Årsberetning For området. Skole og Undervisning

Relaterede dokumenter
Kapitel 1: Dagsordenspunkt med Direktionens indstilling

Årsrapport 2009 for Ølsted skole

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Virksomhedsaftale 2011

Virksomhedsaftale 2011

Kapitel 2 Resumé. Skole og Undervisning

Virksomhedsaftale 2010

Årsrapport 2009 for Melby skole

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Virksomhedsaftale 2011

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Frederiksværk-Hundested Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Kvalitetsanalyse 2015

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Tema Beskrivelse Tegn

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Årsberetning For området. Dagtilbud

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Budgetrevision. Pr Udvalget for Familie og Børn (revideret den 6. juli efter behandling i udvalget)

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Årsberetning For områder under Økonomiudvalget, herunder virksomheden. Rådhuset

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Årsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Virksomhedsaftale 2010

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Årsrapport 2009 for Døgninstitutionen

Kvalitetsrapport 2010

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Strategi for Folkeskole

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Dialogbaseret aftale mellem

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-


Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Årsrapport 2009 for Torvets børnehus

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Fusionsplan Område Vest

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Årsrapport 2009 for Troldehøjen

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

5. FOLKESKOLER. Kapitel 5: Politikområde Folkeskoler. Halsnæs Kommune Budget

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Virksomhedsplan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Intern kontrakt. Ordrup skole. Skole og Fritid 1/ /7 2008

Baggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år.

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Læringssamtale med X Skole

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Transkript:

Årsberetning 2010 For området Skole og Undervisning

1. Chefens årsberetning Ny skolestruktur Hele året 2010 har stået i skolestrukturens navn. Således påbegyndtes arbejdet med temabudgetanalysen for skoleområdet bestilt af Byrådet i starten af året med inddragelse af fagfolk i projektgruppen og inddragelse af interessenter i referencegruppen. Projektgruppens arbejde blev afsluttet i sommeren 2010, hvor temabudgetanalysen blev videregivet til politisk behandling. I slutningen af august indgik Byrådet et delforlig om skolestrukturen, den såkaldte 8/3 model bestående i en nedlæggelse af de 8 eksisterende skoler og oprettelse af 3 nye skoler med undervisning på alle 8 eksisterende matrikler. Dertil var formuleret, at der skulle gennemføres en borgerinddragelsesproces til afklaring af den interne organisering i de 3 distrikter. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2010 stadfæstede Byrådet delforliget om skolestrukturen indebærende en helårsbesparelse i overslagsårene på 14-15 mio. kr. årligt. En besparelse der finder sted ved en reduktion i antallet af klasser, hvorved der kommer en højere klassekvotient samt en besparelse på ledelse. Af denne besparelse blev der dels tilbageholdt en implementeringspulje til skolestrukturen på 2,5 mio. kr., dels tilbageført 7,5 mio. kr. årligt til at hæve undervisningstimetallet til det vejledende niveau for 4.-9. klasse samt hævet tildelingen til holddeling og to-lærertimer i indskolingen. I oktober og november 2010 blev der gennemført 3 større borgerinddragelsesarrangementer med over 400 borgeres deltagelse, hvor der var mulighed for at komme med input til den nye skolestruktur. Ligeledes blev der afholdt et medarbejderinddragelsesarrangement for samtlige medarbejdere i skolevæsenet. I processen fik skolebestyrelserne og fagligt dialogforum en særlig rolle med at formulere forslag til Byrådet for den interne organisering i distrikterne. Dette resulterede i, at Byrådet i starten af december 2010 sendte et konkret forslag til skolestruktur, herunder til intern organisering i distrikterne, i høring med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. august 2011. Byrådet besluttede 28.02.11 en ny skolestruktur, hvor de nuværende 8 skoler/skoledistrikter nedlægges og erstattes af 3 skoler/skoledistrikter med undervisning på samtlige 8 matrikler. I det kommende år, skal skolerne udarbejde en plan for hvordan de vil skabe fokus på udskolingen. Indsatsområder I foråret 2010 ændrede Udvalget for Familie og Børn den praksis, der har været med formulering af indsatsområder, der har fundet sted over en længere årrække. Den nye proces blev formet i løbet af 2010, hvor Udvalget for Familie og Børn i første omgang besluttede at udvælge inkluderende praksis og fagligt løft i læsning som indsatsområder og dernæst besluttede sig for at gøre dem til fokusområder under det nye indsatsområde bestående i en implementering af den nye skolestruktur. Den 7. oktober 2010 blev der afholdt temadag med en bred skare af interessenter til drøftelse af det nye indsatsområde samt de dertilhørende fokusområder. I 2011 skal de nye skoleledere udarbejde en fusionsplan, som erstatning for virksomhedsplanen 2011, med henblik på at styrke implementeringen af den nye skolestruktur i henhold til indsatsområdet herfor. Teamsamarbejde Halsnæs Kommune har indgået en partnerskabsaftale med UCC Professionshøjskolen

København i 2009, hvor det ene projekt vedrørende lærerpraktiksamarbejdet fortsætter på 3. år, mens projektet Læring i team nu har taget form. Der er i efteråret 2010 gennemført interviews og undersøgelser af teamsamarbejdet i Halsnæs Kommunale skolevæsen, hvilket ligger i forlængelse af Lise Tingleffs forskning på området. I 2011 skal der følges op på undersøgelserne og opstilles handlinger for hvorledes potentialet i teamsamarbejdet i stadig højere grad kan indfries. SFO klub Byrådet i Halsnæs Kommune besluttede i 2009, at de nye SFO klubber for 4.-5. klasse skulle starte i august 2010. SFO klubberne skal prioritere samarbejdet med lokale foreninger og klubber og er fysisk placeret på hver af kommunens 8 skoler. SFO klubberne fungerer med reference til SFO-lederen og er dermed en integreret del af folkeskolen. Der er halv SFO takst i SFO klubben. De foreløbige erfaringer viser en forholdsvis stor interesse for SFO klubbens tilbud i form af flere tilmeldinger til tilbuddet end forventet. 1. december 2010 er der 55 % af børnene på 4. og 5. klassetrin, der er tilmeldt SFO klub. Tilmeldingen har været stigende henover efteråret 2010. Side 3 af 15

2. Status for arbejdet med resultatkrav 2.1. Opfølgning på resultatkrav Sammenfattende har området følgende resultatkrav for 2010: Delvist Ikke Område/virksomhed Opfyldt I alt resultatkrav Enghaveskolen 1 0 0 1 I procent % 100 0 0 100 resultatkrav Juniorklubben * 1 0 0 1 I procent % 100 0 0 100 resultatkrav Kregme Skole 2 0 0 2 I procent % 100 0 0 100 resultatkrav Lerbjergskolen 1 1 1 3 I procent % 33 33 33 100 resultatkrav Magleblikskolen 1 2 1 4 I procent % 25 50 25 100 resultatkrav Melby Skole 1 0 0 1 I procent % 100 0 0 100 resultatkrav Storebjergskolen 0 0 0 0 I procent % 0 0 0 0 resultatkrav Vinderød Skole 3 0 0 3 I procent % 100 0 0 100 resultatkrav Ølsted Skole 0 1 0 1 I procent % 0 100 0 100 resultatkrav Skole og Dagbehandling 0 1 0 1 I procent % 0 100 0 100 Side 4 af 15

resultatkrav Område/virksomhed Opfyldt Delvist Ikke I alt Alle 10 5 2 17 I procent % I alt * * 59 29 12 100 * * De områder, der ingen resultatkrav har, er ikke medregnet. * Juniorklubben er pr. 1. august 2010 nedlagt som selvstændig virksomhed og underlagt hhv. Kultur- og Fritidsområdet samt Skole- og Undervisningsområdet. Juniorklubben er således medtaget i årsberetningerne for begge områder. I alt 2.2 Opfølgning på områdespecifikke resultatkrav Hvor mange virksomheder ud af det samlede antal har indfriet kravet af. Hvilke resultater er der skabt? området/virksomhederne Der er ingen områdespecifikke resultatkrav for Skole og Undervisning 2.3 Opfølgning på virksomhedernes resultatkrav Virksomhed af Enghaveskolen 1 VI. Løbende evaluering: Inden udgangen af 2010 kan elever i et samarbejde med Helt. Ledelsen har gennemført klasseteamssamtaler, hvor fokus har bla har omhandlet den Vi har nu en bevidst holdning til den løbende evaluering. Endvidere vil eleverne gennem deres Side 5 af 15

af lærerne vurdere egne kompetencer og opsætte mål for den næste udvikling. Det er en succes, når eleverne er mere bevidste om, hvad der sker med dem i forhold til ovenstående. løbende evaluering. Disse samtaler har som mål, at teamet bliver mere bevidst om deres opgave og udvikling/ læring, hvor ledelsens rolle er at være sparrende på dette projekt ud fra de forventninger vi har. skoleforløb opnå kompetence til i højere grad at vurdere egne evner og muligheder og dermed i samarbejde med lærerne kunne sætte egne mål op for næste progression. Udviklingen af vores tidligere skole/hjem samtale til elevens udviklingssamtale, vil også underbygge elevens bevidsthed om hvilken progression eleven har gennemgået. Juniorklubben * 2 VI. Strukturændring: Den forestående proces skal have et højt informations niveau i forhold til personalet. a. Der skal være mulighed for alle til at kunne deltage aktivt i dialogen, om den fremtidige struktur. Der gives på fællespersonalemøder mulighed/tid til åbent at drøfte de udfordringer der skulle dukke op i opstartede Helt. Alle medarbejdere har deltaget i møder, hvor det er blevet drøftet, hvilke udfordringer der var i forhold til jobskifte fra Juniorklub til enten SFO klub eller fritids- / ungdomsklub Medarbejderne har haft mulighed for at komme med ønsker i forhold til kommende arbejdsplads i form af prioriteringsønsker. Juniorklubben er nu nedlagt, og alle medarbejdere har i overensstemmelse med deres ønsker job i enten SFO klubberne eller fritids- /ungdomsklubben. Side 6 af 15

af proces. Kregme Skole 3 VI. Et styrket teamarbejde Inden udgangen af 2010 har teamene enkeltvis udarbejdet en udviklings- og kompetenceplan for de selvstyrende team, SFO ens personaleteam, det administrative team og ledelsesteamet. Helt Ja Internat for ledelsesteamet samt skriftliggørelse af udviklingsplanen for ledelsesteamet. Strukturering af teammøder med ledelsesdeltagelse herunder TUS. Observation og feedback af klasseteammøder og undervisning mhp den egentlige udarbejdelse af kompetence og udviklingsplanen. Italesættelse af forventninger til samarbejdet har gjort teamarbejdet mindre konfliktfyldt og fostret mere effektive møde fora. Ledelse og med arbejdere er blevet mere opmærksomme på komplementære kompetencer. Ledelsen har mere legalt kunne sætte ind ved eventuelle konflikter i teamene. Struktursituationen har dog betydet, at teamene har sat spørgsmålstegn ved deres fremtid sammen. Kregme Skole 4 VI. Kregme Skoles værdigrundlag og vision (2-årigt krav i 2009 og 2010): Inden udgangen af 2009 er der i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse formuleret en mission for synliggørelse af Kregme Skoles værdisæt og vision. Helt Ja Værdierne afspejles i de aktiviteter der iværksættes. Missionen Den virkelige fleksible skole, har gennem perioden kendetegnet personalets tilgange til arbejdsgange og planlægning. Fleksibiliteten har haft stor indflydelse på personalets arbejds- Side 7 af 15

af Der er udarbejdet handleplaner på området, og arbejdet med implementering af disse er påbegyndt i efteråret 2009. glæde og dermed motivation. I sidste ende har det haft stor betydning for planlægningen af undervisningen der har fostret større og mere nuanceret faglighed. Samme tendens har karakteriseret forældresamarbejdet. 3 har desuden haft stor indflydelse på resultat krav 4. Lerbjergskolen 5. VI. Teamsamarbejde: Teamsamarbejdet skal optimeres og systematiseres. Det er såvel teamsamarbejdet i årgangsteamet som i fagteamet, der skal udvikles. Helt. Emnet behandlet på Pædagogisk Rådsmøde i feb. 2010, hvor ledelsens krav/forventninger præsenteredes for medarbejderne. Fulgt op af Pædagogisk Rådsmøde sep. 2010, hvor repræsentanter fra UCC (samarbejds-partner med Halsnæs Kommune ang. teamsamarbejde) præsenterede deres arbejdsgrundlag og undersøgelsesarbejde samt interview med udvalgte teams. Konstaterbart ved ledelsens deltagelse i teammøder. Vi afventer den fulde og endelige rapport fra UCC med hensyn til konstant opfølgning. PU har ligeledes fulgt op på dette indsatsområde. Side 8 af 15

af Lerbjergskolen 6 VI. Skole-hjemsamtaler: Skole-hjem-samtalerne skal ændre form, således at de bliver udviklingssamtaler i stedet for de traditionelle samtaler. Ikke. Halsnæs kommunes indgåelse af arbejdstidsaftale for lærerne har betydet, at der ordinært kun afholdes 1 skole- /hjemsamtale. Derudover har Halsnæs Kommunes ansøgning om udfordringsretten på elevplaner sænket omfanget af anvendelsen af elevplaner. Derfor har det været svært at arbejde med dette resultatkrav. Lerbjergskolen 7 VI. Elever med særlige evner: Forøget fokus på elever med særlige evner ("højdespringere"). Hvordan giver vi udfordringer til de elever, som fagligt ligger foran gennemsnittet? Delvist. PPR-konsulent har ved hhv. PR-møde og lærermøde udarbejdet oplæg om rummelighed og inklusion, som bruges også til elever med særlige evner. Erfaringer fra det fælles kursusforløb med Classroom Management indgår ligeledes som grundforudsætninger til at imødekomme kravene fra elever med særlige behov. Konstaterbart ved ledelsens deltagelse i teammøder, hvor teamets tilgang til undervisning drøftes. Side 9 af 15

af Magleblik skolen 8 VI. Teamsamarbejde: De udarbejdede retningslinier for teamsamarbejdet er evalueret og revideret. Delvist. Vi har evalueret de udarbejdede retningslinjer på et pædagogisk råd, men retningslinjerne revideres først i 2011. et har haft den effekt, at det har kvalificeret teamsamarbejdet, at medarbejderne har haft noget konkret at forholde sig til. Magleblik skolen 9 VI. Tosprogede elever: De tosprogede elevers matematiske sprog er forbedret. Testresultaterne skal vise fremgang i forhold til 2009. Delvist. Vi har kun evalueret en mindre del af vores tosprogede elevers matematiske sprog. et har i 2010 haft den effekt, at vi har afholdt møder med vores tosprogslærere om arbejdet med elevernes matematiske sprog, men vi har som ledelse ikke været dygtige nok til at følge det tæt. Magleblik skolen 10 VI. Fravær: Der skal være et fald i det ulovlige fravær hos eleverne. Ikke. Elevernes ulovlige fravær er ikke faldet. Der har været afholdt mange fraværssamtaler, lærernes fraværsindberetning bliver tjekket hver måned, og vi har haft familieafdelingen med, men det har ikke haft den ønskede effekt. Det er fortsat et indsatsområde, og vi arbejder på at få fraværet til at falde. Magleblik skolen 11 VI. Junior SFO: 50% af eleverne i 4. og 5. klasserne er tilmeldt Junior SFO. Helt. 52% af eleverne er tilmeldt Junior SFO. Side 10 af 15

af Melby Skole 12 VI. Bevægelse: Der skal være synlige tegn på, at bevægelse indgår i aktiviteter i både SFO og skoledelen. Her tænkes på temauger, faglige dage, sociale aktiviteter og i undervisningen på det generelle niveau. Helt. SFO har bevægelsesaktiviteter i læreplanerne og deltager bl.a i lokale motionsaktiviteter. Skolen har haft temauger med bevægelse i f.eks. skolen uden tag. Legepatruljen har bevægelse som aktivitet. Skolebestyrelsen har været arrangør af informationsaften med Chris McDonald. Det har den effekt, at bevægelse indgår i de pædagogiske tankegange - og vil blive udviklet over årene gerne i samspil med elevernes kostvaner. Storebjergskolen Der er ingen virksomhedsspecifikke resultatkrav. Vinderød Skole 13 VI. Elevernes sygefravær: Den seneste kvalitetsrapport viser, at sygefraværet hos eleverne er temmelig højt. Sygefraværet skal klarlægges og helst nedbringes i 2010. Helt. I 2009 havde eleverne et samlet fravær på 7,63%, heraf var 2,39% lovligt fravær (ferie udenfor skoleferierne). Det ulovlige fravær var 0,74 %. Sygefraværet var på 4,5%. Klasselærere har haft fokus på området, reageret over for forældre samt udarbejdet underretninger til Familieafdelingen i få påkommende tilfælde. Elevernes samlede fravær har i 2010 været på 5,33%, heraf er de 1,8% lovligt fravær. Det ulovlige fravær var 0,52 %. Sygefraværet var på 3,01 %. Det samlede fravær er gået ned med 30,1% i forhold til året før. Side 11 af 15

af Ledelse og Bestyrelse har ligeledes haft stor fokus på fraværet. Skolen har udarbejdet et princip for skolefritagelse udenfor skoleferierne. Vinderød Skole 14 VI. Hel skole : Der skal skabes en "hel" skole for elever og personale, så samarbejdet kan blive endnu bedre. Helt. Skolens personale har i aug./sept. 2010 deltaget i et 2 dages kursus. Etablering af fælles udeområder og SFOklub (med jævnlig tilknytning af 3. klasse) Samarbejdet i personalegruppen er blevet udviklet i endnu højere grad. Alle har nu en forståelse for, hvilke mekanismer, der ligger til grund for godt samarbejde. Skolen mgl. blot at etablere et fælles personalerum, men dette er sat i bero, indtil ny skolestruktur er vedtaget i Byrådet, da denne kan have lokalemæssige/fysiske konsekvenser for skolen. Eleverne oplever større fællesskab efter etablering af fælles skolegård/ udeområder mellem indskoling og mellemtrin, og indførelse af SFO-klub har betydet en langt højere mødefrekvens (94%) af børnene i 4.-5. klasse. Side 12 af 15

af Vinderød Skole 15 VI. Ny klubstruktur: Der skal ske en implementering af ny klubstruktur for børnene i 0.-5. klasse. Helt. SFO-ledelse og medarbejdere har meget aktivt arbejdet for, at det "gl." klubpersonale hurtigst muligt blev integreret i det "gl." SFO-personale. Samtidig har SFOledelsen aktivt reklameret for SFO- Klubtilbuddet i forældregruppen, således at der nu er en tilmeldingsprocent på ca. 94%. Høj, stabil indmeldelses-% blandt eleverne i 4.-5. klasse. Velfungerende medarbejdergruppe i både Klub og i SFO/SFO-klub imellem. Det pædagogiske tilbud til børnene er højnet, fagligt set. De pædagogiske læreplaner, der arbejdes med i SFO, er ved at blive implementeret i SFO-Klub Ølsted Skole 16 VI. Værdigrundlag: Med udgangen af 2010 er der udarbejdet et værdigrundlag for virksomheden Ølsted Skole og SFO. Delvist. Som følge af det iværksatte arbejde med ny skolestruktur, som betyder, at Ølsted Skole nedlægges som selvstændig virksomhed, er dette resultatkrav blevet nedprioriteret. Medarbejderne er klædt på til at deltage i udarbejdelsen af nyt værdigrundlag for den kommende store skole. Der skal laves et fælles værdigrundlag for den nye store skole, derfor har arbejdet gået på at klæde medarbejderne på til at deltage i dette arbejde. Det har været en ledelsesmæssig beslutning, at fortsat Side 13 af 15

af arbejde med værdigrundlag under disse forudsætninger ikke har været konstruktive. Ved arbejdet med værdigrundlag og formulering af værdier er det en forudsætning, at forældre, medarbejdere og elever inddrages, hvilket under omstændighederne vurderes at karambolere med arbejdet med at skabe trivsel for de nævnte grupper i en svær periode. Skole og Dagbehandling 17 VI. Etablering af udearealer: Der var ved planen for fysisk sammenlægning af Skole og Dagbehandling på én matrikel lagt stor vægt på etablering af udearealerne. Målet er, at der ved start på skoleåret 2010/11 er påbegyndt etablering af udearealer. Delvist. Der er etableret sandkasse og andre mindre ting i forbindelse med indskoling. Der har været fokus på overholdelse af budget og tillægsaftale, så midlerne har været begrænsede. Legemiljøet er blevet let forbedret for de yngste elever. Side 14 af 15

* Juniorklubben er pr. 1. august 2010 nedlagt som selvstændig virksomhed og underlagt hhv. Kultur- og Fritidsområdet samt Skole- og Undervisningsområdet. Juniorklubben er således medtaget i årsberetningerne for begge områder. 3. Regnskab 2010 (Rapporteringen er sket med afsæt i den nuværende organisering pr. 1. januar 2011 på områdechefniveau) Regnskab 2010 Budget 2010 Forbrugspct. Området udenfor virksomhedsaftaler Lerbjergskolen og SFO Storebjergskolen og SFO 58.914.823 57.860.853 102 27.135.030 27.880.929 97 42.527.247 43.769.168 97 Melby skole og SFO 29.604.249 30.128.385 98 Vinderød skole og SFO Enghaveskolen og SFO Magleblikskolen og SFO Kregme skole og SFO 16.509.592 16.509.592 100 35.491.415 35.913.299 99 41.066.146 41.968.339 98 31.410.595 31.858.438 99 Ølsted skole og SFO 21.829.767 22.484.523 97 Skole- og Dagbehandling 26.687.712 27.153.577 98 Juniorklubberne * 5.535.482 5.535.482 100 * Juniorklubben er pr. 1. august 2010 nedlagt som selvstændig virksomhed og underlagt hhv. Kultur- og Fritidsområdet samt Skole- og Undervisningsområdet. Juniorklubben er således medtaget i årsberetningerne for begge områder. Side 15 af 15