Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Relaterede dokumenter
Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er

Få mere livskvalitet med palliation

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Rehabilitering af patienter med kræft. Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Ydelser og patientens vurdering

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Generel forløbsbeskrivelse

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Hvad er vigtigt for dig?

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Samordnet Pleje og Omsorg

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Generel forløbsbeskrivelse

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Udarbejdet af DK, oktober Version 1.1 1

En værdig død - hvad er det?

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Palliative tilbud til personer med ALS

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

National klinisk retningslinje

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Opbygning af sundhedsaftalen

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Status for palliativ indsats i Danmark

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Den palliative indsats

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

N O T A T. 1. Formål og baggrund

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Transkript:

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring, mens begge fagområder har livskvalitet som mål. Mange med livstruende sygdomme kan igennem sygdomsforløbet have brug for begge interventioner

Case 1: Rehabilitering i palliativ fase Merete er karrierekvinde, 32 år, bor alene Arbejdet vigtigt. I fritiden aktiv løber Venner knytter sig primært til job og idrætsaktiviteter Livmoderhalskræft med spredning (2008) Operation, strålebehandling og kemoterapi

Case 1: Rehabilitering i palliativ fase I 2010 spredning til hals, ryg, mave Får atter kemoterapi i et år med god effekt Henvises af praktiserende læge til CKSK i 2011 Mål for rehabilitering: Vægtøgning og flere kræfter - bevidst om prognosen Angst for tilbagefald og mange senfølger

Case 1: Rehabilitering i palliativ fase Efter 1 måned recidiv og ny behandling Kontakt til socialrådgiver mhp. hjælp til at bevare kontakt til arbejdsmarkedet I 2012 er sygdommen progredieret, mange infektioner og indlæggelser Job og træning fortsat vigtige elementer

Case 1: Rehabilitering i palliativ fase Sommeren 2012 taler Merete med sin kontaktperson om testamente, hospice og salg af lejlighed Melder fra til træning Henvises august 2012 til palliativ afdeling Beder CKSK socialrådgiver hjælpe med kontakt til arbejdspladsen Kort efter på hospice og dør efter en uge

Case 2: Palliativ rehabilitering i 9 mdr Hanne er 57 år, bor alene i ældre lejlighed på 4. sal, uden elevator og uden bad Enspænder, søster i Norge, intet netværk Arbejdsløs, ufaglært, tidligere gartner Inoperabel c.pancreatis, i kemoterapi Tilknyttet en palliativ afdeling, hvor socialrådgiveren har ansøgt om førtidspension.

Case 2: Palliativ rehabilitering i 9 mdr. Henvises jan. 2012 til rehabilitering Vægttab 5 kg., smerter og hudkløe Bange for at være alene Har tidligere været meget fysisk aktiv Behov for at være meget i centret Uformelle samtaler med kontaktperson Diætist, udeaktiviteter, træningshold

Case 2: Palliativ rehabilitering i 9 mdr Kemoterapien afsluttes Sygdommen progredierer hurtigt Taber sig og kommer mindre i centret Indlægges på hospice Dør september 2012 Hospice fortæller, forløbet i CKSK havde haft stor betydning for hende

Hvad skal der til? En vellykket koordinering af R og P forudsætter koordinering og sammenhæng i behandlingsforløbet. Bør være et fokus for almen praksis, hospitaler og kommuner og særligt i forhold til sårbare grupper af patienter og pårørende

Patienter med fremskreden sygdom Behov for nye rehabiliterende indsatser Træning light Gymnastik Små måltider Samtalegruppe for uhelbredeligt syge kræftpatienter (Kræftens Bekæmpelse) Samtalegrupper for pårørende

Kompetencer hos medarbejderne Viden om kræftsygdom og behandling Erfaring med alvorligt syge patienter Deltagelse i Eksistenslaboratorium for sundhedsprofessionelle med det mål at ruste dem bedre til at indgå i samtaler med patienter og pårørende om de grundlæggende eksistentielle temaer, der er på spil, når mennesker rammes af sygdom.

Samarbejde internt i CKSK Tværfagligt samarbejde Sygeplejerske, diætist, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, socialsygeplejerske Rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse (rådgivning og sparring til KK personale)

Samarbejde internt i kommunen Hjemmesygeplejen Hjemmeplejen Jobcentre Socialforvaltning

Samarbejde med eksterne partnere Onkologiske afdelinger Palliative afdelinger Hospices Arbejdspladser

Hvorfor fokus på pårørende? Samarbejde mellem KK og KB Defineret og selvfølgelig del af rehabilitering Hele familien rammes, når en borger rammes af alvorlig eller livstruende sygdom Pårørende til kræftramte har øget risiko for at opleve stress og depression