Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi
Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig information? Kan den nedlægges?
Historie Kendes fra det gamle Grækenland Raffineret i 1918 af svenskerne Westergren og Fåhræus Er højden af plasmasøjlen øverst i en blodprøve, når prøven har stået i en time Simpel prøve, men kompleks baggrund!
Generelt Påvirkes af mange forskellige tilstande, inkl. køn og alder Enhed mm/time Svær at standardisere Plasmaproteiner og erythrocytter spiller ind
Rouleauxformation
Rouleauxformation Pengerulledannelse Stakke af bikonkave erythrocytter Ved større aggregater dannes ringstrukturer og forgreninger Højt proteinindhold
Plasmaproteiner Depletion model Makromolekyler (positivt ladede) modvirker erytrocytternes negative elektriske kræfter og fremmer dermed aggregation Cross-linking Højmolekylære proteiner som fibrinogen, immunoglobuliner eller lipoproteiner øger styrken af aggregatet ved binding til pengerullerne
Erythrocytternes rolle Form (sfærocytose, seglcelleanæmi) Overfladen (er negativt ladet) Tilbøjelighed til at ændre form Mange erytrocytter (polycytæmi, høj hæmatokrit) giver lavere sænkning Få erythrocytter (anæmi) giver højere sænkning
Fabry: Mechanism of Erythrocyte Aggregation and Sedimentation. Blood Journal, 1987
Faser i sænkningen Rouleaux-formation: 0-10 min. Sedimentation: 10-40 min. Pakning af erythrocytter: 40-60 min. Ref.: : 2-30 mm/time : 2-20 mm/time
Vores analyse Automatiseret (Excyte100) 30 min Maskinen vurderer egnetheden af prøven (ingen luftbobler, højde 45-55 mm) I løbet af 30 min scannes prøven hver 3. minut vha infrarødt lys
Vores analyse En kurve dannes Der omregnes til referencetemperatur (18 C) Resultatet afgives svarende til 60 min.
Temperatur Høj rumtemperatur giver falsk høj sænkning Eks: Temperatur Aflæst SR Reel SR 20 C 50 mm/t 48 mm/t 30 C 50 mm/t 34 mm/t
Manley
Korrektion Manley: The effect of room temperature on erythrocyte sedimentation rate and its correction, 1957.
Høj værdi 30-70 mm/t: måske sygdom Over 70 mm/t: sikker patologisk (cancer eller collagensygdomme) Infektion Cancer Autoimmune sygdomme (SLE, reumatoid artrit) Kronisk nyresygdom Inflammation (polymylagia reumatica, arteritis temporalis, inflammatorisk tarmsygdom) Anæmi Højt proteinindhold (albumin, fibrinogen, immunoglobuliner) Alder Graviditet (højere ved fremskreden graviditet) P-piller Collagendefekter Medicinpåvirkning
Lave værdier Polycytæmia vera Leukocytose Høj p-glukose Svær leversygdom Seglcelleanæmi CFS (chronic fatigue syndrom)
Normal SR Udelukker ikke fx infektion, da SR kan være normal pga forbrug af fibrinogen (fibrinolyse/koagulation) Udelukker heller ikke cancer eller andre af de nævnte årsager
Cancer
New Zealand: anbefalinger til almen praksis
Berettigelse SR kan bruges ved Systemisk lupus erythematosus Arteritis temporalis Polymyalgia rheumatica Reumatoid artrit? Mb. Hodgkin?
Fordele ved SR Let tilgængelig Intuitiv Afprøvet gennem mange år: Vi kender den
Ulemper ved SR Falsk positive: høj værdi på raske personer Falsk negative Dårlig kvalitet Kan ikke bruges til screening hos raske! Høj værdi hos rask patient er særdeles uspecifik og bør ikke give anledning til udredning Intraindividuel variation
Måling i almen praksis
Diskussionen har stået på længe
Afd. KBF, OUH I 2015 lavede vi 22016 sænkningsanalyser 38% af bestillingerne kom fra almen praksis
93 2279 8348 11296 Praktiserende speciallæger Sygehus/ambulatorier Almen praksis Andet
Forbrug i almen praksis Højt? Lavt? Overraskende? Hvornår bruger I sænkningsreaktion? Alene eller sammen med andre tests? Udfører I også selv analysen i praksis?
Opsummering SR er relevant i udvalgte patientgrupper SLE, polymylagi, rheumatoid artrit Men Ikke sikker positiv ved sygdom Ikke sikker negativ hos raske Hvis positiv ved sygdom er der mange ting, der kan influere på resultatet Kræver høj kvalitet af analysen Lang tid om at normalisere efter sygdom
Fremtiden Kommer vi til at holde op med at bestille den? Ville vi savne den, hvis den var væk? Hvis laboratoriet ikke tilbyder analysen, ville man så selv lave den i praksis?
Tak for jeres opmærksomhed