Social, job og sundhed - Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik 2015-2018 Status februar 2018 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede elever og etnisk danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. Indenfor politikperioden skal andelen af tosprogede elever, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i fagene dansk og matematik, stige med 4 % til 97 %, som er svarende til karakterniveauet for unge med dansk oprindelse i Roskilde Kommune. Data fra det nationale Integrationsbarometer Den langsigtede handleplan ift. 2-sprogede børn i folkeskolen følges fortsat. Handleplanen blev udarbejdet ift. forrige politikperiode, hvor udligning af karakterforskellen også var et mål. Planen indebærer bl.a. at skolerne arbejder målrettet med faget dansk som andet sprog kombineret med øget fokus på læsning. Status mål nr. 1 Integrationsbarometret viser at andelen af indvandrere (dem som er ankommet til Danmark som 0-12årig) og efterkommere (dem med flygtninge og indvandrere forældre) med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller mere ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematik, er steget til 100 % i skoleåret 2015/2016 som er den seneste måling. Der er her sket en stigning på 17 % siden barometerets måling i 2012. Til sammenligning udgør andelen 98 % for de etnisk danske unge i 2016. Udviklingen viser at målet i integrationspolitikken er mere end opfyldt. Dog er der et statistisk forbehold her: Tallet som nævnt er for 2016 på 100 procent. Da dette tal fra Integrationsbarometret ikke umiddelbart stemmer overens med tal i Kvalitetsrapporten (Rapport med grundtal for Roskilde Kommunes Folkeskoler), skal det undersøges nærmere. Mål nr. 2 Uddannelse At andelen af 20-24årige indvandrere og efterkommere i Roskilde Kommune med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, skal stige til mindst 57 % indenfor politikperioden. Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer. Øget fokus på vejledning af unge omkring uddannelsesmulighederne med særligt sigte på de uddannelser, hvor der er fremtidige job åbninger.
Udligning af karakterniveauet i folkeskolen, som er defineret i mål nr.1, influerer positivt på opfyldelse af mål nr. 2. Status mål nr. 2 Andelen af 20-24årige indvandrere og efterkommere i Roskilde Kommune med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse er steget til 60 %. Der er her sket en stigning med 10 % siden barometerets måling i 2012. Til sammenligning udgør andelen 73 % for de 20-24årige etniske danskere. Set i dette perspektiv, kan der gøres meget mere i fremtiden på dette område. Den aktuelle udvikling viser at målet for Integrationspolitikken er mere end opfyldt. Mål nr. 3 A Beskæftigelse og selvforsørgelse At 40 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, for hvem integrationsperioden ophører indenfor perioden 2016-2018, skal komme i uddannelse, hvis de er omfattet af uddannelsespligten, eller i ordinær beskæftigelse inden for den 3-årige integrationsperiode og dermed være selvforsørgende, svarende til at betingelserne for at hjemtage resultattilskud er opfyldt. Andelen svarer til 120 personer. Data fra det kommunale sagssystem Opera En særlig målrettet indsats for målgruppen fra dag ét med vægt på bl.a. sprogkundskaber, samfundsforståelse, og digitalisering. Uddannelsesvejledning for de, der er omfattet af uddannelsespligten. Kortlægning af flygtningenes medbragte kvalifikationer, en virksomhedsopsøgende indsats fokuseret på de brancher, hvor der især er job-åbninger, og hvor rekrutteringsbehovet matcher med flygtningenes kvalifikationer. Tæt virksomhedssamarbejde og støtte både til flygtningen og arbejdsstedet omkring sproglige, kulturelle og praktiske udfordringer for at sikre succesfulde forløb. Status på mål nr. 3 A Integration har udarbejdet en oversigt på dem som kom i ordinært arbejde eller uddannelse/igu mens de var under Integrationsprogrammet. Som det fremgår af tabellen neden for, var 47 personer i målgruppen enten i ordinært arbejde eller i uddannelse i september 2016. Status fra december 2016 viste at i alt 51 personer under integrationsloven var enten i uddannelse eller i ordinært arbejde. Samme tal for december 2017 viser at i alt 163 personer under Integrationsloven var kommet i enten ordinært arbejde, uddannelse eller Integrationsgrunduddannelse (IGU som blev først aktuelt efter 1.7.2016). Det skal tilføjes at tallene dækker over et udsnit af målgruppen,
idet mange som var i målgruppen f i løbet af 2015, kommer ikke med i denne oversigt, idet de ikke er under integrationsperioden mere. Således var målet om at få 120 personer i selvforsørgelse for længst nået, idet tallene kan betragtes som en kraftig indikation på målopfyldelse. Det skal tilføjes at integrationsperioden blev udvidet fra 3 år til 5 år, ved lovændring pr 1.7.2016. Mål nr. 3 B Beskæftigelse og selvforsørgelse At inden udgangen af politikperioden skal andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund der er selvforsørgende stige til 75 %. Udgangspunktet i dag er 69 %. Data fra KMD Status på mål nr. 3 B I 4. kvartal 2017 var 70,8 % af Roskildes borgere med ikke vestlig baggrund selvforsørgende. Der bagved ligger, at antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund er steget med 66 personer fra 4. kvt. 2016 til 4. kvt. 2017, mens antallet at ydelsesmodtagere i samme periode er faldet med 40 personer. Det skal siges at ansvar for denne målgruppe ligger delvist i Jobcentret og delvist under integration.
Udviklingen viser en positiv udvikling og en mindre stigning på 1,8% i andel af selvforsørgende borgere i målgruppen. Men vi må konstatere at målet kun delvist er opfyldt indenfor politikperioden. Mål nr. 4 Beskæftigelse og selvforsørgelse At mindst 70 % af borgere omfattet af integrationsperioden skal afslutte deres danskuddannelse med resultatet bestået inden for deres 3-årige integrationsprogram. Data fra det nationale integrationsbarometer, seneste måling er 2016. Systematisk brug af højskoleophold på højskoler der tilbyder dansk som andetsprog. Fokus på udvikling af flere sprogstimulerende tilbud i samarbejde med frivillige, f sprogtræning cafeer og sprogmentorer, som supplement til den lovpligtige danskuddannelse. I 2016-2017 har vi samarbejdet med CLAVIS om at lægge danskundervisningen ud i flere virksomheder i tilknytning til flygtningenes praktikforløb, når det har været muligt at samle et undervisningshold, og undervisningen er gjort brancherettet. Status på mål nr. 4 Ifølge Integrationsloven 45, modtager kommunen resultatstilskud i de tilfælde hvor integrationsborgere afslutter en dansk uddannelse. Integrationsbarometeret viser at andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet der består en danskprøve inden for 5 år er steget til 77 % i 2016, som var seneste måleperiode. Her er der sket en fremgang på 6 % siden basismålingen i 2012. Til sammenligning er beståelsesprocenten på landsplan 71 % i 2016. Fordi integrationsperioden i 2016 blev ændret til 5 år, er måling af danskuddannelse blevet ændret i det nationale integrationsbarometer med bagudrettet virkning. Det er derfor ikke længere muligt at måle udviklingen mod en beståelsesprocent på 70 % inden for den treårige periode. Udviklingen viser at der er sket en vældig positiv fremgang og målt på den 5årige periode er målet opfyldt i 2016. Mål nr. 5 Beskæftigelse og selvforsørgelse At inden udgangen af politikperioden skal 80 % af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er omfattet af den 3-årige integrationsperiode, være i aktivering, målrettet uddannelse eller beskæftigelse i gennemsnitlig 75 % af fuld tid (37 timer). Det svarer til at aktiveringsgraden øges til 60 %.
Data fra jobindsats.dk, Aktiveringsgrad for Integrationsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet samt egne beregninger. Øget aktivering gennem bl.a. højskoleophold, praktikforberedende afklaring bl.a. i det interne tilbud Projekt Tilløb, praktikforløb og job med løntilskud i offentlige og private virksomheder er væsentlige elementer i den uddannelses- og jobfokuserede indsats. Status på mål nr. 5 Aktiveringsgrad for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Roskilde kommune Aktiveringsgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Roskilde Hele landet 64,2% 65,1% Mål: min60 % 60,6% 60,7% 4. kvt 2016 4. kvt 2017 Aktiveringsgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var 60,6 % i 4. kvt. 2017. Det er et fald på 3,6 procentpoint siden 4. kvt. 2016. I perioden har andelen af flygtninge og familiesamenførte i arbejde og uddannelse været stigende. Dette kan have påvirket den gennemsnitlige aktiveringsgrad for flygtninge og familliesammenførte til flygtninge, der modtager integrationsydelse. Selvom der er registeret et fald i aktiveringsgraden, kan det konstateres at målet er allerede opfyldt i løbet af 2016.
Mål nr. 6 Medborgerskab og inklusion Mål 6 er at borgere med ikke vestlig baggrund skal føle sig accepteret i lokalsamfundet og opleve ligeværdighed og lige muligheder for aktiv deltagelse i samfundet gennem foreningsliv, idræt og kulturelle aktiviteter. Årlig opgørelse i hvert af de lokale biblioteker over de integrations- og medborgerskabsfremmende aktiviteter, medvirkende frivillige aktører og deltagende nydanskere. I løbet af 2016 blev der etableret lektiecafeer og sprogtræningsaktiviteter for nye flygtninge i Jyllinge, Viby Sjælland og i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Boligselskabet Sjælland blev der etableret et idrætsbiblioteket i Æblehaven/Roskilde. Udover bibliotekerne er blevet etableret fire nye sprogtrænings- og netværkscafeer i forskellige lokaliteter i kommunen bl.a. Sankt Hans området. I løbet af 2017 blev lektiecafeen i Jyllinge lukket, pga manglende fremmøde. Det kan forklares ved at større antal af flygtninge kom i praktik eller arbejde/uddannelse som betød at meget få flygtninge kunne deltage i frivillige aktiviteter efter en arbejdsdag. Derudover er flere af vores midlertidige boliger lukket i Jyllinge området. Derimod åbnedes der nye lektiecafeer f på VUC Roskilde for de 28 personer som var med i projekt Godt i gang. I samme periode blev et malingsprojekt åbnet for kunstinteresseret flygtninge. Malingsprojektet skal videreudvikles bl a. ved at projektet skal sættes i forbindelse med andre kunstinteresserede unge, f skole og gymnasieelever. Cykelværkstedet i Skt. Hans området er et andet samlingssted, drivet af frivillige kræfter med det mål at skabe netværk mellem flygtninge og lokal samfundet. Idræts aktiviteter som f Integrationscup i fodbold er med til at bringe borgere med ikke-vestlig baggrund til at opleve ligeværdighed og føle sig accepteret af lokalsamfundet. De årlige turneringer inden for Integrations Cup, som samler 10-12 hold hver gang, bringer både nye flygtninge, medlemmer af indvandrere foreninger og danske fodboldhold sammen. De frivillige netværk og organisationer er primus motor for aktiviteterne som især rummer lektielæsning, samtaletræning, lege og spil samt hjælp med kontakt til det offentlige, mens forvaltningen støtter omkring disse tiltag. Status på mål nr. 6 I løbet af 2016 er etableret lektiecafeer og sprogtræningsaktiviteter for nye flygtninge i Jyllinge, Viby Sjælland og (i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp) idrætsbiblioteket i Æblehaven/Roskilde. Udover bibliotekerne er blevet etableret fire nye sprogtrænings- og netværkscafeer i forskellige lokaliteter i kommunen bl.a. Sankt Hans området. I 2017 blev nye lektiecaféer åbnet, mens enkelte af sprogtræningsaktiviteter lukket pga praktiske omstændigheder. Udviklingen viser at der er arbejdet godt for at skabe lige muligheder for aktiv deltagelse af målgruppen i lokalsamfundet. Der er mange gode integrerende aktiviteter sat i gang for at opnå målet. Men det kan konstateres at der kan gøres mere for at målgruppen føle sig accepteret i
samfundet og opleve ligeværdighed samt der er behov for konsolidering af den positive udvikling med særlige indsatser på området. De frivillige netværk og organisationer er primus motor for aktiviteterne som især rummer lektielæsning, samtaletræning, lege og spil samt hjælp med kontakt til det offentlige. I nogle tilfælde har det været mere hensigtsmæssigt at benytte et indkvarteringssted eller et uddannelsessted som base for de integrationsfremmende aktiviteter frem for lokalbiblioteket. Eftersom medborgerskab og inklusion er et kvalitativt mål, kan det være umuligt at sætte graduerer målopfyldelsen tydeligt som i andre tilfælde.