BLÆRE SKOLE
Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Niels Erik Jensen Skolevænget 2, Blære 9600 Aars Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Folkeskoleloven. Undervisning elever 0.-6. klasse Udvidet fritidsdel med børn fra 0-10 år samt SFO2. I skolen 01.01.2013: 87 elever LBO 71,58 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/9 2011 0-6 1 13,43 11,06 39,20 % 5/9 2012 0-6 1 12,43 9,82 38,07 %
Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i 2014. Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af 2015. Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.
Forvaltnings mål for DBA 2013-2014 Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Der afholdes 5 møder årligt, hvor der kan inviteres forældre samt relevante fagpersoner med. Det er fortrinsvis primærpædagogen eller klasselæreren, der fremlægger problematikken Møderækken bliver fastlagt for et år ad gangen Personalet påmindes om møderne ca. 14 før mødet via intranet eller på personalemøde. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. At udvikle et forum, som bygger på gensidig tillid, vidensdeling og konstruktiv feedback med henblik på hurtig indsats. At øge muligheden for uformel kontakt med fagpersoner At personalet bliver mere bevidst om, at tværfagligt team er et muligt redskab i arbejdet med givne problemstillinger. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Løbende evaluering af udbyttet af frembragte sager med henblik på at udvikle samarbejdet Synlighed omkring mødeplan og resultater. Påmindelse til personalet om de fastlagte møder Personalet gøres mere bekendt med tværfagligt teams formål. At få problemstillinger viderebehandlet i andre relevante fora, når det er nødvendigt. Inddragelse af andre relevante faggrupper Tidlig forældreinddragelse
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Status for målopfyldelse / evaluering Når der afholdes ad hoc møder og når der er uformelle kontakter. Når vi gennem arbejdet i teamet oplever en positiv udvikling for barnet og familien. Når pædagogen/læreren oplever konstruktiv feedback og erhverver sig nye værktøjer til at arbejde med. Når der bliver færre underretninger og indstillinger. Når barnet bevarer muligheden for at blive i normalsystemet (undgå eksklusion) Der evalueres i teamet på udbyttet ved skoleårets slutning. Der evalueres i personalegruppen ved skoleårets slutning. Der evalueres på effekten ved kontraktens udløb. Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. På Blære Skole inddrages gårdbesøg og gæstelærer, når det er relevant i undervisningen. Vi gør brug af skoletjenester, for bl.a. at give eleverne oplevelser i omgivelser, hvor de møder fagpersoner og eksperter. Skolen har enkelte elever, som har ventet et år med skolestart. Skolens supplerende undervisning og holdtimer gives fortrinsvis til drenge. Der er pædagogiske udfordringer i skolehverdagen og undervisningen med at motivere, stimulere og tilgodese drenges behov for at være drenge. Enkelte forældre udtrykker frustration over, at deres faglige forudsætninger ikke rækker til lektiehjælp. Skolen tilbyder lektiehjælp i matematik til enkelte elever på mellemtrinnet og tilbyder undervisning i kompenserende it til enkelte elever på mellemtrinnet. I forbindelse med kommunens digitaliseringsstrategi, er kompenserende it integreret i den daglige undervisning i 3. og 4. klasse, der har egne computere til rådighed. I skoleåret 2013/14 vil digitaliseringsstrategien omfatte 1. og 2. klasse. Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk
og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes At gøre uddannelses- og arbejdsliv mere synligt i skolen At inddrage mere teknologi i naturfagene At styrke dialogen med forældre, som ikke har positive erfaringer med skole og uddannelse At tilbyde lektiehjælp til elever, hvor forældre og elever har behov for/ og ønske om det At styrke undervisningen i kompenserende it for elever med store faglige udfordringer, så de får mod på mere skole. Fx bør læsning give oplevelser med litteratur, som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet og ikke bare en færdighedsmæssig udfordring Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september 2013. Der laves en læseplan for uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering fra 0.-6. klasse Indkøb af LEGO Mindstorm i klassesæt Tilbud om lektiehjælp 2 lektioner om ugen efter skoletid At stille computer til rådighed for elever med behov for kompenserende it. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At elever sætter ord på deres fremtidsdrømme omkring arbejdsliv At elever får lyst til at arbejde med teknologi og tage uddannelse At lektiehjælp giver positive oplevelser med skolearbejdet At elever med store faglige udfordringer bruger computeren og kompenserer for de faglige vanskeligheder Status for målopfyldelse / evaluering Løbende observationer og evaluering. Sættes på dagsordenen ved relevante møder.
Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til 2015. Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Der er interaktive tavler og projektorer i alle undervisningslokaler (8 stk.). Desuden er der indkøbt og installeret en AV-løsning med projektor, højtalere og dokumentkamera i aulaen. Der er indkøbt nye stationære computere, så skolens it-lokale har 16 stationære arbejdspladser med up-todate computere. Eleverne i 2. og 3. klasse har deres egen bærbare computer. Alle lærere har deres egen bærbare computer. Status vedr. efteruddannelse/kurser: På skolen er der afholdt kursus i Skoleintra for alle ansatte. Ligeledes har Blære skole selv afholdt 2 eftermiddagskurser i interaktive tavler. Dansk- og matematiklærere i 2. og 3. kl. har deltaget i mini-pc-kursus. To lærere er under uddannelse som didaktiske itvejledere. Ressourceteamet har deltaget i kursusdage. Status vedr. software/programmer: Alle computere er udstyret med Windows 7 og Officepakken Forvaltningen har i samarbejde med bl.a. skolebibliotekarerne foretaget en udvælgelse af programpakker, så disse passer til forskellige skolestørrelser. Der er et varieret udbud af undervisningsprogrammer i forhold til skolens fagrække. SFO er der indkøbt en computer mere og 3 I-Pads Øvrig status: Udlevering af mini-pc ere til to klasser har sammen med kommunens digitaliseringsstrategi samt relevante kurser medført en ændret kultur i undervisningen. Vi er godt på vej og klar til videreudvikling på området Mål Veje til målet / konkrete tiltag Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret 2012-2013 udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der
tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Ressourceteamet udarbejder en didaktisk ithandleplan, som indeholder flg. hovedpunkter: At sørge for at prioritere relevant efteruddannelse, således skolen bl.a. får uddannet didaktiske itvejledere At relevante lærere deltager i inspirationseftermiddage arrangeret af konsulenterne At arrangere en undervisningssituation for lærere på skolen med gennemgang af specifikke programmer via Skype Små inspirationskurser/inputs fra it-vejledere i forbindelse med pæd. rådsmøder Sørge for erfaringsudveksling/vidensdeling mellem gamle og nye mini-pc-lærere Indkøbe et antal I-pads og eksperimentere med disse f.eks. på skolebiblioteket, i undervisningen for børn med særlige behov, i billedkunst m.fl. At stille krav om, at alle lærere/lærerteams skal planlægge, beskrive og gennemføre mindst et itundervisningsforløb (som en del af årsplanen). Undervisningsforløbet evalueres bl.a. ved den årlige MUS-samtale LBO: Der laves en Symbaloo til SFO med spil, der er relevante. Der arrangeres en aften med vidensdeling for personalet. Skoleintra bruges til dokumentation. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation At flere lærere anvender de it-baserede undervisningsmidler i alle fag At der spores mere dynamik mellem de didaktiske it-vejledere og resten af lærerstaben At anvendelsen af de interaktive tavler bliver mere og mere avanceret At eleverne faktisk får lavet flotte produkter, som ikke ville kunne være lavet uden brug af it (Brug af it som motivationsfremmende faktor) LBO: Når børnene ser muligheder og søger viden på eget initiativ Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten It som fast samtalepunkt ved MUS-samtaler Der gennemføres evalueringssamtaler mellem itvejledere og lærere, når der er gennemført et itundervisningsforløb. Disse samtaler danner basis for en mere overordnet status/evaluering i ressourceteamet. LBO: Der evalueres løbende på møder og it drøftes i relevante fora
Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! To (tre) lærere er fortsat i gang med inklusionsvejlederuddannelsen. Inklusionsvejlederne deltager i klyngemøder for at erfaringsudveksle med andre skoler omkring inklusionsarbejdet. Der er afsat timer til inklusionsarbejdet, og der er mulighed for at tildele timer til særlige inklusionsindsatser, hvis der opstår behov. Der er blevet arbejdet med målsætning for klassetrivsel i klasseteams, trivsel på tværs af klasser og trivsel på skoleniveau i form af tre trivselsdage for hele skolen. Trivsel er blevet et fast punkt på forældremøder, hvor klassernes lærere synliggør for forældrene, hvilke tiltag man arbejder med i løbet af skoleåret. LBO: 2 pædagoger (+ 1 pædagog) har gennemgået et 6 ugers kursus i inklusion LP modellen anvendes i LBO`en med henblik på at fremme inklusio Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug 1.1.13 Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse,
som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. Der afsættes timer i inklusionsvejledernes skema, så det bliver muligt: at strukturere samtaler omkring trivsel med enkeltelever inklusionsvejleder opstiller mål sammen med elevens lærer, og forældre orienteres om indsatsen. at klasselærere kan afholde elevsamtaler at inklusionsvejlederne kan lave observationer Der iværksættes et struktureret vejledningsforløb med et enkelt klasseteam for at gøre erfaringer med inklusionsvejledning LBO: Der arbejdes med LP modellen i LBO Der anvendes piktogrammer efter behov Der henvises til familiestuen for at sikre en god udvikling for den enkelte familie for at fremme inklusionen i dagtilbuddet Der etableres en stille gruppe i børnehaven, hvor børn i særlige problemstillinger kan få lidt ekstra Der arbejdes med gode overgangefor at skabe sammenhæng for børnene Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Ledelsen fremmer inklusion, når. Forældre fremmer inklusion, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. Trivselsmål i de enkelte klasser bliver skriftliggjort gerne i SMTTE-model. Elever med trivselsvanskeligheder klarer skolehverdagen bedre. Fx faglig udvikling, færre konflikter, øget deltagelse (Inklusionens succeskriterier: Læring, trivsel og deltagelse) Lærerne har mere dialog med eleverne. Klasseteamet i vejledningsforløbet får mere dialog omkring- og refleksion over egen praksis. Vi oplever øget læring, trivsel og deltagelse i den pågældende klasse. Klasseteamet har lyst til at søge vejledning efter forløbet. Forældre er informeret om trivselsarbejdet og giver positive meldinger. LBO: Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når der blandt børnene er forståelse ag accept af forskelligheder, når børnene arbejder med empati og hensyn og når alle børn har et tilhørsforhold til et børnefællesskab. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når de møder børnene, hvor de er rent udviklingsmæssigt og ikke nødvendigvis aldersmæssigt, når de skaber forståelse for forskelligheder blandt børnene, når de
arbejder anerkendende og når forældre inddrages tidligt i deres bekymring. Ledelsen fremmer inklusion, når der gives plads og rum til refleksion over daglig praksis (LP møder, stue møder og p møder) Forældre fremmer inklusion, når de indgår i et tæt samarbejde hvor alle trækker i samme retning De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når der er mulighed for at få feedback på problemstillinger Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Der afholdes evalueringssamtale med de enkelte elever efter endt indsatsperiode. Der afholdes et møde med det klasseteam, som har været i vejledningsforløb. Erfaringerne med vejledning synliggøres og deles med de øvrige lærere. De øvrige mål tages op på lærermøde og evalueres mundtligt. Inklusionsvejlederne evaluerer årets indsats ud fra SMTTE-model og de evalueringer, som er blevet lavet i løbet af skoleåret. Evalueringen formidles til ledelse og skolebestyrelse. Ved skoleårets udgang skriver inklusionsvejlederne en kort beretning på forældreintra. I forbindelse med trivselspunktet til forældremøder, bør foregående skoleårs trivselsindsats i klasserne kort refereres.
Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. LBO en har 2 sprogpædagoger Mål Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Øget fokus på forældresamarbejde Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien 2013. Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Udlåner bogposer til forældrene, hvor der ligger en planche med de understøttende sprogstrategier, så forældrene kan arbejde med samme principper Laver dokumentation til Barnets Bog Tager på ture, hvor der er et sprogligt fokus
Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når vi sammen lærer nye ord, når børnene går i dialog om leg/konflikter Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når der gives tid til samtalen og de understøttende sprogstrategier anvendes Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når der skabes de overordnede rammer for dialogisk læsning, vidensdeling samt refleksion over arbejdet Forældre fremmer sproglig udvikling, når de i samarbejde med pædagogerne arbejder videre med principperne De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når der ydes konsultativt bistand Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet Der evalueres på udlånet af bogposer Eget mål Fokusområde Cooperative Learning Status Mål I skoleåret 2012/13 har enkelte lærere eksperimenteret med Cooperative Learning i forbindelse med gennemførelsen af forskellige undervisningsforløb. Interessen har bredt sig, og vi har kunnet konstatere, at enkelte af de nyeste lærebogssystemer også indeholder elementer fra Cooperative Learning. Der er således opstået en god motivation for at beskæftige sig yderligere med læringsformen. At afprøve Cooperative Learning såvel i indskolingen som på mellemtrinnet At høste nye erfaringer i undervisningen Veje til målet / konkrete tiltag Alle deltager i kursus (arrangeret af forvaltningen) med henblik på at give en fælles platform i det videre arbejde med Cooperative Learning Erfaringsudveksling sættes på dagsordenen ved relevante møder At teori afprøves i praksis Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes At det kan observeres/konstateres, at der eksperimenteres med læringsformen i konkrete undervisningsforløb både i indskolingen og på mellemtrinnet. Status for målopfyldelse / evaluering Der evalueres ved mus-samtaler, evt. teamsamtaler og ved relevante møder i øvrigt.