Praktiske informationer: PowerPoint som handouts og Kursustilbud kan hentes på: Bogen kan købes på konferencen
Undersøgelsen peger med stor tydelighed på, at børn, der vokser op i plejefamilier, hvor samarbejdet mellem forældre og plejeforældre er problematisk og konfliktfyldt, er børn, hvis personlighedsudvikling må siges at være truet. I værste fald hører disse børn ikke til nogen steder, men befinder sig midt imellem egen familie og plejefamilie, hvor barnets loyalitetskonflikt udmønter sig i forskellige overlevelsesstrategier, som sluger en væsentlig del af barnets psykiske energi, og kan forhindre, at barnet trives og udvikles i dagligdagen ( Wegler og Warming 1996).
Det som er rigtig svært er, at min mor og min plejemor ikke kan lide hinanden det tror jeg i hvert fald ikke de kan! Så skal jeg hele tiden passe på, hvad jeg siger. Nogle gange føler jeg det, som om jeg er to personer én når jeg er i mit plejehjem og én når jeg er på besøg hos min mor! Det er noget underligt noget for det føles, som om jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er ( plejebarn 10 år )
Den særlige byrde, disse børn bærer i sig, er den loyalitet til eget biologisk miljø, som de tydeligt føler sig forpligtede over for. Disse bånd til eget oprindeligt miljø er nok ambivalente, de kan også være negative, men er altid stærke og betydningsfulde.de komplicerer og kompromitterer børnenes mulighed for at knytte nye bånd til andre. (Rothe 1983 )
at forældrene får information om barnets hverdag og til at sørge for at der sker en systematisk inddragelse af forældre og netværk ( Lov om Social Service, 57)
Konflikttrappen Polarisering Åben fjendtlighed Fjendebilleder Samtale opgives Problemet vokser Personificering Uoverensstemmelser Frit efter Center for konfliktløsning
A Konflikt Konflikten afgøres af konfliktløseren og løsningen meldes tilbage til parterne B Konfliktløseren hjælper parterne med at blive klogere på deres konflikt og hjælper dem til at finde deres løsning
Traditionelt Konflikt = Forstyrrende Parterne = modparter Nyt Konflikt = Livsvilkår Parterne = Fælleskonflikt Én objektiv løsning Ingen har patent på sandheden Fokus på produktet Fokus på proces og produkt Vinder/Taber Hensyn til begge Udenforstående kan afgøre Parterne må selv være aktive Sanktionsmuligheder nødvendige Sanktionsmuligheder sjældent nødvendige Vibeke Vindeløv
Standpunkter Standpunkter Interesser Behov
Parterne er ligeværdige Konflikten skal løses af konfliktens ejere Respekt for at parterne ved, hvad der er vigtigt for dem selv, og at de selv rummer løsningerne Respekt for det enkeltes menneskes oplevelse af konflikten Der skal sættes fokus på fremtiden Et win-win princip: Der skabes løsninger, som alle er tilfredse med En konflikt er hverken positiv eller negativ Deltagelse i konfliktmægling er frivillig
At begge parter oplever sig som vindere At begge parters interesser og behov bliver tilgodeset At der er flere omkostninger ved at bryde en aftale end at overholde den At parterne fremover kan have en indbyrdes god relation
-Velkomst FASE 1: Mål: At få parterne at føle sig godt tilpas og at informere om formålet med mødet. FASE 2: Der spørges til det der er sket, følelser, interesser og behov. Mål: Parterne får fortalt deres historie, skabe indsigt og problemerne afdækkes. FASE 3: Der laves overskrifter for det videre forløb. Mål: At parterne bliver enige om, hvilke problemer der skal tages stilling til.
FASE 4: Parterne kommer med løsningsforslag. Mål: At parterne fremkommer med løsningsforslag. FASE 5: Parterne forhandler om løsninger. Mål: Parterne udvælger og tilpasser samarbejdsmåder, som de mener bedst tilgodeser deres interesser og behov. FASE 6: Aftalen indgås Aftalen skrives ned aftalen underskrives.
Være nærvende og støttende Stille åbne spørgsmål Stille afklarende spørgsmål Opsummere Omformulere Gentage Tie Sætte ord på følelser
Der er tale om et projekt: Hvor effekten af regelmæssige samarbejdssamtaler mellem forældre til anbragte børn og enten plejeforældre eller kontaktpædagoger på en døgninstitution søges udviklet og afprøvet, og hvor samarbejdssamtalerne er tilrettelagt med udgangspunkt i en struktureret konfliktmæglingsmodel.
Formålet med samtalerne kan både være Forebyggende Konfliktløsende
Fase 1: Velkomst med det formål at få parterne til at føle sig godt tilpas Fase 2: Parterne gør hver især rede for deres eget udgangspunkt i forhold til samarbejdet (tanker, forventninger, frygt, ønsker) og eventuelle følelser Fase 3: Parterne bliver enige om/laver overskrifter for, hvilke emner der skal løses
Fase 4: Parterne støttes i at fremkomme med løsninger og samarbejdsmåder. Fase 5: Parterne forhandler om løsninger og samarbejdsmåder Fase 6: Der laves aftaler, som eventuelt nedskrives og underskrives af parterne
Metoderne: Erfaringsudveksling og -opsamling qua supervision og kurser Individuelle interview med de deltagende parter, både før og efter Individuelle midtvejsinterview med samarbejdskonsulenterne Spørgeskemaer til familieplejekonsulent ved opstart af sag Spørgeskema til samarbejdskonsulent i forbindelse med hver samtale Gruppeinterview med samarbejdskonsulenter, pædagoger og familieplejekonsulenter
Projektets fem grundlæggende ambitioner: 1. At metoden både skulle kunne bruges forebyggende/relationsopbyggende og konfliktløsende. 2. At metoden skulle kunne bruges i forhold til døgninstitutionsanbringelser såvel som i forhold til familieplejeanbringelser, både døgn- og aflastning. 3. At metoden skulle have en empowerment effekt, herunder give mulighed for, at også forældre, som ellers ikke er på banen i forhold til deres børn, skulle få mulighed herfor. 4. At inddrage barnets perspektiv. 5. At tage hensyn til og kunne rumme de enkelte sagers kompleksitet og særegenhed
Deltagende sager fordelt på udvælgelseskriterier: Gamle sager, fordelt på parternes vurdering af samarbejde og konfliktniveau: Vurderi ng af samarbe jdet Antal sager Overveje nde godt Rimeligt Overvejen de dårligt/kon fliktfyldt Meget forskelli ge vurderin g Ikke oplyst 8 2 5 2 1
: Sager i projekt samarbejdssamtaler: Døgnple jeformidli ngen Munker up Børnehj em Rødovre Kommu ne Lyngby Tårbæk Kommun e I alt Sager, som har indgået i forskningsdelen af projektet Sager, hvor der har været samtaler, men hvor parterne ikke ønskede at indgår i forskningsdelen af projektet 17 4 3 1 25 4 0 0 0 4
Deltagende børn fordelt på alder og køn: 0-1 år 2-3 år 4-5 år 6-7 år 8-9 år 10-11 år 12-13 14-15 Ialt Dren -ge 0 5 2 3 3 3 3 2 21 Piger 0 2 0 1 2 1 1 2 9 Ialt 0 7 2 4 5 4 4 4 30
Analyseperspektiver: Fænomenologisk: Deltagernes erfaringer og oplevelser Komparativ narrativ analyse af deltagernes virkelighedsforståelser
7 idealtypiske caseforløb: Samtaleforløb med udvikling af samarbejde og gensidig tillid Samtaleforløb med afspænding af konflikterne Samtaleforløb med sammenbrud og optrapning af konflikterne Samtaleforløb med forebyggelse af følelsesmæssig loyalitetskonflikt for barnet, styrkelse af forældrerollen og mere tryghed for barnet Samtaleforløb med løsning af konflikter mellem forældre og barn Samtaleforløb med udvikling af forældrerolle og styrkelse af forældre/barn-relationen Samtaleforløb uden store revolutioner, men med små konkret forbedringer
Vurderet effekt af samarbejdssamtalerne ifølge deltagerne og projektlederne Projekt leder Mor Far Plejem or Plejefa r Kontaktp ædagog Ialt Positiv effekt Neutral effekt 20 13 4 12 9 4 62 4 5 0 5 2 0 16 Negativ effekt 1 1 2 2 4 0 10 Ikke besvare t 0 4 0 3 3 0 10 Ialt 25 23 6 22 18 4 98
Parternes indstilling til samtalerne: Moderen Faderen Plejemode ren Plejefader en Kontaktpædag ogen Ialt Positiv 17 (77%) 4 (57%) 12 (57 %) 8 (50%) 4 (100%) 45 (64%) Neutral 3 (14%) 3 (43%) 7 (33%) 5 (31%) 0 (0%) 18 (26%) Negativ 2 (9%) 0 (0%) 2 (10%) 3 (19%) 0 (0%) 7 (10%)
Forældrecitater: Man kan godt føle, at man ikke har så meget at skulle have sagt, for de kommer med alle deres gode argumenter, og så mister man overblikket en gang imellem. Jeg føler jo, at det er plejemoderen, som er hans mor og ikke mig. Fordi, det er jo hende, som har noget mere at sige end jeg har. Jeg har bare den der jalousi inden i mig, at det er hende, der har min søn og ikke mig. Hun har moderrollen, og jeg har ikke. Deres (plejeforældrene) ord er magt- færdigt arbejde. De lægger ikke skjul på det, og de misbruger det. Og der er det jeg mener, at du bliver fordømt, og du bliver stemplet simpelthen.
Samarbejdskonsulenten er upartisk. Samarbejdskonsulenten leder samtalen og forhandlingerne. Samarbejdskonsulenten har tavshedspligt. Samarbejdskonsulenten udviser respekt for parterne og deres virkelighedsopfattelse. Samarbejdskonsulenten er støttende og omsorgsgivende. Samarbejdskonsulenten kan i visse tilfælde give råd og vejledning.
1. Samarbejdskonsulentens rolle er neutral: I denne type af sager er samarbejdskonsulenten helt neutral, både i forhold til sagen og i forhold til de parter, der skal deltage i samarbejdssamtalerne. I disse tilfælde kender samarbejdskonsulenten ikke sagen på forhånd og møder parterne uden dette forhåndskendskab, ligesom samarbejdskonsulenten ikke har kontakt med parterne uden for samarbejdssamtalerne. Denne model kan beskrives som værende tæt forbundet med de konfliktmæglingsmodeller, som har dannet udgangspunkt for etablering af det foreliggende projekt. 2. Samarbejdskonsulentens har dobbeltroller: I denne type sager har samme person både rollen som samarbejdskonsulent og som familieplejekonsulent, dvs. den person, der fører tilsyn med plejefamilien og barnets anbringelse i plejefamilien
SPØRGSMÅL GENTAGELSER OG OPSUMMERINGER REALITETSTESTNING FOKUS PÅ FREMTIDEN BARNET I FOKUS UDGANGSPUNKT I EGNE OPLEVELSER OG TANKER
Fase 1: byde parterne velkomne og få dem til at føle sig godt tilpas, forklare baggrund og hensigt med samtalerne, beskrive metoden og samarbejdskonsulentrollen samt eventuelle spilleregler for møderne. Fase 2: Parterne inviteres til hver især at fortælle om deres ønsker og forventninger til samarbejdet eller om de problemer/konflikter, de måtte opleve i forhold til samarbejdet. Fase 3: Samarbejdskonsulenten laver i samarbejde med parterne overskrifter for hvilke temaer fra parternes redegørelser, der skal drøftes videre på mødet. Det parterne bliver enige om i denne forbindelse kan noteres på whiteboard eller flipover. Fase 4: Parterne opfordres til hver især at fremkomme med forslag og løsninger i forbindelse med de temaer, som drøftes. Disse nedskrives som oven for. Fase 5: Parterne hjælpes til at forhandle om løsninger og forslag. Fase 6: Der laves eventuelt aftaler, som nedskrives og kan underskrives af parterne
Det er svært at forklare. Det er bare skruet godt sammen. Og de ansatte, der var sat til at styre det, har gjort det på en måde, så man ikke føler sig som total idiot. Sådan, så man kan mærke den der jævnbyrdighed ikke som den der tumpe, som ikke kan have sit barn. Altså, det kender man jo fra kommunen og andre steder, hvor de taler til dig som om du er mindre begavet. Men samarbejdssamtaler, de er et frirum, hvor man kan tale og spørge, og hvor man kommer nærmere hinanden konsulenten er til stede, når man taler med ham, og det er vigtigt han er til stede og er levende og lydhør.
Noget af det, der virkelig har overrasket mig, er, hvor afglidende og konfliktsky parterne er. I starten sagde både forældre og plejeforældre, at de ikke havde nogle problemer, selv om jeg vidste, de var der. Pænheden og berøringsangsten overraskede mig meget. Det kunne være, de tog fat i en lille detalje for bare at sige noget. Det viser mig, hvor vigtigt det er, at vi som professionelle tager ansvar for at hjælpe dem med at håndtere konflikterne.
Jeg har igennem samtalerne fået oplevelsen af, at de (plejeforældrene) faktisk er til at samarbejde med. Det hele har tidligere været så firkantet, men nu har vi faktisk fået en dialog, hvor vi kan sige nogle ting til hinanden.. Vi har fået en kommunikation op at stå, hvor vi snakker mere klart og ved noget mere, men det gør jo så også, at man får lyst til at dykke ned i nogle af de ting, som betyder noget for barnet og der sidder jeg med en skuffet smag i munden.
Forholdet mellem forældre og plejeforældre/kontaktpædagog: Oplevelse af sig selv og hinanden, rollefordeling, kommunikation Barnet: Opdragelse, fortælling om anbringelsesårsag, barnets behov, reaktioner og udvikling, dagligdag, hvem bestemmer hvad, samvær og anden kontakt etc. Omgivelserne: Relationer til andre familiemedlemmer, sagsbehandler, skole, daginstitution, aflastningsfamilie.
Sager opgjort på, hvorvidt der er indgået aftaler samt om, hvorvidt disse har været mundtlige eller skriftlige: Skriftlige aftaler Mundtlige aftaler Ingen aftaler Uoplyst 20 2 2 1 Sager opgjort på, hvorvidt parterne oplever, at aftalerne er blevet overholdt: Aftalerne er for det meste blevet overholdt Parterne har meget forskellige oplevelse af dette Aftalerne er slet ikke eller for det meste ikke blevet overholdt Uoplyst 12 6 2 2
Jamen det var hver gang, når vi har sluttet, så har vi jo, så hvis det f.eks. er kommunikation, så har jeg øvet på det, eller hvis det er mad eller svømmehal, gåture, cykelture
Det som samtalerne har været godt for, er, at vi i fællesskab har fundet en måde at hjælpe hinanden på i forhold til, at Pia skal være mere mor for Sune. Så vi sammen har fundet nogle løsninger på, hvad hun an kapere lige nu. Og hvor meget vi skal presse, og hvor meget vi ikke skal presse
Barnets oplevelse som input til forældre, plejeforældre eller pædagoger Barnet bliver synligt for de voksne Barnet får mulighed for at opleve sig som handlende subjekt kontra passivt objekts oplevelse som input til forældre, plejeforældre eller pædagoger Børns deltagelse i samarbejdssamtaler Mulighed for dannelse at barnets historie
Model 1 Barnet deltager i samarbejdssamtalen imellem de voksne med støtte fra de børnepsykologen. Barnet og børnepsykologen har forinden samtalen talt om, hvad barnet ønsker at formidle, oh hvem der skal gøre det (barnet eller børnepsykologen). Der kan her være tale om, at barnet deltager i en enkelt eller flere samtaler, Model 2 Barnet deltager indirekte i en eller flere samtaler. Med indirekte deltagelse menes, at barnet ikke fysisk er til stede, men i stedet - efter nøje aftale mellem barnet og psykologen om, hvad der skal formidles videre i samtalen repræsenteres af psykologen
Børnenes oplevelse af at deltage eller ikke deltage i en samarbejdssamtale Har ikke deltaget, og det var helt fint Har ikke deltaget, men ville i bakspejlet gerne Har været meget glad for at deltage Har været overvejend e glad for at deltage, men også oplevet det som lidt hårdt Har ikke været glad for at deltage Ikke interviewet afsluttende 5 4 3 2 0 16
Jeg kunne godt fortælle de fleste ting, men ikke alle, for jeg kendte ham ikke. Han var sådan en, som man fik tillid til, og han spurgte om ville med til møde. Han sagde: Det er dig, der bestemmer. Jeg vil hjælpe dig.
Det gjorde dybt indtryk på mig, da Kasper snakkede med psykologen. Der kom flere ting frem, som jeg ikke vidste, betød så meget for ham, var så store problemer. Det er ting, som han ellers skåner mig for. Den oplevelse har for mig understreget vigtigheden af barnets person, der kan tale ud fra barnets perspektiv og med det udgangspunkt supervisere forældre og plejeforældre.
Samarbejdssamtaler gør en forskel Samarbejdssamtaler øger kendskabet til hinanden og skaber gensidig tillid Samarbejdssamtaler danner grobund for læring og udvikling af konflikthåndteringskompetencer
Samarbejdssamtaler synliggør forældrene som vigtige samarbejdsparter og giver dem mulighed for at blive aktive og kreative medspillere i barnets tilværelse Samarbejdssamtaler styrker forældrenes identitet som forældre og dermed deres forældreevne Samarbejdssamtaler kan medvirke til at plejeforældre og døgninstitutionspersonale får større kendskab til og forståelse for forældrene
Metoden for samarbejdssamtaler faciliterer tryghed, tillid og åbenhed mellem parterne ligesom strukturen virker fremmende for ligeværdigheden mellem parterne Samarbejdskonsulenternes rolleudfyldelse er betydningsfuld og kræver grundig uddannelse og træning Inddragelse af børn i samarbejdssamtaler kan gøre en forskel både for barnet og de voksne
Samarbejdssamtaler kan bruges i andre sammenhænge f.eks. i konflikter mellem forældre og barn Den overordnede konklusion fra projektet er at samarbejdssamtaler kan bidrage til en betydningsfuld opkvalificering af anbringelsesområdet.