NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Relaterede dokumenter
Elever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 sep 2015 sep Undervisningspligtige elever

Som supplement til den kommunale evaluering blev Deloitte i år bedt om at foretage en analyse af:

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Formålet med decentralisering formålet med decentraliseringen beskrives nærmere, ud fra en pædagogisk-faglig argumentation

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2013

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

5. Den specialpædagogiske bistand

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Løbende evaluering i kommuner

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

En rummelig og inkluderende skole

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

INDLEDNING Metode... 4 RESUME Faglige resultater Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag...

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

Specialklasser i Herning Kommune

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Læringssamtale med X Skole

I Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Sammenfatning af resultater marts 2014

Forslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion

Specialafdeling Egely

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Et fagligt løft af folkeskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Målgruppe og organisering.

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Rammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Kvalitetsanalyse 2015

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Transkript:

Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole- og Børneudvalget besluttede den 26. april 2011 at decentralisere specialundervisningen med virkning pr. 1. januar 2012. Formålet med at decentralisere specialundervisningen var at videreudvikle kvaliteten af den inkluderende skole og give skolerne bedre mulighed for at inkludere flere elever, således at færre elever skulle have et særligt skoletilbud. Samtidig skulle decentraliseringen understøtte en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne og give den enkelte skole bedre mulighed for at tilrettelægge den ekstra indsats præcis i de perioder og i det omfang, hvor der er behov for den. Formålet var således også at flytte ressourcer fra de mere indgribende tilbud til forebyggende tilbud til den enkelte elev. Det blev samtidig besluttet, at gennemførelse af decentralisering af specialundervisningen skulle ske over en 5-årig periode, hvor der årligt foretages en evaluering af indsatsen. I tilknytning hertil blev fastsat et mål om at andelen af børn, der visiteres til specialtilbud skulle falde fra 4% til 3% i perioden. Evalueringen tager udgangspunkt i tal fra september 2014, som er det nationale opgørelsestidspunkt blandt andet for indberetning af oplysninger om børn i særlige skoletilbud. Evalueringen viser, at der i september 2014 var 11.026 skolepligtige elever (0.-9. klasse) i Roskilde Kommune, og af disse var 332 elever visiteret til særlige skoletilbud. Det svarer til en andel på 3%. Generelt er antallet af skolepligtige elever steget fra 10.938 elever i 2013 til 11.026 elever i 2014. Omvendt er antallet af børn i særlige tilbud faldet fra 362 i 2013 til 332 i 2014, hvilket svarer til at,8 der er sket et fald i andelen af elever i særlige tilbud fra 3,3 % til 3,0 %. Evalueringen viser, at faldet i andelen af elever visiteret til særlige tilbud særligt er faldet i den gruppe af elever, der har læse- og skrivevanskeligheder. Skolerne har i stedet udviklet mere fleksible tilbud på elevernes egen skole og i tæt tilknytning til hjemklassen og almenundervisningen. Der er fra 2013 til 2014 også sket et fald i antallet af elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser. Omvendt er der sket en stigning i andelen af elever med AKT vanskeligheder. AKT vanskeligheder er den hyppigste årsag til at en elev er visiteret til et særligt tilbud. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel, og dækker over elever, der har diagnoser som fx ADHD og børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer. Det er således nødvendigt at have fokus på de elever, der har AKT vanskeligheder, herunder i hvilket omfang der skal udvikles kommunale indsatser. Det skal bemærkes, at AKT vanskeligheder dækker

Side2/7 over et bredt felt af henvisningsårsager lige fra psykiatriske diagnoser som autisme til socialt relaterede årsager, hvorfor der vil være tale om forskelligartede indsatser. Inklusionscentret tilbyder allerede nu skolerne korte kurser, der kan skræddersys den enkelte skoles aktuelle behov inden for især denne problematik. De elever der fremgår af denne evaluering er elever, der går i særlige tilbud i Roskilde Kommune, eller i andre offentlige eller private tilbud. Det er således elever, der ikke helt eller delvist indgår i almindelige klasser i folkeskolen. Af bilag fremgår illustration over de særlige tilbud, som Roskilde Kommune har etableret, og som også fremgik af orientering til Skole- og Børneudvalget den 19. august 2014. INKLUSION AF FLERE ELEVER Det fald der sker i andelen af elever, der visiteres til særlige tilbud, skal ses i sammenhæng med den indsats, der i flere år har været med at inkludere eleverne i det almindelige skoletilbud. I byrådets nuværende skolepolitik er en af målsætningerne, at Roskilde Kommune ønsker at styrke og udvikle almenundervisningen, også med inddragelse af viden og erfaringer fra det specialpædagogiske felt, så de enkelte elevers behov, udvikling og læring tilgodeses bedst muligt i fællesskabet. Undervisning og aktiviteter gennemføres sådan, at det giver alle elever udfordringer samt styrker fællesskabet. For at understøtte arbejdet med inklusion har Skole- og Børneudvalget besluttet, at igangsætte et efteruddannelsesforløb indenfor specialpædagogik for alle lærere og pædagoger. Dette forløb afvikles nu under overskriften inklusion og synlig læring. Skolerne får tillige støtte fra Inklusionscenteret på flere måder, tilpasset skolernes konkrete behov. Det kan fx være faglige emner, der styrker inklusion, kurser og støtte i forhold til klasserumsledelse og ADHD pædagogik. Der er inklusionsvejledere på alle skoler, som indgår i et fælles netværk, hvor der udveksles erfaringer og viden mellem skolerne og faglige problemstillinger behandles. I forbindelse med evaluering af decentralisering af specialundervisningen i 2014 besluttede Skole- og Børneudvalget, at der skulle ske en afdækning af arbejdet med inklusion på alle skolerne i Roskilde Kommune. Denne afdækning viser, at alle skoler giver udtryk for at eleverne får noget positivt ud af at være inkluderet på en folkeskole. De nævner blandt andet at det er positivt, at eleverne kan blive i deres nærmiljø, og oplever, at de er en del af fællesskabet. Afdækningen fra efteråret 2014 viser dog også, at der mangler en fælles definition og forståelse af inklusion, og at skolerne kun i mindre grad henter råd og viden hos hinanden. Skolerne efterlyser forskellige grader af viden i forhold til forskellige typer af elever. Skolerne efterspørger generelt mere efteruddannelse indenfor specialpædagogik, ligesom mere tid til samarbejde nævnes. Gennem udvikling af skolernes egen forståelse af inklusionsopgaven er der en forventning om, at skolerne også får udviklet et analyseberedskab i forhold til primært AKT problematikker, så mere specifikke indsatser kan iværksættes eventuelt med specialiserede kompetencer.

Side3/7 Inklusionscentret tilbyder stadig korte kursusforløb, hvor skoler eller team af medarbejdere kan lære konkrete redskaber til specifikke udfordringer. Der har også her især været søgning mod forløb om AKT problematikker. Forvaltningen vurderer, at den igangværende efteruddannelse af alle medarbejdere på skolerne i et vist omfang imødekommer behovet for viden om og fælles definition og forståelse af inklusion. Tilrettelæggelsen af forløbet tager højde for de enkelte skolers konkrete behov. Der vil ske en fælles opsamling på forløbet og en løbende opfølgning på behovet for kompetenceudvikling blandt inklusionsvejlederne. De foreløbige opfølgninger med kompetenceudviklingen viser, at der er tilfredshed med forløbet. Den højere grad af inklusion giver ikke noget udslag på resultaterne i forhold til afgangsprøverne. Som det fremgik af kvalitetsrapporten placerer Roskilde Kommune sig med et samlet gennemsnit på 7,4 ved afgangsprøven i 2014 på en delt 9.-11. plads i forhold til landsresultatet, hvor gennemsnittet er 6,7. Der ses heller ingen sammenhæng i forhold til skolernes resultater ved nationale test og kommunale læsetest. ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD Det politiske mål med decentralisering af specialundervisning er at maksimalt 3 % af eleverne skal være visiteret til særlige tilbud i Roskilde Kommune i 2016. Evalueringen viser, at dette mål er indfriet med den seneste opgørelse fra september 2014. Heraf fremgår at 3% af de undervisningspligtige elever er visiteret til et særligt tilbud. Det betyder omvendt, at 97% af eleverne går i den almindelige folkeskole i 2014. Tabel 1: Elever fra Roskilde Kommune 0.-9. klasse i særlige tilbud Elever 0.-9. klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 Undervisningspligtige elever 11.143 11.190 11.483 11.026 Elever i særlige tilbud i alt 415 390 363 332 Elever i særlige tilbud i % 3,7 % 3,5 % 3,3 % 3,0 % De 3% elever, der er visiteret til særlige tilbud i 2014 udgør i alt 332 elever. Af tabel 2 fremgår, hvordan henvisningsårsagerne fordeler sig i forhold til det konkrete antal elever i 0.-9. klasse, og hvordan udviklingen har været siden decentralisering af specialundervisning trådte i kraft 1. januar 2012. AKT er elever, der har Adfærd Kontakt Trivsel vanskeligheder, som dækker over forskellige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, som fx ADHD og autisme og børn med svære sociale og følelsesmæssige problemstillinger. Generelle indlæringsvanskeligheder er elever, der generelt er retarderede med et udviklingsniveau, der svarer til ca. halv levealder Læse- og skrivevanskeligheder er elever, der fx har problemer med ordblindhed Multiple Funktionsnedsættelser er elever uden talesprog og forskellige kombinationer af store fysiske og sansemæssige funktionsnedsættelser.

Side4/7 Tabel 2: Elever i Roskilde Kommune, der er henvist til særlige skoletilbud af følgende årsager Antal henvisningsårsager jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 AKT 235 218 207 214 Andet 9 10 0 0 Generelle indlæringsvanskeligheder 89 86 111 84 Læse- og skrivevanskeligheder 45 39 16 7 Multiple funktionsnedsættelser 34 33 29 27 Venter 3 4 0 0 Elever i særlige tilbud i alt 415 390 363 332 Tabel 2 viser, at der samlet er sket et fald i antallet af elever, der visiteres til særlige tilbud, og at dette fald særligt er sket i den gruppe af elever, der har læse- og skrivevanskeligheder. Tidligere var de fleste af disse børn i Absalon Skoles læseklasse. Nu oprettes der lokale fleksible tilbud på skolerne efter behov. Vurderingen er, at der sker en tilpasning af tilbuddene fra formaliserede gruppeordninger mod holddannelser, hvor børnene er i de særlige tilbud i kortere omfang og varighed og helt ned til forløb med en tre elever i individuelt tilrettelagte forløb. Der er fra 2013 til 2014 også sket et fald i antallet af elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser. Omvendt er der sket en stigning i andelen af elever med AKT vanskeligheder. AKT vanskeligheder er den hyppigste årsag til at en elev er visiteret til et særligt tilbud. AKT står for Adfærd Kontakt Trivsel, og dækker over elever, der har diagnoser som fx ADHD og børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer. Af tabel 3 fremgår, hvilken andel henvisningsårsagerne udgør af det samlede antal elever, der hvert år er visiteret til særligt tilbud. Den viser således også, at der er sket en stigning i andelen af elever, der har AKT vanskeligheder, mens det største fald er sket i forhold til elever med læse og skrive vanskeligheder. Tabel 3: Henvisningsårsagerne andel i perioden januar 2012 september 2014 Andel af henvisningsårsager jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 AKT 56,6 % 55,9 % 57,0 % 64,5 % Andet 2,2 % 2,6 % 0,0 % 0,0 % Generelle indlæringsvanskeligheder 21,4 % 22,1 % 30,6 % 25,3 % Læse- og skrivevanskeligheder 10,8 % 10,0 % 4,4 % 2,1 % Multiple funktionsnedsættelser 8,2 % 8,5 % 8,0 % 8,1 % Venter 0,7 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % I alt 100% 100% 100% 100%

Side5/7 Ved decentraliseringens start blev antaget, at der ville ske et fald i andelen af børn henvist på grund af AKT-problematikker, og at færre og færre børn i de yngste klasser ville blive henvist til særlige tilbud. Ingen af delene har vist sig at holde stik. I stedet er inklusionen af elever med læse- og skrivevanligheder lykkedes med et numerisk fald fra 45 elever i 2012 til 7 elever i 2014 eller en reduktion på 84 %. De særlige fælleskommunale læseklasser er nedlagt, og denne gruppe elever undervises i lokale tilbud tættere knyttet til almenområdet. Derimod får AKT-problematikker stadig større betydning, og aldersspredningen holder stort set status quo, hvor antallet er relativt lavt i indskolingen, øges på mellemtrinnet og topper i udskolingen. AKTproblematikkens brede gruppe af henvisningsårsager gør det vanskeligt at finde en eller få indsatser, som har en målbar effekt. Gruppen rummer mange forskellige problematikker lige fra psykiatriske diagnoser som autisme til socialt relaterede problematikker. Det kommunale mål på 3 % i særlige tilbud er nået ved en generel nedgang fra 415 i 2012 til 332 elever i 2014. En nedgang på 20,0 %, som skal relateres til en nedgang i samlet antal undervisningspligtige elever på 1,0 %. Tabel 4 er en samlet oversigt over fordelingen af elever fra 0.-9. klasser, der er visiteret til særlige skoletilbud. Det fremgår af tabellen, hvor mange elever, fordelt på henvisningsårsag og klassetrin, der er visiteret til særlige skoletilbud i kommunens egne særlige tilbud, og hvor mange der er visiteret til andre offentlige eller private tilbud i perioden fra januar 2012 september 2014.

Tabel 4: Fordeling af elever fra Roskilde Kommune, der er visiteret til særlige skoletilbud, fordelt på henvisningsårsag og klassetrin Januar 2012 September 2012 Ejerform 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total AKT Andre off. 1 2 1 2 3 9 1 2 1 2 1 7 Privat 2 7 2 14 9 12 20 20 86 3 8 6 12 9 10 25 73 Roskilde 6 12 9 16 16 19 10 8 20 24 140 6 14 11 17 21 20 11 12 26 138 AKT total 6 12 11 24 18 35 20 22 40 47 235 6 14 14 26 27 34 21 24 52 218 Andet Andre off. 2 2 1 1 2 1 9 1 2 1 1 1 2 1 9 Privat Roskilde 1 1 Andet total 2 2 1 1 2 1 9 1 2 1 1 1 2 2 10 Generelle Henvisningsårsag indlæringsvanskeligheder Andre off. 2 1 3 1 1 1 3 Privat 3 3 4 4 Roskilde 5 9 9 4 7 11 12 11 11 4 83 4 5 7 5 6 8 10 16 7 11 79 Generelle total 5 9 9 4 7 13 13 11 11 7 89 4 5 7 5 7 8 11 17 7 15 86 Læse- og skrivevanskeligheder Andre off. 3 2 3 1 9 3 2 3 8 Privat 1 11 12 2 3 5 Roskilde 5 15 3 1 24 7 15 3 1 26 Læse total 5 15 3 4 2 4 12 45 7 15 3 3 4 7 39 Multiple funktionsnedsættel ser Andre off. 1 1 1 1 2 Privat 1 1 2 Region 1 2 1 4 1 1 1 3 Roskilde 2 2 6 2 7 2 2 3 1 27 3 2 4 4 2 4 2 2 5 28 Multiple total 2 4 6 1 4 8 2 2 3 2 34 3 2 5 4 3 5 4 2 5 33 Venter 1 1 1 3 1 1 2 4 Hovedtotal 13 27 28 36 46 59 39 39 60 68 415 7 13 27 33 52 45 49 44 42 78 390 Undervisningspligtige elever 1.143 1.125 1.084 1.076 1.065 1.136 1.116 1.139 1.135 1.124 11.143 1.1 1.125 1.117 1.090 1.092 1.065 1.131 1.121 1.155 1.124 11.190 70 Andel børn i særlige tilbud, % 1,1 2,4 2,6 3,3 4,3 5,2 3,5 3,4 5,3 6,0 3,7 0,6 1,2 2,4 3,0 4,8 4,2 4,3 3,9 3,6 6,9 3,5

Side7/7 September 2013 September 2014 Henvisningsårsag Ejerform 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Total AKT Andre off. 0 0 0 0 0 1 0 2 0 0 4 1 3 3 2 3 9 8 29 Privat 0 0 3 2 3 8 3 13 11 12 55 2 1 1 2 9 5 11 6 37 Roskilde 2 2 5 15 17 29 21 21 15 21 148 2 10 7 22 18 22 23 22 22 148 AKT total 2 2 8 17 20 38 24 36 26 33 207 2 12 7 2 26 23 33 31 42 36 214 Andet Andre off. Privat Roskilde Andet total 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Generelle Andre off. 0 indlærings- Privat 2 3 5 10 3 3 6 vanskeligheder Roskilde 8 6 7 15 7 9 11 16 14 8 101 1 9 4 5 7 7 8 9 16 12 78 Gen. total 8 6 7 15 7 11 14 16 14 13 111 1 9 4 5 7 7 8 9 19 15 84 Læse- og Andre off. 0 0 skrive- Privat 2 3 5 3 1 4 vanskeligheder Roskilde 1 1 5 4 11 3 3 Læse total 0 0 0 0 0 1 1 0 7 7 16 0 0 0 0 0 0 0 0 3 4 7 Andre off. 1 1 1 1 Multiple Privat 0 funktions- Regional 0 nedsættelser Roskilde 2 3 2 4 4 2 4 1 2 4 28 2 2 3 2 4 4 2 4 1 2 26 Multiple total 2 3 2 4 4 2 5 1 2 4 29 2 2 3 2 4 4 2 5 1 2 27 Hovedtotal 12 11 17 36 31 52 44 53 49 57 362 5 23 14 9 37 34 43 45 65 57 332 Undervisningspligtige elever 1.070 1.108 1.099 1.121 1.088 1.087 1.035 1.111 1.101 1.118 10.938 1.020 1.091 1.135 1.131 1.133 1.126 1.116 1.078 1.156 1.040 11.026 Andel børn i særlige tilbud, % 1,1 1,0 1,5 3,2 2,8 4,8 4,3 4,8 4,5 5,1 3,3 0,5 2,1 1,2 0,8 3,3 3,0 3,9 4,2 5,6 5,5 3,0