs. Skoleafdelingen, tilbyder, så ligger det (som vi senere skal vise det) i forlængelse af det tidligere mønster. Set fra lærerne og pædagogernes side er det primært givtige foranstaltninger, hvis de er let tilgængelige og nærmest fysisk tilstede i nærheden af undervisningen, helst på skolerne og i det daglige. Eller i hvert fald ofte. Understøttelse, rådgivning og vejledning som en mulighed på distancen har mindre gennemslagskraft. Og måske mindre virkning (?). Skolernes ressourcepersoner, trivselspersoner, lederne, lærernes og pædagogernes egne kolleger, evt. teams og trivselsforums er de stærke kort i dagligdagens arbejde med inklusion. PPR s skolepsykologer kan bruges, men de er ikke altid til stede, når der er brug for dem. De nye inklusionsvejledere og inklusionsteamene har endnu til gode at vise deres værd, men de og deres funktion opfattes som positive skridt i den rigtige retning. Set i det lys virker det som tiltag i den rigtige retning, når inklusionsindsatsen styrkes med allokering af flere midler til skolernes egen indsats og øget fokus på konsultativ indsats og bistand fra fx skolepsykologerne. Om dette sidste siger skolepsykologer dog i fokusgruppeinterviewet: Vi har jo et hul [med hensyn til kompetencer]. Helt lavpraktisk, så mangler vi viden om undervisningen og vi bliver ikke opkvalificeret på det punkt. Og det er sådan set udmærket, når bare andre gør det. Men det er ift. undervisningen konkret, at lærere efterspørger støtte og rådgivning, viden om materialer, metoder osv. Konkrete redskaber, værktøjer, hvor (fra) printer man dit og dat ud?? Men er det vores opgave? Ja, måske! Eller nej? Vi er blevet efteruddannet i konsultative metoder etc. Vi har de overordnede kompetencer, men vi mangler de meget konkrete redskaber som lærerne efterspørger. Én af medarbejderne i fokusgruppeinterviewet berører den samme problematik, men med en lidt anden tilgang: Inklusionsteams og inklusionsvejledere osv. det er meget godt, men det er jo ikke hænder, der tilføres, men yderligere rådgivning til lærerene. De er akademiske rådgivere, der sidder på PPR og ikke har undervisningserfaring. Vi står stadig med opgaven. Inklusionsindsatsen kører i tre år, men hvad sker så? Lige nu har vi ledige som undervisningsassistenter, men det er kortvarige løsninger. Det, der mangler, er ekstra hænder. Og en bedre læreruddannelse. De nyuddannede kan ingenting. Her gemmer sig en diskussion med mange lag. Fx gemmer der sig en diskussion mellem faggrupper: hvem har aben? Eller lorten, som det også bramfrit bliver sagt i et fokusgruppeinterview - ikke om et konkret barn, men om problemerne i bred forstand omkring barnet. Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 16

18 Der røres også ved ressourceproblematikken: hvad skal inklusionsindsatsens ressourcer gå til? Flere hænder, helst i den direkte kontakt med børnene, dvs. som aflastning af lærerne og pædagogerne. Eller som generelle støtteforanstaltninger, hvor lærerne og pædagogerne forventes at kunne klare et bredere spektrum af krævende børn ved hjælp af opkvalificering, støtteforanstaltninger direkte på skolerne, råd og vejledning ind i undervisningen og lignende. Der tales også her om akademiske rådgivere, der ikke har undervisningserfaring (psykologerne) overfor en opfattelse hos psykologerne om at{vi] mangler viden om undervisningen og vi bliver ikke opkvalificeret på det punkt. Og det er sådan set udmærket, når bare andre gør det. Altså når lærerene/pædagogerne ønsker hjælp direkte ind i undervisningen, som er og vel bør være deres kernekompetence, så svarer psykologerne tilbage med at det jo netop er deres (lærerenes) kernekompetence at undervise! Helt lavpraktisk så skal psykologer og andre faggrupper udenfor undervisningen vel ikke bruges til at kloge sig på, hvordan lærerne og pædagogerne konkret skal gøre? Hvis ikke de magter opgaven, så er det vel opkvalificering, ændrede arbejdsmetoder i undervisningen og lignende der skal til? Ser vi på, hvordan opgaven med inklusion vurderes løst på skolerne, så tegner der sig følgende billede: Spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at jeres arbejde med inklusion samlet set lykkes på skolen? Svarene på spørgsmålet ændrer sig lidt, når der spørges direkte til oplevelse af inklusion i forbindelse med egen praksis. Først lærerne: Spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes i den daglige undervisning? Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 17

19 Derpå DUS: Spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes i dit daglige arbejde i DUS? Altså mener minimum 78 % af medarbejderne, at arbejdet på skolerne lykkes i høj grad eller i nogen grad. Og den positive procent stiger ganske lidt, når først lærere og derefter pædagogerne bedes vurdere egen indsats i forbindelse med inklusion, sammenlignet med en vurdering af skolen som helhed. Ganske store tal, og selvom ca. hver 5. er af en anden mening, så virker det ikke som om, man er på bar bund eller på Herrens mark med hensyn til inklusionsindsatsen. Kulturen på skolerne er, at inklusion er en højt prioriteret (skolepolitisk) indsats, som vi skal tage os af, men det kan vi godt, det magter vi på skolerne. Langt hen ad vejen, ser det faktisk ud til, at det er sådan der tænkes. Der kan være problemer; fx mener nogle medarbejdere, at det kun sker i mindre grad eller slet ikke, men det er et mindretal. Skolelederne er (i fokusgruppeinterviewet) relativt klare i spyttet. Sammenfattende siges der her at: skoleledere [giver] udtryk for, at være godt rustet i forhold til skolernes inklusionsberedskab. Flere ledere fremstiller inklusion som noget, man har tradition for at praktisere, og ser det øgede fokus på inklusion som en naturlig udvikling. Flere af skolelederne markerer den offentlige italesættelse af inklusion som den største aktuelle forandring, og fremhæver, at der kun i bergænset omfang er sket konkrete ændringer i skolens elevgrundlag. Ser vi på, hvilke problemer eller barrierer i kulturen, der skønnes at være for at inklusionen alligevel kan lykkes for alvor, så ses følgende billede: Spørgsmål: Hvor oplever du udfordringer i arbejdet med inklusion? (Markér op til 3 udfordringer) Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 18

20 Og videre (med det samme spørgsmål): Tager vi de første spørgsmål først (om samarbejde), så er det især samarbejdet med forældrene, både samarbejde med de med børn med særlige behov og de øvrige forældre, der fylder for medarbejderne. Forældresamarbejdet får en ekstra dimension, når børnene med særlige behov både skal tilgodeses og det overfor de øvrige forældre skal forklares, at de har en legitim ret til at blive tilgodeset og at det ikke går ud over de almindelige børn. Medarbejderne eller skolerne som helhed (?) ser inklusionsarbejdet som en yderligere hurdle i forhold til samarbejdet med forældrene. Som en medarbejder siger det i fokusgruppeinterviewet: Men vi er jo knap og nap kommet i gang. Vi tror at forældrene kommer op og toppes fremover. Hvad er det der tales om ved spisebordene, hjemme?? Der skal ikke meget til, så ryger de til Skipperen! Samarbejdet internt på skolerne opfattes også som en udfordring, sammenlignet i øvrigt også her med medarbejdernes vurdering af egen inklusionsindsats overfor skolens som helhed. Ét er, hvorledes jeg selv takler inklusion og de dermed forbundne problemer. Andet er, om skolen som helhed mine kolleger, ledelse, understøttende teams, hjælpeforanstaltninger osv. rent faktisk kan lykkes med opgaven. En del af problemerne omkring samarbejdet i dets forskellige former og i forhold til forskellige børn, problemstillinger og sager, bedømmes hele tiden til at være mangel på tid. Der er: problemer med en stor mængde af børn med særlige behov, alle vil gerne, men problemet er at lærer/pædagog ikke har tiden til at nå alle børn. Der mangler værktøjer, tid og ressourcer. Det ser ud til at inklusionsindsatsen og de mange dermed forbundne problemer, sætter fokus på en tidskrævende samarbejds- eller mødekultur i skolen. I den forstand kommer inklusionsindsatsen oveni. Tid, dvs. flere timer, flere hænder (til aflastning) og dermed flere ressourcer bliver svaret på spørgsmålet om, hvordan inklusionsindsatsen skal lykkes. Samarbejdet med Aalborg Kommune januar 2013: Evaluering af Inklusionsindsatsen Side 19