STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER



Relaterede dokumenter
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

FASEFODRING MED PROTEIN

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Græsmarkskonference 2015

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Proteinniveau til unge kvier

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Den økonomisk bedste slætstrategi

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk

GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Foderets fordøjelse og omsætning

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Sidste nyt om ensilering

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Transkript:

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

BAGGRUND Stor og stabil grovfoderproduktion er essentielt for kvægbruget Raj- og strandsvingel samt rødkløver har fået stor udbredelse Højt udbytte ift. rajgræs og hvidkløver Begrænset viden om mælkeproduktionsværdi Formål: At opnå viden omkring foderoptagelse og mælkeproduktionsværdi af rajsvingel, strandsvingel og rødkløver

PROJEKT: OPTIMAL MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER Samarbejde mellem Foulum, SEGES og DLF AP1) Metaanalyse på eksisterende data AP2) Produktion af ensilager til forsøg AP3) Intensive produktionsforsøg AP4) Produktionsforsøg i praksis AP5) Foderoptagelse i NorFor AP6) Variation i fytoøstrogen indhold mellem rødkløversorter

METAANALYSE PÅ EKSISTERENDE DATA Forsøg med sammenligning af forskellige græsmarksafgrøder Kun fodring med græs eller bælgeplanter ingen majs! Kun grovfoderet er ændret TMR: konstant kraftfoder:grovfoder forhold samt ens kraftfodersammensætning Separat tildeling af kraftfoder: samme mængde udfodret Data for foderoptag, mælkeydelse samt indhold af fedt og protein som minimum

GRÆS VS. BÆLGPLANTER 62 forsøgsled, 18 forsøg, 16 publikationer Græs: rene græsser eller blandinger af forskellige græsarter Bælgplanter: hvidkløver, rødkløver eller lucerne 52 ud af 62 forsøgsled med organisk stof fordøjelighed

GRÆS VS. BÆLGPLANTER Græs Bælgplanter P-værdi Foderoptag (kg TS/dag) 18,2 19,6 <0,001 Mælkeydelse (kg/dag) 24,6 26,1 <0,001 Fedt (%) 4,04 3,89 0,002 Protein (%) 3,16 3,11 0,008 EKM (kg/dag) 24,4 25,2 0,013 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,34 1,30 0,08 Organisk stof fordøjelighed (%) 70,3 68,1 0,017

GRÆS VS. SPECIFIKKE BÆLGPLANTER 86 forsøgsled, 25 forsøg, 20 publikationer 76 ud af 86 forsøgsled med organisk stof fordøjelighed Græs Hvidkløver Rødkløver Lucerne AL-MABRUKETAL. 204 x x ANDERSENETAL. 208 x x BERTILSON&MURPHY203A x x x BERTILSON&MURPHY203B x x x BRODERICKETAL. 20A x x BRODERICKETAL. 20B x x BRODERICKETAL. 20C x x BRODERICKETAL. 201B x x BRODERICKETAL. 207B x x CASTLETAL. 1983C x x DEWHURSTETAL. 203A x x x x DEWHURSTETAL. 203B x x x HALMEMIES-BECHET-FILEETAL. 2014 x x HOFMANETAL. 197A x x HOFMANETAL. 197B x x MORBYETAL. 209 x x OROZCO-HERNANDEZETAL. 197 x x ROGERSETAL. 1979 x x ROGERSETAL. 1980 x x STRAHANETAL. 1987B x x THOMASETAL. 1985 x x TUORIETAL. 202 x x VANHATALOETAL. 208 x x VANHATALOETAL. 209 x x WEIS&SHOCKEY191 x x 18 7 18 12

GRÆS VS. SPECIFIKKE BÆLGPLANTER Græs Hvidkløver Rødkløver Lucerne P-værdi Foderoptag (kg TS/dag) 18,7 a 19,9 abc 19,9 b 20,9 c <0,001 Mælkeydelse (kg/dag) 26,1 a 29,5 c 27,2 b 27,6 b <0,001 Fedt (%) 3,99 c 3,72 ab 3,81 b 3,94 ac <0,001 Protein (%) 3,16 b 3,18 b 3,07 a 3,13 b <0,001 EKM (kg/dag) 25,7 a 28,0 b 26,0 a 26,9 b <0,001 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,36 1,40 1,31 1,31 0,09 Organisk stof fordøjelighed (%) 71,1 bc 73,3 c 69,1 b 65,9 a <0,001

Alm. rajgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne SPECIFIKKE GRÆSSER 78 forsøgsled, 24 forsøg, 17 publikationer Al-Mabruketal. 204 x x Baxteretal. 1986a x x Baxteretal. 1986b x x Bertilson&Murphy203a x x x Bertilson&Murphy203b x x x Brodericketal. 20a x x Brodericketal. 20b x x Brodericketal. 20c x x Brodericketal. 201b x x Brodericketal. 207b x x Castletal. 1983c x x Dewhurstetal. 203a x x x Dewhurstetal. 203b x x Hofmanetal. 197a x x Hofmanetal. 197b x x Morbyetal. 209 x x Orozco-Hernandezetal. 197 x x Rogersetal. 1979 x x Rogersetal. 1980 x x Strahanetal. 1987a x x Strahanetal. 1987b x x x Thomasetal. 1985 x x Tuori etal. 202 x x Weis&Shockey191 x x 8 3 1 1 2 4 7 15 11

Kg SPECIFIKKE GRÆSSER 30 25 20 15 10 5 0 Foderoptag (kg TS/dag) Mælkeydelse (kg/dag) EKM (kg/dag)

REGRESSIONSANALYSE MED BLANDINGER 151 forsøgsled, 39 forsøg, 28 publikationer

Al-Mabruketal. 204 Andersenetal. 208 Arvidsonetal. 2012 Baxteretal. 1986a Baxteretal. 1986b Bertilson&Murphy203a Bertilson&Murphy203b Brodericketal. 20a Brodericketal. 20b Brodericketal. 20c Brodericketal. 201b Brodericketal. 207b Castletal. 1983b Castletal. 1983c Dewhurstetal. 203a Dewhurstetal. 203b Gidlund2015 Halmemiesetal. 2014 Harisetel. 198a Harisetel. 198b Heikiläetal. 192a Heikiläetal. 192b Heikiläetal. 192c Heikiläetal. 196 Hofmanetal. 197a Hofmanetal. 197b Morbyetal. 209 Orozco-Hernandezetal. 197 Rogersetal. 1979 Rogersetal. 1980 Steinshamn&Thuen208 Strahanetal. 1987a Strahanetal. 1987b Thomasetal. 1985 Tuori etal. 202 Vanhataloetal. 206 Vanhataloetal. 208 Vanhataloetal. 209 Weis&Shockey191 Alm. rajgræs x x x x x x x x x x x x x x x 15 It. Rajgræs x x x 3 Hundegræs x x x 3 Timoté x x x x x x x x x x x x 12 Engsvingel x x x x x x x x x x 10 Strandsvingel x x 2 Rajsvingel x x x x x 5 Hvidkløver x x x x x x x x x x x x 12 Rødkløver x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 27 Lucerne x x x x x x x x x x x x 12 Ukrudt x x x 3

Kg REGRESSIONSANALYSE MED BLANDINGER 30 25 20 15 10 5 Foderoptag (kg TS/dag) Mælkeydelse (kg/dag) EKM (kg/dag) 0

STRANDSVINGEL? Kun 2 forsøg fra én publikation fra 1987 indgår i metaanalysen 3 andre publikationer med strandsvingel Fisher et al. 1993: Hundegræs vs. strandsvingel Cherney et. al 2002: Substituerer lucerne med strandsvingel Cherney et. al 2004: Lucerne vs. hundegræs vs. strandsvingel

KONKLUSION METAANALYSE Der mangler viden omkring mælkeproduktionsværdien af forskellige græsser Nuværende viden viser ingen klare forskelle Højere foderoptag og mælkeydelse med bælgplanter i forhold til græs Gælder både hvidkløver, lucerne og rødkløver Rødkløver lavest af bælgplanterne på mælkeydelse og EKM, men stadig på niveau med eller bedre end græs

PRODUKTIONSFORSØG Bestemme foderoptag og mælkeydelse af græsmarksafgrøder under danske vækstforhold

PRODUKTIONSFORSØG

PRODUKTIONSFORSØG 1. slæt 2015, 21. maj og 3. juni TS % Aske g/kg TS Protein g/kg TS NDF g/kg TS Sukker g/kg TS ph OMD % Rajgræs, tidlig 35 79 133 375 116 4,0 84,3 Rajsvingel 30 76 126 420 87 4,1 83,3 Strandsvingel 41 88 148 450 34 4,2 80,9 Rajgræs, sen 36 60 96 434 147 4,1 81,4 Hvidkløver 32 123 246 233 22 3,7 84,8 Rødkløver 32 106 175 298 42 4,2 74,4

PRODUKTIONSFORSØG 32 køer 8 førstekalvskøer og 24 ældre køer 8 behandlinger 6 rene ensilager 50/50 sen rajgræs-hvidkløver 50/50 sen rajgræs-rødkløver Reduceret 8x8 romerkvadrat TMR med 70 % grovfoder Opstart medio november 2015

Tak for opmærksomheden!

Alm. rajgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne P-værdi SPECIFIKKE GRÆSSER Foderoptag (kg TS/dag) 17,6 a 18,3 ab 19,6 bcd 19,9 abc 16,9 ad 18,1 ab 19,3 bd 19,8 b 20,7 c <0,001 Mælkeydelse (kg/dag) 25,0 a 24,8 ab 26,7 abcd 24,3 abc 23,8 ab 24,3 ab 28,1 d 26 b 26,7 c <0,001 Fedt (%) 3,98 b 4,11 b 3,99 ab 4,13 ab 4,02 ab 4,15 b 3,7 a 3,81 a 3,94 b 0,015 Protein (%) 3,13 b 3,22 bc 3,14 abc 3,13 abc 3,24 bc 3,26 c 3,16 bc 3,06 a 3,13 b 0,003 EKM (kg/dag) 24,4 a 24,6 ab 25,9 ab 24,4 ab 23,5 ab 24,2 ab 26,6 b 24,7 a 26 b 0,004 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,38 a 1,29 ab 1,34 ab 1,25 ab 1,29 ab 1,25 ab 1,39 a 1,28 b 1,27 b 0,04 Organisk stof fordøjelighed 70,4 bc 69,3 bc 68,5 abc 71,9 abc --- --- 73,2 c 69,1 b 65,4 a <0,001

Alm. rajgræs It. Rajgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne Ukrudt REGRESSIONSANALYSE MED BLANDINGER Foderoptag (kg TS/dag) 17,5 17,9 18,3 19,2 18,8 17,1 18,5 19,1 19,2 20,2 15,9 Mælkeydelse (kg/dag) 24,9 23,6 25 25,8 21,8 24,5 25,2 27,8 25,5 26,1 19,8 Fedt (%) 4,11 4,05 4,25 4,14 4,31 4,18 4,27 3,89 4,01 4,13 5,6 Protein (%) 3,2 3,27 3,28 3,23 3,23 3,3 3,32 3,22 3,14 3,2 3,37 EKM (kg/dag) 24,7 23,5 25,5 25,7 22,4 24,9 25,8 26,8 24,9 26 24,1 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,37 1,37 1,33 1,37 1,25 1,33 1,31 1,38 1,32 1,31 1,31