Overordnede pædagogiske læreplan og inspirationsmateriale for Dagtilbud Ulkebøl. Rådyrvej Dagplejen Spirrevippen Kløverhusene

Relaterede dokumenter
Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Forord til læreplaner 2012.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Vuggestuens lærerplaner

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske læreplaner.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan Rollingen

Børnehuset Bellinges læreplaner

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Pædagogiske læreplaner

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Alsidige personlige kompetencer

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Forord. Indholdsfortegnelse

7100 Vejle 7100 Vejle

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogiske læreplaner.

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Læreplan for Privatskolens børnehave

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogiske Læreplaner

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Vores mål :

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

De pædagogiske læreplaner og praksis

FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan Rollingen

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Beskrivelse af Nørreskovens Naturbørnehave

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Barnets alsidige personlige udvikling

Temaer i de pædagogiske læreplaner

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Transkript:

Overordnede pædagogiske læreplan og inspirationsmateriale for Dagtilbud Ulkebøl Rådyrvej Dagplejen Spirrevippen Kløverhusene

Indholdsfortegnelse Pædagogiske profil 2 Samarbejde i Ulkebøl 3 Indledning 4 Børnepolitik 4 Skolesamarbejde 5 Børnemiljø 6 Sprogvurdering 6 Værdiord 7 Indsatsområder 8 Sprog 9 Inklusion 10 Motorik 11 Bæredygtighed 12 Natur 13 Børn og It 14 Læringsmål 15 Udfordrende børn 15

Område Ulkebøl får talenter til at spire, Kultur Bøger Oplevelser Rollelege Ture i nærmiljøer Barnets bog Kulturelle ture Koloni Fødselsdage Ture med forskellige transportmidler Bæredygtighed Miljø Genbrug Emneuger Pas på naturen Nærmiljø Fjernmiljø gennem leg, læring, fordybelse, dannelse og innovation. Sangglæde Sang Musik Sangens dag Kirke Rim og Remser Børnenes sangbøger Historie Natur Sundhed Bevægelse Kostpolitik Frisk luft Takle mobning Årstider Læren om naturen Skov, strand, vandhul House of science Friluftsliv Legeplads Huholthus Bålsted Ture Lege i naturen Bevægelse Udfordrende legeplads Sanser Ture ud af huset Motorikrum Integreret i hverdagen Inklusion Samspil Anerkendelse Inddragelse Tage vare på hinanden Få alle med i fællesskabet Teknologi Spil Foto Tegne Fremstilling af historier Video Musik Kreativitet Værkstedaktiviteter Naturen Drama Musik Årstider Relationer Legestue Venskab Fællesskab Forståelse for hinanden Tillid til de voksne Traditioner Højtider Julegaver Forskelligt pynt Fester

Samarbejde i dagtilbud Ulkebøl Dagtilbud Ulkebøl samarbejder om børn og personalets trivsel og udvikling ved at: Vi arrangere aktiviteter for både børn og personalet Vi besøger hinanden i vores enheder Vi har fælles materiale til belysning af børnemiljøet Vi har gode overgange fra dagpleje til institution Vi har en velfungerende ferieinstitution Vi videregiver oplysninger til hinanden Vi har udarbejder fælles udviklingsbeskrivelser Vi nedsætter pædagogiske udviklingsgrupper Vi har udarbejdet fælles materiale til APV Vi har pædagogiske weekender Vi videndeler og sparrer med hinanden Vi har et velfungerende ledelsesteam Dagtilbud Ulkebøl er vi kendt for at: Kerneydelserne foregår i børnehøjde, hvor der er taget hensyn til forskellige læringsmiljøer både ude og inde. I leg og læring bruges der forskellige læringsstile

Indledning I henhold til dagtilbudsloven afsnit 2 8 skal dagtilbuddet udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0 2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem. Læreplanen skal minimum omhandle temaerne: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddet forældrebestyrelse skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal godkendes hver andet år af forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Børnepolitik Dagtilbuddet skal ligeledes arbejde i henhold til den Sammenhængende børnepolitik for Sønderborg Kommune FÆLLES BØRN OG UNGE FÆLLES ANSVAR. Alle børn og unge har ret til et godt liv Det betyder at: Børn og unge oplever omsorg og tryghed fra nærværende og tydelige voksne. Børn og unge har ret til læring, udvikling og dannelse som grundlag for at kunne mestre deres liv. Børn og unge for mulighed for at erhverve kundskaber, der gør dem til kompetente samfundsborger, og som giver dem lyst til livslang læring. Børn og unge vokser op i et samfundsfremmende miljø og lære at træffe sunde valg. Børn og unge behandles med ligeværdighed, tolerance og respekt. Børn og unge har ret til at blive hørt og inddraget. Børn og unge har brug for venskaber og nære relationer til andre børn og voksne. Hvert enkelt barn eller ung er unik og understøttes i sin egen udvikling, samtidig med at det oplever, at det er positivt at indgå i og udvikle sig i et fællesskab.

Forældrene er fundament i børn og unges liv. Det betyder at: Forældrene har ansvaret for børnene opdragelse og trivsel, men at vi har et fælles ansvar i den tid, hvor børnene og de unge er i skole, og dagtilbud m.m. Forældrene er de centrale voksne i barnets og den unges opvækst, udvikling og læring, og med det ansvar følger forpligtelser for forældrene i henhold til det enkelte barn og den enkelte unge og i forhold til de fællesskaber, børnene og de unge indgår i. Samarbejde, dialog og aktiv deltagelse af forældrene baseres på ligeværdighed og åbenhed, som er fundamentet i alt arbejde omkring børnene og de unge. Forældrene og børnene eller de unge har ressourcer, der altid skal være udgangspunkt for alt samarbejde. Forældrene vil altid det bedste for deres barn eller den unge, men kan i nogle tilfælde have brug for støtte og hjælp af hensyn til barnet eller den unge. Skolesamarbejde Dagtilbuddet skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbuddet skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I dagtilbud Ulkebøl samarbejder institutionerne med skolen ud fra En god start det fælles grundlag, pædagogisk / organisatorisk strategi for de 3 10 årige. Vi arbejder ud fra følgende 4 fokuspunkter: Barnesyn: Det enkelte barn er ligeværdigt, unikt og i besiddelse af en række færdigheder og udviklingspotentialer. Leg: Ved leg forstås barnets virksomhed alene og i grupper som oftest uden voksenstyring. Læring: Ved læring forstås en proces, hvor barnet aktivt konstruerer sin egen viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden. Undervisning: Ved undervisning forstås de aktiviteter, den voksne sætter i scene i bevidst planlagte læringsprocesser med barnet.

En forudsætning for at skabe helhed og sammenhæng er at opbygge et fælles sprog. Der arbejdes med at udvikle en kultur, hvor der gennem tæt samarbejde og koordinering mellem børnehave og skole gøres brug af hinandens viden og kompetence. Der læres af hinandens erfaringer for at skabe de bedst mulige overgange. Børnemiljø Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. I dagtilbud Ulkebøl skal daginstitutioner og dagplejen: Arbejde med børnemiljøet som en del af det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Indtænke og vurdere børnemiljøet i relation til de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter, som dagtilbuddet opstiller i forhold til børnenes læring. Dokumentere - mindst hvert andet år - om børnemiljøet bidrager til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt. Daginstitutioner og dagplejen skal stadig: Vurdere det fysiske, psykiske og æstetiske miljø i et børneperspektiv. Inddrage børnenes oplevelse af børnemiljøet i den samlede vurdering af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed. Sprogvurderinger I henhold til dagtilbudsloven skal alle børn uanset etnisk baggrund sprogvurderes ved 3 år og 5 år, Sønderborg Kommune har besluttet at det er ministeriets sprogvurderingsmateriale der skal anvendes. Derudover har Sønderborg Kommune besluttet at børn i dagplejen og vuggestuen skal sprogvurderes, hvor der skal anvendes TRAS. I Sønderborg Kommune er der udarbejdet en sprog og læsestrategi, hvor der kort bliver beskrevet hvordan der skal arbejdes med sprogudviklingen.

Dagtilbud Ulkebøls værdiord: Leg Sker intuitivt/spontant Er lystbetonet Er børnenes vigtigste redskab i forhold til læring Er en primær del i barnets alsidige udvikling En unik mulighed for at styrke barnets sociale og personlige kompetencer Læring Læring er en aktiv proces, hvor den lærende under alle omstændigheder gør noget. Læring i institutionerne er at skabe et fundament af oplevelser og færdigheder der udvikler børnenes alsidige kompetencer som er en forudsætning for at være et aktiv handlende menneske i et demokratisk samfund og forholde sig konstruktivt til de udfordringer barnet møder i fremtiden. Fordybelse Indre ro til forarbejdelse for at skabe flow. Flow er vigtigt for barnets udvikling og læring Fordybelse kan ske både ved voksenstyret aktivitet og på eget initiativ, hvis der er motivation, fokusering og koncentration, engagement, opmærksomhed, nysgerrighed. Dannelse Dannelse handler om udvikling af selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Dannelse er skabelse af identitet, forståelse, refleksion samt handling. Innovation Tænke nyt og anderledes se muligheder frem for begrænsninger. Er der mulighed for at tilføre noget yderligere - noget nyt. Med ny viden får vi ideer til at blomstre. Tænke ud af boksen. Kursus med nye tiltag. Videndeling.

Sønderborg Kommune har gennem tiderne haft forskellige indsatsområder og kurser, de nedenstående er følgende: Fælles syn på sprog: Sproget er ens værktøj til selvrealisering, d.v.s at udtrykke følelser, skabe relationer og begå sig i fællesskabet. Sproget er med til at skabe ny viden om verden og samfundet. Tidlig pædagogisk indsats indenfor sproget er med til at støtte barnets personlige og sociale kompetencer/ udvikling. Barnet tilegner sig sproget som et system af tegn. Det foregår igennem brug af sproget i konkrete situationer og i kommunikation med andre. Og ved at der bliver sat ord på det nonverbale sprog. Barnet skal gribe, før det kan begribe. Inklusion Børnehaverne i dagens Danmark forventes at kunne rumme børn med forskellige behov. Det er derfor vigtigt, at vi i institutionerne arbejder inkluderende med børnene, således at der udvikles respekt og accept overfor hinandens forskelligheder. Denne respekt forplantes opad i samfundet. (Inklusion er en del af de pædagogiske læreplaner). Motorik Motorik og bevægelse er et vigtigt redskab til en bedre folkesundhed samt forebyggelse af velfærdssygdomme. Ligeledes er motorik og bevægelse med til at fremme børns fysiske og psykiske sundhed, og et værktøj til en bedre kropslig forståelse og håndtering af egne sanser. Igennem motorik og bevægelse udvikles også børnenes personlige og sociale kompetencer. At vi som pædagoger kan se muligheder frem for begrænsninger og derved bruge og strukturere hverdagen på en innovativ og spændende måde. Derved vækker vi børnenes interesse og gør motorik og bevægelse til en sjov og naturlig del af hverdagen. Bæredygtighed Bæredygtighed i børnehøjde handler om to ting. Skabe en bevidsthed hos børnene om at vores forbrug påvirker vores omgivelser Danne en ramme for temaet natur og naturfænomener der stimulerer børnenes interesse for det naturvidenskabelige. Dette gør vi ved, at skabe sammenhængende læringsmiljøer inden for naturvidenskab, kreativitet, energi og miljø, hvor vi gennem relevante aktiviteter og faglig viden skaber en bevidsthed om at egen indsats har en betydning.

Natur Læring om naturen er en proces, hvor motorik, fantasi og nysgerrighed udvikles. Naturen bruges som lærings rum, hvor sanser, kreativitet og leg stimuleres. Børn tilegner sig ansvarlighed, respekt og forståelse for natur og naturfænomener. Dette giver mulighed for at eksperimentere, udforske og fordybe sig. Børn lærer at udvise ansvarsfølelse og lyst til at tage vare på naturen senere i livet. Børn og It Læring er en proces, hvor barnet og de voksne i fællesskab tilegner sig viden mellem sig selv og sin omverden. Det er vigtigt at barnet for kendskab til læring og brug af IT. Træffe egne valg og være en del af fællesskabet. Der er sket en læring, når barnet kan, ved noget, som det ikke vidste før.

Sprog SAMMENHÆNG En tidlig fokus på sproget i 0-6 års alderen er med til at styrke børnenes læse og skrivefærdigheder. Sprog har betydning for den sociale og personlige udvikling, er med til at skabe relationer og begå sig i fællesskabet, er grundlag for at tilegne sig ny viden. MÅL Give børn et godt grundlag for udvikling af deres sprog og sprogforståelse. Dagtilbuddet skaber rammer for læringsmiljø, der udvikler sproget. De voksne arbejder engageret og målrettet med sprog. Børn udvikler et aktivt og nuanceret sprog. Nærværende voksen fanger og støtter børnene i deres interesser og nysgerrighed. TEGN Børnene bruger det verbale og nonverbale sprog aktivt. Børnene er nysgerrige og engageret i læringsprocessen. Børnenes sprog er i udvikling og alderssvarende. Børnene bruger sproget til at kommunikere. Børnene kan lytte til andre og deltager i en samtale. INNOVATION Gøre brug af nye pædagogiske arbejdsmetoder, der styrker børns sprogtilegnelse i alderen 0-6 år. Udveksling af ideer og erfaringer inden for dagtilbudsområdet, samt tværfagligt samarbejde. Arbejde eksperimenterende med forskellige sprog aktiviteter. Være eksperimenterende. TILTAG Dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde, understøttende sprogstrategier, samtaler i hverdagen, mundmotorik, rim og remser(sanglege og sange), forældresamarbejde om børns sprogtilegnelse. EVALUERING Dokumentation, tras, SPU, udviklingsbeskrivelse og sprogvurdering.

Inklusion SAMMENHÆNG Børnehaverne i dagens Danmark forventes at kunne rumme børn med forskellige behov. Det er derfor vigtigt, at vi i dagtilbuddet arbejder inkluderende med børnene, således at der udvikles respekt og accept overfor hinandens forskelligheder. Denne respekt forplantes opad i samfundet. (Inklusion er en del af de pædagogiske læreplaner). MÅL At der skabes rummelighed for det enkelte barns forskellighed og gøre alle til en del af fællesskabet. Børnene skal ses, anerkendes og værdsættes for det unikke individ det er. TEGN Man vil opleve det enkelte barn være social med gode relationer samt vise trivsel og en positiv udvikling. Barnet kan danne venskaber og deltage på egne præmisser. Der er glæde og grin, børnene viser omsorg for hinanden. INNOVATION Fremhæve og synliggøre styrkesider ved barnet. Ved at vi arbejder med barnets ressourcer styrker vi barnets selvværd og dermed fremmer vi barnet og synliggør det i forhold til de andre børn og dermed styrkes det sociale fællesskab. Altså, vi skal se muligheder frem for begrænsninger. TILTAG Der skal skabes rum og rammer for, at det enkelte barn inkluderes i fællesskabet. Der skal planlægges aktiviteter. Bruge dialog bog, hvor netop det positive fremhæves. (forældre børn personale). Dialog EVALUERING Stille os selv spørgsmålet: Er alle børn inkluderet i fællesskabet? Hvis ikke, hvordan kan vi så få barnet inkluderet. Spørgsmål børn tages jævnligt op i personalegruppen. Tegnregistrering gøres op og evalueres i forhold til målene.

Motorik SAMMENHÆNG Folkesundhed fysisk/psykisk trivsel muligheder frem for begrænsninger MÅL Vi skal fremme børns fysiske og psykiske sundhed. Børn skal have en kropslig forståelse. Børn skal lære om sund ernæring og lære om egne sanser. Børn skal føle glæde ved at udforske omverdenen gennem sansemotorik. TEGN Børnene er glade og engagerede deltagende og nysgerrig. Børnene bruger deres sanser. Børnene får succesoplevelser og øget selvtillid. Børnene udvikler sociale kompetencer. INNOVATION Vi skal tænke anderledes og være nytænkende. Bruge og strukturere ens hverdag på en anden måde. Forebygge velfærdssygdomme, hvilket giver sunde og glade børn. TILTAG Den voksne vækker interesse for fysisk aktiviteter (inspirer). Den voksne støtter op omkring børns spontane fysisk udfoldelse. Sansemotorisk træning ved f.eks rode i skovbunden. Emneuger om kroppen og sund kost inddrage børnene i arbejdet. Vække børnenes interesse, så det bliver en naturlig del af deres hverdag. EVALUERING Evalueringer tager udgangspunkt i dokumentationen. Dokumentation gennem iagttagelser, skrivelser og billeder. Undersøge hvad har vi fået ud af det.

Bæredygtighed SAMMENHÆNG Vi gør det ikke kun fordi regeringen el. kommunen ønsker det, men fordi det betyder noget for vor kultur, natur og særlig fremtiden. Fremtiden som de nye og kommende børn skal arve fra os. MÅL At børnene bliver introduceret med ordet bæredygtighed, og har haft nogle aktiviteter der omhandler pindene fra bæredygtighed som natur, genbrug m.m. At børnene i deres dagtilbudstid flere gange bliver præsenteret for bæredygtighed, som en del af vor kultur/ tænkning og handling. Således at det er et ord de har hørt flere gange. TEGN At ordet bæredygtighed ikke virker totalt fremmed for børnene, hvis de hører ordet. At børnene viser tegn på at tænke i besparelser af ressourcerne. At de større børn spørger ind til emnet. At børnene udviser respekt for naturen, og at de passer på den. INNOVATION Det er en del af vor fremtid, idet vi begynder at erkende at vi ikke har kontrol/magten over naturen, men at vi lever i et afhængighedsforhold, hvor bæredygtighed kendetegner den måde vi omgås vores jord på. Og konsekvensen heraf, hvis vi fortsætter udnyttelsen og ligegyldigheden med naturen og dens ressourcer. At vi i vore handlinger tænker bæredygtighed. TILTAG At vi afholder emneuger eller aktiviteter om bæredygtighed. At de voksne benytter ordet i hverdagen og omtaler/viser at det betyder noget for naturen. At de voksne som rollemodel sparer på varme, lys, vand, papir, materialer og nævner bæredygtighed og hvorfor det er så vigtigt. At de voksne sommetider på tur-ud-af-huset, er opmærksom på affald og naturen. At alle børn i deres børnehave tid, besøgt en miljøstation, genbrugsstation, kraftvarmeværk, rensningsanlæg eller samler affald. At der indrettes et læringsmiljø der inviterer til at eksperimentere med naturen og natur-fænomener. At hvis institutionen benytter alternativ energi forsyning, så vil det være med til at inspirere børnene og implementere det. EVALUERING Hvordan gik det med at trække bæredygtighed ind i børnehavens hverdag? Kan ordet implementeres i hverdagssproget? Har emnet ændret på adfærden og omverdens-bevidstheden hos de voksne? Hos børnene? Vil det have sat sig så meget fast, at barnet tager det med videre i skolen?

Natur SAMMENHÆNG Gode oplevelser og erfaringer med naturen har en høj prioritet i vores daglige arbejde. Det er en af vejene til at nå omkring barnets udvikling. Vi mener, at ved at give barnet en jævnlig og tæt kontakt med naturens mangfoldighed, er vi med til at påvirke barnets ansvarsfølelse og lyst til at tage vare på naturen senere i livet. Oplevelser af følelser i naturen (tryghed, velvære, glæde, samhørighed m.m.) er grundlaget for at udvikle nysgerrighed, tilegne sig viden, danne holdninger og siden handlekompetencer i forhold til natur ogmiljø. MÅL Børn skal opleve naturen som rum for leg og fysisk udfoldelse. Børn skal inspireres til at udforske, vise interesse og udvise respekt for naturen. TEGN Børnene viser interesse og glæde ved at deltage i aktiviteterne. Børnene omtaler aktiviteterne med glæde, viser kreativitet og oplevelser fra naturen gentages på legepladsen. Børnene viser respekt for naturen. INNOVATION De voksne er kvalificerede til at videregive forståelse for naturens kredsløb, så børnene får mulighed for modtage læring om økologi, naturvidenskab, miljøbevidsthed og globalisering. TILTAG Børnene har mulighed for et aktivt ude liv hele året rundt. Børnene skal have kendskab til årstiderne. Der skal være tid til fordybelse, eksperimentere og forarbejdning af naturens materialer. EVALUERING Se tilbage på mål, har vi opnået det vi ville. Ser vi de tegn som vi har nævnt. Bruge børneinterview.

Børn og It SAMMENHÆNG It-kendskab er i dag i dagens samfund en grundlæggende færdighed. En færdighed der forventes, at være tilstede hos børn, når de når skolealderen. børnehaverne skal udvikle børnenes evner, inden for dette felt, for at støtte dem i, at opnå denne færdighed. It-kendskab er en del af de pædagogiske læreplaner. MÅL Fremme lysten til brug af PC, for både børn og voksne. It indgår naturligt i børnenes hverdag. Personalet skal lære at IT ikke er farligt ændre indstilling og tankegang. TEGN Personalet bruger IT, børnene bruger IT. Børnene viser glæde ved brugen af IT. Børn indgår i sociale konstellationer omkring IT. INNOVATION Det er en proces at personalet får implementeret IT, som et arbejdsredskab og et pædagogisk redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. TILTAG Personalet bliver uddannet inden for IT. Der er pc er tilgængelighed, så tæt på grupperummene som muligt. Børnene deltager i arbejdsprocesserne. EVALUERING Læringsevaluering Hvad gjorde vi? Hvad lærte vi? Hvad blev vi klogere på til næste gang? Målevaluering I hvilket omfang så vi tegnene Nåede vi målene Hvad kan vi rapportere

Dagtilbud Ulkebøls læringsmål Personlige udvikling. Børnene skal have mulighed for at deltage aktivt, og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Børnene skal have mulighed for at udfolde sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ og opleve at de kan påvirke eget liv. Børnene skal have mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab. Sociale kompetencer. Børnene skal have mulighed for anerkendelse og respekt. Børnene skal have mulighed for at opleve tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne. Børnene skal have mulighed for at inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børnene skal have mulighed for at udvikle empati. Sprog Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at udfordres til sproglig kreativitet ved at udtrykke sig på mange forskellige kommunikationsformer. Børnene skal have mulighed for at udvikle interesse og nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver og tal. Krop og bevægelse. Børnene skal have mulighed for at opleve glæde, accept af og forståelse for deres egen krop og opleve glæden ved at være i bevægelse. Børnene skal have mulighed for at styrke deres fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Børnene skal have mulighed for aktivt at kunne udforske og tilegne sig omverdenen gennem alle sanser. Børnene skal have mulighed for at kende kroppens funktioner og udvikle respekt for egen og andres kropslighed.

Logik og natur. Børnene skal have mulighed for at udvikle respekt og forståelse for naturen og opleve glæden ved at være i naturen. Børnene skal have mulighed for at lære naturen at kende med alle sanser og opleve den som kilde til rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur, naturelementer og miljø. Børnene skal have mulighed for at der er læringsmiljøer, hvor de kan systematisere og eksperimentere. Kreative og kulturelle udtryksformer. Børnene skal have mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal have mulighed for adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til deres skabende kulturelle aktiviteter. Børnene skal have mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Udfordrede børn I dagtilbud Ulkebøl er rummelighed og inklusion indgangsvinklen for at personalet kan yde en pædagogisk indsats, for at sikre barnet den bedst mulige deltagelse og læring. I den pædagogiske indsats kan personalet inddrage andre samarbejdspartner og forskelligt vurderingsmateriale. Ved inddragelse af andre samarbejdspartner skal personalet i henhold til Sønderborg kommunes retningslinjer inddrage børneparaplyen.