Socio-teknologiske innovationer

Medlemsrapport 4-1996 Socio-teknologiske innovationer Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransportløsninger Instituttet for Fremtidsforskning

Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport 4-1996 Socio-teknologiske innovationer Copyright Instituttet for Fremtidsforskning, København 1996 Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsvirksomheder. Eftertryk forbudt.

Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner... 1 1. Generelt om socio-teknologiske innovationer... 5 1.1. Hvad er socio-teknologiske innovationer?... 5 1.2. Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer... 7 1.3. Barrierer for de socio-teknologiske innovationer... 16 1.4. Samspillet mellem de socio-teknologiske innovationer... 19 2. Telearbejde... 24 2.1. Indledning... 24 2.2. Drivkræfter bag telearbejdet... 25 2.3. Barrierer... 31 2.4. Modeller for telearbejde... 37 3. Teleundervisning... 41 3.1. Indledning... 41 3.2. Uddannelse og informationsteknolgi... 41 3.3. Paradigmeskift i uddannelsessystemet... 43 3.4. Udviklingen i teleundervisning... 43 3.5. Eksempler på teknologibaseret teleundervisning... 46 3.6. Modeller for teleundervisning... 50 3.7. Drivkræfter og barrierer for teleundervisning... 53 3.8. Fjernelse af barrierer og fremme af drivkræfter for teleundervisning... 58 3.9. Identifikation af pionerer... 60 3.10. Teleundervisning i fremtiden... 61 4. Teleshopping... 64 4.1. Nu-billedet... 64 4.2. Drivkræfter... 67 4.3. Barrierer... 72 4.4. Modeller... 75 4.5. Identifikation af pionerer... 75 5. Teletransportløsninger... 78 5.1. Indledning... 78 5.2. Nu-billedet... 79 5.3. Fjernelse af barrierer... 81 5.4. Drivkræfter og betydende parametre... 84 5.5. Teknologiske drivkræfter, der kan fremme udviklingen... 85 5.6. Modeller... 87 5.7. Tidshorisont for udvikling af sådanne systemer... 90

Forord Hermed foreligger medlemsrapport nr. 4, 1996. Emnet er socio-teknologiske innovationer, hvormed der menes fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne, bl.a. fordi det kræver store sociale ændringer. I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. Det er vanskeligt at give en hovedkonklusion på rapporten. Der er tale om et område med betydelig usikkerhed. Det eneste, man kan sige med nogenlunde sikkerhed, er, at yderscenarierne næppe bliver til noget. Dvs. at hverken scenariet hvor intet sker eller scenariet hvor de fire innovationer bliver dominerende indenfor deres område i løbet af kort tid er sandsynligt. Det sandsynlige er, at en eller to af innovationerne for alvor slår igennem, mens de resterende langsomt vinder frem. Følgende medarbejdere har medvirket ved rapportens udarbejdelse: Carsten Beck (kap. 1 og 4) Anders Bjerre (kap. 1 og 2) Niels Bøttger-Rasmussen (kap. 3) Elna Hansen (korrektur) Søren Jensen (kap. 5) Peter Dahlhus Larsen (kap. 2) Jette Lauritsen (korrektur) Hanne Lindahl (korrektur) Niels Birkemose Møller (kap. 1) Axel Olesen (kap. 1 og 4) Søren Steen Olsen (kap. 2) Mette Peetz-Schou (lay-out) Erica Skafdrup (kap. 1) Martin Ågerup (kap. 2) INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING København, november 1996

Resumé og konklusioner * Socio-teknologiske innovationer er fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne. * Den "sikre" teknologiske udvikling består i digitaliseringen med afledte konsekvenser for informations- og kommunikationsteknologien, der betyder, at kapaciteten vil vokse og prisen falde for de digitalt baserede systemer i et omfang, som ikke kan genfindes udenfor den digitale verden (faktoren er 10 på 5-års sigt). Helt basalt betyder det, at konkurrenceevnen flytter fra manuelle, mekaniske, elektriske og analoge processer til digitale processer. * Det er denne enorme kapacitet og disse lave priser, der gør det aktuelt endnu engang at overveje de socio-teknologiske innovationer, selvom fremtidsforskere og andre har snakket om dem i mange år. * I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: Telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. * Udover digitaliseringen er der en række sociale og økonomiske drivkræfter, der støtter udbredelsen af de socio-teknologiske innovationer. Det drejer sig om: Økonomiske fordele, tidspres i hverdagen, behovet for asynkron kommunikation og transportbesvær. Det er de drivkræfter, der er fælles for de fire socio-teknologiske konsekvenser, men herudover er der naturligvis også specifikke drivkræfter. * Hvis der ikke var flere faktorer end ovennævnte, der spillede ind, var konklusionen nem. Alle fire innovationer ville udkonkurrere de ting, som de skal erstatte - kontorer, klasselokaler, butikker, busser og S-tog. Det kan godt være, at det er konklusionen på længere sigt, og det er i hvert fald et scenarie, som man skal overveje for ikke at blive overhalet af fremtiden. * Men der er selvfølgelig også en række både generelle og specifikke faktorer, der trækker i modsat retning. Generelt drejer det sig om, at der er en risiko for, at befolkningen får 1

teknologiforstoppelse i de kommende år, hvis der skal indføres så mange nye teknologier. Det drejer sig endvidere om, at mange af de nævnte innovationer indebærer mindre social kontakt - i hvert fald social kontakt face-to-face. Det drejer sig om, at innovationerne er i direkte konkurrence med eksisterende fremgangsmåder i modsætning til f.eks. mobiltelefonen, der supplerede fremfor substituerede, og det drejer sig om, at flere af innovationerne kræver en kritisk masse af brugere for at kunne komme i gang for alvor. * Men det er et stort spørgsmål, i hvor høj grad man skal generalisere mht. de fire innovationer. Der er som nævnt meget, der taler for, at der er så mange fælles drivkræfter, at udviklingen vil forløbe parallelt. På den anden side kan det også være, at innovationerne i nogle tilfælde vil arbejde imod hinanden. Hvis man pga. telearbejde befinder sig på bopælen, har man så ikke brug for den afbrydelse og sociale kontakt, som man kan få ved et butiksbesøg? Endvidere kan enkelte af innovationerne spare så meget tid og transport, at man får bedre tidsmæssigt overskud til at bruge de mere traditionelle og hyggelige fremgangsmåder. Endelig kan det tænkes, at det vil være nogle af de specifikke drivkræfter, der får størst betydning. I så fald vil der ikke være den store sammenhæng. * Der er et andet område, hvor vi måske kan udtale os med en vis sikkerhed, nemlig tidshorisonten - hvornår er der etableret velfungerende systemer og standarder indenfor de enkelte områder. Nogle af innovationerne kræver en mindre kritisk masse af brugere end de øvrige, så her vil vi først se systemer, der fungerer i praksis og ikke blot som forsøg. Indenfor telearbejde og teleundervisning ser vi faktisk allerede systemerne, og disse socio-teknologiske innovationer kræver da også en overkommelig kritisk masse af forbrugere. * Indenfor teleshopping og teletransportløsninger er man stadig på forsøgsstadiet. Det ser ikke ud til, at der endnu i Danmark er lavet forsøg, der umiddelbart overføres til praksis i stor skala, selvom FDBs forsøg med teleshopping i Vellev kommer tæt på. * Der er et andet område, hvor der ser ud til at tegne sig et nogenlunde tydeligt billede, nemlig hvem pionererne bliver. Der synes at være tre grupper: De unge, de transportbesværede og de tidsmanglende. De unge er generelt mere ajour med den teknologiske udvikling og er naturligvis de mest oplagte brugere af teleundervisning. Der er sådan set ikke mere at sige hertil, bortset fra, at de unge selvfølgelig i et eller andet omfang repræsenterer fremtiden. 2

* De transportbesværede er ældre, handicappede og mennesker, der bor i udkantområder. De kan have behov for de fleste af innovationerne, men nok først og fremmest innovationerne i en meget brugervenlig version. Udover at de socio-teknologiske innovationer kan løse problemer for denne gruppe, kan de også sikre en bred folkelig accept af innovationerne, idet de færreste vil være imod systemer, der letter livet for ældre, handicappede og i udkantsområderne. * Endelig er der altså de tidsmanglende. Helt karikeret er det børnefamilierne i de større byområder. Det er formentlig her, at markedet først og fremmest ligger. * Telearbejde er måske den blandt de socio-teknologiske innovationer, der kan få størst betydning for vores hverdag, fordi arbejdet betyder så meget i den moderne vesterlændings tilværelse. I den forbindelse er det interessant, at det ser ud til, at mange medarbejdere er interesserede i telearbejde - holdningen hertil er ret positiv. Kombinerer man dette med, at hele samfundstransformationen fra industrisamfund til informationssamfund støtter udviklingen, og at medarbejderne i dag er i stand til at stille krav til virksomhederne, er der måske potentiale for en betydelig udvikling på dette område. Men man kan sagtens forestille sig flere scenarier for, hvordan udviklingen vil komme til at foregå i praksis. Teknogrønne landsbyer, hvor man flytter til små landsbyer og lever økologisk, men samtidig højteknologisk. Cocooning, hvor der bliver tale om en yderligere individualisering sfa. telearbejde eller Business as usual, hvor man ganske vist benytter sig af telearbejde, men hvor der nærmest er tale om et supplement til nutidens arbejdsformer. * Teleundervisning er ligesom telearbejde et eksempel på en socio-teknologisk innovation, der allerede fungerer i praksis. I virkeligheden repræsenterer teleundervisning en af de meget få fornyelser, der er sket indenfor et så vigtigt område som undervisning. Teleundervisning repræsenterer måske også den eneste realistiske mulighed for på substantiel måde at gennemføre det løft i videre- og efteruddannelsesindsatsen, som de fleste mener, at der er behov for. Der er meget, der tyder på, at det er undervisning af personer, der er i arbejde, der i første række vil være målet for fjernundervisning. Et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er, om fjernundervisning vil ske gennem udenlandsk software, i og med, at der vil komme til at eksistere en økonomisk logik a la den, som præger produktionen af TV-programmer. * Teleshopping eksisterer kun i meget begrænset omfang i Danmark i dag. Sandsynligheden taler for, at vi første omgang vil se et væsentligt forøget salg af specialvarer via nettet. Pt. udgør 3

postordresalget ganske få procent af detailhandelsomsætningen, men vi spår en to-cifret procentandel i løbet af relativt få år. I første omgang som nævnt specialvarer til de tidsmanglende; dernæst specialvarer og dagligvarer til hele familien Danmark, når den nødvendige infrastruktur i form af distributionssystemer, herunder modtagebokse i de enkelte hjem, er til stede. * Teletransportløsninger kan for en umiddelbar betragtning se ud til at være en socio-teknologisk innovation af en noget anden karakter end de tre øvrige. Med hensyn til telearbejde, teleshopping og teleundervisning går man væk fra fysisk tilstedeværelse og transport og over til elektronisk kommunikation. Men indenfor teletransportløsningerne lader man sig stadig transportere, men på en mere effektiv måde, så man sparer tid og opnår større komfort. Der er i hovedsagen tale om løsninger, der ligger mellem individuel og kollektiv transport; løsninger, der nu lettere lader sig realisere sfa. mobiltelefoner og andre nye kommunikationsformer. Der er naturligvis ingen diskussion om, at en fordyrelse eller yderligere besværliggørelse af personbilskørsel i meget vid udstrækning vil kunne fremme de forskellige teletransportløsninger. * Endelig kan man spørge, hvilke virksomheder, der er bedst gearet til en situation, hvor de socio-teknologiske innovationer slår igennem. Det siger sig selv, at omstillingsparate og velkonsoliderede virksomheder står bedst, men derudover bør det nævnes, at virksomheder med trendsættere som kunder, "virtuelle" virksomheder, flade organisationer, virksomheder med elektronisk sagsbehandling og internationalt orienterede virksomheder ser ud til at stå bedst. * Til sidst må det nævnes, at danske virksomheder synes at have en specifik fordel, i og med, at såvel de sociale som de teknologiske forudsætninger er til stede for, at Danmark kan bruges som rugekasse for produkter og serviceydelser, der baserer sig på udbredelsen af de socioteknologiske innovationer. De danske husstande er således velforsynede med informationsteknologi, ligesom de sociale drivkræfter i udpræget grad gælder for de danske husstande. 4

1. Generelt om socio-teknologiske innovationer 1.1. Hvad er socio-teknologiske innovationer? Denne rapport handler om socio-teknologiske innovationer. Det er ikke noget almindeligt anvendt begreb, så lad os indlede med at afgrænse det. Der er tale om innovationer, som forudsætter både sociale og teknologiske ændringer. Det vil sige en teknologisk innovation, som kun kan udbredes, såfremt enkeltindivider, virksomheder eller organisationer ændrer på vaner og handlingsmønstre. Der er således ikke tale om en ny generation af computere, om bedre cirkulationspumper etc., men om systemændringer, som dels er behæftet med en høj grad af usikkerhed og som dels - såfremt de realiseres i større skala - vil få stor betydning for store dele af erhvervslivet, forbrugerne, medarbejderne og samfundet. I rapporten er anlagt den hovedsynsvinkel, at de teknologiske muligheder er "sikre"; forstået på den måde, at det antages for sikkert, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at de konkrete innovationer, som diskuteres senere, rent teknisk vil kunne gennemføres. Vi taler her i altovervejende grad om udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologien, hvor antagelsen er, at det ikke er den rå tekniske ydeevne, der vil sætte afgørende hindringer i vejen for de socio-teknologiske innovationer. Usikkerheden knytter sig derfor først og fremmest til, om brugerne vil benytte sig af disse innovationer, og det er denne rapports hovedformål at give en vurdering heraf. Hertil kommer, at det ofte vil være nødvendigt at bygge en kritisk masse op, før potentialerne i innovationerne for alvor realiseres. Om en sådan kritisk masse kan opnås indenfor en overskuelig årrække kan overvejes. Indenfor produktudvikling taler man om, at nyskabelser kan have udgangspunkt i technologypush eller demand-pull. Teknologien skubber nogle muligheder ud på markedet eller efterspørgselen trækker markedet i en bestemt retning, der ikke nødvendigvis forudsætter teknologiske gennembrud. Der er næppe tvivl om, at de fleste potentielle socio-teknologiske innovationer må rubriceres under technology-push. Det betyder, at chancen for succes alt andet lige er mindre og usikkerheden større, end hvis der havde været tale om demand-pull 5

innovationer. Derfor skal det også med, at socio-teknologiske innovationer af den karat, som denne rapport omhandler, kan tage skikkelse af fremtids-fatamorgana. Forudsigelser fra 1970erne omkring teleshopping og telearbejde, har for så vidt samme relevans i dag som for 20 år siden, blot med den forskel, at tidsperspektivet er blevet rykket tyve år ud i fremtiden. De socio-teknologiske innovationers hidtidige manglende gennemslagskraft bør dog ikke være nogen hindring for også i dag at overveje (tids-)perspektiverne forbundet med de socio-teknologiske innovationer. I nærværende rapport behandles følgende socio-teknologiske innovationer: * Telearbejde * Teleundervisning * Teleshopping * Teletransportløsninger I skemaet nedenfor er opstillet hovedparten af de betegnelser, der anvendes for disse fire typer af socio-teknologiske innovationer. Vi kunne forsåvidt lige så godt have valgt nogle andre begreber i denne rapport, men "tele-" kan bruges som første del af betegnelserne for alle fire innovationer, ligesom ordet antyder, at der er tale om teknologiske løsninger, hvilket f.eks. ikke behøver at være tilfældet med "hjemmekøb" eller "distancearbejde". Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransport Fjernarbejde Distancearbejde Fjernundervisning Distanceundervisning Hjemmearbejde Hjemmekøb Hver især har de - skulle de blive effektueret helt - indflydelse på de markedsforhold og rammebetingelser, på baggrund af hvilke virksomheder og organisationer skal agere i fremtiden. Og måske der ikke er tale om en fjern fremtid, men om en nær fremtid, og måske reelt nutid. Medierne er i det mindste fulde af beretninger om: Webonomics, arbejdspladsen (og Arbejdstilsynet) i hjemmet, Intranet, EDI, forbrugeren i cyberspace, virtual offices, m.fl. Et fællestræk for de socio-teknologiske innovationer, som vi har valgt at behandle udførligt, er, at de vedrører dagligdags funktioner - indkøb, arbejde, transport, undervisning. Det gælder 6

således udpræget, at ændringer på disse områder vil medføre betydelige adfærdsændringer. Perspektiverne ved en udbredt realisering af en eller flere af de socio-teknologiske innovationer, som beskrives i nærværende rapport, er store. Realiseres fjernarbejdet for f.eks. 20-25% af arbejdstiden i en virksomhed uanset, hvorledes dette bliver fordelt blandt medarbejderskaren, må der som følge heraf kunne stilles spørgsmålstegn ved selve definitionen og afgrænsningen af virksomheden. I det mindste vil man blive nødsaget til at gennemtænke organisatoriske, kulturelle og ledelsesmæssige strukturer med henblik på tilpasning til den ny situation. Konsekvenser af socio-teknologiske innovationer: * Nye måder at kommunikere med kunderne på. * Nye måder at kommunikere med medarbejderne på. * Endelig opløsning af det fordistiske arbejdsbegreb (samlebåndsarbejde). * Problemer med opretholdelse af virksomhedskulturen. * Produktivitetsgevinster. * Nye muligheder for outsourcing. * Trussel mod eksisterende detailhandel, undervisningsvirksomhed mv. * Nye muligheder for globalisering. * Bortfald af samfundets mødesteder. * Samfundsfragmentering. 1.2. Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer Der er en række drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer. Disse gennemgås i det følgende, idet den første - digitaliseringen, som er teknologisiden, gennemgås noget mere udførligt end de øvrige. 7

Første drivkraft: Digitalisering Den samfundsmæssige omstilling fra industrisamfund til informationssamfund tog sin begyndelse i midten af 1960erne og er i disse år i hastig fremskriden - endog så langt, at vi kan se enden på informationssamfundet, omend det ikke er klart hvad der kommer efter dette. Informationsformidling i informationssamfundet sker i stor udstrækning via en lang række elektroniske systemer, f.eks. telefon, fax, radio, TV og mangeartede specifikke nyheds- og informationsformidlende computernetværk. Af disse har internettet nu udviklet sig til det mest generelle og mest udbredte, med bl.a. e-mail (elektronisk post), diskussionsgrupper og siden 1992 World Wide Web (WWW) som grundlæggende informationssystemer. En vigtig drivkraft i denne omstilling er det teknologiske skift fra analog til digital teknologi, fra bearbejdning og flytning af atomer til bearbejdning og flytning af bits. Den eksisterende, analoge kommunikationsteknologi (f.eks. tlf.- og TV-systemerne) vil erstattes efterhånden af en mere generel kommunikationsteknologi, baseret på digitale data. Den digitale datastrøm kan anvendes til alle former for kommunikation - tale, overførsel af billeder, skrift, levende billeder, software, - ganske som vi nu kender det fra lokalnettet på arbejdspladserne og fra Internet. Der transmitteres alene informationer i form af bits, kodet efter bestemte konventioner, og de fortolkes så efter behov i det modtagende apparat - som billede, lyd, eller hvad den aktuelle programmering måtte angive. Nogle vigtige faktorer i denne digitalisering er: Beregnings-, lagrings og kommunikationskapaciteten i den basale digitale teknologi har nået et niveau, hvor anvendelse til enhver form for billede-, lyd- og databehandling nu er mulig. De samme basale teknologiske grundelementer anvendes i alle sammenhænge, og de deraf følgende stordriftsfordele i udvikling og produktion gør den digitale teknologi ekstremt konkurrencedygtig ifht. andre teknologier, der efterhånden udkonkurreres. Teknologiens ydelse udvikler sig hastigt; som tommelfingerregel stiger kapaciteten ifht. prisen med omkring en faktor 10 på 5 år indenfor både databehandling (cpu-kapacitet mv.), datalagring, og datatransmission. Det svarer til faktor 100 på 10 år og faktor 1000 på 15 år, dvs. en eksplosiv 8

udvikling i hvad der er teknisk-økonomisk muligt indenfor en kort årrække. Udviklingen i den traditionelle trådløse kommunikation suppleres med forskellige former for satellit-baseret kommunikation, med tiden således at det samme apparat kan vælge at kommunikere via f.eks. GSM-nettet hvor dette er muligt, men slå over på de mere kostbare satellitforbindelser når dette er nødvendigt. Det første af en række planlagte sådanne satellitsystemer forventes i kommerciel drift fra slutningen af 1998. Den forsatte formindskelse af apparaternes fysiske dimensioner og vægt gør mulighederne for trådløs kommunikations fortsat mere perspektivrige. Bærbarheden bliver ikke som i dagens bærbare PC, men måske som 'Jens Lyn'-armbåndsuret, der kan lidt af det hele. Den dag, talegenkendelse er tilpas veludviklet til at vi kan spare tastaturet, og tale-syntese tilpas god til at vi kan spare skærmen, kan noget i størrelse med dagens armbåndsure være et komplet informationssystem; alternativt kan mobiltelefoner fungere som relativt passivt interface til nettet, mens talegenkendelse, datalagring, databearbejdning og talesyntese foregår andetsteds. Perspektivet er, at man vil kunne kommunikere et næsten hvilket som helst indhold (lyd, billede, tekstdata, osv. - med tiden måske også smag, lugt o.l.) via en lang række forskellige medier (højkapacitets-cd'er og andre blokmedier, kabel af forskellig type, trådløst på forskellig vis). Der vil være forskellige grader af interaktivitet (aktiv eller passiv kiggelytteri, tv-agtigt vs. telefonagtigt vs. internet-agtigt), med forskellige kommunikationsstrategier (en aktiv til mange passive - som i dagens TV og radio; mange aktive til mange aktive - som i internets nyhedsgruppe; en aktiv til en aktiv - som en telefonsamtale; osv.). Mennesker og maskiner vil i princippet kommunikere på lige fod; der lagres, behandles og transmitteres bits, hvis oprindelse ikke umiddelbart kan erkendes. De store spørgsmål i forbindelse med den teknologiske udvikling er ikke om den vil forløbe med den beskrevne tendens; udviklingens hovedretning og tendensen til fortsat ydelsesforbedring synes relativt sikker, i det mindste for så vidt angår de nærmeste 10-15 år. Derimod er det uvist, hvad vi vil bruge alle disse muligheder til. Om vi vil betale for at kunne udnytte mulighederne fuldt ud, eller vil nøjes med enkelte dele. Hvor der for nogle år siden var meget stor optimisme omkring udviklingen på feltet og en række velpublicerede megasammenslutninger er der nu langt mere skepsis. Der er stærkt voksende benyttelse af internet, 9

men vil forbrugerne f.eks. være indstillet på at betale for en stærk opgradering af transmissionskapaciteten ud til de enkelte hjem - eller de enkelte arbejdspladser? Nogle teknologier tilbyder høj kapacitet relativt billigt, men asymmetrisk, således at vi nok kan få leveret levende billeder i høj kvalitet ind i hjemmet via de eksisterende telefonlinier, men kun har meget begrænset sendekapacitet. Er det godt nok - eller vil vi være villige til at betale for at få høj kapacitet både ind og ud af hjemmet? Vil flere eller (med et ændret familiemønster) endog mange brugere skulle kunne kommunikere samtidig ud af hjemmet? Vil markedskræfterne sikre en så stærk billiggørelse af teknologien at de økonomiske barrierer i relation til IT reelt forsvinder, eller vil det modsat tværtom være essentielt at regulere området for at undgå for stærk fragmentering af samfundet? Også på det globale plan er der en række uvisheder i relation til teknikken. Som nogle wildcards kan nævnes: * Vil stridighederne om anvendelse af forskellige bølgelængder kunne afklares, eller vil det tværtom være kilden til fremtidens krige? * Vil der vise sig uventet store medicinske eller adfærdsmæssige problemer i forbindelse med den fortsatte digitalisering - f.eks. er mobiltelefoner kræftfremkaldende, og skader det hjernen at blive kogt med mikrobølger? * Vil internet-baserede transaktioner blive hacker-sikrede, eller vil nye algoritmer kunne bryde dagens 'fuldstændigt sikre' kodnings-systemer på et minut? * Vil anti-it-grupper, der aktivt saboterer teknologien, være væsentlige i den store sammenhæng? Ser vi bort fra de mere radikale wildcards, er det essentielle spørgsmål, der er et grundlæggende tema i denne rapport, spørgsmålet om i hvor høj grad vi vil anvende mulighederne for interaktivitet via nettet, og dermed også hvor godt denne mulighed vil fungere - fra et 10

forbrugersynspunkt ganske uafhængigt af antal bits og bytes. Vil kommunikationen blive 'lige så god som at være der selv'? Vil den endog blive 'bedre end at møde op selv', fordi de nye interaktivitetsmuligheder giver mulighed for en mere forstående, mere individualiseret, mere tålmodig betjening end ved kommunikation med mennesker? Vil innovationerne i grænseflader - i menneske-maskin-interfacet - gøre det let for alle grupper at anvende de digitale mediers interaktive muligheder, eller vil maskinernes begrænsninger fortsat dominere kommunikationsformen? Når alt kommer til alt, er digitaliseringen jo ganske uinteressant i sig selv. Og muligheden for, at bestille spillefilm til levering over nettet præcis når den enkelte forbruger ønsker det, er næppe en helt central udvikling, medmindre man lige er i video-udlejningsbranchen. Det relevante er ikke blot, hvad teknologien kan bruges til, men også hvem der får realistisk mulighed for at bruge den på hvilke måder. Forventningen her er bl.a., at det vil blive væsentligt lettere at arbejde med mange forskellige grænseflader. De betjeningsvanskelighederne, der synes at være en integreret del af edbsystemerne, har hidtil været en barriere for udnyttelsen af de mange muligheder, men dette problem ser ud til at blive løst efterhånden. Den igangværende tendens til standardisering hjælper et stykke af vejen, men løser langtfra problemerne for alle befolkningsgrupper. Med tiden vil det imidlertid være muligt at kommunikere ved at tale med systemet, ligesom der vil være mulighed for at have langt bedre individuelle støttemuligheder, specialiserede hjælpefunktioner, osv. Der vil være mulighed for, at den enkelte bruger selv vælger kommunikationsform afhængigt af personlige præferencer og aktuelle omstændigheder. Tilbage står imidlertid spørgsmålet, om hvorvidt alle disse forudsigelige innovationer medvirker til at løse op for de kulturelle barrierer ift. det digitale samfunds muligheder, eller om de tværtimod medvirker til at forstærke skellet mellem A- og B-hold. Dette centrale spørgsmål er dog uden for denne rapports tema. Anden drivkraft: Økonomiske fordele Den anden - og måske når alt kommer til alt vigtigste - drivkraft bag de socio-teknologiske 11

innovationer er, at de kan indebære betydelige økonomiske fordele. Det skyldes primært, at digitaliseringen giver mulighed for at fjerne mellemled, f.eks. * Butikken som mellemled mellem producent og forbruger * Arbejdspladsen som mellemled mellem medarbejder og kunde * Læreren som mellemled mellem viden og elev Det er nok først og fremmest mht. teleshopping, at dette argument er iøjnefaldende. Indenfor nogle produktområder er det meget almindeligt, at man skal gange prisen ab fabrik med 2 eller 3 for at nå frem til forbrugerprisen. Det er naturligvis ikke gratis at markedsføre og distribuere indenfor teleshopping, men der er trods alt tale om meget betydelige summer, som kan deles mellem producent og forbruger. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt at opkræve moms på varer, der bestilles i udlandet, hvilket også kan medføre en betydelig besparelse og i øvrigt på længere sigt indebære alvorlige problemer for skattesystemet. Tredje drivkraft: Tidspres Man kan i dag med megen ret tale om et A- og B-hold med hensyn til tidspres. A-holdet er flertallet af befolkningen med tilknytning til arbejdsmarkedet, medens B-holdet primært er folk på overførselsindkomster. For A-holdet er der næppe tvivl om, at tidspresset i hverdagen er en af de helt afgørende drivkræfter i den måde, vi tilrettelægger vores liv på. 12

Tilbundsgående tidsstudier i Danmark blev senest foretaget i 1987 og før da i 1975 af Socialforskninginstituttet, hvor man kom frem til følgende gennemsnitsdag for danske mænd og kvinder: 1975 1987 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Primære behov 10:21 10:53 9:37 10:01 Brutto arb.tid 5:40 2:38 6:09 4:20 Arb/udd 5:08 2:15 5:07 3:21 Transport 0:32 0:23 1:02 0:59 Husligt arb. 1:07 3:50 1:36 3:09 Fritid 6:52 6:40 6:36 6:28 Kilde: SFI Anm.: Primære behov= Søvn, toilette, spisning ol. Bruttoarb.= Erhvervsarb., udd., transp., afhentning af børn mv. Husligt arb.= Praktisk arb. i hjemmet, børnepasning, indkøb, havearb. mv. Fritid= Residual. På trods af at der i perioden 1975-1987 er sket en lempelse af arbejdstiden, er kommet længere ferier og en højere ledighed, så arbejder danskerne alligevel mere, således at fritiden i gennemsnit er blevet reduceret. Lægges dertil at mange er påtvunget fritid sfa. ledighed, samt at danskernes fritid gennem årene er blevet mere skemalagt tegner der sig et billede af en travl nation. Fritidssamfundet er aflyst, hvilket peger i retning af, at der er et stort opsparet behov i Danmark for tidsbesparende tiltag, eller i det mindste tiltag, som gør tidsbegrebet mere fleksibelt. Det taler umiddelbart meget stærkt for de socio-teknologiske innovationer i denne rapport. På den anden side skal det med som kuriosum, at eksempelvis telearbejdet godt på kort sigt kan betyde længere reel nettoarbejdstid på trods af den sparede pendling. Man tager så at sige arbejdet med hjem, uden at realisere reduktioner i den faste arbejdstid. Selv om billedet i dag er præget af mangel på tid, er det muligt at tegne et scenarie for en nær fremtid, i hvilken tidspresset letter. I sig selv indeholder de socio-teknologiske innovationer et betydeligt potentiale for at lette tidspresset. Hertil kan lægges fænomener som flextid, længere åbningstider i detailhandelen, orlovsordningerne samt et eksplosivt stigende medieudbud. Tilsammen kunne det tegne billedet af en verden, hvor der bliver bedre tid, omend det må erkendes, at danskernes m.fl. arbejdsiver er en stærk tendens, som peger i modsat retning. 13