FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Relaterede dokumenter
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Fodringsstrategier for diegivende søer

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Fodermøde Program

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

eller spiller sortsvalget ind? Plantekongressen 2019 Anders Katholm

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Værdi af frie aminosyrer

Fodring af smågrise og slagtesvin

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Viden, værdi og samspil

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Korrekt fodring af polte

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Stil skarpt på poltene

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Komplet startfoderprogram til grise

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Aktuelt nyt om foder

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger

Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Råprotein i slagtekyllingefoder

4. Byggeri, teknik og Miljø

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

Fodring af søer, gylte og polte

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

7. Statistik fra E-kontrollen og KIK

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Transkript:

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG

Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion Formål: at undersøge forskellige fodringsstrategier til slagtekyllinger med forskelligt vækstpotentiale (genotyper), og effekt af fodring og arealer med energipil på produktionsparametre, adfærd (bl.a. fouragering), velfærd og miljø

FREE-RANGE SYSTEMER I FRANKRIG. EKS. La Bresse (1.2 mio kylllinger produceret hvert år) Free-range med 10 m 2 per kylling Fodrer med majs, andre cerealier og mælkeprodukter Ekstra foder fra udeareal (insekter, orme, urter) Høj slagtealder (110-130 dage) Meget høj kødkvalitet Geline de Touraine (The Black Lady) Free-range med 2-4 m 2 per kylling Høj slagtealder (op til 140 dage) Meget høj kødkvalitet Niche-produktion (8 producenter i Touraine distrikt) Etc.

Forsøg AU-Foulum 2016

Genotyper Differentierede kyllingeprodukter begynder med genotypen Slagtekyllingerne med adgang til udendørsarealer Kyllingerne udtrykker deres naturlige adfærd ved at søge op i træer for at hvile og ved at fouragere 5

Forsøg AU-Foulum 2016 2 afstamninger: Label Skovkylling, medium langsomt voksende; Scan label (I657) med langsommere tilvækst Kyllinger i mobile huse på 12 parceller med energipil i striber, samt græs/kløver og urte-blanding på de åbne områder 2 foderblandinger med forskelligt proteinindhold: 1) Standard økologisk færdigfoder + hel hvede, 2) Foder med reduceret protein indhold + hel hvede

Foderstrategier Nærhedsprincip og bæredygtighed Øget anvendelse af lokalt producerede afgrøder til at dække næringsstofforsyningen 100% økologisk fodring i projektet Formulering af foder til økologiske kyllinger Formål: at tilpasse næringsstofforsyningen til det aktuelle produktionssystem, genotyper og indretning af udearealer Holde tilvæksten på det lovgivningsmæssige niveau

FODER SAMMENSÆTNING Standard økologisk Foder - K % Hvede 53,0 Havre 15,0 Sojakage 19,7 Rapskage 7,1 Råprotein 19,3 Methionin (g/kg) 3,1 Cystin (g/kg) 3,8 Lysin (g/kg) 8,7 Økologisk foder med reduceret protein-indhold - F Hvede 62,6 Havre 15,0 Sojakage 13,0 Rapskage 5,8 Råprotein 15,9 Methionin (g/kg) 2,5 Cystin (g/kg) 3,3 Lysin (g/kg) 7,0 % Energi: 11,5 MJ7kg

AU-FOULUM 2016 Vægt (g) - 2 afstamninger/2 fodertyper 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 28dage 42dage 56dage 70dage 84dage 500 0 Lskov-K Lskov-F I657K I657F

AU-FOULUM - 2016 Foderforbrug, g/k/d - 2 afstamninger/2 fodertyper 250 200 150 100 50 28dage 42dage 56dage 70dage 84dage 0 Lskov-K Lskov-F I657K I657F

AU-FOULUM - 2016 Foderudnyttelse (g/g) - 2 afstamninger/2 fodertyper 3,5 3 2,5 2 1,5 1 28dage 42dage 56dage 70dage 84dage 0,5 0 Lskov-K Lskov-F I657K I657F

Næringsstofforsyningen Fouragering på attraktivt udeareal Hypotese: ved at vælge de rette genotyper og tilbyde adgang til attraktivt udeareal, antages det at indholdet af protein/aminosyrer i fuldfoderet kan nedsættes uden at forringe produktion, samt sundhed og velfærd

UDEAREALET KAN BIDRAGE MED NÆRINGSSTOFFER TIL SLAGTEKYLLINGERNE Forsøg viser at en stor andel af foderindtaget kan komme fra udearealet (fjerkræ er omnivorer) Analyse af kro indhold 13

Forskellige føde-emner i kro/kråse Foder Hvede Græs Urter Insekter Sten

Konklusioner og Perspektiver Der er tydelig forskel i vækstpotentialet mellem de 2 genotyper, men for både Scan Label og Skovkyllingen har foderstrategien effekt på tilvækst og aktivitet Dog størst effekt af et lavere proteinindhold på Skovkyllingen Foderudnyttelsen er bedst hos Skovkyllingerne uanset proteinindhold

Konklusioner og Perspektiver Foderstrategier kan til en vis grad kontrollere den daglige tilvækst, men kan vi sætte proteinindholdet længere ned? Finder kyllingerne andre veje!! Adfærdsobservationer + kro/kråse analyser kan give viden omkring fouragering og næringsstofbidrag fra attraktivt udeareal Fodringstrategier i forhold til alder Høj velfærd vurderet ud fra fjerdragtkvalitet og trædepuder, aktivitet og dødelighed (1,4-2,5) En god ide at tænke på alternative og mere langsomvoksende genotyper - foder med lavere proteinindhold - aktive, naturlig fødesøgningsadfærd, god velfærd - holde tilvæksten på det lovgivningsmæssige niveau -

Tak for opmærksomheden